Let op: de oorspronkelijke versie van deze pagina (Nederlands) is onlangs gewijzigd. Aan de vertaling in het Nederlands wordt momenteel gewerkt.
De volgende vertalingen zijn al beschikbaar: Frans

1 – MINE RETTIGHEDER I FORBINDELSE MED EFTERFORSKNING AF EN FORBRYDELSE

Hvor og hvordan kan jeg anmelde en forbrydelse?
Hvordan kan jeg følge op på, hvad myndighederne foretager sig, når jeg har anmeldt en forbrydelse?
Hvordan kan jeg blive involveret i efterforskningen af forbrydelsen?
Hvad er mine rettigheder som vidne?
Jeg er mindreårig. Har jeg særlige rettigheder?
Hvilke oplysninger kan jeg få hos politiet eller organisationer til støtte for ofre, mens forbrydelsen efterforskes?
Kan jeg få retshjælp?
Hvordan kan jeg blive beskyttet, hvis jeg er i fare?
Hvilke ydelser og hvilken hjælp kan jeg få i forbindelse med efterforskning af forbrydelsen?
Er der muligheder for at indgå forlig/mægling eller at påbegynde mediation mellem mig og gerningsmanden?
Hvad sker der med min sag, når efterforskningen er afsluttet?
Kan jeg appellere, hvis min sag afsluttes uden at komme for retten?
Jeg er udlænding. Hvordan sikres mine rettigheder og interesser?
Yderligere oplysninger

Hvor og hvordan kan jeg anmelde en forbrydelse?

Du kan anmelde en forbrydelse til det lokale politi, helst i det område, hvor forbrydelsen har fundet sted. I en nødsituation kan du altid ringe til politiet på 112. Er der ikke tale om en nødsituation, kan du henvende dig på den nærmeste politistation. Politistationernes adresser er anført på det lokale politis hjemmeside på Link åbner i nyt vinduenederlandsk og Link åbner i nyt vinduefransk.

Hvis du er belgisk statsborger eller bosiddende i Belgien (hvis du f.eks. har fået permanent opholdstilladelse i Belgien), kan du anmelde småkriminalitet (f.eks. hærværk, butikstyveri og cykeltyveri) online på Link åbner i nyt vinduenederlandsk, Link åbner i nyt vinduefransk eller Link åbner i nyt vinduetysk. Desuden kan alle, også turister, anmelde internetrelateret kriminalitet online via et dedikeret websted på Link åbner i nyt vinduenederlandsk, Link åbner i nyt vinduefransk, Link åbner i nyt vinduetysk og Link åbner i nyt vindueengelsk.

Enkelte lovovertrædelser kan kun retsforfølges, hvis de bliver anmeldt af ofret (f.eks. stalking, æreskrænkelse og injurier).

Du behøver ikke anmelde forbrydelsen med det samme, men det er i din egen interesse at gøre det, så politiet hurtigst muligt kan få detaljerede oplysninger om omstændighederne omkring forbrydelsen og den skade, du har lidt. Du skal også være opmærksom på, at myndighederne efter et vist tidsrum ikke længere kan iværksætte retsforfølgelse. Denne tidsfrist eller dette tidsrum, der er fastlagt ved lov, afhænger af forbrydelsens karakter og varierer mellem 6 måneder og 15 år.

Politiet vil afhøre dig og udarbejde en officiel anmeldelse. Under afhøringen har du en række rettigheder, som også er gældende, hvis du kommer med en anden forklaring på et senere tidspunkt. Uanset om du afhøres som offer eller vidne, skal politiassistenten forinden fortælle dig, at:

  • du kan anmode om, at alle spørgsmål og svar bliver optaget
  • du kan anmode om, at der iværksættes bestemte tiltag i forbindelse med efterforskningen, eller at en bestemt person bliver afhørt
  • dine udsagn kan blive brugt som bevis i retten
  • du kan gratis få udleveret en kopi af din afhøring. Du skal selv bede om en kopi, når afhøringen er afsluttet. I de fleste tilfælde vil du få udleveret den med det samme.

Hvis du taler et andet sprog end det, der tales under retssagen, vil politiet skaffe en professionel tolk, medmindre politiassistenten kan nedskrive din forklaring på dit sprog eller beder dig om at skrive din forklaring på dit eget sprog.

Din forklaring vil indgå i den officielle anmeldelse, som kan indeholde følgende oplysninger:

  • dit navn, din adresse, dit telefonnummer og evt. e-mail-adresse
  • oplysninger om forbrydelsen – hvem der var involveret i den, hvor og hvornår den fandt sted, hvad der skete, og hvad konsekvenserne er for dig
  • kontaktoplysninger til eventuelle vidner, om muligt
  • en beskrivelse af de involverede personer, herunder højde, bygning og påklædning oplysninger som alder, hårfarve og stil, accent og eventuelle særlige karakteristika som vorter, ar, tatoveringer eller skønhedspletter er ligeledes meget brugbare
  • oplysninger om eventuelle skader, du har lidt (en læge kan udstede en lægeerklæring, som du kan give til politiet, også flere dage efter at du har indgivet den indledende anmeldelse). Du kan også bede din læge om en erklæring om, at du ikke er i stand til at arbejde
  • oplysninger om eventuel (fysisk) beskadigelse af dine ejendele (det er en god idé at tage billeder af skaden).

I din forklaring kan du også anføre, om du har brug for nogen form for praktisk, social, psykologisk eller juridisk hjælp.

Du bør give politiet kopier af eventuelle dokumenter, da du kan få brug for originalerne på et senere tidspunkt, f.eks. hvis du kontakter dit forsikringsselskab.

Hvis du har været udsat for et seksuelt overgreb, kan du, hvis det er muligt, afgive forklaring i fred og ro i et særligt lokale.

I de fleste tilfælde vil politiet sende den officielle anmeldelse (proces-verbaal/procès-verbal) til anklagemyndigheden (parket/parquet). Anklagemyndigheden afgør herefter, om politiet skal iværksætte en efterforskning. Efterforskningen kan enten foretages af anklagemyndigheden (procureur des Konings/procureur du Roi) (en standardefterforskning (opsporingsonderzoek/enquête pénale)) eller, i mere komplicerede sager, eller hvis der er behov for mere indgribende foranstaltninger såsom ransagninger, af en undersøgelsesdommer (retslig efterforskning (gerechtelijk onderzoek/instruction judiciaire)). I nogle tilfælde kan politiet beslutte at efterforske sagen selv og sende alle sagsakter til anklagemyndigheden med henblik på yderligere skridt (politiefterforskning (ambtshalve politioneel onderzoek/enquête policière d'office)). For forskellige former for småkriminalitet (såsom cykeltyveri) vil politiet afhængigt af omstændighederne (f.eks. hvis der ikke er noget spor efter gerningsmanden) udarbejde en forenklet officiel anmeldelse (vereenvoudigd proces-verbaal (VPV)/procès-verbal simplifié)). Denne forenklede officielle anmeldelse forbliver på politistationen og sendes ikke til anklagemyndigheden. Hver måned sender politiet en oversigt over alle forenklede officielle anmeldelser til anklagemyndigheden, som således bliver orienteret om din sag. Skulle der komme nye oplysninger frem, som kan få betydning for sagen (hvis gerningsmanden til en forbrydelse f.eks. bliver identificeret), sendes den officielle anmeldelse til anklagemyndigheden, og du vil blive underrettet af politiet.

Hvordan kan jeg følge op på, hvad myndighederne foretager sig, når jeg har anmeldt en forbrydelse?

Når du har anmeldt en forbrydelse, modtager du et dokument, der bekræfter anmeldelsen. Dokumentet indeholder et referencenummer på din sag, navnet på den politiassistent, der hjalp dig, og kontaktoplysninger for anklagemyndigheden (som du kan kontakte for at følge op på din sag).

Det fremgår tydeligt af dokumentet, om din sag behandles som en officiel standardanmeldelse, en politiefterforskning eller en forenklet officiel anmeldelse.

Hvordan kan jeg blive involveret i efterforskningen af forbrydelsen?

Hvis der rejses tiltale, og du ikke har gjort andet i sagen end at anmelde den til politiet, informerer anklagemyndigheden dig kun om dato, tid og sted for retsmødet.

Hvis du ønsker at blive informeret om, hvad der eventuelt er sket med din anmeldelse, har du ved lov ret til at lade dig registrere som skadelidt (benadeelde persoon/personne lésée). Du kan enten personligt eller gennem en advokat indgive en erklæring om, at du er skadelidt, til den politiassistent, som udarbejder den officielle anmeldelse, til anklagemyndighedens sekretariat, på politistationen eller ved at sende et anbefalet brev til anklagemyndighedens sekretariat. Du får også en blanket til at udarbejde din erklæring, når du modtager det dokument, der bekræfter, at du har indgivet en anmeldelse.

Som skadelidt bliver du skriftligt informeret om, hvilke beslutninger anklagemyndigheden træffer (f.eks. om at afslutte sagen og begrundelsen herfor eller om at indlede en retslig efterforskning) samt om datoen for retsmødet for en undersøgelsesdommer. Du har også ret til at vedlægge sagsakterne ethvert dokument, som du finder relevant. Desuden har du ret til at anmode om adgang til sagsakterne og få en kopi af dem.

Hvis du ønsker at fremsætte et erstatningskrav eller få flere rettigheder, skal du indgive et krav som civil part i forbindelse med straffesagen1 (burgerlijke partij/partie civile). Det kan du gøre ved enten personligt eller via din advokat at indgive en særskilt erklæring herom på et hvilket som helst tidspunkt i sagen. Som civil part kan du anmode om adgang til sagsakterne og få en kopi af dem, bede om, at der foretages yderligere efterforskning, kræve erstatning, indgive retslig klage over de beslutninger, der er blevet truffet, og blive hørt og informeret om gerningsmandens fængsling.

