Nej.
Enhver undersøgelsesdommer kan kræve, at en person, som forventes at have kendskab til de forhold eller begivenheder i forbindelse med den strafbare handling, som afhøringen vedrører, giver møde på det sted og det tidspunkt, som undersøgelsesdommeren med rimelighed har angivet, med henblik på afhøring af den pågældende og optagelse af bevis for den strafbare handling.
Enhver ret kan, hvis den finder det hensigtsmæssigt, udsætte en sag, der er indbragt for den, og på grundlag af denne udsættelse løslade den tiltalte på vilkår, som den finder rimelige, eller varetægtsfængsle den pågældende.
Mistænkte personer, som ikke forstår det sprog, der tales af politiet eller andre
kompetente myndigheder, har ret til gratis tolkebistand. Tolken
kan bistå mistænkte personer i forbindelse med dialogen med deres advokat og er underlagt tavshedspligt med hensyn til indholdet af denne kommunikation. Desuden har mistænkte følgende rettigheder:
Mistænkte eller deres advokat har i forbindelse med anholdelse og tilbageholdelse ret til aktindsigt i de væsentlige dokumenter (kopi af arrestordren og tilbageholdelsesordren, kopi af anmodningen og erklæringen på tro og love, på grundlag af hvilke arrestordren er udstedt), som de skal bruge til at anfægte lovligheden af deres anholdelse eller tilbageholdelse. Hvis sagen indbringes for retten, har mistænkte eller deres advokat ret til aktindsigt i erklæringer og dokumenter, som er indhentet i forbindelse med efterforskningen af den strafbare handling, der er genstand for retssagen.
Mistænkte har ret til at tale fortroligt med en advokat. Advokaten er uafhængig af politiet. Sidstnævnte kan hjælpe den mistænkte med at kontakte en advokat.
I henhold til loven har mistænkte også følgende rettigheder:
a) før de afhøres af politiet eller en anden kompetent myndighed
b) i god tid inden sagen indbringes for retten
c) i forbindelse med politiets eller en anden kompetent myndigheds efterforskning eller bevisoptagelse
d) efter frihedsberøvelse uden unødig forsinkelse.
a) at tale fortroligt og personligt med og til enhver tid kommunikere med den advokat, der repræsenterer dem
b) at anmode om deres advokats tilstedeværelse og deltagelse under afhøringen med henblik på afklaring af den fulgte procedure og rådgivning om deres formelle rettigheder i forbindelse med afhøringen
c) at anmode om, at deres advokat er til stede under et efterforskningsskridt eller bevisoptagelse, når de i henhold til loven har ret til at være til stede under det pågældende efterforskningsskridt.
Politiet skal respektere fortroligheden af kommunikationen mellem den mistænkte og dennes advokat i forbindelse med møder, korrespondance, telefonsamtaler og andre former for kommunikation, der er tilladt med vedkommende.
En midlertidig undtagelse fra retten til advokatbistand uden unødig forsinkelse efter frihedsberøvelsen tillades under ekstraordinære omstændigheder og kun i fasen forud for retssagen, hvis det på grund af geografisk isolation er umuligt at garantere retten til advokatbistand.
i) Der er et presserende behov for at forhindre alvorlig skade på en persons liv, frihed eller fysiske integritet
ii) Der er et presserende behov for, at politiet træffer øjeblikkelige foranstaltninger for at forebygge en alvorlig risiko for straffesagen.
i) skal være forholdsmæssige og ikke må gå ud over, hvad der er nødvendigt
ii) skal være strengt tidsbegrænsede
iii) ikke udelukkende må være baseret på den påståede overtrædelses art eller grovhed og
iv) ikke må gå ud over den overordnede ret til en retfærdig rettergang.
i) til advokatbistand efter frihedsberøvelsen uden unødig forsinkelse
ii) til at tale fortroligt og personligt og kommunikere med deres advokat og
iii) til deres advokats tilstedeværelse under og deltagelse i afhøringen og i en efterforskning eller bevisoptagelse, kan de enten i forbindelse med det første fremmøde for retten eller under det første retsmøde anmode retten om at tage stilling til grundene til dette afslag.
