1 - Mine rettigheder som offer for en forbrydelse

Hvilke oplysninger får jeg af myndighederne (f.eks. politiet eller anklagemyndigheden), efter at lovovertrædelsen er begået, men inden jeg anmelder den?

Politiet eller anklagemyndigheden giver omgående og i henhold til artikel 3-7 i strafferetsplejeloven (Code de procédure pénale) ofret følgende oplysninger på et sprog, som ofret forstår:

  • hvilken form for støtte de kan få og af hvem, herunder, hvor det er relevant, grundlæggende information om adgangen til lægehjælp, enhver specialisthjælp, herunder psykologhjælp, og alternativ indkvartering
  • oplysninger om procedurer for anmeldelse af en forbrydelse og om ofrets rolle i sådanne procedurer
  • oplysninger om, hvordan og på hvilke betingelser ofret kan opnå beskyttelse
  • oplysninger om, hvordan og på hvilke betingelser ofret kan få adgang til advokat og retshjælp efter loven og alle andre former for rådgivning
  • oplysninger om, hvordan og på hvilke betingelser ofret kan opnå beskyttelse
  • hvordan og på hvilke betingelser ofre er berettigede til tolkning og oversættelse
  • oplysninger om procedurer for indgivelse af en klage, hvis ikke ofrets rettigheder respekteres
  • relevante kontaktoplysninger til fremsendelse af oplysninger om ofrets sag
  • oplysninger om muligheder for mægling og genoprettende retfærdighed (justice restaurative)
  • oplysninger om, hvordan og på hvilke betingelser ofret kan få refunderet sine udgifter til deltagelse i straffesagen
  • oplysninger om ofrets ret til en individuel vurdering foretaget af en hjælpetjeneste for ofre for at undersøge, om ofret har behov for særlig behandling for at forebygge, at vedkommende igen bliver offer for en forbrydelse
  • alt efter behov supplerende oplysninger, som ofret om nødvendigt får udleveret i sagens forskellige faser
  • oplysninger om ofrets ret til at lade sig ledsage af en person efter eget valg, når ofret som følge af lovovertrædelsens følgevirkninger har behov for hjælp til at forstå eller gøre sig forståelig.

Du kan også få hjælp og vejledning hos Service d'Accueil et d'Information juridique (kontoret for juridisk rådgivning og information), Service d'Aide aux victimes du Service Central d'Assistance Sociale (den centrale tjeneste for social bistands hjælpetjeneste for ofre) og justitsministeriet.

Jeg bor ikke i den EU-medlemsstat, hvor forbrydelsen blev begået (europæiske statsborgere og statsborgere i tredjelande). Hvordan er mine rettigheder beskyttet?

Hvis ofret er udlænding (europæisk statsborger eller statsborger i et tredjeland), kan det gøre ovenstående rettigheder gældende og få oplyst, hvordan det kan udøve sine rettigheder, når det bor i en anden medlemsstat, dvs. ofrets ret til at anmelde lovovertrædelsen til politimyndighederne i Luxembourg.

Hvilke oplysninger får jeg, hvis jeg anmelder en forbrydelse?

Ofret har bl.a. ret til:

  • automatisk at blive underrettet om, at ofrets sag henlægges, og grunden hertil
  • at blive underrettet om, at forundersøgelsen er blevet indledt (efter anmodning)
  • at blive underrettet om status i straffesagen (efter anmodning)
  • automatisk at blive underrettet af anklagemyndigheden om datoen for det retsmøde, hvor ofrets sag vil blive pådømt
  • at få oplysninger om alle endelige afgørelser i straffesagen (efter anmodning).

Har jeg ret til gratis tolke- eller oversætterbistand (i min kontakt med politiet eller andre myndigheder eller under efterforskningen og retssagen)?

Som offer eller civil part, der ikke taler eller forstår det sprog, der anvendes i retssagen, har man ret til gratis tolkebistand og gratis oversættelse af de dokumenter, der bliver forkyndt, eller som ofret har ret til indsigt i, til et sprog, ofret forstår.

Hvad gør myndighederne for at sikre, at jeg forstår dem og kan gøre mig forståelig (hvis jeg er barn, hvis jeg er handicappet)?

Hvis ikke ofret forstår det sprog, der anvendes i retssagen, har det ret til gratis tolkebistand. Hvis ofret er tale- eller hørehæmmet, bistås det af en tegnsprogstolk eller en hvilken som helst anden kvalificeret person, der behersker et sprog, en metode eller udstyr, der gør det muligt at kommunikere med den pågældende.

Hvis ofret er mindreårigt, har det ret til at blive ledsaget af sin værge eller af en person efter eget valg.

Hjælpetjenester for ofre

Hvem tilbyder ofrene hjælp?

Ofret har ret til bistand fra forskellige hjælpetjenester for ofre. Bistanden tilbydes af staten via statsadvokaturens centrale hjælpetjeneste, som modtager ofret og yder gratis social, psykologisk og juridisk bistand. Der findes også ngo'er, som yder hjælp til ofre, herunder til kvinder og børn, som har været udsat for vold, sårbare personer osv.

Underretter politiet mig spontant om hjælpetjenesterne for ofre?

Det er politiets pligt at oplyse ofret om dets rettigheder og lede ofret videre til hjælpeorganisationerne for ofre. Politiet har pligt til systematisk at udlevere folderen "Informations et aide aux victimes" (oplysninger og hjælp til ofre) (Link åbner i nyt vinduehttp://www.police.public.lu/fr/aide-victimes/flyer-aide-victime-fr.pdf), der findes på luxembourgsk, fransk, tysk, engelsk og portugisisk, og et informationsblad "Infodroit" (oplysninger om rettigheder) (Link åbner i nyt vinduehttp://www.police.public.lu/fr/aide-victimes/infodroit-victime.pdf).

Hvordan er mit privatliv beskyttet?

Ofres privatliv er beskyttet i henhold til den luxembourgske forfatning. I artikel 11, stk. 3, fastsættes det, at staten garanterer privatlivets fred med forbehold af de undtagelser, der er fastsat ved lov.

Politi og retsvæsen er forpligtet til at yde ofret beskyttelse i tilfælde af trusler eller hævnaktioner fra bl.a. gerningsmandens side. Denne beskyttelse skal kunne ydes, så snart efterforskningen indledes, og så længe den varer. Ofret har ligeledes ret til beskyttelse mod alle former for krænkelse af privatlivets fred, under alle omstændigheder umiddelbart efter forbrydelsen.

Skal jeg anmelde forbrydelsen, før jeg kan nyde godt af hjælpen til ofre?

Hjælpetjenester for ofre er for alle ofre (børn, unge, voksne), hvis mentale og/eller fysiske sundhedstilstand er blevet svækket som følge af en forbrydelse. Teamet tilbyder psykologisk og psykoterapeutisk støtte, oplyser ofrene om deres rettigheder og kan ledsage dem under retssagen. Tjenesten tilbyder endvidere en terapigruppe for ofre for vold i hjemmet. Derudover tilbyder tjenesten hjælp til alle, der som følge af deres forhold til ofret har måttet dele ofrets smerte, og til personer, der har været vidne til en forbrydelse. De skal ikke nødvendigvis have anmeldt forbrydelsen for at få adgang til hjælpetjenesten for ofre.

Beskyttelse af min person, hvis jeg er i fare

Hvilke former for beskyttelse findes der?