Som civil part i forbindelse med en straffesag eller som skadelidt har du ret til at blive repræsenteret af en advokat i din kontakt med myndighederne. Efterforskninger er fortrolige i Belgien, og du kan ikke være til stede under efterforskningen (f.eks. under afhøringen af en mistænkt), medmindre der er tale om et besøg på gerningsstedet for at foretage en rekonstruktion; i dette tilfælde har du som civil part ret til at være til stede.

Du skal ikke selv bevise noget, hverken at forbrydelsen har fundet sted, eller at gerningsmanden er skyldig.

Du kan ikke få dit tab godtgjort eller udbetalt erstatning i denne fase af straffesagen.

Når den officielle anmeldelse er blevet sendt til anklagemyndigheden, og der er rejst tiltale, kan du ikke længere stoppe straffesagen. Dette gælder også i sager, hvor en lovovertrædelse kun kan retsforfølges, hvis ofret anmelder den, f.eks. i sager om stalking.

Hvad er mine rettigheder som vidne?

Under efterforskningen bliver du sandsynligvis afhørt som vidne (getuige/témoin).

Hvis du føler dig i fare som vidne, kan du (og medlemmer af din familie) under visse omstændigheder blive omfattet af følgende vidnebeskyttelsesforanstaltninger:

  • rådgivning om forebyggende foranstaltninger og hjælp til at iværksætte dem
  • forbyggende politipatruljeringer
  • optagelse af ind- og udgående telefonopkald
  • tildeling af et hemmeligt telefonnummer eller en mobiltelefon til nødopkald samt en beskyttet nummerplade til din bil
  • fysisk beskyttelse og
  • flytning til en anden adresse i højst 45 dage.

I meget særlige tilfælde, f.eks. hvis du er offer for eller vidne til en forbrydelse begået af en kriminel organisation eller en meget alvorlig forbrydelse såsom kidnapning af en mindreårig eller et mord, og ovenstående foranstaltninger ikke er nok til at beskytte dig, kan der træffes særlige beskyttelsesforanstaltninger. De omfatter:

  • flytning til en anden adresse i over 45 dage og
  • en ny identitet.

Du kan også få godtgjort rejse- og opholdsudgifter, du har afholdt i forbindelse med at afgive vidneforklaring som led i en efterforskning. Vidner kan også anmode om godtgørelse af halve arbejdsdage, hvis man bliver forhindret i at møde på arbejde. Disse omkostninger betales over statens budget, men vil blive godtgjort af sagsøgte, hvis denne kendes skyldig.

Hvis du er blevet ydet beskyttelse eller ikke befinder dig i landet, kan du blive afhørt via video- eller telefonkonference.

Jeg er mindreårig. Har jeg særlige rettigheder?

Hvis du er under 18 år og er vidne til en forbrydelse, har du følgende særlige rettigheder:

  • du har ret til at blive ledsaget af en voksen efter eget valg og
  • du har ret til, at afhøringen foregår i et passende lokale.

For at undgå, at du skal afhøres flere gange, kan afhøringen blive optaget eller filmet. Hvis du er under 12 år, kan din afhøring blive optaget på video, men det skal du orienteres om på forhånd. Hvis du er over 12 år, kan din afhøring kun blive optaget på video, hvis du giver tilladelse til det. Disse afhøringer finder sted i særligt udstyrede lokaler.

Hvis du har været udsat for et seksuelt overgreb, prostitution eller pornografi, vil det tidsrum, hvorefter sagen ikke længere kan retsforfølges, først begynde at løbe, når du er fyldt 18 år.

Hvis du som mindreårig er offer for en forbrydelse, vil politiet også henvise dig til et specialcenter for ofre for børnemishandling.

Du vil også blive beskyttet mod at få afsløret din identitet i medierne, dvs. at det er forbudt at offentliggøre eller formidle billeder, tegninger og andet materiale, der kan afsløre din identitet.

Hvilke oplysninger kan jeg få hos politiet eller organisationer til støtte for ofre, mens forbrydelsen efterforskes?

Politiet vil orientere dig om:

  • de tjenester eller organisationer, du kan henvende dig til som offer for at få støtte
  • de procedurer, der følges, efter at du har indgivet din anmeldelse
  • betingelserne for at opnå erstatning.

Disse oplysninger findes i foldere eller brochurer, eller de kan gives mundtligt. Brochurerne findes på de tre officielle sprog (Link åbner i nyt vinduenederlandsk, Link åbner i nyt vinduefransk og Link åbner i nyt vinduetysk). I praksis kan mundtlige oplysninger også gives på andre sprog (f.eks. engelsk).

Det er vigtigt at vide, at du kun vil blive informeret om bestemte udviklinger i din sag, hvis du er registreret som skadelidt eller har fremsat et krav som civil part i forbindelse med straffesagen1. Du kan blive indformeret om følgende:

  • at anklagemyndigheden beslutter at afslutte din sag og årsagen til denne afgørelse
  • at anklagemyndigheden beslutter at henvise din sag til en undersøgelsesdommer med henblik på retslig efterforskning
  • at anklagemyndigheden beslutter at foreslå en mindelig løsning eller et forlig med gerningsmanden, og
  • den dato, hvor din sag vil komme for retten.
  • Desuden har du som skadelidt eller civil part i sagen ret til at anmode om adgang til sagsakterne og få en kopi af dem. En sådan anmodning skal sendes til anklagemyndigheden eller undersøgelsesdommeren under efterforskningen.

Du har ret til at tage kopier af sagen, men du vil blive opkrævet betaling for hver enkelt kopi (omkring 0,25-0,50 EUR pr. kopi). Hvis din sag behandles af en nævningedomstol (hof van assisen/cour d'assises), opkræves der ikke betaling for kopier.

Kan jeg få retshjælp?

Med hensyn til indledende vejledning kan du bede om ‑indledende juridisk bistand (juridische eerstelijnsbijstand/aide juridique de première ligne), som betyder, at advokater yder gratis rådgivning på bestemte tidspunkter på bestemte dage. De kan om nødvendigt henvise dig til en særtjeneste eller -organisation. Høringer finder sted i retsbygninger, hos fredsdommere (vredegerecht/justice de paix), på juridiske rådgivningskontorer og hos visse kommunalforvaltninger osv. Der findes et juridisk rådgivningskontor (justitiehuis/maison de justice) i alle retskredse (kontaktoplysninger for kontorerne findes på Link åbner i nyt vinduefransk og Link åbner i nyt vinduenederlandsk), eller du kan kontakte en af støttetjenesterne for ofre.

Hvis du vil have detaljeret juridisk bistand, rådgivning og repræsentation, skal du kontakte en advokat. Afhængigt af din indkomst kan dette være helt eller delvist gratis, idet du kan få sekundærjuridisk bistand (juridische tweedelijnsbijstand/aide juridique de deuxième ligne). En række kategorier af personer i bestemte situationer, f.eks. mindreårige eller personer med et mentalt handicap, har altid ret til gratis advokatbistand.

For at få sekundær‑ juridisk bistand skal du kontakte et retshjælpskontor (bureau voor juridische bijstand/bureau d’aide juridique) (oplysninger på Link åbner i nyt vinduefransk og Link åbner i nyt vinduenederlandsk), som findes i alle retsbygninger. Du skal fremlægge dokumentation for, at du enten henhører under en af de særlige kategorier, eller at du har en lav nettoindtægt. Kontoret træffer inden for fjorten dage beslutning om, hvorvidt din ansøgning er blevet godkendt, og sender dig kontaktoplysninger om din beskikkede advokat. Du kan også spørge en advokat efter dit eget valg, om den pågældende vil arbejde under ordningen med sekundær juridisk bistand. Hvis advokaten indvilliger heri, kontakter denne retshjælpskontoret på dine vegne for at få godkendt din ansøgning.

Hvis du har en lav indtægt, kan du i visse tilfælde også bede om at blive fritaget fra at betale visse sagsrelaterede gebyrer (f.eks. udgifter til fogeden og til kopier af dokumenter) i henhold til retshjælpsordningen (rechtsbijstand/assistance judiciaire). For at få retshjælp skal du indgive en ansøgning til retshjælpskontoret ved den straffedomstol, der behandler sagen. Hvis du allerede er civil part i en straffesag, kan du indgive ansøgningen skriftligt eller mundtligt til den straffedomstol, der behandler sagen.

Du rådes også til at tjekke dine forsikringspolicer, for at undersøge om din forsikring dækker omkostninger til retssager. Kontakt din forsikringsagent.

Hvordan kan jeg blive beskyttet, hvis jeg er i fare?

Politiet træffer generelle sikkerhedsforanstaltninger med henblik på din umiddelbare sikkerhed. Hvis du føler, at du er i fare på grund af de forklaringer, du har afgivet eller agter at afgive, og som du er villig til at bekræfte i retten, kan vidnebeskyttelseskommissionen (Getuigenbeschermingscommissie/ Commission de protection des témoins) yde dig supplerende beskyttelse. Hvis anklagemyndigheden (i en standardefterforskning) eller undersøgelsesdommeren (i en retslig efterforskning) mener, at du har behov for disse beskyttelsesforanstaltninger, sender de en ansøgning til vidnebeskyttelseskommissionen.

Hvis du har været udsat for voldtægt eller et seksuelt overgreb, vil du blive beskyttet mod mediedækning, dvs. at enhver offentliggørelse eller formidling af fotos, tegninger eller andet materiale, der kan afsløre din identitet, er forbudt.

Hvis du har været udsat for vold i hjemmet, og du er bange for at komme hjem, vil politiet give dig (og dine børn) et trygt sted at opholde dig.

Du kan også bede politiet om ikke at medtage detaljerede oplysninger om dig i den officielle anmeldelse, men du skal dog være klar over, at politiet er forpligtet til at afgive disse oplysninger til anklagemyndigheden, hvis den anmoder derom.