Ved anholdelse eller tilbageholdelse skal mistænkte personer underrette politiet, hvis de ønsker at informere en person, f.eks. et familiemedlem eller deres arbejdsgiver, personligt om deres tilbageholdelse pr. telefon. I nogle tilfælde kan retten til at underrette andre personer om deres tilbageholdelse begrænses midlertidigt. I så fald underretter politiet dem herom.
Hvis der er tale om en udlænding, skal den pågældende underrette politiet om, at han ønsker at kommunikere personligt med de konsulære myndigheder eller ambassaden i sit land pr. telefon. Mistænkte underretter desuden politiet, hvis de ønsker at kontakte en repræsentant for deres lands konsulære myndigheder eller ambassade. I den forbindelse informeres de om, at afkald på retten til at informere og kommunikere med deres lands konsulære myndigheder eller ambassade kan have konsekvenser for dem.
I henhold til loven har mistænkte også følgende rettigheder:
a) Der er et presserende behov for at forhindre alvorlig skade på en persons liv, frihed eller fysiske integritet eller
b) der er et presserende behov for at undgå en situation, der kan bringe straffesagen i alvorlig fare, og forudsat at undtagelsen:
i) er forholdsmæssigt afpasset og ikke går ud over, hvad der er nødvendigt
ii) er strengt tidsbegrænset
iii) ikke udelukkende er baseret på den påståede overtrædelses art eller grovhed og
iv) ikke berører den overordnede ret til en retfærdig rettergang.
Hvis de mistænkte personer ikke har tilstrækkelige midler til at udøve
retten til adgang til advokatbistand under afhøringen, kan de meddele det til den politibetjent, der er ansvarlig for afhøringerne, efter at have underskrevet den dertil beregnede formular. De modtager derefter en liste over navne og telefonnumre på advokater, der ønsker at tilbyde deres tjenesteydelser. Mistænkte skal kvittere for modtagelsen af listen. Den advokat, de vælger, vil blive underrettet herom af politiet.
Hvis de ønsker at modtage gratis advokatbistand, kan de, når sagen er indbragt for retten, indgive en anmodning til retten, som behandler den.
Enhver person, der er mistænkt eller tiltalt for at have begået en strafbar handling, anses for uskyldig, indtil personens skyld er bevist i overensstemmelse med loven.
Retsprincippet om uskyldsformodning finder anvendelse på en fysisk person i en straffesag fra det tidspunkt, hvor han eller hun er mistænkt eller tiltalt for at have begået en strafbar handling, og indtil afslutningen af retssagen i form af afsigelse af en endelig dom.
Når mistænkte afhøres af politiet eller andre kompetente myndigheder, er de ikke forpligtet til at besvare spørgsmål om den påståede lovovertrædelse. Hertil kommer, at de, når de anmodes om at afgive en erklæring eller besvare spørgsmål, ikke er
forpligtet til at fremlægge bevismateriale eller dokumenter eller til at fremlægge oplysninger, der kan føre til, at de inkriminerer sig selv.
Politiet er ansvarligt for at indsamle vidneudsagn, på grundlag af hvilke de strafbare handlinger, der er genstand for efterforskningen, kan fastslås uden rimelig tvivl. Tiltalte har ret til at fremlægge deres egen version af begivenhederne og til at stille et vidneudsagn eller et forsvar til rådighed for de myndigheder, der afhører dem, til støtte for deres egen version af begivenhederne eller for deres uskyld.
En mindreårig under 14 år er ikke strafferetligt ansvarlig for en handling eller undladelse (kapitel 154, artikel 14) og kan derfor ikke anholdes. Hvis det skønnes nødvendigt, skal den mindreårige møde op på politistationen ledsaget af sine forældre/værger.
2. Anholdelse
Ud over de rettigheder, som alle tilbageholdte har (lov nr. 163(I)/2005), har unge frihedsberøvede under 18 år følgende yderligere rettigheder i forbindelse med deres tilbageholdelse:
Børn betragtes som sårbare personer, og derfor finder de særlige sikkerhedsforanstaltninger, der er omhandlet i punkt vi., også anvendelse på dette punkt.