Varetægtsfængsling af tiltalte

  • hvis forbrydelsen kan straffes med fængsel i mindst to år
  • hvis der er risiko for, at tiltalte begår den samme forbrydelse igen
  • hvis der er risiko for, at tiltalte flygter.

Hvem skal beskytte mig?

Det er luxembourgsk politi, der beskytter ofret.

Evaluerer man min situation for at fastslå, om der er risiko for, at gerningsmanden påfører mig fornyet skade?

De forskellige elementer tages i betragtning, når der træffes beslutning om eventuelt at varetægtsfængsle gerningsmanden.

Hvilken beskyttelse tilbydes særligt sårbare ofre?

Mindreårige ofre har i henhold til artikel 48-1 i strafferetsplejeloven ret til følgende former for beskyttelse:

  • Efter godkendelse fra den offentlige anklager kan vidners og alle mindreåriges vidneforklaringer optages på bånd eller video.
  • Optagelsen finder sted med vidnets eller den mindreåriges samtykke, hvis sidstnævnte har den nødvendige dømmekraft, og ellers efter tilladelse fra den mindreåriges værge. Hvis der er en på behørigt vis fastslået risiko for modstridende interesser mellem den mindreåriges værge og den mindreårige selv, kan optagelsen kun finde sted med ad hoc-værgens samtykke, hvis en sådan er udpeget for den mindreårige, eller, hvis der ikke er udpeget nogen ad hoc-værge, med den offentlige anklagers udtrykkelige og behørigt begrundede tilladelse.
  • Når en mindreårig har været udsat for hændelser, der er omfattet af straffelovens artikel 354-360, 364, 365, 372-379, 382-1 og 382-2, 385, 393, 394, 397, 398-405, 410-1, 410-2 og 442-1, eller når en mindreårig er vidne til hændelser, der er omfattet af straffelovens artikel 393-397 og 400-401bis, optages vidneforklaringen uanset ovenstående på den måde, der fremgår af punkt 1, medmindre den offentlige anklager beslutter, at denne fremgangsmåde ikke skal anvendes, hvis den mindreårige eller dennes værge eller eventuelt den mindreåriges ad hoc-værge gør indsigelse mod en sådan optagelse.
  • Optagelsen fungerer som bevismiddel. Originaloptagelsen forsegles. Kopierne registreres og tilføjes sagsakterne. Parterne og en sagkyndig kan lytte til og gennemse optagelserne, uden at den mindreårige behøver at være til stede, efter tilladelse fra den offentlige anklager og på det sted, denne fastsætter.
  • Alle mindreårige, jf. punkt 3, har ret til at blive ledsaget af en voksen efter eget valg, når den mindreårige skal afgive forklaring, medmindre den offentlige anklager træffer anden afgørelse for at varetage den mindreåriges interesser eller sikre, at sandheden kommer frem.

Ofre for menneskehandel eller vold i hjemmet ydes under visse omstændigheder særlig beskyttelse.

Jeg er mindreårig – har jeg særlige rettigheder?

Hvis ofret er mindreårigt, har det en række supplerende rettigheder:

  • I forbindelse med lovovertrædelser såsom blufærdighedskrænkelse, voldtægt, menneskehandel, seksuelle overgreb, drab, der ikke betegnes som mord, forsætlig legemsbeskadigelse, misbrug og "drugging", der er begået mod ofret, har ofret ret til at få den frist, hvorefter retsforfølgning ikke længere er mulig, til først at løbe fra det tidspunkt, hvor ofret fylder 18 år.
  • Når ofrets interesser ikke kan beskyttes fuldstændigt af mindst én af ofrets værger, har ofret ret til bistand fra en særlig repræsentant, en såkaldt ad hoc-værge, der udpeges af den offentlige anklager eller undersøgelsesdommeren. Denne særlige repræsentant varetager ofrets interesser og udøver dets rettigheder som civil part.
  • Ofret har ret til at blive underrettet om straffesagens indledning og om dets ret til at indtræde som civil part ved sin værge eller ad hoc-værge.
  • Ofret har efter godkendelse fra den offentlige anklager og med ofrets eller værgens eller ad hoc-værgens samtykke ret til, at ofrets vidneforklaring optages på bånd eller video, så ofret slipper for at skulle forklare det samme igen og igen under retssagen, hvilket kan være traumatiserende. En sådan optagelse er obligatorisk i forbindelse med forbrydelser som blufærdighedskrænkelse eller voldtægt, prostitution, udnyttelse og menneskehandel, mord, forsætligt manddrab og legemsbeskadigelse, medmindre den offentlige anklager træffer anden afgørelse på grundlag af en indsigelse fra ofret eller dets repræsentant.
  • Ofret har ret til at blive ledsaget af sin værge eller af en person efter eget valg, når det skal afgive forklaring.

En af mine nærmeste er død som følge af forbrydelsen – hvilke rettigheder har jeg?

Hvis en af ens nærmeste er død som følge af en forbrydelse, og man føler, man har lidt skade, har man ret til at fremsætte et civilt krav for den kompetente undersøgelsesdommer.

I dette tilfælde har man bl.a. ret til:

  • at kræve erstatning af tiltalte
  • at deltage i den forundersøgelse, som undersøgelsesdommeren foretager
  • at anmode undersøgelsesdommeren om, at der foretages yderligere undersøgelser
  • at indgive en klage til en afdeling ved retten over visse undersøgelser, der har indvirkning på ens civilretlige interesser
  • kun at afgive forklaring, hvis man ønsker det
  • at møde gerningsmanden, hvis det er nødvendigt
  • at få adgang til sagsakterne på undersøgelsesdommerens kontor efter den første afhøring af tiltalte og én dag før hver undersøgelsesforanstaltning, hvor juridisk bistand er nødvendig
  • at anmode undersøgelsesdommeren om en kopi af sagsakterne, når forundersøgelsen er afsluttet
  • at anmode om en udtalelse fra en sagkyndig, om afhøring af vidner og om tilbagelevering af beslaglagte ejendele
  • at deltage i undersøgelser på gerningsstedet.

En af mine nærmeste har været udsat for en forbrydelse – hvilke rettigheder har jeg?

En tredjemand, som er berørt af en forbrydelse begået mod en af dennes nærmeste, har ret til:

  • at anmode anklagemyndigheden om en kopi af den protokol, der vedrører den hændelse, som den pågældende tredjemand er berørt af
  • automatisk at blive underrettet af anklagemyndigheden om datoen for det retsmøde, hvor sagen vil blive pådømt
  • at anmode justitskontoret ved den relevante afdeling af distriktsdomstolen eller politiretten om den dom, der er blevet afsagt i sagen.

Er der mulighed for mægling? På hvilke betingelser? Er jeg i sikkerhed under mæglingsproceduren?

Mægling i straffesager er et alternativ til strafferetlig forfølgning, som i princippet gør det muligt at bilægge en tvist uden domstolenes mellemkomst. Mægling mellem gerningsmanden og dig er kun mulig, før straffesagen indledes. Den offentlige anklager kan vælge at indlede en mæglingsprocedure, hvis han mener, at en sådan foranstaltning kan genoprette den skade, som du har lidt, gøre en ende på de problemer, som forbrydelsen har forårsaget, eller være med til at få rehabiliteret gerningsmanden. Mægling er udelukket, hvis gerningsmanden bor sammen med ofret. Dette alternativ kræver gerningsmandens og ofrets samtykke.

Hvor kan jeg finde oplysninger om mine rettigheder?

I strafferetsplejeloven på Legilux.