Kun i situationer, der er meget truende for dig eller en person, der er i familie med dig, kan undersøgelsesdommeren (da politiet ikke har nogen bemyndigelse i den forbindelse) give dig fuldstændig eller delvis anonymitet. Undersøgelsesdommeren træffer ofte afgørelse om at give anonymitet på eget initiativ, men du kan også selv anmode om det. Hvis undersøgelsesdommeren afviser din anmodning, kan denne afgørelse ikke appelleres.

Delvis anonymitet betyder, at din identitet ikke bliver afsløret i den officielle afhøringsrapport. Dette er muligt i forbindelse med både en standardefterforskning og en retslig efterforskning.

Fuld anonymitet betyder, at din identitet vil forblive fortrolig under hele straffesagen. Fuld anonymitet gives kun, hvis:

  • en undersøgelsesdommer har iværksat en retslig efterforskning
  • delvis anonymitet ikke er tilstrækkeligt til at beskytte dig
  • du føler, at du ved at afgive forklaring udsætter dig selv og dine pårørende for fare, og at dette kan berettige, at du ikke ønsker at afgive forklaring
  • forbrydelsen blev begået af en kriminel organisation eller er en alvorlig forbrydelse (f.eks. kidnapning af mindreårige eller mord).

Hvilke ydelser og hvilken hjælp kan jeg få i forbindelse med efterforskning af forbrydelsen?

Alle ansatte hos politiet og domstolene er forpligtede til at stille alle nødvendige oplysninger til rådighed for dig og eventuelt henvise dig til særtjenester. Der findes mange særtjenester, som yder hjælp til ofre. Under og efter straffesagen kan du ansøge om følgende ydelser:

  • Politiet tilbyder indledende modtagelse, praktisk hjælp, oplysninger, udarbejdelse af officielle anmeldelser og henvisning til de relevante tjenester. Hvis den vagthavende politiassistent ikke er i stand til at yde dig optimal hjælp (f.eks. i krisesituationer eller meget alvorlige situationer), kan politiets hjælpetjeneste for ofre (politionele slachtofferbejegening/assistance policière aux victimes) træde til og yde den nødvendige hjælp.
  • Modtagelseskontoret for ofre (slachtofferonthaal/accueil des victimes) ved det juridiske rådgivningskontor kan give dig detaljerede oplysninger om din sag. Der findes et juridisk rådgivningskontor i hver retskreds (kontaktoplysninger findes på Link åbner i nyt vinduefransk og Link åbner i nyt vinduenederlandsk). Kontoret kan give den den nødvendige støtte og bistand gennem hele retssagen. Afhængigt af problemet vil personalet på modtagelseskontoret for ofre henvise dig til mere specialiserede tjenester. Kontorets personale kan støtte dig i følelsesmæssigt svære situationer under sagen og hjælpe dig med at få adgang til dine sagsakter, yde bistand under retsmødet, hjælpe med at få bevismateriale tilbage og støtte dig under en rekonstruktion af forbrydelsen. De kan også hjælpe dig med at udarbejde en forklaring som offer til brug i forbindelse med fuldbyrdelsen af dommen.
  • Støttetjenesterne for ofre (diensten slachtofferhulp/services d'assistance aux victimes) hjælper dig med at håndtere følgerne af forbrydelsen, yder følelsesmæssig og psykologisk bistand, informerer dig (om dine rettigheder, erstatning for tab, retssagen og muligheden for juridisk bistand) samt yder hjælp til at kontakte forskellige institutioner (såsom forsikringsselskaber, politiet, retslige myndigheder, advokater, hospitaler osv.). Normalt henvises du til disse tjenester af politiet eller retsassistenterne, men du kan også selv kontakte dem.

Adgang til alle disse tjenester er gratis og helt frivillig.

Hvis du er offer for menneskesmugling, kan forskellige private særtjenester hjælpe dig. Koordineringen af og samarbejdet mellem disse tjenester varetages af Link åbner i nyt vinduecentret for lige muligheder og bekæmpelse af racisme (Centrum voor Gelijkheid van Kansen en voor Racismebestrijding/Centre pour l’Egalité des chances et la lutte contre le racisme ). Du har også ret til en bred vifte af særordninger vedrørende opholds- og arbejdstilladelser, hvis du har fået status af offer for menneskehandel2.

Du kan få lægehjælp, men du kan blive bedt om at betale for den, medmindre du har en gyldig sundhedsforsikring (du kan dog medtage disse omkostninger i dit erstatningskrav). Statsborgere i de 27 EU-medlemslande, Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz kan gøre brug af Link åbner i nyt vinduedet europæiske sygesikringskort.

Er der muligheder for at indgå forlig/mægling eller at påbegynde mediation mellem mig og gerningsmanden?

Der er mulighed for mægling i alle faser af en straffesag: på politistadiet (mægling hos politiet), på kommunalt niveau (mægling i forbindelse med administrative sanktioner), hos anklagemyndigheden, før der træffes beslutning om eventuel retsforfølgelse (mægling i straffesager), og efter at anklagemyndigheden har besluttet, at der skal rejses tiltale (genoprettende mægling). Genoprettende mægling er også mulig under og efter afsoningen af straffen.

Mægling kan anvendes ved alle former for forbrydelse. Anklagemyndigheden, undersøgelsesdommeren og sagens dommer skal orientere dig om mulighederne for mægling. Du kan også selv anmode om mægling.

Mægling på politistadiet (politionele schadebemiddeling/médiation policière) tilbydes i tilfælde af småkriminalitet (f.eks. graffiti, småtyverier og hærværk), hvor formålet er at opnå et forlig vedrørende tingsskaden. Den form for mægling er mulig i politidistrikterne i Leuven, Mechelen og Bruxelles. Mægling finder sted, før den officielle anmeldelse sendes til anklagemyndigheden. Anklagemyndigheden orienteres om resultatet af mæglingen, og hvis der indgås et forlig, afsluttes sagen sædvanligvis.

Mægling i forbindelse med administrative sanktioner3 gennemføres, før der pålægges en administrativ sanktion. Dette er lovpligtigt, når gerningsmanden er under 16 år. Mæglingen har primært til formål at godtgøre den skade, der er forvoldt, og gennemføres af medarbejdere hos de lokale myndigheder.

Mægling i straffesager (bemiddeling in strafzaken/médiation pénale) kan foreslås af anklagemyndigheden, hvis denne skønner, at den maksimale strafferamme for forbrydelsen er to års fængselsstraf. Denne form for mægling finder sted, før der træffes beslutning om at rejse tiltale mod gerningsmanden, og gennemføres af retsassistenter ved det juridiske rådgivningskontor. Som offer for en forbrydelse er det navnlig interessant for dig at indgå i en mæglingsprocedure, hvis formål er at opnå godtgørelse af skaden. Anklagemyndigheden kan foreslå, at der træffes en eller flere supplerende foranstaltninger over for gerningsmanden (psykologbehandling eller terapi, undervisning, eller at den pågældende skal udføre forskellige tjenester). Hvis gerningsmanden og ofret indgår forlig om godtgørelse af skaden, og hvis gerningsmanden har overholdt de andre foranstaltninger, denne er blevet pålagt, vil tiltalen blive frafaldet (hvilket vil sige, at anklagemyndigheden ikke længere vil indbringe sagen for retten). Hvis gerningsmanden ikke overholder betingelserne, kan sagen blive henvist til behandling i retten. Denne type mægling kræver dit samarbejde, og hvis du ikke vil samarbejde, overdrages sagen til anklagemyndigheden, som træffer en ny beslutning om, hvorvidt den skal gå videre.

Genoprettende mægling (herstelbemiddeling/médiation réparatrice) gennemføres uafhængigt af straffesagen og træder ikke i stedet for denne. De retslige myndigheder har derfor stadig ansvaret for enhver afgørelse, der involverer strafferetlig forfølgelse, domfældelse og fuldbyrdelse af straf. Det forhindrer dig dog ikke i at iværksætte mægling på et hvilket som helst tidspunkt under sagsbehandlingen, dvs. før sagen kommer for retten, mens den behandles af retten, eller efter dommeren har afsagt dommen. Enhver, der er direkte involveret i en straffesag, kan anmode om mægling. Det betyder, at det ikke kun er ofret eller en gerningsmand, men f.eks. også en partner, et familiemedlem eller en slægtning, der kan anmode om mægling. Genoprettende mægling gennemføres af to ikkestatslige organisationer, Link åbner i nyt vindueSuggnomè for den flamske region og Link åbner i nyt vindueMédiante i den vallonske del af landet. De har lokale afdelinger i hver retskreds. En aftale, der indgås efter genoprettende mægling, er fortrolig og sendes kun til retten, hvis begge parter giver deres samtykke. Det skal anføres i dommen, at genoprettende mægling har fundet sted, men dommeren er ikke forpligtet til at tage hensyn til aftalens indhold.

Mægling er også muligt i ungdomssager, og genoprettende mægling er muligt hos både anklagemyndigheden og ved ungdomsdomstolene. En gruppekonference (herstelgericht groepsoverleg (hergo)/concertation restauratrice en groupe) kan kun iværksættes af en ungdomsdomstol. Dommeren forventes at prioritere en mæglingsforanstaltning (i modsætning til at dømme en mindreårig gerningsmand) og at informere konfliktens parter om denne mulighed. Hvis den genoprettende mægling munder ud i en aftale mellem ofret og gerningsmanden, skal dommeren som regel godkende denne aftale. Dommeren har ikke ret til at ændre aftalens indhold, men kan nægte at godkende den, hvis den tydeligvis indebærer en fare for den offentlige sikkerhed. Mægling og gruppekonferencer arrangeres af lokale ikkestatslige organisationer, der arbejder i sektoren for ungdomsbistand.

