1 - Mine rettigheder som offer for en forbrydelse

Hvilke oplysninger modtager jeg fra myndighederne efter forbrydelsen (f.eks. fra politiet eller anklagemyndigheden), inden jeg anmelder den?

Allerede inden du indgiver en anmeldelse, kan du søge oplysninger om dine rettigheder på justitsministeriets hjemmeside (Link åbner i nyt vindueher), på offernødlinjens hjemmeside (Link åbner i nyt vindueher) eller på dennes hotline (0800 112 112).

Som offer for en forbrydelse har du ret til at blive informeret af myndighederne om dine rettigheder. Disse oplysninger skal i princippet formidles ved efterforskningens påbegyndelse. Hvis du har krav på retshjælp i forbindelse med sagen (Prozessbegleitung) via en offerstøtteorganisation, bliver du informeret herom inden din første afhøring. I indkaldelsen til afhøringen vil der ligeledes være oplysninger om støttetjenester inden for rammerne af denne retshjælp samt adresser på de relevante offerstøtteorganisationer. Du bliver også gjort opmærksom på, at du har ret til at have en betroet person med.

Hvis du har været offer for en seksualforbrydelse, du er mindreårig, eller en bestemt person må formodes at blive omfattet af et forbud mod at opsøge dig, jf. § 38a, stk. 1, i politiloven (Sicherheitspolizeigesetz eller "SPG"), betragtes du som et særligt sårbart offer. Hertil er knyttet supplerende rettigheder. Inden du afhøres eller afgiver forklaring, skal du navnlig informeres om, at

  • du under efterforskningen så vidt muligt har ret til at blive afhørt af en person af samme køn,
  • du i forbindelse med de afhøringer, der foretages som led i efterforskningen eller under sagen, så vidt muligt har ret til en tolk af samme køn som dig
  • du kan nægte at besvare spørgsmål til detaljer i forbindelse med eksempelvis en seksualforbrydelse, hvis du mener, at disse er urimelige. Til trods herfor kan du være forpligtet til at udtale dig, hvis din udtalelse har særlig betydning for sagens genstand
  • du i forbindelse med efterforskningen og hovedforhandlingen har ret til at blive afhørt skånsomt
  • der er mulighed for, at retsmødet finder sted for lukkede døre
  • du kan blive orienteret, hvis gerningsmanden løslades, undviger fra fængslet eller genanbringes efter undvigelse fra fængslet
  • du kan lade dig ledsage af en betroet person under afhøringen.

Yderligere oplysninger fremgår af brochurer fra offerstøtteorganisationer, som du får udleveret af politiet. Derudover kan du også regne med, at du bliver informeret mundtligt om dine rettigheder.

Jeg bor ikke i den EU-medlemsstat, hvor forbrydelsen blev begået (EU- og ikke-EU-borgere). Hvordan beskyttes mine rettigheder?

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 25. oktober 2012 om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2001/220/RIA sikrer, at ofrenes rettigheder i vidt omfang er identiske i alle EU's medlemsstater. Disse rettigheder er ikke betinget af offerets nationalitet.

Med henblik på at gøre det nemmere at indgive en anmeldelse i de tilfælde, hvor forbrydelsen blev begået i en anden EU-medlemsstat, skal anmeldelser foretaget af et offer for en sådan forbrydelse, der er bosat i Østrig, videreformidles af anklagemyndigheden til den kompetente myndighed i den anden medlemsstat.

Endvidere har du krav på gratis oversættelsesydelser i forbindelse med straffesagen.

Hvilke oplysninger får jeg, hvis jeg anmelder en forbrydelse?

Som offer for en forbrydelse skal du omgående informeres om dine rettigheder. Disse oplysninger omfatter:

  • dine rettigheder i straffesagen
  • offerstøtteorganisationernes kontaktoplysninger og ydelser
  • muligheden for at gøre krav om erstatning gældende over for tiltalte
  • muligheden for at få erstatning fra staten.

Hvis du har krav på retshjælp i forbindelse med sagen via en offerstøtteorganisation, bliver du informeret herom inden din første afhøring. I indkaldelsen til afhøringen vil der ligeledes være oplysninger om støttetjenester inden for rammerne af denne retshjælp samt adresser på de relevante offerstøtteorganisationer. Du bliver også gjort opmærksom på, at du har ret til at have en betroet person med. Yderligere oplysninger fremgår af foldere eller brochurer fra offerstøtteorganisationer, som du får udleveret af politiet. Derudover kan du også regne med at blive informeret mundtligt.

Hvis du har været udsat for en seksuel krænkelse, du er mindreårig, eller en bestemt person må formodes at blive omfattet af et forbud mod at opsøge dig, jf. § 38a, stk. 1, i politiloven, har du ret til at blive informeret om følgende rettigheder, før du afhøres eller afgiver skriftlig forklaring:

  • du har under efterforskningen så vidt muligt har ret til at blive afhørt af en person af samme køn,
  • du har i forbindelse med de afhøringer, der foretages som led i efterforskningen eller under sagen, så vidt muligt har ret til en tolk af samme køn som dig
  • Du kan nægte at besvare spørgsmål til eksempelvis detaljer i forbindelse med en seksualforbrydelse, hvis du mener, at disse er urimelige. Til trods herfor kan du være forpligtet til at udtale dig, hvis din udtalelse har særlig betydning for sagens genstand.
  • du i forbindelse med efterforskningen og hovedforhandlingen har ret til at blive afhørt skånsomt
  • Der er mulighed for, at retsmødet finder sted for lukkede døre.
  • Du kan blive orienteret, hvis gerningsmanden løslades, undviger fra fængslet eller genanbringes efter undvigelse fra fængslet.
  • Du kan lade dig ledsage af en betroet person under afhøringen.

Når du har foretaget en anmeldelse, modtager du en skriftlig bekræftelse på din anmeldelse. Denne bekræftelse er forsynet med et sagsnummer. Hvis du på et senere tidspunkt kontakter den kompetente politistation med angivelse af dette sagsnummer, kan du komme i kontakt med den politiassistent, der har ansvaret for din sag. Ved hjælp af politiets sagsnummer vil du også kunne kontakte den anklagemyndighed, der behandler din sag.

Anklagemyndigheden informerer dig om vigtige sagsskridt. Du bliver således underrettet, hvis forbrydelsen ikke bliver forfulgt yderligere, eller der påtænkes en alternativ afvikling (Diversion). Desuden har du ret til aktindsigt.

Retten informerer dig om tid og sted for retsmødet, hvis du forinden har anmodet herom, eller hvis du er indtrådt i sagen som civil part.

Hvis du i forbindelse med en forsætligt begået forbrydelse er blevet udsat for vold eller farlig trussel eller er blevet kompromitteret i din seksuelle integritet, hvis din personlige afhængighed er blevet udnyttet gennem en sådan forbrydelse, eller hvis du er særligt sårbar, vil du ex officio blive informeret om tiltaltes løsladelse, undvigelse fra varetægtsfængsling eller genanbringelse efter undvigelse. I alle andre tilfælde bliver du informeret om en sådan udvikling, hvis du forinden har anmodet herom. Politiets eller anklagemyndighedens oplysninger skal indeholde de grunde, der er relevante for løsladelsen, og informere dig om, hvorvidt tiltalte er blevet pålagt lempeligere midler.

På anmodning orienteres du også straks, hvis gerningsmanden er undveget eller løsladt fra fængslet, samt om den første uledsagede udgang fra fængslet. Desuden vil du blive orienteret om genanbringelsen af den undvegne gerningsmand. Du vil også blive informeret, hvis gerningsmanden ved løsladelsen pålægges påbud for at beskytte offeret.

Har jeg krav på gratis tolke- eller oversættelsesydelser (i kontakten med henholdsvis politiet eller andre myndigheder eller i forbindelse med efterforskningen og retssagen)?