Link åbner i nyt vinduehttp://legilux.public.lu/eli/etat/leg/code/procedure_penale
Sidste opdatering: 08/11/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

2 - Anmeldelse af et strafbart forhold og mine rettigheder under efterforskningen og retssagen

Hvordan kan jeg anmelde en forbrydelse?

Et offer for en forbrydelse kan anmelde forbrydelsen:

  • til det luxembourgske politi
  • til den offentlige anklager, der har stedlig kompetence.

Selv om alle kan anmelde en forbrydelse, skal ofret, hvis det ønsker at indtræde i sagen som civil part, anmelde forbrydelsen personligt eller via sin advokat.

Ofret kan også indstævne gerningsmanden direkte for politiretten (tribunal de Police) eller distriktsdomstolens strafferetlige afdeling (chambre correctionnelle du tribunal d’arrondissement).

Anmeldelsen skal indgives på et af de officielle sprog i Luxembourg, dvs. luxembourgsk, fransk eller tysk. Hvis ikke ofret taler nogen af disse sprog, har det ret til gratis tolkebistand. Anmeldelsen – der ikke skal have noget bestemt format – skal helst være skriftlig og skal indeholde følgende:

  • den anmeldende parts fornavn, efternavn, fødselssted og -dato, stilling og adresse
  • en beskrivelse af den hændelse, der har forårsaget den lidte skade
  • en beskrivelse af skaden.

Fristen for, hvornår anmeldelsen skal indgives, afhænger bl.a. af den forældelsesfrist, der gælder for den pågældende forbrydelse. Fristen er på mellem et og ti år.

Hvordan kan jeg følge med i, hvad der sker i sagen?

Ofret har ret til:

  • automatisk at blive underrettet om, at sagen henlægges, og grunden hertil
  • at blive underrettet om, at forundersøgelsen er blevet indledt (efter anmodning)
  • at blive underrettet om status i straffesagen (efter anmodning)
  • automatisk at blive underrettet af anklagemyndigheden om datoen for det retsmøde, hvor ofrets sag vil blive behandlet
  • at få oplysninger om alle endelige afgørelser i straffesagen (efter anmodning).

Når anmeldelsen indgives til den offentlige anklager, vil denne senest 18 måneder efter, at anmeldelsen er indgivet, underrette ofret om, hvilke foranstaltninger der er truffet i sagen, herunder om sagen eventuelt er henlagt og hvorfor.

Kan jeg få retshjælp (under efterforskningen eller retssagen)? På hvilke betingelser?

For at sikre ofrets adgang til domstolene, når ofret ikke selv har tilstrækkelige økonomiske midler, navnlig med hensyn til den garanterede mindsteindtægt, har ofret ret til gratis retshjælp, så det kan forsvare sine interesser. Denne retshjælp ydes af advokatrådet i Luxembourg (Conseil de l’Ordre des avocats), hvis ofret anmoder derom, og hvis ofret er:

  • luxembourgsk statsborger
  • udenlandsk statsborger med bopælsret i Luxembourg
  • statsborger i en EU-medlemsstat
  • udenlandsk statsborger med ret til retshjælp i Luxembourg i henhold til en international traktat.

Ofrets økonomiske midler bestemmes på grundlag af ofrets samlede bruttoindkomst og formue samt indkomsten hos husstandens øvrige medlemmer. Ud over ofrets økonomiske situation kan også ofrets sociale, familiemæssige eller materielle situation være så alvorlig, at ofret kan få adgang til retshjælp.

For at få retshjælp skal ofret udfylde et ansøgningsskema, der kan indhentes ved Service central d'assistance sociale (det centrale center for social bistand) (Link åbner i nyt vinduehttp://www.guichet.public.lu/citoyens/fr/organismes/service-central-assistance-sociale/index.html). Ansøgningsskemaet skal underskrives af ofret og sendes til formanden for advokatsamfundet med stedlig kompetence (Diekirch eller Luxembourg).

I ansøgningsskemaet skal følgende bl.a. angives:

  • ofrets identitet (fornavn(e), efternavn, fødselssted og -dato, stilling, adresse, civilstand og nationalitet)
  • arten af den tvist, der anmodes om retshjælp til
  • ofrets familiemæssige forhold
  • ofrets Link åbner i nyt vindueformueforhold.

Ofret kan ligeledes anføre navnet på den eller de advokater, som ofret ønsker at modtage retshjælp fra, eller eventuelt angive navnet på sin nuværende advokat.

Ansøgningen skal vedlægges følgende bilag:

  • kopi af ofrets identitetskort
  • Link åbner i nyt vinduedokumentation for, at ansøgeren og husstandens øvrige medlemmer er tilknyttet Centre commun de la Sécurité sociale (CCSS) (det fælles socialsikringscenter)
  • for den berørte person og husstandens øvrige medlemmer: lønsedler (eller dokumentation for indtægt fra CCSS), dokumentation for garanteret mindsteindtægt, arbejdsløshed, pension eller andet for de seneste tre måneder med angivelse af bruttobeløbene (kontoudtog er ikke nok)
  • dokumentation for, at ingen i husstanden modtager midler fra den nationale solidaritetsfond
  • hvis husstanden modtager eller betaler underholdsbidrag, dokumentation for det betalte eller modtagne beløb (f.eks. kontoudtog for de seneste tre måneder)
  • dokumentation for ejerskab eller ikke-ejerskab af fast ejendom udstedt af Administration des contributions directes (skatteforvaltningen) for alle husstandens medlemmer
  • i påkommende tilfælde dokumentation for ejerskab af bygninger i udlandet
  • dokumentation for ejerskab af løsøre (kontanter, opsparinger, aktier, obligationer osv.)
  • hvis husstanden bor i lejebolig, en kopi af lejeaftalen og kvitteringer for betaling af husleje for de seneste tre måneder
  • hvis husstanden betaler tilbage på et huslån, dokumentation for betaling af det månedlige afdrag
  • dokumentation for indtægter fra løsøre og fast ejendom
  • dokumenter vedrørende den sag, hvortil ansøgeren ansøger om retshjælp.

Kan jeg få refunderet mine udgifter (til deltagelse i efterforskningen/retssagen)? På hvilke betingelser?

Efter at have kontrolleret, at ansøgerens midler er utilstrækkelige, underretter formanden for advokatrådet eller det af denne hertil bemyndigede medlem af advokatrådet ansøgeren om, hvorvidt ansøgningen om retshjælp er blevet godkendt eller ej, ved almindeligt brev, hvis ansøgningen er blevet godkendt, og ved anbefalet brev, hvis den er blevet afvist. Formanden for advokatrådet beskikker den advokat, som ofret selv har valgt. Hvis ikke ansøgeren har valgt en advokat, eller hvis formanden anser valget for uhensigtsmæssigt, beskikker denne en advokat efter eget valg.

I forbindelse med retshjælp beskikkes notarer og fogeder automatisk af den ret, der behandler sagen.

Hvis der bevilges retshjælp under retssagen, refunderes de udgifter, ofret har afholdt.

Udgifter, der ikke dækkes

Hvis ofret har fået bevilget retshjælp og bliver dømt til at betale sagsomkostningerne, vil disse blive betalt af staten.

I straffesager dækker retshjælpen ikke udgifter og bøder, som den dømte skal betale.

Har jeg mulighed for at klage, hvis min sag ikke kommer for retten?

Hvis ikke sagen kommer for retten, fremgår det af meddelelsen, på hvilke betingelser ofret kan anlægge sag ved direkte indstævning af gerningsmanden eller anlægge et civilt søgsmål.