Hvad sker der med min sag, når efterforskningen er afsluttet?

De beslutninger, der træffes ved slutningen af efterforskningen, varierer efter, om der er tale om en retslig efterforskning eller en standardefterforskning.

Er der tale om en standardefterforskning, kan anklagemyndigheden beslutte at:

  • afslutte sagen
  • foreslå gerningsmanden en mindelig ordning (minnelijke schikking/résolution à l’aimable) – hvis gerningsmanden accepterer forslaget og godtgør din skade, vil sagen blive afsluttet
  • foreslå mægling i straffesager (bemiddeling in strafzaken/médiation dans les affaires pénales)
  • henvise din sag til retten.

Som skadelidt eller civil part i forbindelse med en straffesag vil du blive informeret om anklagemyndighedens beslutning.

Hvis der finder en retslig efterforskning sted, vil undersøgelsesdommeren sende sagen til ‑rettens undersøgelsesafdeling (raadkamer/chambre du conseil). Retsmøderne i ‑undersøgelsesafdelingen afholdes for lukkede døre og kan således ikke overværes af pressen og offentligheden. Du og din advokat kan være til stede, men dine familiemedlemmer og venner har ikke ret til at deltage. ‑Undersøgelsesafdelingen kan beslutte at:

  • afslutte sagen, hvis den finder, at der ikke er beviser nok mod sagsøgte, eller at der ikke er begået en strafbar handling
  • henvise sagen til behandling i retten, hvis den mener, at der er beviser nok til at stille sagsøgte for retten
  • anbringe gerningsmanden på en særlig psykiatrisk institution, hvis den pågældende er psykisk syg eller har en alvorlig psykisk brist, som betyder, at den pågældende er ude af stand til at styre sine handlinger. I så fald kan sagsøgte anmode om et offentligt retsmøde
  • udskyde domsafsigelsen: ‑undersøgelsesretten kan alene beslutte at vente med at afsige dom, hvis gerningsmanden ikke tidligere har modtaget en dom af en varighed på over seks måneder. Retten vil træffe beslutning om en prøvetid på højst fem år, hvor gerningsmanden skal overholde en række betingelser. Hvis den pågældende begår fornyet kriminalitet eller ikke overholder betingelserne i prøveperioden, kan retten beslutte at genåbne sagen.

Hvis ‑undersøgelsesretten beslutter at få gerningsmanden anbragt på en psykiatrisk institution eller at vente med at afsige dom, anses denne afgørelse for at svare til en fuldstændig afgørelse truffet af en straffedomstol, og den træffer også afgørelse om dit civile erstatningskrav.

Som skadelidt eller civil part i forbindelse med en straffesag1 vil du blive informeret om tidspunktet for retsmødet. Hvis din sag henvises til straffedomstolene, vil du også blive informeret om tidspunktet for retsmødet.

Kan jeg appellere, hvis min sag afsluttes uden at komme for retten?

Du kan ikke klage over en beslutning truffet af anklagemyndigheden om at afslutte sagen. Afhængigt af sagens fakta og omstændigheder og begrundelsen for at afslutte sagen kan det stadig være muligt at kræve erstatning ved straffedomstolene (bortset fra sager ved de civile domstole):

  • hvis sagen er en mindre alvorlig lovovertrædelse eller en forseelse (contravention/overtreding) eller en forseelse (délit/wanbedrijf), er det muligt at indstævne gerningsmanden direkte til at møde i retten. I så fald skal du anmode en foged om at indstævne gerningsmanden.
  • Du kan også indgive en påtalebegæring til undersøgelsesdommeren og fremsætte et krav som civil part i forbindelse med straffesagen1. I så fald har retten pligt til at iværksætte en retslig efterforskning. Du skal her udtrykkeligt erklære over for undersøgelsesdommeren, at du fremsætter et krav som civil part i forbindelse med straffesagen. Det kan du gøre skriftligt eller mundtligt. Undersøgelsesdommeren udarbejder en officiel anmeldelse, der bekræfter, at du er civil part i forbindelse med straffesagen. Du skal være klar over, at undersøgelsesdommeren i så fald kan kræve, at du stiller en garanti for dækning af sagsomkostningerne. Garantiens størrelse bestemmes af dommeren. Du skal også være klar over, at rettens ‑undersøgelsesafdeling, når efterforskningen er afsluttet, kan beslutte ikke at henvise sagen til retten, f.eks. hvis der ikke er beviser nok mod sagsøgte. På retsmødet skal du bekræfte, at du er civil part i forbindelse med sagen.

Hvis gerningsmanden er mindreårig, kan du ikke direkte indstævne gerningsmanden til at møde i retten eller indgive en klage som civil part i forbindelse med straffesagen.

Som civil part i forbindelse med en straffesag1 kan du appellere alle afgørelser truffet af ‑undersøgelsesafdelingen, også afgørelser om ikke at indbringe sagsøgte for retten, til appeldomstolens anklageafdeling (Kamer van inbeschuldigingstelling/Chambre des mises en accusation). Du kan ikke appellere en afgørelse, der er truffet af appeldomstolens anklageafdeling, ligesom du ikke efterfølgende kan indstævne gerningsmanden til at møde i retten.

Hvis en afgørelse om erstatning træffes af ‑undersøgelsesafdelingen (i situationer, hvor gerningsmanden er anbragt på en psykiatrisk institution, eller dommen er blevet udskudt), kan du appellere den del af dommen, der vedrører erstatningen, men ikke den strafferetlige dom. Du skal indgive din appel inden femten dage (eller tre dage, såfremt gerningsmanden er varetægtsfængslet) til domstolens journalkontor. Appeldomstolens anklageafdeling vil herefter tage dit krav om erstatning op til fornyet vurdering.

Hvis du uanset årsagen ikke deltog i straffesagen, kan du vælge at gøre dit krav gældende ved de civile domstole. Denne mulighed har du også, hvis anklagemyndigheden beslutter ikke at gå videre med sagen. Du gør dit civile krav gældende ved de civile domstole ved at indstævne den person, der har forårsaget skaden, medmindre alle parter er rede til frivilligt at give møde. Når et forsikringsselskab er involveret (f.eks. efter en trafikulykke), kan du også indstævne dette. Proceduren ved de civile domstole adskiller sig grundlæggende fra proceduren ved straffedomstolene. Hvis du ønsker at indbringe et krav for en civil domstol (burgerlijke rechtbank/tribunal civil) (hvis du f.eks. ikke var involveret i straffesagen, eller hvis din sag er blevet afsluttet), skal du være forberedt på at skulle bevise, at den ulovlige gerning er blevet begået. Hvis straffesagen endnu ikke er afsluttet, kan den civile domstol først træffe sin afgørelse, når der er afsagt dom i straffesagen. Den civile domstol er bundet af straffedomstolens afgørelse. Der er også omkostninger forbundet med at indbringe et krav for de civile domstole.

Jeg er udlænding. Hvordan sikres mine rettigheder og interesser?

Som udlænding har du alle ovennævnte rettigheder. Du har også nogle yderligere rettigheder, som skal gøre det lettere for dig at deltage i straffesagen.

Du har ret til at bede om gratis tolkebistand, hvis du ikke taler det officielle sprog det pågældende sted. Du kan også nedskrive din forklaring (eller bede politiassistenten gøre det på dit modersmål). Hvis du er ude af landet, kan anklagemyndigheden eller undersøgelsesdommeren afhøre dig via video- eller telefonkonference.

Hvis du er asylansøger, har du automatisk ret til at få en advokat beskikket uden betaling i henhold til systemet med sekundær juridisk bistand.

Yderligere oplysninger

  • Forfatningen – på Link åbner i nyt vinduenederlandsk og Link åbner i nyt vinduefransk
  • Retsplejeloven – på Link åbner i nyt vinduenederlandsk og Link åbner i nyt vinduefransk
  • Strafferetsplejeloven – på Link åbner i nyt vinduenederlandsk og Link åbner i nyt vinduefransk
  • Lov om politistyrken af 5. august 1992 – på Link åbner i nyt vinduenederlandsk og Link åbner i nyt vinduefransk
  • Lov om erstatning fra staten af 1. august 1985 – på Link åbner i nyt vinduenederlandsk og Link åbner i nyt vinduefransk
  • Lov om af suspension af straf, udskydelse af straffuldbyrdelse og prøvetid, vedtaget af det belgiske parlament den 29. juni 1964 på Link åbner i nyt vinduenederlandsk
  • Cirkulære GPI 58 af 4. maj 2007 om den integrerede politistyrkes behandling af ofre, struktureret på to niveauer – på nederlandsk
  • Cirkulære fra statsadvokaten COL 5/2009 om brug af ensartede formularer til klager, retningslinjer for politiets overdragelse af disse formularer og ændring af COL 8/2005, revideret udgave af 20. december 2012
  • Cirkulære af 26. september 2008 om indførelse af et tværfagligt samarbejde vedrørende ofre for menneskehandel og/eller ofre for alvorlige former for menneskesmugling – på Link åbner i nyt vinduenederlandsk
  • Cirkulære COL 16/2012 af 12. november 2012 – fælles cirkulære fra justitsministeren, indenrigsministeren og anklagemyndigheden om anklagemyndighedens og domstolenes modtagelse af ofre
  • Cirkulære COL 17/2012 af 12. november 2012 – fælles cirkulære fra justitsministeren, indenrigsministeren og anklagemyndigheden om respektfuld behandling af afdøde, meddelelse om dødsfald, respektfuld orlov og rengøring af gerningssteder i sager, hvor de retslige myndigheder er involveret
  • Cirkulære COL 18/2012 af december 2012 – fælles cirkulære fra justitsministeren, indenrigsministeren og anklagemyndigheden om midlertidigt tilhold vedrørende adgang til hjemmet i tilfælde af vold i hjemmet
  • Kongeligt dekret af 18. december 2003 om vilkårene for hel eller delvis gratis sekundær juridisk bistand – på Link åbner i nyt vinduenederlandsk
  • Kongeligt dekret af 16. maj 2004 om bekæmpelse af menneskehandel og menneskesmugling – på Link åbner i nyt vinduenederlandsk
  • Kongeligt dekret af 13. juni 1999 om organisering af justitsministeriets afdeling for juridiske rådgivningskontorer – på Link åbner i nyt vinduenederlandsk og Link åbner i nyt vinduefransk
  • Kongeligt dekret af 28. december 1950 om generelle bestemmelser for sagsomkostninger i straffesager
  • Samarbejdsaftale af 7. april 1998 mellem staten og det flamske samfund om behandling af ofre – på Link åbner i nyt vinduenederlandsk
  • Protokolaftale af 5. juni 2009 mellem staten, det flamske samfund, det franske samfund, den franske samfundskomité og den fælles komité om behandling af ofre – på nederlandsk og fransk
  • Protokolaftale af 5. juni 2009 mellem staten, det franske samfund og den vallonske region om behandling af ofre – på nederlandsk og fransk
  • Protokolaftale af 5. juni 2009 mellem staten og det tysktalende samfund om behandling af ofre – på tysk, nederlandsk og fransk