Hvis du ikke taler tysk i tilstrækkelig grad, har du ret til at modtage gratis tolkeydelser under afhøringen eller retsmødet. Desuden har du krav på skriftlig oversættelse af væsentlige dele af sagens akter (skriftlig bekræftelse på anmeldelsen, meddelelse om efterforskningens indstilling og begrundelsen herfor, kopi af afgørelsen og af domfældelsen).

Retshjælp til ofre omfatter ligeledes oversættelseshjælp og finansieres af det østrigske justitsministerium.

Hvordan sikrer myndigheden sig, at jeg forstår alt, og at jeg kan gøre mig forståelig (i relation til eksempelvis børn eller personer med handicap)?

Retsbelæringer og forhør skal altid ske på en forståelig måde. Myndigheden skal derfor tilpasse sin belæring og sine spørgsmål til offerets behov og evner. Efter afsluttet belæring spørges der ind til, om alt er forstået.

Hvis du ikke taler tysk i tilstrækkelig grad, har du ret til at modtage gratis tolkeydelser under afhøringen eller retsmødet. Desuden har du krav på skriftlig oversættelse af væsentlige dele af sagens akter (skriftlig bekræftelse på anmeldelsen, meddelelse om efterforskningens indstilling og begrundelsen herfor, kopi af afgørelsen og af domfældelsen).

Døve eller stumme personer har ret til en tegnsprogstolk. Om nødvendigt kan der også kommunikeres skriftligt eller på anden måde.

Der tages også hensyn til eventuelle handicap ved vurderingen af, hvorvidt der foreligger særlig sårbarhed, som medfører særlige rettigheder. Kravet på retshjælp kan kompensere for sådanne vanskeligheder.

Støtte til ofre

Hvem tilbyder støtte til ofre?

Du kan kontakte en offerstøtteorganisation. Der findes særlige organisationer for ofre for vold i hjemmet og chikane, ofre for menneskehandel og for unge ofre. Med henblik på at hjælpe ofre med at komme i kontakt med den relevante offerstøtteorganisation har justitsministeriet ydet støtte til etablering af et nødopkaldsnummer for ofre (0800 112 112 og Link åbner i nyt vinduehttp://www.opfer-notruf.at/), der er til rådighed gratis døgnet rundt.

Bestemte ofre har krav på psykosocial og juridisk bistand i forbindelse med sagen.

Hvis du er offer for vold i hjemmet eller chikane, kan du få støtte hos specialiserede organisationer, f.eks. fra et interventionsorgan mod vold i hjemmet eller et lokalt center for voldsramte. Hvis politiet har givet en bestemt person et forbud mod at færdes visse steder eller givet vedkommende et tilhold, vil oplysningerne herom blive videreformidlet til det lokale interventionsorgan mod vold i hjemmet eller et lokalt center for voldsramte. Dets medarbejdere kontakter dig og tilbyder dig støtte, herunder udarbejdelse af en sikkerhedsplan, juridisk rådgivning (primært vedrørende en ansøgning om foreløbige forholdsregler) og psykosocial støtte.

Du kan også henvende dig direkte til interventionsorganet eller et af centrene for voldsramte, uden at dette kræver en forudgående politimæssig foranstaltning eller anmeldelse.

Henviser politiet mig automatisk til en offerstøtteorganisation?

Hvis du er offer for vold i hjemmet eller chikane, kan du få støtte hos specialiserede organisationer, f.eks. fra et interventionsorgan mod vold i hjemmet eller et lokalt center for voldsramte. Hvis politiet har givet en bestemt person et forbud mod at færdes visse steder eller givet vedkommende et tilhold, vil oplysningerne herom blive videreformidlet til det lokale interventionsorgan mod vold i hjemmet eller et lokalt center for voldsramte. Dets medarbejdere kontakter dig og tilbyder dig støtte, herunder udarbejdelse af en sikkerhedsplan, juridisk rådgivning (primært vedrørende en ansøgning om foreløbige forholdsregler) og psykosocial støtte.

I alle øvrige tilfælde skal du selv henvende dig til den pågældende offerstøtteorganisation.

Hvordan beskyttes min privatsfære?

Som offer har du forskellige rettigheder, som sikrer, at din privatsfære beskyttes bedst muligt til trods for princippet om offentlighed i civile sager og straffesager.

Dette garanteres eksempelvis ved retten til at angive en adresse, der er uafhængig af din faktiske bopælsadresse. Endvidere skal retten være opmærksom på, at dine personlige forhold som vidne ikke bliver offentliggjort.

Offentliggørelse af sagsindhold er forbudt, og derudover er der forbud mod fjernsyns- og radiooptagelser og -transmissioner samt film- og fotooptagelser under retsmødet.

Hvis det er nødvendigt for at beskytte ofres og vidners privatsfære, kan hovedforhandlingen ske for lukkede døre.

Hvis du har været udsat for en seksualforbrydelse, har du ret til ikke at udtale dig om visse detaljer om handlingen. Dette gælder imidlertid kun, hvis detaljerne ikke har særlig betydning for sagen. Undtagelsesvis er der også mulighed for at afgive en anonym udtalelse, hvis du eller andre personer udsættes for en alvorlig fare for jeres liv, helbred, fysiske integritet eller frihed ved offentliggørelsen af din identitet. Dette omfatter også, at vidnet må ændre sit udseende under vidneerklæringen i retten, så vidnet ikke kan genkendes (dog under forudsætning af, at ansigtsudtrykkene fortsat kan læses).

Skal jeg anmelde en forbrydelse, inden jeg kan få offerstøtte?

Indgivelse af en anmeldelse er ikke en forudsætning for tildeling af retshjælp. Du kan derfor allerede kontakte en offerstøtteorganisation, inden du har indgivet en anmeldelse. Denne offerstøtteorganisation kan om nødvendigt hjælpe dig i forbindelse med indgivelsen af anmeldelsen.

Også tilbuddene i forbindelse med nødopkaldsnummeret for ofre (0800 112 112) er uafhængige af indgivelsen af en anmeldelse.

Personlig beskyttelse af udsatte personer

Hvilke former for beskyttelse findes der?

Der er forskellige muligheder for vidnebeskyttelse, hvor der afhængigt af trusselsbilledet fastsættes trin for beskyttelsen. Således omfatter politibeskyttelsen af vidner forebyggende og afværgende elementer såsom gennemførelse af øget patruljering, overvågning af vidnet eller anbringelse i en vidnebeskyttelsesbolig. Den mest omfattende beskyttelsesmekanisme er optagelsen i et vidnebeskyttelsesprogram.

Hvem kan tilbyde mig beskyttelse?

Sikkerhedsmyndighederne har ansvaret for at sikre den personlige beskyttelse af vidner og ofre.

Offerstøtteorganisationerne tilbyder støtte og rådgivning. Der findes særlige organisationer for ofre for vold i hjemmet og chikane, ofre for menneskehandel og for unge ofre. Med henblik på at hjælpe ofre med at komme i kontakt med den relevante offerstøtteorganisation har justitsministeriet ydet støtte til etablering af et nødopkaldsnummer for ofre (0800 112 112 og Link åbner i nyt vinduehttp://www.opfer-notruf.at/), der er til rådighed gratis døgnet rundt.

Undersøges det, om jeg er udsat for yderligere skadesrisiko fra gerningsmanden?

Hvis der i løbet af sagen dukker nye oplysninger op (f.eks. meddelelse fra en offerstøtteorganisation), skal anklagemyndigheden eller retten dokumentere den ændrede vurdering og indrømme de rettigheder, der er afledt af den særlige sårbarhed.

Undersøges det, om jeg er udsat for en yderligere skadesrisiko i kraft af strafferetsplejen (i forbindelse med efterforskningen og retssagen)?