Hvis den ved lov fastsatte straf henset til sagens omstændigheder er straf for forbrydelse af sværeste grad eller straf for forbrydelse af mellemsvær grad, fremgår det af meddelelsen, at ofret kan henvende sig til rigsadvokaten, som har ret til at pålægge den offentlige anklager at indlede retsforfølgning.

Hvis forundersøgelseskammeret beslutter ikke at henvise straffesagen til en pådømmende ret, kan ofret appellere beslutningen til appelrettens forundersøgelseskammer. Ofret har efterfølgende ret til at fremsætte krav og kommentarer til dette kammer.

Hvis forundersøgelseskammeret beslutter ikke at gå videre med sagen udelukkende af faktuelle og ikke af retlige grunde, kan ofret stadig anlægge et civilt søgsmål for at opnå erstatning for den lidte skade.

Kan jeg deltage i retssagen?

Ofret kan deltage i retssagen uden særlig status eller som civil part (ligesom under efterforskningen/forundersøgelsen).

Ofret kan deltage i offentlige såvel som lukkede retsmøder, men kun hvis det bliver indkaldt som vidne. Ofret kan også blive indkaldt som vidne under den mundtlige forhandling. I denne forbindelse modtager ofret en skriftlig indkaldelse fra den offentlige anklager, og det skal besvare såvel rettens spørgsmål som spørgsmålene fra modpartens advokat. Under retsmødet sidder ofret bagest i salen for at undgå, at det kommer i direkte kontakt med tiltalte.

Den civile part modtager en skriftlig indkaldelse til den mundtlige forhandling. Den civile part har ret til at deltage i både de offentlige og de lukkede retsmøder og skal være til stede for at fremsætte sine krav. Den civile part bliver normalt hørt efter vidneafhøringen. Derudover kan den civile part få behandlet alle spørgsmål, der har indvirkning på den pågældendes civilretlige interesser, og afgive vidneforklaring om hændelsen.

Hvilken officiel rolle har jeg i retssystemet? Er jeg f.eks. offer, vidne, civil part eller privat anklager, eller kan jeg indtræde som sådan(t) i sagen?

Den officielle rolle i retssystemet er rollen som offer uden særlig status. Ofret har ret til at indtræde i sagen som civil part.

Hvilke rettigheder og forpligtelser har jeg?

Ofret har bl.a. ret til:

  • at bruge et sprog, som den pågældende forstår, og ellers at blive bistået af en tolk i forbindelse med anmeldelse til politiet
  • at få udleveret en gratis kopi af anmeldelsen og af de dokumenter, ofret har indgivet til støtte herfor
  • at få udleveret en kvittering på et sprog, som den pågældende forstår, med angivelse af sagsnummer samt dato og sted for anmeldelsen, at få udleveret et bevis for den offentlige anklagers modtagelse af anmeldelsen
  • at lade sig bistå af eller repræsentere ved en advokat
  • automatisk at blive underrettet om, at sagen henlægges, og grunden hertil
  • at blive underrettet om, at forundersøgelsen er blevet indledt (efter anmodning)
  • at blive underrettet om status i straffesagen (efter anmodning)
  • automatisk at blive underrettet af anklagemyndigheden om datoen for det retsmøde, hvor sagen vil blive pådømt
  • at få oplysninger om alle endelige afgørelser i straffesagen (efter anmodning)
  • at anmode dommeren i en sag om foreløbige foranstaltninger om foreløbig tilkendelse af et beløb, såfremt modpartens forpligtelse ikke seriøst kan bestrides.

Den civile part har desuden ret til:

  • at kræve erstatning af tiltalte
  • at deltage i den forundersøgelse, som undersøgelsesdommeren foretager
  • at anmode undersøgelsesdommeren om, at der foretages yderligere undersøgelser
  • at indgive en klage til en afdeling ved domstolen over visse undersøgelser, der har indvirkning på den pågældendes civilretlige interesser
  • kun at afgive forklaring, hvis man ønsker det
  • at møde gerningsmanden, hvis det er nødvendigt
  • at få adgang til sagsakterne på undersøgelsesdommerens kontor efter den første afhøring af tiltalte og én dag før hver undersøgelsesforanstaltning, hvor juridisk bistand er nødvendig
  • at anmode undersøgelsesdommeren om en kopi af sagsakterne, når forundersøgelsen er afsluttet
  • at anmode om en udtalelse fra en sagkyndig, om afhøring af vidner og om tilbagelevering af beslaglagte ejendele
  • at deltage i undersøgelser på gerningsstedet.

Kan jeg fremsætte erklæringer eller bevismateriale under retssagen? På hvilke betingelser?

Et vidne kan deltage i retsmøderne og under ed fortælle dommeren alt, hvad det ved om hændelsen. Vidnet skal besvare såvel rettens spørgsmål som spørgsmålene fra modpartens advokat.

En civil part kan få behandlet alle spørgsmål, der har indvirkning på den pågældendes civilretlige interesser, og afgive vidneforklaring om hændelsen, og den civile parts advokat kan afhøre de sagkyndige og forsvarets vidner.

I princippet er alle former for bevismateriale tilladt, under forudsætning af at det fornufts- og erfaringsmæssigt kan hjælpe dommeren i dennes pådømmelse. Der kan fremlægges bevismateriale på den betingelse, at materialet har været genstand for kontradiktorisk forhandling mellem parterne.

Hvilke oplysninger får jeg under retssagen?

Ofret får følgende oplysninger:

  • efter anmodning: status i straffesagen
  • automatisk: datoen for det retsmøde, hvor sagen vil blive pådømt
  • efter anmodning: alle endelige afgørelser i straffesagen.

Har jeg adgang til de retslige dokumenter?

Når en forbrydelse anmeldes til politiet, får den anmeldende part en gratis kopi af anmeldelsen med det samme eller inden for en måned efter anmeldelsen. Den anmeldende part kan ligeledes anmode den ret, der behandler sagen, om specifikke sagsakter.

Hvis den anmeldende part går ind i sagen som civil part, får parten adgang til sagsakterne på undersøgelsesdommerens kontor efter den første afhøring af tiltalte og én dag før hver undersøgelsesforanstaltning, hvor juridisk bistand er nødvendig.

Når sagen er afsluttet, sender undersøgelsesdommeren sagsakterne til den offentlige anklager. Som civil part har du ret til at se sagsakterne senest otte hverdage før, sagen bliver behandlet i forundersøgelseskammeret.

Den civile part eller en person, som har en personlig legitim interesse deri, har ret til at få udleveret en kopi af sagsakterne, med undtagelse af beslaglagte bilag og dokumenter, i rimelig tid før datoen for retsmødet. I denne forbindelse skal den pågældende indgive en begæring til den offentlige anklager.

Sidste opdatering: 08/11/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

3 - Mine rettigheder efter retssagen

Kan jeg appellere retsafgørelsen?

Enhver endelig dom får retskraft, så snart den bliver afsagt. Den anses dermed for at være udtryk for sandheden, så længe den ikke ophæves ved udøvelse af en ved lov fastsat appelmulighed. Generelt tager retten stilling til straffesagen og det civile søgsmål i en og samme dom.

Som følge af retten til retfærdig rettergang har dommen kun retskraft over for straffesagens parter, og kun for så vidt angår de elementer i afgørelsen, som disse parter har haft mulighed for at forsvare sig imod. Som offer kan du kun appellere, hvis du var indtrådt som civil part i sagen.