 

Noter:

1. Civil part i en straffesag

Du kan indgive et civilt krav for straffedomstolene på et hvilket som helst tidspunkt i straffesagen, også hvis du ikke har anmeldt forbrydelsen til politiet. Ud over et offers almindelige rettigheder giver din status som civil part i en straffesag også ret til at:

  • indgive erstatningskrav
  • blive afhørt i retten
  • få godtgjort omkostninger ved sagens afslutning og
  • anmode om tolkebistand under retssagen.
  • Hvis dit civile søgsmål kan antages og anses for velbegrundet, får du også en række rettigheder i straffesagen, uden at du behøver indgive en ansøgning om at blive anerkendt som offer til retten med henblik på fuldbyrdelsen af dommen.

Du kan registrere dig som civil part i forbindelse med en straffesag via en hasteerklæring, hvis anklagemyndigheden allerede har iværksat sagen. Det kan du gøre når som helst under efterforskningen og selve retssagen, men det er ikke muligt i appelfasen. Hvis lovovertrædelsen er mindre alvorlig (contravention/overtreding) eller er en forseelse (délit/wanbedrijf), kan du indgive et civilt krav til undersøgelsesdommeren, som så er forpligtet til at iværksætte en retslig efterforskning. Det skal erindres, at undersøgelsesafdelingen også efter efterforskningens afslutning kan beslutte, at der ikke er beviser nok til, at gerningsmanden kan stilles for retten. Hvis du ønsker at få erstatning, skal du bevise den skade, du har lidt. Retten vil vurdere, om din ansøgning kan imødekommes, og enten antage eller afvise den. Som civil part i forbindelse med en straffesag har du ret til at indbringe forholdet for appeldomstolens anklageafdeling, hvis den retslige efterforskning stadig pågår et år efter dens iværksættelse. Denne mulighed giver dig indirekte kontrol over efterforskningsprocessen.

2. Beskyttelse som offer for menneskehandel

Siden begyndelsen af 1990'erne har Belgien haft et system, hvor ofre for menneskehandel kan få status som fastboende udlænding. Følgende kategorier af ofre har ret til at få status som "fastboende udlænding":

  • ofre for menneskehandel (dvs. menneskehandel med henblik på forskellige former for seksuel udnyttelse, tiggeri, økonomisk udnyttelse, fjernelse af organer og tvungen kriminalitet)
  • ofre for menneskesmugling (dvs. hjælp til ulovlig indvandring med fortjeneste for øje), hvis der foreligger skærpende omstændigheder. Ofre, der har været udsat for vold, eller hvis liv er i fare, har ret til denne status.
Anerkendelse som offer for menneskehandel gør dig berettiget til bestemte ordninger vedrørende opholds- og arbejdstilladelse, hvis du:
  • afbryder kontakten med de mistænkte gerningsmænd
  • accepterer den obligatoriske hjælp, der tilbydes af et godkendt center, som er specialiseret i at stille modtagelsesfaciliteter til rådighed og hjælpe ofre for menneskehandel
  • samarbejder med de retslige myndigheder ved at afgive forklaring eller indgive en klage.

3. Administrative sanktioner

Administrative sanktioner pålægges af de lokale myndigheder og er ikke strafferetlige sanktioner. Lokale myndigheder har beføjelse til at sanktionere visse former for småkriminalitet og genevoldende handlinger ved hjælp af administrative sanktioner (bøder, lukning af institutioner eller suspension af tilladelser eller licenser). Kommunen kan pålægge disse sanktioner for overtrædelse af dens bestemmelser, visse former for hærværk osv. Retsforfølgelse afhænger ikke direkte af anklagemyndigheden.

Sidste opdatering: 20/02/2015

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Let op: de oorspronkelijke versie van deze pagina (Nederlands) is onlangs gewijzigd. Aan de vertaling in het Nederlands wordt momenteel gewerkt.
De volgende vertalingen zijn al beschikbaar: Frans

2 – MINE RETTIGHEDER UNDER RETSSAGEN

Hvordan kan jeg blive involveret i retssagen?
Hvad er mine rettigheder som vidne?
Jeg er mindreårig. Har jeg særlige rettigheder?
Kan jeg få retshjælp?
Hvordan kan jeg blive beskyttet, hvis jeg er i fare?
Hvordan kan jeg kræve erstatning hos gerningsmanden eller få godtgørelse fra staten?
Er der muligheder for at indgå forlig/mægling eller at påbegynde mediation mellem mig og gerningsmanden?
Jeg er udlænding. Hvordan sikres mine rettigheder og interesser?
Yderligere oplysninger

Hvordan kan jeg blive involveret i retssagen?

Som skadelidt eller civil part i forbindelse med en straffesag1 (partie civile/burgerljke partij) vil du blive skriftligt informeret om datoen for retsmødet. Hvis du ikke har gjort det endnu, kan du stadig fremsætte et civilt krav for straffedomstolen på dette stadium. Det kan du gøre når som helst, indtil de sidste anbringender er fremsat. Hvis du ikke har en advokat og ønsker at fremsætte et civilt krav under retsmødet, skal du gøre følgende:

  • møde op i retten på det angivne tidspunkt
  • melde din ankomst til en ansat ved retten (huissier de justice/zittingsdeurwachter) og forvisse dig om, at du er i den rigtige retssal
  • træde frem, når dommeren nævner navnet på den anklagede, som du ønsker erstatning fra
  • fremsætte dit krav over for retten samt udlevere al dokumentation for den lidte skade
  • udlevere en kopi af kravet til anklagedes advokat
  • selv beholde de originale dokumenter
  • dommeren kan bede om yderligere oplysninger og vil derefter formelt notere dit erstatningskrav.

Retsmøder er normalt åbne for offentligheden. Det betyder, at enhver, der er over 14 år, kan overvære sagen. Dine venner, naboer og familiemedlemmer, journalister og enhver anden interesseret person har derfor ret til at være til stede i retssalen. Retsmøder afholdes kun i særlige tilfælde (f.eks. i sager om seksuelle overgreb) for lukkede døre. Det betyder, at borgerne og medierne ikke har ret til at opholde sig i retssalen. Du kan bede retten om, at retsmødet afholdes for lukkede døre. Dette er udtrykkeligt tilladt ved lov, hvis sagen omfatter ofre for visse former for seksuelle overgreb, såsom voldtægt eller blufærdighedskrænkelse. Retten kan også beslutte, at mødet skal holdes for lukkede døre for at beskytte en mindreårigs interesser eller parternes ret respekt for privatlivets fred. Domsafsigelsen er altid offentlig.

Hvis du ønsker at få erstatning i forbindelse med en sag ved en straffedomstol (dvs. at du fremsætter et civilt krav under straffesagen), skal du bevise den skade, du har lidt. Retten vurderer dit civile krav ved retssagens slutning. Du skal være repræsenteret under sagen. Hvis du ønsker at undgå direkte kontakt med den anklagede, kan din advokat møde på dine vegne (det er ikke muligt at nægte sagsøgte at være til stede i retssalen). Det eneste tidspunkt, hvor du skal møde op personligt, er, når du indkaldes som vidne.

Du kan ikke selv fremsætte erstatningskrav under straffesagen.

Hvad er mine rettigheder som vidne?

Hvis du har afgivet forklaring under efterforskningen, vil du ikke rutinemæssigt blive bedt om at bekræfte din forklaring i retten. En undtagelse er, hvis sagen skal for et nævningeting2 (cour d'assises/hof van assisen).

Hvis du indkaldes til personligt at møde frem og er omfattet af en beskyttelsesforanstaltning, eller hvis du ikke er i landet, kan du besvare spørgsmål via en video- eller telefonkonference. Din stemme kan om nødvendigt blive forvrænget og dit ansigt skjult.

Som vidne har du ret til en godtgørelse bestående af et fast beløb (vidnegodtgørelse) og godtgørelse for rejseudgifter pr. kilometer (rejsegodtgørelse). For at få vidnegodtgørelse skal du kontakte justitskontoret (greffe/griffie) ved den ret, hvor du har afgivet forklaring, og her fremvise rettens indkaldelse og identitetspapirer. Du kan få udbetalt din godtgørelse med det samme ved henvendelse i kontorets åbningstid.

Jeg er mindreårig. Har jeg særlige rettigheder?

Som mindreårig er du beskyttet mod at få afsløret din identitet. Enhver offentliggørelse eller formidling af fotos, tegninger eller andet materiale, der kan afsløre din identitet, er forbudt.