Kriminalpolitiet, anklagemyndigheden og retten er forpligtet til at tage rimeligt hensyn til ofrenes rettigheder, interesser og særlige beskyttelsesbehov. Alle i straffesagen involverede myndigheder skal under sagen behandle ofre under hensyntagen til deres personlige værdighed og deres interesse i at beskytte deres privatsfære. Denne almindelige pligt til at varetage offerets interesser betyder også, at det skal undgås, at offeret påvirkes negativt af selve straffesagen. Dette sikres også gennem offerets særlige ret til eksempelvis skånsom afhøring eller lukkede døre i forbindelse med hovedforhandlingen eller forbuddet mod videregivelse af fotografier af offeret eller dets personoplysninger.

Hvilken beskyttelse stilles der til rådighed for særligt sårbare ofre?

Under alle omstændigheder betragtes offre for en seksualforbrydelse, mindreårige offre, eller personer, som nyder godt af en beskyttelsesforanstaltning, jf. § 38a, stk. 1, i politiloven, som et særligt sårbare.

Alle øvrige ofre kan tillægges særlig sårbarhed i overensstemmelse med deres alder, psykiske og sundhedsmæssige tilstand samt forbrydelsens art og konkrete omstændigheder.

Særligt sårbare ofre har – ud over de rettigheder, som alle ofre har – ret til i forbindelse med efterforskningen så vidt muligt at blive afhørt af en person af samme køn. De har desuden i forbindelse med de afhøringer, der foretages som led i efterforskningen eller under sagen, så vidt muligt ret til en tolk af samme køn. De kan nægte at udtale sig om spørgsmål til detaljer i forbindelse med forbrydelsen, hvis de mener, at disse er urimelige, eller til omstændigheder i deres privatsfære. I forbindelse med efterforskningen og hovedforhandlingen afhøres særligt sårbare ofre skånsomt, hvis de anmoder herom. Under hovedforhandlingen kan de kræve, at denne sker for lukkede døre. Særligt sårbare ofre har altid ret til at have en betroet person til stede under afhøringer.

Hvis det antages, at det i lyset af de retlige eller faktiske omstændigheder ikke er muligt at afhøre et vidne under hovedforhandlingen, skal retten på anklagemyndighedens foranledning afholde en kontradiktorisk afhøring. I denne forbindelse skal en dommer med ansvar for fængsling og retsbeskyttelse afhøre vidnerne under efterforskningen i overværelse af sagens parter og deres repræsentanter (som opholder sig et andet sted) ved hjælp af tekniske anlæg, der transmitterer billede og lyd. Det kan eventuelt være en sagkyndig, der afhører vidnerne. Det skal i videst muligt omfang undgås, at offeret møder tiltalte eller andre sagsparter. Efter en kontradiktorisk afhøring kan videooptagelserne fremlægges under hovedforhandlingen, så der ikke er behov for en ny afhøring. En sådan skånsom afhøring af vidnerne under efterforskningen kan ligeledes foretages under hovedforhandlingen.

Under hovedforhandlingen kan retten undtagelsesvist, f.eks. for at beskytte vidnerne, få tiltalte til at forlade retssalen, mens vidnerne afhøres, hvis den efterfølgende underretter tiltalte om alt det, der er sket i dennes fravær, navnlig om vidnernes udtalelser.

I tilfælde af, at tiltalte bliver løsladt, undviger fra varetægtsfængslingen eller genanbringes efter undvigelse, skal særligt sårbare ofre straks orienteres herom. På anmodning orienteres de også om gerningsmandens undvigelse eller løsladelse fra fængslet samt om den første uledsagede udgang fra fængslet.

Jeg er mindreårig. Har jeg særlige rettigheder?

Mindreårige ofre er under alle omstændigheder særligt sårbare.

De har ret til så vidt muligt at blive afhørt af en person af samme køn i forbindelse med efterforskningen. De har desuden i forbindelse med de afhøringer, der foretages som led i efterforskningen eller under sagen, så vidt muligt ret til en tolk af samme køn. De kan nægte at besvare spørgsmål til detaljer i forbindelse med forbrydelsen, hvis de mener, at disse er urimelige, eller til omstændigheder i deres privatsfære. I forbindelse med efterforskningen og hovedforhandlingen afhøres særligt sårbare ofre skånsomt, hvis de anmoder herom. Mindreårige ofre, der kan være blevet kompromitteret i deres kønssfære, skal under alle omstændigheder afhøres skånsomt. Under hovedforhandlingen kan de kræve, at denne sker for lukkede døre. De har ret til at have en betroet person til stede under afhøringer.

I tilfælde af, at tiltalte bliver løsladt, undviger fra varetægtsfængslingen eller genanbringes efter undvigelse, skal særligt sårbare ofre straks orienteres herom. På anmodning orienteres de også om gerningsmandens undvigelse eller løsladelse fra fængslet samt om den første uledsagede udgang fra fængslet.

Et familiemedlem har mistet livet som følge af en forbrydelse. Hvilke rettigheder har jeg?

Hvis din ægtefælle eller registrerede partner, din livsledsager, slægtninge i lige linje, din søster eller bror eller en anden med omsorgspligt har mistet livet i forbindelse med en forbrydelse, har du ret til at modtage psykosocial og juridisk bistand i forbindelse med sagen. Det samme gælder, hvis en anden af dine pårørende har mistet livet i forbindelse med en forbrydelse, og du var vidne hertil.

Hvis din ægtefælle eller registrerede partner, din livsledsager, slægtninge i lige linje, din søster eller bror eller en anden med omsorgspligt har mistet livet i forbindelse med en forbrydelse, har du ret til at modtage psykosocial og juridisk bistand i forbindelse med sagen. Det samme gælder, hvis en anden af dine pårørende har mistet livet i forbindelse med en forbrydelse, og du var vidne hertil.

Hvis en forbrydelse har forårsaget, at en person har mistet livet, som i henhold til loven skulle sørge for dit underhold, har du under visse omstændigheder ret til at oppebære støtte i henhold til Verbrechensopfergesetz (lov om ofre for forbrydelser). Bundesamt für Soziales und Behindertenwesen (de sociale myndigheder) træffer afgørelse om sådanne ansøgninger om tildeling af støtteydelser.

Et familiemedlem er blevet udsat for en forbrydelse. Hvilke rettigheder har jeg?

Såfremt et barn eller en teenager er blevet kompromitteret i sin fysiske eller seksuelle integritet, er barnets eller teenagerens referencepersoner ligeledes berettigede til retshjælp som en støtteforanstaltning i forbindelse med straffesagen.

Kan jeg gøre brug af mæglingsydelser? Under hvilke forudsætninger? Vil jeg være sikker under mæglingen?

Politiet, anklagemyndigheden eller dommeren skal tage hensyn til dine interesser og informere dig om sagens forløb, også med hensyn til alternative måder at afslutte sagen på i forbindelse med lettere og middelsvær kriminalitet (alternativ afvikling). Hvis anklagemyndigheden tager en alternativ løsning i betragtning, skal denne give dig mulighed for at afgive en udtalelse, såfremt dette er nødvendigt for at varetage dine rettigheder og interesser, navnlig dem, der vedrører skadesgodtgørelse.

Anklagemyndigheden kan anmode uddannede konfliktmæglere i relevante organisationer om at støtte tiltalte og ofre i bestræbelserne på at opnå en mæglingsløsning. Mæglingen kan først begynde, når du giver dit samtykke hertil, medmindre du ikke har god grund til at afvise mægling i forbindelse med straffesagen. Hvis tiltalte er under 18 år, er din accept ikke nødvendig.

Hvis du ønsker det, skal du inddrages i mæglingsbestræbelserne. I den forbindelse tages der hensyn til dine interesser. Hvis det synes at være i din interesse, navnlig for at varetage din ret til skadesgodtgørelse, bliver du indkaldt med henblik på at afgive en udtalelse.

Du har ret til at have en betroet person til stede under samtalerne i forbindelse med en mægling. Du skal hurtigst muligt informeres om dine rettigheder og egnede offerstøtteorganisationer.

Hvor kan jeg finde den lov, hvori mine rettigheder er angivet?