Som civil part kan du appellere afgørelsen, men kun for så vidt angår dine civilretlige interesser, og kun hvis du har interesse i at appellere, dvs. hvis retten f.eks. har afslået dit erstatningskrav, eller hvis du mener, at det tilkendte beløb er utilstrækkeligt.

Du kan således ikke appellere, fordi du er uenig i den straf, gerningsmanden er blevet idømt, eller fordi han er blevet frikendt. Det er kun den offentlige anklager (Procureur d’Etat), der kan appellere med hensyn til det strafferetlige aspekt.

Spørg din advokat, om det er rimeligt at appellere. Afgørelsen skal appelleres inden for 40 dage til justitskontoret ved den ret, der afsagde dommen.

Hvilke rettigheder har jeg, når afgørelsen er afsagt?

Når afgørelsen er afsagt, kan du få udleveret en kopi af afgørelsen.

Du har ligeledes mulighed for at appellere, men kun hvis du var indtrådt i sagen som civil part, og kun for så vidt angår dine civilretlige interesser (se ovenfor).

Du kan underrette rigsadvokaten (Procureur général d’Etat), der har ansvaret for dommens fuldbyrdelse, hvis du modsætter dig en eventuel prøveløsladelse af gerningsmanden.

Du kan altid lade dig repræsentere ved en advokat.

Har jeg ret til bistand eller beskyttelse efter retssagen? Hvor længe?

Som civil part har du ret til retshjælp til belysning af alle spørgsmål vedrørende afgørelsens fuldbyrdelse.

Som offer for en forsætlig strafbar handling, der har forvoldt personskade, kan du under visse omstændigheder indgive et erstatningskrav mod staten til justitsministeriet, når du ikke kan opnå erstatning fra gerningsmanden.

Politi og retsvæsen er forpligtet til at yde ofre beskyttelse. Enhver afgørelse om prøveløsladelse af den dømte kan underkastes særlige betingelser, hvor der bl.a. tages hensyn til samfundets interesser og din beskyttelse.

Hvilke oplysninger får jeg, hvis gerningsmanden bliver dømt?

Du har ret til at få oplysninger om alle endelige afgørelser i straffesagen (efter anmodning).

Med hensyn til at få oplyst, hvilken straf gerningsmanden er blevet idømt, skal du vide, at dommen skal indeholde de lovbestemmelser, der er lagt til grund i sagen, uden dog at gengive ordlyden heraf, forbrydelsens objektive indhold, der er lagt til grund for dommen mod tiltalte, og den straf, tiltalte er blevet idømt, jf. artikel 195 i strafferetsplejeloven (Code de procédure pénale). Alle andre spørgsmål om straffens fuldbyrdelse kan rettes til anklagemyndighedens afdeling for straffuldbyrdelse.

I Luxembourg indsættes en person, der er endeligt dømt, enten i fængslet i Schrassig eller i fængslet i Givenich.

Bliver jeg underrettet, hvis gerningsmanden løslades (herunder før tid eller på prøve) eller flygter fra fængslet?

I henhold til artikel 4-1 i strafferetsplejeloven kan du efter anmodning indgivet til anklagemyndigheden (Parquet Général), blive underrettet om gerningsmandens løsladelse eller flugt fra fængslet, hvis denne medfører en fare eller en identificeret risiko for skade for dig, medmindre en sådan underretning medfører en identificeret risiko for skade for gerningsmanden.

Bliver jeg inddraget i afgørelser om løsladelse eller løsladelse under tilsyn? Kan jeg f.eks. fremsætte erklæringer eller appellere sådanne afgørelser?

Nej.

Sidste opdatering: 08/11/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Η γλωσσική έκδοση που βλέπετε τώρα βρίσκεται στο στάδιο της μετάφρασης.
Υπάρχει ήδη μετάφραση στις ακόλουθες γλώσσες: γαλλικά

4 - Erstatning

Hvordan og hvornår skal et erstatningskrav mod gerningsmanden rejses (f.eks. indtræden i sagen, civilt søgsmål, indtræden som civil part)?

Det er i de fleste tilfælde den ret, der behandler sagen, som fastsætter det beløb, der tilkendes ofret som erstatning for den lidte skade.

For at få retten til at træffe afgørelse om erstatning, er det et krav, at ofret indtræder i straffesagen som civil part. Det er muligt at indtræde som civil part, når som helst under forundersøgelsen. Ofret er ikke forpligtet til at deltage i retsmødet, men kan lade sig repræsentere ved sin advokat og fremsætte sine krav skriftligt inden retsmødet.

Hvis ikke ofret indtræder som civil part i sagen og fremsætter sine krav, kan retten ikke tilkende ofret erstatning.

Et offer, der ikke indtræder i straffesagen som civil part, mister dog ikke retten til erstatning.

Ofret kan nemlig altid anlægge et civilt søgsmål mod gerningsmanden, dog senest inden for den gældende civilretlige forældelsesfrist og med påvisning af, at den omhandlede hændelse udgjorde en civil forseelse.

Retten har pålagt gerningsmanden at betale erstatning. Hvordan kan jeg tvinge gerningsmanden til at betale?

Den strafferetlige domstols opgave er at sætte tal på den skade, ofret har lidt, men den hjælper ikke ofret med at få udbetalt det tilkendte erstatningsbeløb.

Når den endelige afgørelse er truffet, skal ofret selv iværksætte eventuelle foranstaltninger for at få gerningsmanden til at udbetale erstatningen.

Det er som oftest advokaten, der sørger for, at erstatningen bliver udbetalt, først i mindelighed, hvor advokaten tager kontakt til den dømtes advokat, og ellers ved at få tvangsfuldbyrdet dommen ved en foged.

Hvis der i forbindelse med idømmelse af en betinget straf bl.a. stilles krav om, at den dømte overholder sin erstatningsforpligtelse, holder den offentlige anklager, der har ansvaret for, at straffen fuldbyrdes, øje med, at den dømte rent faktisk overholder sin forpligtelse.

Kan jeg få udbetalt et forskud af staten, hvis gerningsmanden nægter at betale? På hvilke betingelser?

I forbindelse med retssagen kan retten tilkende ofret et forskud, f.eks. mens man afventer en udtalelse fra en sagkyndig. Hvis gerningsmanden nægter at betale eller ikke kan betale forskuddet, kan justitsministeriet tage over, hvis der foreligger behørigt bevis for nødvendigheden heraf.

Har jeg ret til erstatning fra staten?

Ved lov af 12. marts 1984 som ændret om erstatning til visse ofre, der er påført personskade ved en lovovertrædelse, fastsættes det, at visse ofre for lovovertrædelser kan få udbetalt erstatning fra staten. Der er tale om en vigtig foranstaltning for ofre i følgende tilfælde:

Gerningsmanden er ikke identificeret gerningsmanden er identificeret, men kan ikke opspores gerningsmanden er insolvent.

I denne forbindelse skal ofret indgive et erstatningskrav til justitsministeren, der træffer afgørelse inden for seks måneder. Brevet med erstatningskravet skal være på fransk, tysk eller luxembourgsk og skal angive tid og sted for samt en nøjagtig beskrivelse af hændelsen. Dokumentation vedrørende hændelsen og den skade, som ofret har lidt, vedlægges brevet til støtte for kravet.

Retten til erstatning er underlagt visse betingelser, som ofret skal opfylde:

Ofret skal enten have fast bopæl i Luxembourg eller være statsborger i en af EU's eller Europarådets medlemsstater. Derudover skal ofret på det tidspunkt, hvor lovovertrædelsen fandt sted, have lovligt ophold i Luxembourg eller være offer for den lovovertrædelse, der er omfattet af straffelovens artikel 382-1 (menneskehandel).