Hvis din afhøring er blevet optaget på video, skal du ikke længere møde personligt frem, medmindre retten beslutter, at det er nødvendigt for at finde frem til sandheden. I så fald skal retten bestemme, at du skal møde personligt frem, og skal så begrunde denne beslutning. Du kan bede retten om at afholde retsmødet for lukkede døre. Dette er udtrykkeligt tilladt ved lov, hvis du har været udsat for visse former for seksuelle overgreb, såsom voldtægt eller blufærdighedskrænkelse. Retten kan også beslutte, at mødet skal holdes for lukkede døre for at beskytte en mindreårigs interesser eller parternes ret til respekt for privatlivets fred.

Kan jeg få retshjælp?

Hvis du har fremsat et civilt krav som civil part under en straffesag, kan du vælge at overvære retsmødet eller at lade sig repræsentere af en advokat.

Med henblik på indledende rådgivning kan du kontakte det såkaldte team for primær juridisk bistand (aide juridique de première ligne/juridische eerstelijnsbijstand), hvis advokater yder gratis rådgivning på bestemte tidspunkter på bestemte dage og om nødvendigt kan henvise dig til forskellige særtjenester. Konsultationerne finder sted i retsbygninger, på fredsdommerkontorer, juridiske rådgivningskontorer, hos kommunalforvaltninger osv. Der findes juridiske rådgivningskontorer (maisons de justice/justitiehuizen) i alle retskredse (kontaktoplysninger kan fås på Link åbner i nyt vinduefransk eller Link åbner i nyt vinduenederlandsk), eller du kan kontakte en støttetjeneste for ofre.

For at få detaljeret juridisk rådgivning, bistand og repræsentation skal du henvende dig til en advokat. Afhængigt af din indkomst kan hele eller dele af denne bistand være gratis og ydes under ordningerne for såkaldt sekundær juridisk bistand. En række kategorier af personer i bestemte situationer, f.eks. mindreårige eller personer med et mentalt handicap, har altid ret til gratis advokatbistand.

Hvis du ansøger om at få sekundær juridisk bistand, skal du kontakte Link åbner i nyt vindueretshjælpskontoret (Bureau d'Aide Juridique/Bureau voor Juridische Bijstand), som findes ved alle domstole. Du skal fremlægge dokumentation for, at du enten henhører under en af de særlige kategorier, eller at du har en lav nettoindtægt. Kontoret træffer inden for fjorten dage beslutning om, hvorvidt din ansøgning kan imødekommes og sender dig kontaktoplysninger om din beskikkede advokat. Du kan også spørge en advokat efter dit eget valg, om den pågældende vil arbejde under ordningen med sekundær juridisk bistand. Hvis advokaten indvilliger heri, kontakter denne retshjælpskontoret på dine vegne for at få godkendt din ansøgning.

Hvis du har en lav indtægt, kan du i visse tilfælde også bede om at blive fritaget fra at betale visse sagsrelaterede gebyrer (f.eks. udgifter til fogeden og til kopier af dokumenter) i henhold til retshjælpsordningen. For at få retshjælp skal du indgive en ansøgning til retshjælpskontoret ved den straffedomstol, der behandler sagen. Hvis du allerede er civil part i en straffesag (se nedenfor), kan du indgive ansøgningen skriftligt eller mundtligt til den straffedomstol, der behandler sagen.

Du rådes også til at gennemgå dine forsikringspolicer for at undersøge, om din forsikring dækker omkostninger til retssager. Kontakt din forsikringsagent.

Under retssagen kan du få hjælp af medarbejderne på det juridiske rådgivningskontor eller en støttetjeneste for ofre.

Hvordan kan jeg blive beskyttet, hvis jeg er i fare?

Hvis du er i fare under straffesagen, og anklagemyndigheden har tildelt dig hel eller delvis anonymitet under efterforskningen, kan du besvare spørgsmål under retssagen via en telefon- eller videokonference. Din stemme kan om nødvendigt blive forvrænget og dit ansigt skjult.

Hvis du skal møde op i retten som vidne og ikke har afgivet forklaring under efterforskningen, kan dommeren bestemme, at din identitet ikke må fremgå af retsbogen.

Hvis du er offer for voldtægt eller et seksuelt overgreb, vil din identitet ikke blive afsløret i medierne. Enhver offentliggørelse eller formidling af fotos, tegninger eller andet materiale, der kan afsløre din identitet, er forbudt.

Hvis den anklagede ikke er varetægtsfængslet, og du ikke ønsker at komme i direkte kontakt med den pågældende før retsmødets start, rådes du til at kontakte medarbejderne på et juridisk rådgivningskontor. Nogle retsbygninger har særlige venteværelser for ofre for at undgå en sådan kontakt.

Hvordan kan jeg kræve erstatning hos gerningsmanden eller få godtgørelse fra staten?

Hvis du ønsker økonomisk erstatning ved en straffedomstol, skal du fremsætte et civilt krav i forbindelse med straffesagen. I processkriftet anfører du alle de former for skade, du har lidt, såsom fysiske skader og dermed forbundne omkostninger, immaterielle og materielle skader (f.eks. tabt arbejdsfortjeneste, at du skal gå et år af din uddannelse om, tab af beskæftigelse og beskadigelse af køretøj og beklædning), begravelsesudgifter o.l.

Hvis den pågældende kendes skyldig, træffer strafferetten afgørelse om dit civile krav og bestemmer, at du har ret til erstatning. Derefter vurderer retten indholdet af erstatningskravet.

Hvis du uanset årsagen ikke deltog i straffesagen, kan du vælge at gøre dit krav gældende ved de civile domstole. Denne mulighed har du også, hvis anklagemyndigheden beslutter at henlægge sagen. Du rejser dit civile krav ved den civile domstol ved at indstævne den person, der har forårsaget skaden, medmindre alle parter er rede til frivilligt at give møde. Når et forsikringsselskab er inddraget i sagen (f.eks. efter en trafikulykke), kan du også indstævne dette. Proceduren ved de civile domstole adskiller sig grundlæggende fra proceduren ved straffedomstolene. Du skal f.eks. selv bevise, at den anden part er ifaldet erstatningsansvar. Det kan du gøre ved at fremlægge kopier af beviserne fra straffesagen, også hvis sagen er blevet hævet. Hvis straffesagen endnu ikke er afsluttet, kan den civile domstol først træffe sin afgørelse, når der er afsagt dom i straffesagen. Den civile domstol er bundet af straffedomstolens afgørelse. Husk på, at der også er udgifter forbundet med at fremsætte et civilt krav.

Hvis anklagemyndigheden har foreslået, at sagen afsluttes (mindelig løsning eller mægling i straffesager), er dette en anden måde, hvorpå du kan opnå erstatning fra gerningsmanden. Du kan også få erstatning fra gerningsmanden ved hjælp af retsmægling. Du får f.eks. erstatning i de fleste sager, hvis anklagemyndigheden foreslår gerningsmanden mægling i straffesager eller en mindelig løsning.

Det er ikke altid muligt at få erstatning fra gerningsmanden (denne kan måske ikke identificeres eller tilbageholdes) eller at få fuld erstatning fra et forsikringsselskab. Hvis du har været offer for en overlagt voldshandling, kan du under visse omstændigheder få erstatning fra staten. Du kan få flere oplysninger om dine muligheder for at få erstatning fra staten på Det Europæiske Retlige Netværks informationssider om erstatning til ofre i Belgien (findes på Link åbner i nyt vinduefransk, Link åbner i nyt vinduenederlandsk, Link åbner i nyt vinduetysk og Link åbner i nyt vindueengelsk og også på andre sprog).

Hvis den anklagede kendes skyldig, skal den pågældende betale dine omkostninger til det civile søgsmål, hvilket omfatter en del af din advokats salær. Retten udmåler erstatningsbeløbet i selve dommen.

Hvis retssagen blev indledt, fordi du anlagde et civilt søgsmål direkte mod den anklagede eller indgav en anmeldelse ledsaget af et civilt krav, og den anklagede frikendes, kan retten pålægge dig at betale alle eller en del af statens og anklagedes omkostninger.

Er der muligheder for at indgå forlig/mægling eller at påbegynde mediation mellem mig og gerningsmanden?

Du kan anmode om genoprettende mægling (médiation réparatrice/herstelbemiddeling) på ethvert tidspunkt under sagen, dvs. før den kommer for retten, mens retten behandler den, og efter at dommen er afsagt. Genoprettende mægling gennemføres adskilt fra straffesagen og træder ikke i stedet for denne. De retslige myndigheder har derfor stadig ansvaret for enhver beslutning, der involverer strafferetlig forfølgelse, domfældelse og fuldbyrdelse af straf.

Det er ikke staten, men to almennyttige organisationer, som står for genoprettende mæglinger, nemlig Link åbner i nyt vindueSuggnomè i Flandern og Link åbner i nyt vindueMédiante i Vallonien. De har lokale afdelinger i hver retskreds.

En aftale, der indgås som følge af genoprettende mægling, er fortrolig og fremsendes kun til retten, hvis begge parter giver deres samtykke. Det skal fremgå af dommen, at mægling har fundet sted, men dommeren er ikke forpligtet til at tage hensyn til aftalens indhold.

En dommer ved ungdomsdomstolen kan bestemme, at der skal gennemføres genoprettende mægling eller en gruppekonference (herstelgericht groepsoverleg (hergo)/concertation restauratrice en groupe).

Jeg er udlænding. Hvordan sikres mine rettigheder og interesser?

Hvis du har anlagt et civilt søgsmål under straffesagen1 eller er vidne, men ikke taler det sprog processproget, bliver der udpeget en tolk. Processkrifter kan dog ikke oversættes gratis.