Strafprozessordnung (StPO, strafferetsplejeloven) regulerer ofrenes rettigheder i straffesagen. StPO og andre love kan downloades gratis i Link åbner i nyt vinduedet statslige retsinformationssystem.

Sidste opdatering: 06/11/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

2 - Anmeldelse af et strafbart forhold og mine rettigheder under efterforskningen og retssagen

Hvordan kan jeg anmelde en forbrydelse?

Hvis du er offer for en strafbar handling, kan du anmelde dette på en hvilken som helst politistation eller hos anklagemyndigheden.

Du kan både indgive anmeldelsen mundtligt og skriftligt. Din underskrift er påkrævet. Anmeldelsen kan også indgives af tredjemand. Det er ikke et krav, men det anbefales, at du angiver dine personlige oplysninger inkl. en adresse, hvor du kan kontaktes, samt tredjemandens personlige oplysninger.

Desuden anbefales det så vidt muligt at fremlægge beviser og oplysninger om den mistænkte person, da dette gør efterforskningen væsentligt nemmere.

Politiet bruger sin egen formular (normalt i digital form) ved registrering af oplysningerne. Dine oplysninger om forbrydelsen er fra dette tidspunkt en del af sagens akter.

Du kan foretage en anmeldelse på en vilkårlig politistation eller direkte hos anklagemyndigheden.

Din forklaring kan afgives på tysk samt på de officielle regionale sprog.

Hvis du ikke taler tysk eller et andet af de officielle sprog, har du ret til tolkebistand.

Ved bestemte forbrydelser (f.eks. volds- og seksualforbrydelser) kan du i forbindelse med indgivelse af anmeldelsen benytte dig af den retshjælp (Prozessbegleitung), som ydes af offerstøtteorganisationer.

Der er ingen officiel frist for indgivelse af en anmeldelse. Til trods herfor må politiet, anklagemyndigheden og retten efter udløbet af en bestemt frist, der er fastlagt i loven, ikke længere forfølge forbrydelsen. Længden af denne frist afhænger af den pågældende forbrydelse (forældelsesfrister).

De retshåndhævende myndigheder er forpligtet til at påbegynde efterforskningen, hvis de bliver bekendt med en angivelig overtrædelse af straffeloven [undtagelse: forbrydelser i forbindelse med private påtaler (Privatanklagedelikte)].

Hvordan kan jeg få oplyst, hvad der sker i sagen?

Når du har foretaget en anmeldelse, modtager du en skriftlig bekræftelse på din anmeldelse. Denne bekræftelse er forsynet med et sagsnummer. Hvis du på et senere tidspunkt kontakter den kompetente politistation med angivelse af dette sagsnummer, kan du komme i kontakt med den politiassistent, der har ansvaret for din sag.

Hvis du indgiver en skriftlig anmeldelse til politiet eller anklagemyndigheden, skal du først spørge efter sagsnummeret. I denne forbindelse kan offerstøtteorganisationerne være dig behjælpelige.

Som offer for en forbrydelse har du ret til at få indsigt i straffesagens akter. Adgangen til sagsakterne må kun nægtes eller begrænses, hvis dette risikerer at bringe efterforskningen i fare eller at få indflydelse på dit vidneudsagn.

Anklagemyndigheden informerer dig om vigtige sagsskridt. Du bliver således underrettet, hvis forbrydelsen ikke bliver forfulgt yderligere, hvis efterforskningen indstilles, eller hvis man påtænker at afvikle sagen på en alternativ måde (Diversion).

Har jeg krav på retshjælp (under efterforskningen eller retssagen)? På hvilke betingelser?

Du kan få bistand og lade dig repræsentere af en advokat, en medarbejder i en offerstøtteorganisation eller en anden egnet person.

Hvis du har krav på juridisk bistand, modtager du gratis bistand fra advokater i samarbejde med specialiserede offerstøtteorganisationer i forbindelse med håndhævelsen af dine rettigheder i straffesagen. Ret til psykosocial og juridisk bistand har:

  • personer, der i forbindelse med en forsætligt begået forbrydelse kan være blevet udsat for vold eller trusler om vold, hvis seksuelle integritet kan være blevet krænket, eller hvis personlige afhængighedsforhold er blevet udnyttet i kraft af en sådan forbrydelse
  • hvis en forbrydelse kunne have ført til en persons død, og du er medlem af den pågældende persons nærmeste familie, eller hvis du er nær pårørende til denne person og var vidne til handlingen
  • personer, der har været udsat for et terroristangreb
  • personer, der har været udsat for "hadangreb" på nettet, herunder vedholdende og gentagen chikane ved hjælp af telekommunikationsmidler eller ved hjælp af et IT-system ("cyberchikane"), og opfordringer til hadforbrydelser. Dette omfatter ligeledes lovovertrædelser i form af ærekrænkelse (üble Nachrede), anklager om lovovertrædelser, der endte med et tiltalefrafald, injurier (Beleidigung) og bagvaskelse (Verleumdung), såfremt der er holdepunkter for at antage, at lovovertrædelsen er blevet begået ved hjælp af et It-system
  • mindreårige, der har været vidne til vold i nærmiljøet (vold i familien, vold mod børn).

Retshjælp skal være nødvendig for beskyttelsen af ofrenes rettigheder, og den skal ydes af en offerstøtteorganisation. Ofre, hvis seksuelle integritet er blevet krænket, og som er under 14 år, vil under alle omstændigheder blive bevilget psykosocial bistand.

Hvis ikke du har krav på retshjælp, kan du indgive en ansøgning om gratis retshjælp til retten, såfremt du er indtrådt i sagen som civil part. Hvis retten vurderer, at juridisk bistand er nødvendig (først og fremmest for at undgå et efterfølgende civilt søgsmål), og din indtægt ikke er tilstrækkelig til, at du selv kan betale en advokat, uden at det vil true dit livsgrundlag, accepteres ansøgningen.

Kan jeg ansøge om godtgørelse af mine udgifter (deltagelse i efterforskning/retssag)? På hvilke betingelser?

Der sker godtgørelse af rejseudgifter til/fra anklagemyndigheden eller retten eller til/fra afhøringsstedet samt økonomisk kompensation for medgået tid, hvis der herved er lidt et formuetab. Hvis du som vidne overnatter på et sted og her skal indtage morgenmad, frokost eller middagsmad, godtgøres disse opholdsudgifter op til et bestemt beløb. Du skal gøre dit krav om godtgørelse gældende inden for 14 dage.

Kan jeg indgive en klage, hvis min sag indstilles, inden der rejses tiltale?

Hvis anklagemyndigheden indstiller sagen, skal du informeres herom. Derefter kan du inden for 14 dage kræve at få en begrundelse for indstillingen af sagen hos anklagemyndigheden. Derudover kan du også indgive en begæring om fortsættelse af sagen, hvis:

  • en lov blev overtrådt eller urigtigt anvendt
  • der hersker væsentlig tvivl med hensyn til rigtigheden af de omstændigheder, der blev lagt til grund for afgørelsen om at indstille sagen, eller
  • der fremlægges nye fakta eller beviser, som retfærdiggør en fortsættelse.

Begæringen skal indgives inden for 14 dage efter underretningen om anklagemyndighedens indstilling af sagen eller meddelelsen af begrundelsen for indstillingen. Hvis du ikke har modtaget nogen meddelelse om indstillingsafgørelsen inden for denne frist, forlænges fristen til tre måneder fra tidspunktet for afgørelsen. Begæringen om fortsættelse af sagen skal indgives til anklagemyndigheden.

Hvis anklagemyndigheden vurderer, at begæringen er berettiget, fortsættes sagen. I modsat fald skal den udarbejde en udtalelse og fremsende denne sammen med sagsakterne til retten, som tager stilling til din begæring. Tager retten begæringen til følge, skal anklagemyndigheden fortsætte sagen. Ellers bliver begæringen afvist.