Den lidte skade skal være forvoldt ved en forsætlig handling, der udgør en overtrædelse af straffeloven.

Der skal være tale om personskade og ikke blot tingsskade (hvilket eksempelvis udelukker erstatning i tilfælde af simpelt tyveri).

Skaden skal have resulteret i en alvorlig forringelse af skadelidtes levevilkår som følge af indtægtstab, øgede udgifter eller ekstraordinære omkostninger, tab af erhvervsevne, tab af et skoleår, svækkelse af vedkommendes fysiske eller mentale sundhedstilstand, moralsk eller æstetisk skade eller fysiske eller psykiske lidelser. Såfremt en person har været udsat for en forbrydelse, der er omfattet af straffelovens artikel 372-376, er ofret fritaget for at forelægge dokumentation for svækkelsen af vedkommendes fysiske eller mentale sundhedstilstand, som er underforstået.

Staten skal kun betale erstatning, hvis ofret ikke på nogen måde kan opnå reel og dækkende erstatning (f.eks. fra gerningsmanden, den sociale sikringsordning eller en personlig forsikring).

Det er vigtigt at vide, at der kan nægtes erstatning, eller beløbet kan nedsættes med henvisning til ofrets adfærd, da hændelsen fandt sted, eller med henvisning til ofrets forbindelser til gerningsmanden.

Når staten udbetaler erstatning til et offer, kan ofret stadig indtræde som civil part og rejse krav om et større beløb mod gerningsmanden, hvis den udbetalte erstatning forekommer ofret at være utilstrækkelig. I dette tilfælde skal ofret underrette retten om, at der er fremsat et erstatningskrav mod staten, eller at der er modtaget erstatning fra staten.

Har jeg ret til erstatning, hvis ikke gerningsmanden bliver dømt?

Ofret har ret til erstatning, selv om gerningsmanden ikke bliver dømt, under forudsætning af at ofret har været udsat for en forbrydelse, og gerningsmanden ikke er identificeret eller er identificeret, men ikke kan opspores, eller er insolvent.

Hvis ikke sagen indbringes for retten, og retten derfor ikke fastsætter noget erstatningsbeløb, kan justitsministeriet tilkende ofret et fast beløb og/eller for egen regning indhente en udtalelse fra en sagkyndig for at fastsætte det erstatningsbeløb, ofret bør tilkendes.

Har jeg ret til økonomisk bistand, mens jeg afventer en afgørelse om mit erstatningskrav?

Justitsministeriet kan under behandlingen af erstatningskravet bevilge et forskud, hvis der foreligger behørigt bevis for nødvendigheden heraf.

Sidste opdatering: 08/11/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

5 - Ret til støtte og bistand

Jeg har været udsat for en forbrydelse – hvor kan jeg henvende mig for at få hjælp og bistand?

Som offer for en forbrydelse kan du henvende dig til følgende større hjælpetjenester for ofre:

A. Statens tjeneste:

Service central d’assistance sociale (SCAS) – Services d’Aide aux Victimes SAV i Luxembourg

Former for hjælp:

  • Psykologisk og psykoterapeutisk bistand
  • Juridisk rådgivning
  • Terapigruppe for ofre for vold i hjemmet
  • Ledsagelse gennem hele det sagens forløb

KONTAKT:

Bâtiment Plaza Liberty, Entrée C
12-18 rue Joseph Junck
L-1839 Luxembourg

Tlf.: (+352) 47 58 21-627
(+352) 47 58 21-628
GSM: (+352) 621 32 65 95

E-mail: Link åbner i nyt vinduescas-sav@justice.etat.lu
Websted: Link åbner i nyt vinduehttps://justice.public.lu/fr/aides-informations/assistance-sociale/scas-service-aide-victimes.html

B. Ikkestatslige organisationer (ngo'er):

1. Aide aux Victimes de la Criminalité – Wäisse Rank Lëtzebuerg Asbl

Former for hjælp:

  • Juridisk rådgivning
  • Moralsk, økonomisk og materiel støtte

KONTAKT:

84 rue Adolphe Fischer
L-1521 Luxembourg

Tlf.: (+352) 40 20 40

E-mail: Link åbner i nyt vinduewrl@pt.lu
Websted: Link åbner i nyt vinduehttp://www.benevolat.public.lu/de/espace-benevole/decouvrir-associations/chercher-association/associations/?~=/de/assoc/212

2. Hjælpetjenester for ofre for vold i hjemmet

Der findes tre:

- SAVVD i Luxembourg ved nonprofitorganisationen Femmes en détresse (kvinder i nød)

Former for hjælp:

  • Psykosocial rådgivning
  • Juridisk rådgivning og støtte
  • Juridisk, administrativ og social rådgivning og støtte efter anklagemyndighedens bortvisning af den voldelige part fra hjemmet
  • Planlægning af retlige skridt
  • Ledsagelse bl.a. i retten, hos advokaten, hos lægen
  • Orientering
  • Rådgivning om og foranstaltninger til beskyttelse mod chikane
  • Udarbejdelse af en plan for beskyttelse af ofre

KONTAKT:

BP 1024
L-1010 Luxembourg

Tlf.: (+352) 26 48 18 62
Fax: (+352) 26 48 18 63

E-mail: Link åbner i nyt vinduecontact@savvd.lu
Websted: Link åbner i nyt vinduehttp://fed.lu/wp/services/savvd/

- PSY EA- i Luxembourg ved nonprofitorganisationen Femmes en détresse (kvinder i nød)

For børn og mindreårige, der direkte eller indirekte har været udsat for vold i hjemmet, i forbindelse med bortvisning af den voldelige part fra hjemmet.

Former for hjælp:

  • Modtagelse af børn og mindreårige, der har været udsat for vold i hjemmet, i forbindelse med bortvisning af den voldelige part fra hjemmet
  • Som psykologisk tjeneste for børn og unge, der har været udsat for vold i hjemmet: Psykologisk støtte til børn og unge (mindreårige eller ej), der har været udsat for vold i hjemmet, og deres familie

KONTAKT:

BP 1024
L-1010 Luxembourg

Tlf.: (+352) 26 48 20 50
Fax: (+352) 26 48 18 63

E-mail: Link åbner i nyt vinduecontact@psyea.lu
Websted: Link åbner i nyt vinduehttp://fed.lu/wp/services/psyea/

- ALTERNATIVES i Dudelange ved Pro Familia-fonden

Hjælpetjeneste for børn og mindreårige, der direkte eller indirekte har været udsat for vold i hjemmet, i forbindelse med bortvisning af den voldelige part fra hjemmet.

Former for hjælp:

  • Modtagelse af børn og mindreårige, der har været udsat for vold i hjemmet, i forbindelse med bortvisning af den voldelige part fra hjemmet

KONTAKT:

5, Route de Zoufftgen
L-3598 Dudelange-1010 Luxembourg

Tlf.: (+352) 51 72 72 89

E-mail: Link åbner i nyt vinduealternatives@profamilia.lu
Websted: Link åbner i nyt vinduehttp://www.profamilia.lu/Enfants+Adolescents/ALTERNATIVES+_+Centre+de+consultation+pour+enfants+et+adolescents+victimes+de+violence-p-470.html

3. Rådgivningstjeneste for voldsramte kvinder

Former for hjælp:

  • Telefonisk rådgivning
  • Psykosocial rådgivning
  • Juridisk, administrativ og social rådgivning og støtte
  • Planlægning af retlige skridt
  • Ledsagelse hos andre fagfolk: advokat, domstol, politi
  • Samtale med henblik på indkvartering på et center for kvinder
  • Uddannelse og møder om vold i hjemmet
  • Seminarer og samtalegrupper

Der findes fire:

- VISAVI (Vivre Sans violence) i Luxembourg ved nonprofitorganisationen Femmes en détresse (kvinder i nød)

Rådgivningscenter for kvinder, der har været udsat for vold i hjemmet.