Yderligere oplysninger:

  • Lov af 1. august 1985 om skattemæssige og andre foranstaltninger – på Link åbner i nyt vinduenederlandsk og Link åbner i nyt vinduefransk
  • Lov af 8. april 1965 om beskyttelse af unge, navnlig ansvar for mindreårige, der begår en strafbar handling samt genopretning af skade forårsaget af denne handling – på Link åbner i nyt vinduefransk og Link åbner i nyt vinduenederlandsk
  • Forfatningen – på Link åbner i nyt vinduenederlandsk og Link åbner i nyt vinduefransk
  • Strafferetsplejeloven – på Link åbner i nyt vinduenederlandsk, Link åbner i nyt vinduefransk og Link åbner i nyt vindueengelsk
  • Retsplejeloven – på Link åbner i nyt vinduenederlandsk ogLink åbner i nyt vinduefransk
  • Kongeligt dekret af 28. december 1950 om generelle bestemmelser for omkostninger ved håndhævelsesforanstaltninger.
Noter:
1. Civil part i en straffesag:
Du kan indgive et civilt krav for straffedomstolen på et hvilket som helst tidspunkt under straffesagen, også hvis du ikke har anmeldt forbrydelsen til politiet. Ud over et offers almindelige rettigheder giver din status som civil part i en straffesag også ret til at:
  • fremsætte erstatningskrav
  • forelægge din sag for retten
  • få godtgjort omkostninger ved sagens afslutning og
  • anmode om tolkebistand under retssagen.
  • Hvis dit civile søgsmål kan antages til realitetsbehandling og er begrundet, får du også en række rettigheder under straffesagen, uden at du behøver indgive en anmodning om anerkendelse af din status som forurettet til retten med henblik på dommens fuldbyrdelse.
Du kan registrere dig som civil part i forbindelse med en straffesag via en hasteerklæring, hvis anklagemyndigheden allerede har rejst sagen. Du kan gøre dette, når som helst under efterforskningen og selve retssagen, men ikke i appelfasen. Hvis lovovertrædelsen er mindre alvorlig (contravention/overtreding) eller har karakter af en forseelse (délit/wanbedrijf), kan du fremsætte et civilt krav for undersøgelsesdommeren, som så er forpligtet til at iværksætte en retslig efterforskning. Det bemærkes, at undersøgelsesafdelingen stadig, når efterforskningen er afsluttet, kan beslutte, at der ikke er beviser nok til, at der kan rejses tiltale mod gerningsmanden.
Hvis du ønsker at få erstatning, skal du bevise, at du har lidt skade. Retten vil vurdere, om din begæring kan imødekommes, og enten tiltræde den eller afvise den.
Som civil part under en straffesag har du ret til at fremsætte kravet for rettens anklageafdeling, hvis den retslige efterforskning stadig pågår et år efter dens iværksættelse. Denne mulighed giver dig indirekte kontrol over efterforskningsprocessen.


2. Nævningedomstol
Nævningedomstolen (kontaktoplysninger findes på Link åbner i nyt vinduenederlandsk og Link åbner i nyt vinduefransk) er en midlertidig strafferet, som kan sættes i alle provinser og i Bruxelles. Nævningedomstole behandler alle alvorlige forbrydelser (crimes/misdaden, dvs. mord og andre alvorlige forbrydelser med en strafferamme fra fem år til livstid), politiske lovovertrædelser og overtrædelser begået af pressen (undtagen forbrydelser vedrørende racisme eller fremmedhad). Til forskel fra en permanent domstol skal nævningeretten sættes for hver ny sag. Retsformanden er en dommer ved appeldomstolen. Formanden bistås af to dommere fra retten i første instans. Nævningetinget består af 12 medlemmer af offentligheden, som udtages ved lodtrækning, og højst to tredjedele af de oprindelige medlemmer må være af samme køn. Medlemmerne af nævningetinget skal have stemmeret og fulde borgerlige og politiske rettigheder, de skal være 28-65 år, kunne læse og skrive og ikke være blevet idømt en fængselsdom på over fire måneder eller samfundstjeneste i over 60 dage. Nævningetingetalene træffer kun afgørelse om skyldsspørgsmålet. Straffen udmåles af nævningtinget og juridiske dommere i fællesskab. Kun formalitetsspørgsmål (og ikke realitetsspørgsmål) i forbindelse med domme afsagt af nævningedomstolen kan appelleres til kassationsdomstolen.

Sidste opdatering: 20/02/2015

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Let op: de oorspronkelijke versie van deze pagina (Nederlands) is onlangs gewijzigd. Aan de vertaling in het Nederlands wordt momenteel gewerkt.
De volgende vertalingen zijn al beschikbaar: Frans

3 – MINE RETTIGHEDER EFTER DEN FØRSTE RETSSAG

Kan jeg appellere en dom, eller kan jeg appellere, hvis sagsøgte ikke kendes skyldig?

Kan sagen appelleres yderligere?

Hvilke rettigheder har jeg, når dommen træder i kraft?

Yderligere oplysninger

Kan jeg appellere en dom, eller kan jeg appellere, hvis sagsøgte ikke kendes skyldig?

Hvis du har anlagt et civilt søgsmål i forbindelse med en straffesag (partie civile/burgerlijke partij), kan du appellere afgørelsen, hvis retten afviser dit erstatningskrav, eller hvis du mener, at erstatningen er for lille. Du kan ikke appellere en dom, hvis sagsøgte ikke kendes skyldig, eller hvis du mener, at den dømte har fået en for mild straf. (Den offentlige anklager kan appellere afgørelsen på dette grundlag).

Du skal beslutte dig hurtigt, for en appel i en straffesag skal normalt være indgivet inden for 15 dage. Appellen skal indgives til justitskontoret (greffe/griffie) ved den domstol, som har afsagt den appellerede dom. Du kan få flere oplysninger på justitskontoret. Hvis en afgørelse appelleres, vil sagen blive behandlet ved en højere domstol. Du vil blive informeret om tidspunkt og sted. En appelsag afvikles i det store og hele som en retssag i første instans. Du behøver ikke anlægge et nyt civilt søgsmål i forbindelse med sagen, men du kan ikke anlægge et civilt søgsmål for første gang, når sagen behandles ved appeldomstolen.

En fuldstændig appel (appel/hoger beroep, dvs. både vedrørende realitets- og formalitetsspørgsmål) kan ikke indgives mod en dom afsagt af en nævningedomstol, men formalitetsspørgsmål kan indbringes for kassationsdomstolen (pourvoi/voorziening).

Kan sagen appelleres yderligere?

En dom i en fuldstændig appelsag (appel/hoger beroep) kan ikke appelleres.

En fuldstændig appel kan ikke indgives mod en afgørelse truffet af en nævningedomstol, men formalitetsspørgsmål kan indbringes for Link åbner i nyt vinduekassationsdomstolen.

Kassationsdomstolen behandler ikke sagens faktiske omstændigheder, men vil alene undersøge, om der er sket overtrædelse af proceduren, eller lovgivningen er anvendt eller fortolket forkert. Kassationsretten kan alene stadfæste eller omstøde dommen. Den kan ikke optage nye beviser eller afsige en ny dom. Hvis domstolen omstøder dommen, sendes sagen tilbage til fornyet prøvelse ved en anden domstol på samme niveau som den, der afsagde den omstødte dom. Kassationsdomstolens afgørelse er ikke bindende for den nye domstol.

Hvilke rettigheder har jeg, når dommen træder i kraft?

Det er vigtigt som udgangspunkt at være klar over, at man som offer ikke automatisk orienteres om rettens dom (medmindre du har anlagt et civilt søgsmål i forbindelse med straffesagen). Hvis du eller din advokat ikke var til stede, da dommen blev afsagt i retten, skal du selv kontakte myndighederne og bede personalet på det juridiske rådgivningskontor (maison de justice/justitiehuis) om at orientere dig om dommen.

Som offer har du under visse omstændigheder ret til at blive informeret eller hørt i forbindelse med straffastsættelsen, f.eks. vedrørende udgangstilladelse fra fængslet, delvis fængsling, elektronisk overvågning, midlertidig løsladelse med henblik på udvisning eller udlevering til et andet land eller prøveløsladelse.

Hvis du får medhold i dit civile krav, kan du under visse omstændigheder bede om at blive informeret eller hørt, hvis den dømte skal afsone sin straf på særlige vilkår.

Alternativt kan du bede om at blive anerkendt som offer ved at sende en anmodning til straffuldbyrdelsesdomstolen (tribunal d’application des peines/strafuitvoeringsrechtbank). Din anmodning vil blive accepteret, hvis retten vurderer, at du har en berettiget interesse.

Under visse omstændigheder har du følgende rettigheder som offer:

  • at blive informeret om beslutninger vedrørende straffen (herunder udgangstilladelse fra fængslet, elektronisk overvågning, prøveløsladelse osv.)
  • at foreslå særlige betingelser, som gerningsmanden kan blive pålagt
  • at blive hørt i forbindelse med særlige betingelser, som gerningsmanden kan blive pålagt i din interesse.

Eksempler

  • Du kan bede om, at retten hører dig vedrørende afsoning af straffen og de eventuelle betingelser, som gerningsmanden kan blive pålagt, hvis der træffes en beslutning om elektronisk overvågning
  • Du kan blive hørt af domstolen i tilfælde af en betinget løsladelse.
  • Du kan bede om at blive orienteret, hvis justitsministeriet træffer afgørelse om prøveløsladelse.

Hvis du ønsker at gøre brug af en af disse rettigheder, skal du udfylde og underskrive en offererklæring og aflevere den på eller sende den til justitskontoret ved strafovervågningsdomstolen eller et juridisk rådgivningskontor.

Du kan altid få hjælp eller blive repræsenteret af en advokat i forbindelse med retsmøderne ved strafovervågningsdomstolen. Du kan også bede om hjælp fra en af de officielt anerkendte støtteorganisationer for ofre, en støttetjeneste for ofre eller rettens modtagelseskontor for ofre, f.eks. hvis du skal deltage i et retsmøde.