Hvis anklagemyndigheden inden for rammerne af en alternativ afvikling frafalder sagen, er en begæring om fortsættelse ikke tilladt.

Hvis der blev rejst tiltale, og anklagemyndigheden derefter frafalder tiltalen, har du under visse omstændigheder ret til at opretholde tiltalen som subsidiær påtaleberettiget (Subsidiarankläger). Du skal forud herfor indtræde i sagen som civil part. Derefter bliver du med erklæringen om opretholdelse af tiltalen til subsidiær påtaleberettiget.

Kan jeg deltage i hovedforhandlingen?

Du kan deltage i hovedforhandlingen som offer. Du bliver kun indkaldt til retten, hvis du skal afhøres som vidne. Kun som vidne er et offer forpligtet til at efterkomme en indkaldelse til afhøring.

Hvis du får bevilget retshjælp, informerer den offerstøtteorganisation, som yder dig bistand, dig om tidspunkterne for retsmøderne.

Hvis du blev afhørt kontradiktorisk i forbindelse med efterforskningen, bliver du kun informeret om tidspunktet for hovedforhandlingen, hvis du selv anmoder herom. Som civil part, subsidiær påtaleberettiget eller privat påtaleberettiget informeres du rettidigt om de datoer, der er fastsat for retsmøderne. Uafhængigt af, om retsmødet er offentligt eller ej, har du som offer ret til at være til stede og lade dig ledsage af en betroet person – en advokat, en medarbejder i en offerstøtteorganisation eller en anden person. Du har ret til at stille spørgsmål til tiltalte eller til andre vidner og sagkyndige samt til at blive hørt vedrørende dine erstatningskrav.

Hvis du er civil part, kan du vælge ikke at være til stede under retsmøderne. Hvis du er privat påtaleberettiget og ikke møder op til retsmødet, er der imidlertid en uafkræftelig formodning for, at du ikke længere har nogen interesse i en domfældelse, og retten skal indstille sagen.

Hvis du ikke taler tysk (eller et andet af de officielle sprog), har du ret til gratis tolkebistand under retsmødet.

Hvilken formel rolle har jeg i retssystemet? Er min rolle fastlagt automatisk, eller kan jeg vælge mellem for eksempel at optræde som offer, vidne, civil part eller privat påtaleberettiget?

Du er offer, hvis du opfylder de lovbestemte betingelser. Offerstilling har:

  • personer, der i kraft af en forsætligt begået forbrydelse kan være blevet udsat for vold eller trusler om vold, hvis seksuelle integritet kan være blevet krænket, eller hvis personlige afhængighedsforhold er blevet udnyttet gennem en sådan forbrydelse
  • en ægtefælle, registreret partner eller livsledsager, slægtninge i lige linje, en bror eller søster eller andre, som har omsorgspligt over for en person, hvis død kan være forårsaget af en forbrydelse, eller andre pårørende, som var vidner til handlingen, og
  • enhver anden person, der kan have lidt skade som følge af forbrydelsen eller på anden måde muligvis er blevet påvirket i sine strafferetligt beskyttede retsgoder.

Du er vidne, hvis du har gjort dig iagttagelser, der er relevante for straffesagen. Dette skal afgøres i forbindelse med politiets og anklagemyndighedens efterforskning. I forbindelse med hovedforhandlingen påhviler denne afgørelse retten.

Det er op til dig, om du vil indtræde i sagen som civil part.

Også beslutningen om, hvorvidt du i tilfælde af frafaldelse af tiltalen vil optræde som subsidiær påtaleberettiget, skal du selv træffe.

Hvilke rettigheder og forpligtelser har jeg i denne rolle?

Som offer har du ret til, at alle myndigheder under sagen tager hensyn til din personlige værdighed og din interesse i at beskytte din privatsfære. Der skal i passende grad tages hensyn til dine rettigheder, interesser og særlige beskyttelsesbehov. Alle ofre skal så tidligt som muligt informeres om deres rettigheder og muligheden for at få bistand og erstatning.

På forlangende skal du have en bekræftelse af modtagelsen af anmeldelsen.

Ethvert offer har ret til at lade sig repræsentere og rådgive. Dette kan enten ske via en advokat, en offerstøtteorganisation eller en anden egnet repræsentant. Hvis du har krav på retshjælp, vil du blive repræsenteret af din juridiske rådgiver i sagen.

Hvis du ikke opfylder betingelserne for juridisk bistand, vil du alligevel som civil part blive repræsenteret af en advokat, i hvilken forbindelse du under bestemte forudsætninger vil have mulighed for at ansøge om retshjælp.

Som vidne er du fritaget for din pligt til at udtale dig, hvis du ville belaste et familiemedlem ved at gøre det. Du kan ikke påberåbe dig denne ret, hvis du er voksen og samtidig i forbindelse med straffesagen har gjort krav om erstatning gældende som civil part.

Det er muligt at nægte at besvare enkelte spørgsmål:

  • hvis det ville være skamfuldt for dig eller en pårørende at besvare spørgsmålet, eller hvis du ville udsætte dig selv eller en pårørende for en umiddelbar og betydelig formueretlig ulempe
  • hvis svaret ville vedrøre din eller en anden persons privatsfære
  • hvis du anser spørgsmål vedrørende detaljer i en seksualforbrydelse for at være urimelige.

Til trods herfor kan du imidlertid være forpligtet til at udtale dig, hvis din udtalelse har særlig betydning for sagens genstand.

Hvis der er andre personer til stede under din afhøring, skal det sikres, at dine personoplysninger ikke offentliggøres. Du er ikke forpligtet til at oplyse din bopælsadresse. I stedet har du mulighed for at angive en anden adresse, hvor myndighederne kan komme i kontakt med dig.

Du har ret til at få indsigt i sagens akter, såfremt dine interesser er berørt. Mod betaling af et gebyr kan du også kræve at få kopier af akterne. Hvis du har fået bevilget retshjælp, eller hvis de pågældende akter er rapporter om konstaterede forhold og udtalelser fra sagkyndige, myndigheder, tjenester og organisationer, skal du ikke betale for kopierne.

Hvis en tiltalt løslades fra varetægtsfængsel, skal du informeres herom, såfremt du som følge af en forsætligt begået forbrydelse har været udsat for vold eller trusler om vold, hvis din seksuelle integritet er blevet krænket eller hvis et personligt afhængighedsforhold er blevet udnyttet ved en sådan forbrydelse, eller hvis du er et offer med særligt behov for beskyttelse. Hvis du har været offer for en anden forbrydelse, skal du oplyse, at du gerne vil informeres om gerningsmandens løsladelse.

Du skal informeres om sagens indstilling og fortsættelse og om anklagemyndighedens afbrydelse af efterforskningen. Ved en påtænkt alternativ afvikling af sagen skal du informeres fyldestgørende om dine rettigheder. Du kan på visse betingelser anmode om en fortsættelse af sagen, hvis anklagemyndigheden har indstillet den.

Hvis du ikke behersker tysk i tilstrækkelig grad, er døv eller stum, har du ret til tolkebistand. Derudover er du berettiget til at deltage i kontradiktoriske afhøringer, rekonstruktioner og hovedforhandlingen. Her har du ret til at stille spørgsmål og nedlægge påstande.

Kan jeg afgive en erklæring eller udtalelse i forbindelse med retsforhandlingerne? På hvilke betingelser?

Som offer kan du inden for rammerne af en udtalelse eller anden deltagelse i et retsmøde eller en afhøring afgive erklæringer i forbindelse med dine offerrettigheder. Du kan eksempelvis erklære, at du indtræder i sagen som civil part, og kræve tilkendelse af erstatning. Du kan også stille spørgsmål til tiltalte samt til vidner og sagkyndige.

Du kan afgive en udtalelse, hvis du indkaldes til en afhøring eller et retsmøde.

Såfremt du er vidne, er du forpligtet til at efterkomme indkaldelser og afgive en korrekt og fuldstændig udtalelse.

Hvilke oplysninger får jeg under retsmødet?