KONTAKT:

2, rue du Fort Wallis
L-2714 Luxembourg

Tlf.: (+352) 49 08 77-1
Fax: (+352) 26 48 26 82

E-mail: Link åbner i nyt vinduefeminfo@visavi.lu
Websted: Link åbner i nyt vinduehttp://fed.lu/wp/services/visavi/

- F0YER SUD i Esch-sur-Alzette ved Conseil national des femmes du Luxembourg (Luxembourgs kvinderåd)

Rådgivningscenter for kvinder i nød, herunder ofre for vold i hjemmet.

KONTAKT:

41, rue de Luxembourg
L-4220 Esch sur Alzette

Tlf.: (+352) 54 55 77 / 26 53 03 26 / 54 57 57
Fax: (+352) 54 57 57 57

E-mail: Link åbner i nyt vinduefoyersud@pt.lu
Websted: Link åbner i nyt vinduehttp://www.cnfl.lu/site/foyersud.html

- Centre OZANAM i Luxembourg

- Centre OZANAM Nord i Wiltz ved fonden Maison de la Porte Ouverte (den åbne dør)

Rådgivningscentre for kvinder i nød, herunder ofre for vold i hjemmet.

KONTAKT:

Ozanam Luxembourg
64, rue Michel Welter
L-2730 Luxembourg

Tlf.: (+352) 48 83 47

E-mail: Link åbner i nyt vindueozanam@fmpo.lu
Websted: Link åbner i nyt vinduehttp://fmpo.lu/foyers/centre-ozanam/

KONTAKT:

Ozanam Nord
49, Grand-Rue
L-9530 Wiltz

Tlf.: (+352) 26 95 39 59

E-mail: Link åbner i nyt vindueozanam.nord@fmpo.lu
Websted: Link åbner i nyt vinduehttp://fmpo.lu/foyers/centre-ozanam-nord/

- PROFAMILIA i Dudelange ved Pro Familia-fonden

Rådgivningscenter for kvinder i nød, herunder voldsofre.

KONTAKT:

5, route de Zoufftgen
L-3598 Dudelange

Tlf.: (+352) 51 72 72-41
Fax: (+352) 52 21 88

E-mail: Link åbner i nyt vinduefemmes@profamilia.lu
Websted: Link åbner i nyt vinduehttp://www.cnfl.lu/

4. Rådgivningscenter for børn og unge, som har været udsat for vold

Der findes fire:

- PSY EA i Luxembourg ved nonprofitorganisationen Femmes en détresse (kvinder i nød)

Psykologisk tjeneste for børn og unge mellem 3 og 21 år, som har været udsat for eller vidne til vold i hjemmet, og deres familie.

Former for hjælp:

  • Psykologisk støtte til børn og unge (mindreårige eller ej), som har været udsat for eller vidne til vold i hjemmet, og deres familie

KONTAKT:

BP 1024
L-1010 Luxembourg

Tlf.: (+352) 26 48 20 50
Fax: (+352) 26 48 18 63

E-mail: Link åbner i nyt vinduecontact@psyea.lu
Websted: Link åbner i nyt vinduehttp://fed.lu/wp/services/psyea/

- ALTERNATIVES i Dudelange ved Pro Familia-fonden

Rådgivningstjeneste for børn og unge mellem 0 og 27 år, som har været udsat for eller vidne til fysisk eller psykisk vold, herunder vold i hjemmet, og deres familie.

Former for hjælp:

  • Psykologbistand til barnet og dets familie
  • Støtte til skabelse af varme familieforhold præget af gensidig respekt
  • Bevidstgørelse om og forebyggelse af vold

KONTAKT:

5, Route de Zoufftgen
L-3598 Dudelange L-1010 Luxembourg

Tlf.: (+352) 51 72 72 89

E-mail: Link åbner i nyt vinduealternatives@profamilia.lu
Websted: Link åbner i nyt vinduehttp://www.profamilia.lu/Enfants+Adolescents/ALTERNATIVES+_+Centre+de+consultation+pour+enfants+et+adolescents+victimes+de+violence-p-470.html

- OXYGENE i Dudelange ved nonprofitorganisationen Femmes en détresse (kvinder i nød)

Rådgivnings- og oplysningstjeneste for unge piger (12-21 år) i nød, som har været udsat for fysisk, psykisk eller seksuel vold.

Former for hjælp:

  • Individuelle samtaler
  • Hjælp til administrative skridt
  • Hjælp til søgning efter en beskyttet bolig
  • Hjælp til eventuel indkvartering på Meederchershaus-hjemmet

KONTAKT:

2, rue du Fort Wallis
L-2714 Luxembourg

Tlf.: (+352) 49 41 49
Fax: (+352) 27 12 59 89

E-mail: Link åbner i nyt vindueinfofilles@pt.lu
Websted: Link åbner i nyt vinduehttp://fed.lu/wp/services/oxygene/

- ALUPSE DIALOGUE i Luxembourg ved nonprofitorganisationen Alupse

Rådgivningstjeneste med psykologisk og terapeutisk hjælp til børn og unge mellem 0 og 21 år, som har været udsat for fysisk, psykisk eller seksuel vold, og deres familie.

KONTAKT:

8, rue Tony Bourg
L- 1278 Luxembourg

Tlf.: (+352) 26 18 48-1
Fax: (+352) 26 19 65 55

E-mail: Link åbner i nyt vinduealupse@pt.lu
Websted: Link åbner i nyt vinduehttp://www.alupse.lu/fr/lassociation-alupse/

5. Rådgivnings-, oplysnings- og hjælpecenter for mænd og drenge i nød, som har været udsat for vold – infoMann i Luxembourg ved nonprofitorganisationen actTogether

Former for hjælp:

  • Psykologisk og social hjælp og rådgivning
  • Oplysnings- og dokumentationstjeneste
  • Bevidstgørelse og uddannelse
  • Ledsagelse og støtte med henblik på adgang til en modtagefacilitet for mænd

KONTAKT:

5, Cour du Couvent
L-1362 Luxembourg

Tlf.: (+352) 27 49 65
Fax: (+352) 27 49 65 65

E-mail: Link åbner i nyt vindueinfo@infomann.lu
Websted: Link åbner i nyt vinduehttp://www.infomann.lu/

6. Rådgivnings- og hjælpecenter for udøvere af vold, herunder vold i hjemmet – Riicht eraus i Luxembourg ved luxembourgsk Røde Kors (Croix Rouge)

Former for hjælp:

  • Rådgivning, lytning, hjælp, bistand og ledsagelse af udøvere (mænd og kvinder) af vold i hjemmet i forbindelse med bortvisning fra hjemmet, enten som led i en retslig tvangsforanstaltning eller efter frivillig henvendelse
  • Bevidstgørelse og ansvarliggørelse af gerningsmændene
  • Beskyttelse af ofrene på kort sigt
  • Konflikthåndtering og selvtillid
  • Støtte til de initiativer, som personer, der ønsker at ændre sig, tager
  • Hjælp til opstilling af praktiske strategier, der gør det muligt varigt at ændre gerningsmændenes indstilling og adfærd
  • Støtte til personer, der ønsker at ændre deres voldelige adfærd
  • Samtalegruppe

KONTAKT:

73 rue Adolph Fischer
L-1520 Luxembourg

Tlf.: (+352) 27 55-5800
Røde Kors-hjælpelinje: (+352) 27 55
Fax: (+352) 27 55-5801

E-mail: Link åbner i nyt vindueriichteraus@croix-rouge.lu
Websted: Link åbner i nyt vinduehttp://www.croix-rouge.lu/riichteraus/

7. Hjælpetjeneste for ofre for menneskehandel

Ambulant og permanent modtagelse af ofre for menneskehandel, kvinder, mænd og børn.