Du kan få flere oplysninger hos det juridiske rådgivningskontor, støtteorganisationerne for ofre eller din advokat.

Under og efter strafafsoningen kan du, uanset om gerningsmanden afsoner sin straf i fængsel eller ikke, altid benytte dig af retsmægling.

Yderligere oplysninger:

  • Lov om retlig status for varetægtsfængslede personer og rettigheder for ofre i forbindelse med afsoning af straf – på Link åbner i nyt vinduefransk eller Link åbner i nyt vinduehollandsk.
Sidste opdatering: 20/02/2015

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Let op: de oorspronkelijke versie van deze pagina (Nederlands) is onlangs gewijzigd. Aan de vertaling in het Nederlands wordt momenteel gewerkt.
De volgende vertalingen zijn al beschikbaar: Frans

4 – HJÆLP OG STØTTE TIL OFRE FOR FORBRYDELSER

Det lokale og nationale politi

Justitsministeriet

Kommissionen For Finansiel Støtte Til Ofre For Bevidste Voldshandlinger

Psykosocial hjælpetjeneste

Sammenslutning af tjenester, der yder hjælp til parter i retssager

Socialpsykologisk Centrum

Børnecentre

Sammenslutningen Sos Børn

Børnehjælpstjenesten

Det lokale og nationale politi

Det lokale og nationale politi er underlagt indenrigsministeriet. Det lokale politi har ansvar for at varetage grundlæggende politiopgaver og fungere som nærpoliti. Det nationale politi har ansvar for mere specialiserede politiopgaver.

Det lokale og nationale politi

  • tager imod ofre på en høflig og respektfuld måde
  • giver praktisk hjælp til ofre for forbrydelser, informerer dem og henviser dem til de rette tjenester
  • sørger for, at forklaringer fra ofre registreres med korrekte oplysninger om deres identitet, og at det fremgår, om de ønsker at blive informeret om straffesagen
  • kan kontakte ofret igen, kort tid efter at anmeldelsen er modtaget.

KONTAKTOPLYSNINGER:

E-mail: Link åbner i nyt vindueibznet@ibz.fgov.be

Justitsministeriet

Under justitsministeriet findes der en række afdelinger og udvalg, som varetager ofres interesser, herunder generaldirektoratet for lovgivning, grundlæggende rettigheder og friheder og generaldirektoratet for juridiske rådgivningskontorer.

Generaldirektoratet for lovgivning, grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder

  • forbereder og udarbejder udkast til lovgivning
  • rådgiver justitsministeren og andre aktører, udarbejder udkast til svar på parlamentsforespørgsler og deltager i internationale forhandlinger
  • arbejder tæt sammen med andre afdelinger såsom generaldirektoratet for juridiske rådgivningskontorer og med parter uden for institutionen.

Generaldirektoratet for juridiske rådgivningskontorer

  • leder de 28 juridiske rådgivningskontorer (maisons de justice/justitiehuizen) under justitsministeriet (Flandern og Vallonien har hver 13 juridiske rådgivningskontorer, Bruxelles har to, et fransktalende og et nederlandsktalende)
  • ved hvert juridiske rådgivningskontor er der et modtagelseskontor for ofre med særligt uddannede medarbejdere.

KONTAKTOPLYSNINGER:

Justitsministeriets websted: Link åbner i nyt vinduehttps://justitie.belgium.be

Kontaktoplysninger til de juridiske rådgivningskontorer fås ved at klikke Link åbner i nyt vindueher.

Kommissionen for finansiel støtte til ofre for bevidste voldshandlinger

Kommissionen for økonomisk støtte til ofre for overlagte voldshandlinger (Commission pour l’aide financière aux victimes d'actes intentionnels de violence/Commissie voor financiële hulp aan slachtoffers van opzettelijke gewelddaden) blev oprettet ved lov af 1. august 1985. Den har som vigtig funktion at levere økonomisk hjælp fra staten til voldsofre.

Kommissionen

  • yder økonomisk støtte til ofre for overlagte voldshandlinger og i visse tilfælde også til deres familier
  • administrerer en ordning med økonomisk hjælp til ofre for forbrydelser, der har fundet sted i en anden af EU's medlemsstater
  • kan yde bistand, også hvis overfaldsmanden er ukendt eller ikke kan holdes ansvarlig for sine handlinger
  • kan ikke yde bistand, hvis overtrædelsen skyldes skødesløshed eller uagtsomhed.

KONTAKTOPLYSNINGER:

Websted: Link åbner i nyt vinduehttps://justice.belgium.be

Psykosocial hjælpetjeneste

I Flandern og Vallonien findes der 11 velfærdscentre (Centra Algemeen Welzijnswerk – CAW), som alle har en afdeling, der bistår ofre for forbrydelser.

Centrene

  • er via støtteorganet Steunpunt Algemeen Welzijnswerk medlem af Victim Support Europe
  • er åbne for alle, der har spørgsmål eller problemer
  • yder bistand til ofre i Flandern og Vallonien
  • tilbyder psykolog- og socialhjælp til ofre og deres familier, overlevende familiemedlemmer til personer, der har begået selvmord, katastrofeofre og deres familier samt ofre for trafikulykker og deres familier
  • yder psykologisk, praktisk og juridisk bistand til ofre.

KONTAKTOPLYSNINGER:

Websted: http://Link åbner i nyt vinduehttps://www.caw.be

Kontaktoplysninger til alle 25 velfærdscentre fås ved at klikke Link åbner i nyt vindueher.

Sammenslutning af tjenester, der yder hjælp til parter i retssager

I Vallonien yder ikkereligiøse borgerstøttecentre (Services Laïques d'Aide aux Justiciables) hjælp til ofre, men også til f.eks. indsatte og tidligere indsatte.

Disse centre

  • er opdelt i fire lokalafdelinger, en i hver provins i Vallonien
  • finansieres af det fransktalende samfund
  • yder psykologisk, psykiatrisk og social bistand til mistænkte, som er på fri fod eller varetægtsfængslet, dømte lovovertrædere, ofre og familier til disse
  • har professionelle medarbejdere, som arbejder i tværfaglige teams.

KONTAKTOPLYSNINGER:

Websted: Link åbner i nyt vinduehttp://www.ulb.ac.be/

Kontaktoplysninger til de lokale afdelinger fås ved at klikke Link åbner i nyt vindueher.

Socialpsykologisk centrum

Social- og psykologcentret (Sozial-Psychologisches Zentrum – SPZ) er en organisation i den tysktalende del af landet, som tilbyder hjælp til ofre for forbrydelser.

Centret

  • er en ikkestatslig organisation, der arbejder i den tysktalende del af Belgien
  • har afdelinger i St. Vith og Eupen
  • tilbyder individuel behandling af alle ofre for en forbrydelse med et tværfagligt team bestående af psykologer, terapeuter, socialrådgivere og en psykiater.

KONTAKTOPLYSNINGER:

SPZ Eupen: Link åbner i nyt vindueinfo.eupen@spz.be

SPZ St. Vith: Link åbner i nyt vinduehttp://www.ulb.ac.be/

Børnecentre

Børnecentre (Vertrouwenscentra Kindermishandeling) er specialcentre, der er oprettet af de flamske myndigheder, og hvis arbejde er målrettet børns sikkerhed og velbefindende.

Centrene

  • har en afdeling i hver flamsk provins og i Bruxelles
  • består af tværfaglige teams med psykosociale, uddannelsesmæssige og sociale funktioner
  • yder rådgivning og bistand i sager, hvor der er mistanke om misbrug af børn
  • yder gratis rådgivning og information
  • kan gribe ind i situationer, hvor et barn er offer for aktiv eller passiv fysisk, psykisk eller seksuel vold
  • tillader, at der udarbejdes anonymiserede rapporter i sager om børnemisbrug.

KONTAKTOPLYSNINGER:

Websted: Link åbner i nyt vinduehttp://www.kindinnood.org/

Kontaktoplysninger til centrene fås ved at klikke Link åbner i nyt vindueher.

Sammenslutning SOS Børn

Sammenslutningen af SOS-grupper for børn (Fédération des Équipes SOS-Enfants) yder specialhjælp til ofre for børnemisbrug i Vallonien.

SOS-grupperne for børn

  • arbejder med forebyggelse og behandling i sager om børnemisbrug
  • foretager en tværfaglig vurdering af barnet og dets miljø
  • yder psykiatrisk, psykologisk og social hjælp til børn og deres familie
  • søger løbende at formidle deres viden om behandling og forebyggelse af tilfælde af misbrug.

KONTAKTOPLYSNINGER:

Websted: Link åbner i nyt vinduehttp://www.federationsosenfants.be/

Børnehjælpstjenesten

Støttecentret for unge (Jugendhilfedienst– JHD) yder specialhjælp til mindreårige, der er ofre for forbrydelser i den tysktalende del af Belgien.

Centret

  • yder rådgivning og støtte i sager om børnemishandling
  • tilbyder hjælp til børn, unge og deres forældre i den tysktalende del af Belgien
  • kan om nødvendigt henvise sager til anklagemyndigheden eller ungdomsdomstolen.

KONTAKTOPLYSNINGER:

Websted: Link åbner i nyt vinduehttps://ostbelgienlive.be/desktopdefault.aspx/tabid-6204/10670_read-3830/

Sidste opdatering: 20/02/2015

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

1 - Mine rettigheder som offer for en forbrydelse

Sidste opdatering: 20/02/2015

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

2 - Anmeldelse af et strafbart forhold og mine rettigheder under efterforskningen og retssagen

Sidste opdatering: 20/02/2015

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

3 - Mine rettigheder efter retssagen

Sidste opdatering: 20/02/2015

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

4 - Erstatning

Sidste opdatering: 20/02/2015

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

5 - Ret til støtte og bistand

Sidste opdatering: 20/02/2015

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.