Under retsmødet bliver du ved afhøringens begyndelse informeret om dine rettigheder.

Du har ret til at deltage i hele retsmødet.

Ved retsmødets afslutning afsiges dommen. Du kan erfare dommens indhold ved at blive indtil retsmødets afslutning eller ved at få indsigt i rettens akter.

Hvis du er indtrådt i sagen som civil part, er retten forpligtet til også at tage stilling til dit krav i dommen. Hvis det i dommen angives, at du tilkendes erstatning, udgør dommen et civilretligt eksekutionsgrundlag, og du har mulighed for at ansøge det offentlige om et forskud på erstatningsbeløbet. Dette forskud er imidlertid knyttet til den forudsætning, at den dømte på grund af afsoningen af en (friheds)straf ikke kan opfylde betalingsforpligtelsen med det samme.

Endvidere kan retten beslutte, at genstande, der tilhører offeret, men som befinder sig blandt tiltaltes ejendele, skal leveres tilbage til offeret.

Får jeg indsigt i sagens akter?

Du har ret til at få indsigt i straffesagens akter. Adgangen til sagsakterne må kun nægtes eller begrænses, hvis dette risikerer at bringe efterforskningen i fare eller at få indflydelse på dit vidneudsagn.

Sidste opdatering: 06/11/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

3 - Mine rettigheder efter retssagen

Kan jeg anke dommen?

Generelt kan civile parter (1), subsidiære påtaleberettigede (2) og private påtaleberettigede (3) anke dommen.

Der findes to typer retsmidler: søgsmål med påstand om ophævelse (Nichtigkeitsbeschwerde), som vedrører procedurens og dommens lovlighed, og anke (Berufung), som vedrører afgørelsen om privatretlige krav. Som privat påtaleberettiget kan du også anke strafudmålingen. Som civil part og som subsidiær påtaleberettiget henvises du i tilfælde af frifindelse af tiltalte til at anlægge et civilt søgsmål med påstand om erstatning.

Du har som civil part, subsidiær påtaleberettiget og privat påtaleberettiget ret til at anlægge et søgsmål med påstand om ophævelse af en dom i følgende tilfælde:

  • Hvis du på grund af tiltaltes frifindelse blev henvist til at anlægge et civilt søgsmål, og hvis det kan fastslås, at afvisningen af en påstand, som du har nedlagt i forbindelse med hovedforhandlingen, havde en negativ indflydelse på gennemførelsen af dine privatretlige krav.

Som civil part og som subsidiær påtaleberettiget har du ret til at anke, hvis:

  • Du i tilfælde af en domfældelse af tiltalte henvises til at anlægge et civilt søgsmål med dine krav, selv om straffedomstolen allerede havde kunnet træffe afgørelse herom, idet dine krav var velbegrundede og berettigede.

I sager ved Bezirksgericht (distriktsdomstolen) og sager ved Landesgericht (den regionale domstol), der behandles af en enkelt dommer, kan du som civil part og som subsidiær påtaleberettiget anke afgørelsen for så vidt angår de privatretlige krav, ikke kun under fuldstændig henvisning til anlæggelse af et civilt søgsmål, men derimod også med hensyn til omfanget af en eventuel tilkendelse af erstatning.

Hvis du har status af privat påtaleberettiget i sagen, kan du gøre brug af de samme retsmidler som anklagemyndigheden. Hvis tiltalte frifindes, kan du anlægge et søgsmål med påstand om ophævelse. I sager ved Bezirksgericht og Landesgericht, der behandles af en enkelt dommer, kan du desuden i forbindelse med anke af skyldsspørgsmålet bestride de faktiske omstændigheder, der er fastslået i dommen. Hvis tiltalte bliver dømt, kan du anke dommen, hvis du ikke er enig i straffen, eller hvis du med dine privatretlige krav henvises til anlæggelse af et civilt søgsmål. Hvis du ikke var til stede på det retsmøde, hvor retten afsagde sin dom, skal du have aktindsigt for at finde ud af, om tiltalte blev kendt skyldig. Dommen skal indeholde en begrundelse og underskrives af dommeren inden for fire uger. Hvis du som civil part, subsidiær påtaleberettiget eller privat påtaleberettiget anlægger et søgsmål med påstand om ophævelse eller anker dommen inden for tre dage efter domsafsigelsen, skal du have tilsendt en kopi af dommen. Du kan ansøge om retshjælp inden indgivelse af en anke eller anlæggelse af et søgsmål med påstand om ophævelse. Om nødvendigt omfatter dette gratis oversættelseshjælp. Retshjælp bevilges af retten i de tilfælde, hvor juridisk bistand er nødvendig, og hvor din indkomst samtidig ikke er tilstrækkelig til at betale herfor uden at bringe dit forsørgelsesgrundlag i fare.

Hvilke rettigheder har jeg efter domfældelsen?

Alle ofre kan anmode om at blive underrettet om den dømtes første uledsagede udgang fra fængslet, om den dømtes undvigelse og genanbringelse, om den forestående eller skete løsladelse og om påbud, der blev udstedt i forbindelse med en betinget løsladelse.

Ofre for seksualforbrydelser og seksuelt motiverede voldsforbrydelser skal høres, inden straffen bevilges fuldbyrdet ved elektronisk overvåget husarrest, hvis de har anmodet om underretning i tilfælde af, at gerningsmanden har udgang fra eller løslades fra fængslet. Disse ofre skal også underrettes, hvis straffen bevilges fuldbyrdet ved elektronisk overvåget husarrest. Med henblik på håndhævelse af disse ansøgnings- og ytringsrettigheder har du krav på retshjælp (Prozessbegleitung).

Ellers vil du fra og med, at dommen får retskraft, ikke modtage yderligere oplysninger fra myndighederne af egen drift. Du har imidlertid fortsat ret til indsigt i sagsakterne, såfremt dine interesser er berørt.

Har jeg krav på støtte eller beskyttelse efter retssagen? Hvor længe?

Du har efter sagens afslutning krav på en afsluttende samtale med dem, der har ydet dig retshjælp under sagen.

Ofre for forbrydelser, der har modtaget psykosocial bistand i straffesagen, kan også benytte sig heraf i forbindelse med en efterfølgende civilretlig sag. En forudsætning herfor er, at genstanden for den civile sag har en indholdsmæssig sammenhæng med genstanden for straffesagen, og at retshjælpen er nødvendig for at håndhæve de processuelle rettigheder for et offer for en forbrydelse. Hvorvidt disse forudsætninger er opfyldt, vurderer den offerstøtteorganisation, som yder den nævnte retshjælp. Med henblik på beskikkelse af en advokat i en civilretlig sag kan offeret for en forbrydelse ansøge om retshjælp. Denne støtte ydes maksimalt indtil afslutningen af den civilretlige sag.

Hvilke oplysninger får jeg, hvis gerningsmanden bliver dømt?

Du kan holde dig orienteret om sagens udfald og den idømte straf ved enten at blive i retssalen indtil domsafsigelsen eller ved at få aktindsigt på et senere tidspunkt.

Bliver jeg informeret, hvis gerningsmanden løslades (herunder tidlig løsladelse eller prøveløsladelse) eller undviger fra fængslet?

Efter anmodning underrettes du straks om, at gerningsmanden er undveget eller løsladt fra fængslet samt om den første uledsagede udgang fra fængslet. Desuden vil du blive orienteret om genanbringelsen af den undvegne gerningsmand. Du vil også blive informeret, hvis gerningsmanden ved løsladelsen pålægges påbud for at beskytte offeret.

Bliver jeg inddraget i afgørelsen om løsladelse eller den betingede straf? Kan jeg eksempelvis afgive en udtalelse eller gøre indsigelse?

En inddragelse af offeret i forbindelse med afgørelsen om løsladelse eller betinget straf sker kun undtagelsesvist. Kun ofre for seksualforbrydelser eller en seksuelt motiveret voldsforbrydelse, som har anmodet om underretning i tilfælde af gerningsmandens undvigelse eller løsladelse, bliver hørt, inden der træffes afgørelse om elektronisk overvåget husarrest.