Der findes to tjenester, som arbejder sammen:

- SAVTEH i Luxembourg ved nonprofitorganisationen Femmes en détresse (kvinder i nød)

- COTEH i Luxembourg ved fonden Maison de la Porte Ouverte (den åbne dør)

Former for hjælp:

  • Telefonisk og individuel rådgivning
  • Bistand og psykosocial støtte
  • Støtte og mental bevidstgørelse
  • Tilrettelæggelse af lægetilsyn eller -behandling
  • Ledsagelse af ofret hos kriminalpolitiet med henblik på identificering
  • Støtte til ofrets samarbejde med politi og anklagemyndighed
  • Ledsagelse af ofret i bl.a. dets retlige, administrative og sociale skridt
  • Koordinering af den permanente modtagelse og arrangering af ofrets indkvartering alt efter køn og alder
  • Materiel og økonomisk bistand
  • Oplysning om ofre for menneskehandels rettigheder, de retslige og administrative procedurer og de ydelser, der stilles til rådighed
  • Henvendelse til ngo'er i oprindelseslandene i forbindelse med frivillig hjemrejse

KONTAKT:

SAVTEH
BP 1024
L-1010 Luxembourg

Tlf.: (+352) 26 48 26 31
Fax: (+352) 26 48 26 82
GSM: (+352) 621 316 919

E-mail: Link åbner i nyt vinduetraite.humains@visavi.lu
Websted: Link åbner i nyt vinduehttp://fed.lu/wp/services/savteh/

COTEH

Tlf.: (+352) 24 87 36 22
GSM: (+352) 621 351 884

E-mail: Link åbner i nyt vinduecoteh@fmpo.lu
Websted: Link åbner i nyt vinduehttp://fmpo.lu/services/service-dassistance-aux-victimes-de-la-traite-des-etres-humains/

C. Politi:

Police Grand-Ducale
Direction Générale
L-2957 Luxembourg

Tlf.: (+352) 49 97-1
Nødopkald: 113
Fax: (+352) 49 97-20 99

E-mail: Link åbner i nyt vinduecontact@police.public.lu
Websted: Link åbner i nyt vinduehttp://www.police.public.lu/fr/aide-victimes/

D. Lokale myndigheder:

Service d'accueil et d'information juridique (kontor for juridisk rådgivning og information):

-DIEKIRCH

Justice de paix
Place Joseph Bech
L-9211 Diekirch

Tlf.: (+352) 80 23 15

-ESCH-SUR-ALZETTE

Justice de Paix
Place Norbert Metz
L-4239 Esch-sur-Alzette

Tlf.: (+352) 54 15 52

-LUXEMBOURG

Cité judiciaire
Bâtiment BC
L-2080 Luxembourg

Tlf.: (+352) 22 18 46

Websted: Link åbner i nyt vinduehttp://www.justice.public.lu/fr/aides-informations/accueil-info-juridique/

Juridisk rådgivningstjeneste "Droits de la femme" (kvinders rettigheder):

STATSADVOKATUREN

Cité judiciaire 
Bâtiment BC ou CR
L-2080 Luxembourg

Websted: Link åbner i nyt vinduehttp://www.justice.public.lu/fr/aides-informations/droits-femme/index.html

E. Ministerier:

-Ministère de la Justice (justitsministeriet)

13 rue Erasme
L-2934 Luxembourg

Tlf.: (+352) 247-84537
Fax: (+352) 26 68 48 61

E-mail: Link åbner i nyt vindueinfo@mj.public.lu
Websted: Link åbner i nyt vinduehttp://www.mj.public.lu/

Opgave:

  • Civile sager
  • Straffesager: Erstatning til ofre, retshjælp, mægling i straffesager
  • Handelssager
  • Domstolssystemet
  • Overordnet koordinering af den administrative tvist ved de administrative domstole
  • Straffeanstalter

-Ministère de l’Intérieur (indenrigsministeriet)

BP 10
L-2010 Luxembourg

Tlf.: (+352) 247-84600
Fax: (+352) 22 11 25

E-mail: Link åbner i nyt vindueinfo@miat.public.lu
Websted: Link åbner i nyt vinduehttp://www.mi.public.lu/

Opgaver i henhold til Storhertugdømmets bekendtgørelse af 28. januar 2015:

  • Koordinering af redningskorps
  • Samarbejde med ngo'er

-Ministère de la Sécurité intérieure (ministeriet for indenlandsk sikkerhed)

19-21 Boulevard Royal
L-2449 Luxembourg

Tlf.: (+352) 247-84659
Fax: (+352) 22 72 76

E-mail: Link åbner i nyt vinduesecretariat@msi.etat.lu
Websted: Link åbner i nyt vinduehttp://www.gouvernement.lu/3313529/minist_securite_interieure

Hjælp til ofre i henhold til Storhertugdømmets bekendtgørelse af 28. januar 2015:

  • Luxembourgsk politi, politiets generalinspektorat, europæisk politik om retlige og indre anliggender, politik om internationalt politisamarbejde

-Ministère de l’Égalité des Chances (ministeriet for lige muligheder)

6A, bd. F. D. Roosevelt
Hôtel Terres Rouges
L-2921 Luxembourg

Tlf.: (+352) 247-85806
Fax: (+352) 24 18 86

E-mail: Link åbner i nyt vindueinfo@mega.public.lu
Websted: Link åbner i nyt vinduehttp://www.mega.public.lu/fr/index.html

Opgaver:

  • Vold i hjemmet
  • Samarbejdsudvalg for fagfolk inden for området bekæmpelse af vold
  • Partnerskab med de af ministeriet for lige muligheder godkendte ngo'er om forvaltning af den ambulante og permanente modtagelse af ofre for og udøvere af vold i hjemmet, kvinder og mænd i nød samt ofre for kønsbestemt vold og menneskehandel
  • Partnerskab og samarbejde med de statsgodkendte ngo'er inden for området modtagelse af personer i nød, der har været udsat for vold

Telefonisk hjælpetjeneste for ofre

-Luxembourgsk politi

Hotline: 113

Alle dage døgnet rundt

-Luxembourgsk Røde Kors

Hotline: 2755

Alle dage kl. 7-22

-Fraenhaus (kvinder i nød)

Hotline: (+352) 44 81 81

Alle dage døgnet rundt

-Fraentelefon (kvinder i nød)

Hotline: (+352) 44 81 81

Mandag til fredag kl. 9-15

Er hjælpen til ofre gratis?

Hvilke former for hjælp kan jeg få af staten og de statslige myndigheder?

Ja, hjælpen til ofre er gratis.

Hvilke former for hjælp kan jeg få af de ikkestatslige organisationer?

Se svaret på første spørgsmål under B.

Sidste opdatering: 08/11/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.