1. Civil part

For at blive civil part skal man afgive en erklæring. Erklæringen skal indeholde en præcis opgørelse af kravet på erstatning for den skade, der er forårsaget af forbrydelsen, eller det lidte tab. Under efterforskningen skal erklæringen være stilet til politiet eller anklagemyndigheden. Erklæringen kan afgives både mundtligt og skriftligt. Under hovedforhandlingen skal erklæringen afgives inden afslutningen af bevisførelsen. Senest her skal der også være sket en konkret fastsættelse af kravets størrelse.

Som civil part har du foruden et offers rettigheder følgende yderligere rettigheder:

  • Optagelse af beviser, som har til formål at opnå en domfældelse af gerningsmanden eller begrunde et erstatningskrav, ret til at blive indkaldt til retsmødet, mulighed for at kære kendelsen om at indstille sagen og mulighed for at anke dommen på grund af dine privatretlige krav.

2. Subsidiær påtaleberettiget

For at opnå status som subsidiær påtaleberettiget skal du først være eller blive civil part og afgive en erklæring om at opretholde tiltalen. Hvis tiltalte er mindreårig, er en subsidiær påtale ikke tilladt.

I kraft af erklæringen bliver du til subsidiær påtaleberettiget. Hvis anklagemyndigheden frafalder tiltalen under hovedforhandlingen, skal du straks afgive en erklæring, hvis du blev indkaldt korrekt til retsmødet. Hvis du har undladt at efterkomme indkaldelsen til retsmødet, eller hvis du ikke afgiver en erklæring, bliver tiltalte frifundet.

Hvis anklagemyndigheden uden afholdelse af retsmøde frafalder tiltalen, eller hvis du som civil part ikke blev indkaldt korrekt, skal du underrettes herom af retten. Du har derefter en måned til at afgive en erklæring vedrørende den subsidiære påtale.

Hvis du fortsætter straffesagen i stedet for anklagemyndigheden, kan sidstnævnte til enhver tid indhente oplysninger om sagen og forlange at genindtræde i sagen. I så fald har du igen status af civil part.

3. Privat påtaleberettiget

Mange mindre alvorlige forbrydelser forfølges ikke af anklagemyndigheden, men derimod kun på den forurettedes initiativ. Hvis du er offer for en sådan forbrydelse, bliver der kun tale om en straffesag, hvis du selv rejser en privat påtale ved retten. Du bliver dermed til privat påtaleberettiget.

Her finder der i princippet ingen efterforskning sted. Personer, der har været udsat for visse hadforbrydelser på nettet (ærekrænkelse, anklager om lovovertrædelser, der tidligere er endt med et tiltalefrafald, eller injurier, såfremt disse lovovertrædelser blev begået ved hjælp af telekommunikation eller et IT-system), kan fremsætte en begæring om, at retten anordner efterforskningsforanstaltninger for at finde frem til gerningsmanden. En sådan begæring skal opfylde de samme betingelser, som gælder for en begæring om bevisoptagelse.

Som privat påtaleberettiget skal du selv føre bevis for alle faktiske omstændigheder, der er væsentlige for en domfældelse. Hvis tiltalte frifindes, skal du betale sagens omkostninger. Denne regel fraviges, når der er tale om personer, der har været udsat for hadangreb på nettet: i straffesager vedrørende ærekrænkelse, anklager om lovovertrædelser, der tidligere er endt med et tiltalefrafald, eller injurier, såfremt disse lovovertrædelser blev begået ved hjælp af telekommunikation eller et It-system, der ikke munder ud i en domfældelse, skal private påtaleberettigede eller ofre, der har fremsat en begæring om politiets bistand til at finde gerningsmanden, ikke betale sagsomkostningerne, medmindre de bevidst har fremsat en falsk anklage. Denne undtagelse gælder imidlertid kun for betaling af retsafgifter. Hvis sagen ikke munder ud i en domfældelse, skal den private påtaleberettigede betale for modpartens udgifter til advokatbistand i straffesagen og i en eventuel ankesag.

Bestemmelserne vedrørende betaling af sagsomkostninger for personer, der har været udsat for hadangreb på nettet, gælder indtil den 31.12.2023, hvorefter de revurderes.

4. Retshjælp

Visse personer har krav på psykosocial og juridisk bistand i forbindelse med sagen. Dette gælder for:

  • personer, der i forbindelse med en forsætligt begået forbrydelse kan være blevet udsat for vold eller trusler om vold, hvis seksuelle integritet kan være blevet krænket, eller hvis personlige afhængighedsforhold er blevet udnyttet i kraft af en sådan forbrydelse
  • hvis en forbrydelse kunne have ført til en persons død, og du er medlem af den pågældende persons nærmeste familie, eller hvis du er nær pårørende til denne person og var vidne til handlingen
  • personer, der har været udsat for et terroristangreb
  • personer, der har været udsat for "hadangreb" på nettet, herunder vedholdende og gentagen chikane ved hjælp af telekommunikationsmidler eller ved hjælp af et It-system ("cyberchikane"), og opfordringer til hadforbrydelser. Dette omfatter ligeledes lovovertrædelser i form af ærekrænkelse (üble Nachrede), anklager om begåede lovovertrædelser, der mundede ud i et tiltalefrafald, injurier (Beleidigung) og bagvaskelse (Verleumdung), såfremt der er holdepunkter for at antage, at lovovertrædelsen er blevet begået ved hjælp af et It-system
  • mindreårige, der har været vidne til vold i nærmiljøet (vold i familien, vold mod børn).

Retshjælp skal være nødvendig for beskyttelsen af ofrenes rettigheder, og den skal ydes af en offerstøtteorganisation. Ofre under 14 år, hvis seksuelle integritet er blevet krænket, bevilges altid psykosocial bistand, også selv om de ikke har anmodet herom.

I forbindelse med den psykosociale bistand forberedes ofrene til retssagen og til den følelsesmæssige belastning, som er forbundet hermed, og bistanden omfatter desuden ledsagelse til afhøringer ved politi og domstole, retshjælp, juridisk bistand og repræsentation ved advokat. De personer, der yder juridisk bistand, kan ligeledes gøre et erstatningskrav gældende under straffesagen (den civile parts rettigheder).

Den nævnte retshjælp ydes af særlige offerstøtteorganisationer (f.eks. børnebeskyttelsescentre, rådgivningscentre eller interventionsorganer). Disse organisationer sikrer, at advokater yder juridisk bistand, og/eller at deres medarbejdere yder psykosocial bistand. Disse medarbejdere er socialarbejdere, psykologer og tilsvarende fagfolk med obligatorisk supplerende juridisk uddannelse vedrørende straffesager.

Justitsministeriet fører tilsyn med ydelsen af retshjælp.

Sidste opdatering: 06/11/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

4 - Erstatning

Hvordan kan jeg fremsætte et erstatningskrav over for gerningsmanden (f.eks. intervention, civilt søgsmål, indtræden som civil part)?

Til gennemførelse af økonomiske krav (f.eks. erstatning for svie og smerte, udgifter til behandling) har ofre mulighed for at

  • anlægge et civilt søgsmål mod skadevolder eller
  • indtræde som civil part i straffesagen mod tiltalte.

For at kunne fremsætte krav som civil part i en straffesag skal man afgive en erklæring. Erklæringen skal indeholde en præcis opgørelse af kravet på erstatning for den skade, der er forårsaget af forbrydelsen, eller det lidte tab, og disse kravs berettigelse (erstatning, godtgørelse) skal dokumenteres materielt og størrelsesmæssigt. En anden forudsætning er, at der sker domfældelse af tiltalte på grund af skaden.

Erklæringen om indtræden som civil part i en straffesag bør afgives så hurtigt som muligt (helst i forbindelse med politianmeldelsen). Erklæringen kan også føres til protokols hos den kompetente anklagemyndighed, efter at der er rejst tiltale ved den kompetente ret, eller anmeldes skriftligt uden brug af formularer. Under hovedforhandlingen skal erklæringen afgives senest inden afslutningen af bevisførelsen. Senest her skal der også være sket en præcis fastsættelse af kravets størrelse.

Retten dømte gerningsmanden til at betale mig en erstatning/godtgørelse. Hvordan sikrer jeg mig, at gerningsmanden betaler?

Hvis den dømte ikke overholder sin forpligtelse til at betale det tilkendte beløb, kan kreditor, dvs. offeret, der blev tilkendt erstatning, med rettens hjælp inddrive sit krav ved tvangsfuldbyrdelse. I den forbindelse skal der indgives en skriftlig eller mundtlig fuldbyrdelsesbegæring (Exekutionsantrag) ved den kompetente distriktsdomstol (Bezirksgericht). Forældelsesfristen for inddrivelse af den retligt tilkendte godtgørelse er 30 år. Herefter er kravet forældet.

Hvis dømtes aktiver tilfaldt staten, har offeret ret til at kræve betaling af den godtgørelse, der er tilkendt ham, ved hjælp af de aktiver, som staten har modtaget.

Kan jeg få udbetalt et forskud fra det offentlige, hvis gerningsmanden nægter at betale? Under hvilke forudsætninger?

Et forskud skal kun udbetales i det omfang, at betalingen hindres af fuldbyrdelsen af en straf. Dette er eksempelvis tilfældet, hvis gerningsmanden på grund af afsoningen af sin fængselsstraf ikke kan oppebære en indtægt, eller hvis han på grund af betaling af en bødestraf ikke har nogen midler. En forudsætning for dette forskud er, at den civile part retligt er blevet tilkendt en godtgørelse på grund af drab, legemsbeskadigelse, sundhedsskade eller økonomisk tab. I visse tilfælde er en forudbetaling udelukket (f.eks. krav på andre offentlige ydelser, skade på grund af deltagelse i et slagsmål eller grov uagtsomhed).

Ansøgning om forudbetaling skal indgives til den kompetente straffedomstol.

Har jeg krav på godtgørelse fra det offentlige?

Ofre for forbrydelser kan modtage økonomiske ydelser fra det offentlige, hvis

  • de på grund af en sygdomstilstand eller efterfølgende behandling osv. ikke har kunnet bestride deres arbejde og derved har lidt et økonomisk tab
  • de har måttet gennemgå psykoterapi, krisehjælp eller anden behandling til forbedring af deres sundhedstilstand
  • ortopædiske behandlinger er påkrævet
  • briller eller tandproteser er blevet beskadiget
  • rehabilitering er nødvendig
  • de skal plejes (i dette tilfælde kan der udbetales plejetillæg og plejeydelse)
  • de er blinde (i så fald kan der udbetales blindetillæg).

Ofre, som har lidt alvorlig fysisk overlast efter den 31. maj 2009, kan tildeles en forud fastsat erstatning for svie og smerte.

Efterladte til ofre for forbrydelser får

  • erstatning for tab af forsørgelsesgrundlag (hvis offeret er afgået ved døden, og ægtefællen eller børnene mister deres forsørgelsesgrundlag)
  • lægehjælp (f.eks. psykoterapi) og ortopædisk behandling
  • refunderet begravelsesudgifter op til et bestemt maksimumsbeløb.

Har jeg krav på erstatning, hvis gerningsmanden ikke bliver dømt?

Hvis gerningsmanden ikke bliver dømt, henvises skadelidte til at anlægge et civilt søgsmål. Skadelidte kan derefter rejse sit krav om erstatning ved de civile domstole.

Har jeg krav på en umiddelbar udbetaling, så længe jeg afventer en afgørelse med hensyn til mit erstatningskrav?

Nej.

Sidste opdatering: 06/11/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Strona w wybranej przez Ciebie wersji językowej jest obecnie tłumaczona przez nasze służby tłumaczeniowe.
Do tej pory przetłumaczono ją na następujące języki: niemieckiangielski

5 - Ret til støtte og bistand

Jeg er blevet offer for en forbrydelse. Hvor kan jeg henvende mig for at få støtte og hjælp?

I henhold til § 66, stk. 2, i Strafprozessordnung (StPO, strafferetsplejeloven) har Bundesministerium für Verfassung, Reformen, Deregulierung und Justiz (forbundsministeriet for forfatning, reformer, deregulering og retsvæsen) ved en aftale bemyndiget godkendte egnede organer til at yde ofre retshjælp (Prozessbegleitung) i forbindelse med straffesager efter kontrol af, at de lovbestemte betingelser er opfyldt. Disse organer kan kontaktes via følgende link – sorteret efter delstater: Retshjælpsorganer

Offerstøtteorganisationens hotline

Sozialministeriumservice: 0043 158831 og generelt nødopkaldsnummer for ofre: 0800 112 112 (kan også kontaktes på 116 006, det fælleseuropæiske alarmnummer for ofre).

Er bistanden til ofre gratis?

Ja.

Hvilke typer støtte kan jeg få fra offentlige myndigheder eller tjenester?

Ofre for forbrydelser kan tildeles økonomisk kompensation i henhold til bestemmelserne i Verbrechensopfergesetz (VOG, lov om ofre for forbrydelser), BGBl. 288/1972.

Proceduren efter VOG er ens for alle ansøgere (østrigske og udenlandske statsborgere). Der er tale om en forvaltningsprocedure, hvor myndigheden skal fastslå de faktiske omstændigheder, der kan fungere som beslutningsgrundlag, og træffe afgørelse om den ansøgte bistand. Ansøgeren skal medvirke i proceduren og stille de påkrævede oplysninger til rådighed (bl.a. med henblik på fastlæggelse af skadens omfang).

Ansøgninger efter reglerne i VOG skal indsendes til Sozialministeriumservice, som tager stilling hertil.

Hvilke typer støtte kan jeg få fra en ikkestatslig organisation?

Krav på psykosocial og juridisk bistand har ofre, der har været udsat for en voldsforbrydelse, seksualforbrydelse eller farlig trussel, eller ofre, hvis personlige afhængighedsforhold kan være blevet udnyttet gennem en forsætligt begået forbrydelse

  • en ægtefælle eller livsledsager, slægtninge i lige linje, en bror eller søster eller andre, som har omsorgspligt over for en person, der har mistet livet som følge af en forbrydelse, samt andre pårørende, som har været vidne til drabet på en slægtning
  • ofre for terrorhandlinger.

Disse ofre skal efter anmodning ydes psykosocial og juridisk bistand, såfremt dette er nødvendigt for at varetage ofrenes processuelle rettigheder under størst mulig hensyntagen til deres personlige behov. Vurderingen af, om en sådan bistand er "nødvendig", påhviler retshjælpsorganerne. Ofre for en seksualforbrydelse, som endnu ikke er fyldt 14 år, har under alle omstændigheder krav på psykosocial bistand.

Psykosocial bistand

Inden for rammerne af den psykosociale bistand forberedes ofrene på sagens psykiske belastninger, og de støttes ved bearbejdningen af deres oplevelser (angst, fortvivlelse, sorg eller vrede) og ledsages desuden til afhøringer i forbindelse med efterforskningen og hovedforhandlingen.

Juridisk bistand

Formålet med den juridiske bistand er at håndhæve de rettigheder, som et offer har i en straffesag, og den er navnlig hensigtsmæssig og nødvendig, hvis særlige forhold skaber tvivl om, hvorvidt offerets rettigheder i sagen overholdes i tilstrækkeligt omfang. Hvis der er opstået en ikkeøkonomisk eller anden form for skade for offeret som følge af forbrydelsen, kan advokaten kræve erstatning til offeret, f.eks. for svie og smerte (indtræden som civil part).

Sidste opdatering: 06/11/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.