I forbindelse med loven om anholdte og tilbageholdte personers rettigheder (lov nr. 163(I)/2005) anses en mistænkt eller tiltalt, som ikke er i stand til at forstå eller deltage relevant i straffesager på grund af den pågældendes alder, psykiske eller fysiske tilstand eller handicap, for at være "sårbar".
I tilfælde af anholdelse af en person med et psykisk eller et fysisk handicap skal de oplysninger, der gives til den pågældende om dennes rettigheder i henhold til lov nr. 163(I)/2005, formuleres på en klar og forståelig måde under hensyntagen til den pågældende persons særlige behov.
I sådanne tilfælde skal der ydes bistand fra en person, der kan videregive de relevante oplysninger til den anholdte person eller andre berørte personer på en måde eller ved hjælp af kommunikationsmidler, der er forståelige for dem i betragtning af deres funktionsnedsættelse eller handicap.
I tilfælde af anholdelse af en person, som på grund af et psykisk eller fysisk handicap åbenbart ikke er i stand til i givet fald at udøve sin ret til kommunikation i henhold til loven (lov nr. 163(I)/2005), har den pågældende desuden ret til at udøve disse rettigheder med bistand eller endog under tilstedeværelse af en repræsentant for statens lægelige og/eller sociale tjenester, som skal stilles til rådighed for vedkommende ved anholdelsen og under alle omstændigheder så hurtigt som praktisk muligt.
En anholdt person, der mistænkes for at have begået en strafbar handling, stilles inden for 24 timer efter anholdelsen for en dommer, hvis afhøringen om den strafbare handling, for hvilken han blev anholdt, ikke er afsluttet. Formålet hermed er at anmode politiet om at tilbageholde den pågældende i en vis periode, som ikke må overstige otte på hinanden følgende dage og i alt tre måneder.
Efter udløbet af en kendelse om frihedsberøvelse, og hvis afhøringen og efterforskningen ikke er afsluttet, kan politiet anmode retten om at forlænge kendelsen med yderligere otte dage og kræve, at denne foranstaltning gentages ved forlængelse af frihedsberøvelsen hver ottende dag for en periode på højst tre måneder i alt.
Tilbageholdelsen af den mistænkte anses generelt for nødvendig, når der er risiko for, at den mistænkte, hvis vedkommende løslades, kan påvirke vidner eller ødelægge bevismateriale. Det påhviler politiet at overbevise retten om, at betingelserne for at træffe en kendelse om frihedsberøvelse er opfyldt.
En domstol, der udøver sin strafferetlige kompetence, kan — inden for sine skønsmæssige beføjelser — træffe afgørelse om tilbageholdelse af en tiltalt under retssagen. I henhold til strafferetsplejelovens artikel 48 (kapitel 155) er distriktsdomstolens kompetence begrænset til højst otte på hinanden følgende dage, hver gang sagen udsættes. Omvendt er der ingen sådan begrænsning af den øverste domstols eller retten i første instans i straffesagers beføjelse til at træffe afgørelse om tilbageholdelse af tiltalte under retssagen i straffesagen.
Lovens artikel 157, stk. 1 (kapitel 155), bestemmer, at den domstol, der udøver en strafferetlig kompetence, kan give tilladelse til løsladelse af en frihedsberøvet person mod kaution. Hvis retten beslutter at løslade tiltalte, kan den gøre det ved at fastsætte betingelser og pålægge den pågældende at underskrive en kaution. Denne kompetence for retten er den kombinerede virkning af bestemmelserne i strafferetsplejelovens artikel 48 og artikel 157, stk. 1.
Den kompetente udstedende myndighed i Cypern kan fremsende afgørelsen om tilsynsforanstaltninger til den kompetente anerkendende myndighed i den medlemsstat, hvor personen har lovligt og sædvanligt ophold, hvis den pågældende person efter at være blevet underrettet om de relevante foranstaltninger indvilger i at vende tilbage til den pågældende medlemsstat.
Cyperns kompetente udstedende myndighed kan efter anmodning fra den berørte person fremsende afgørelsen om tilsynsforanstaltninger til den kompetente myndighed
i en anden medlemsstat end den, hvor personen har
sit lovlige sædvanlige opholdssted, forudsat at den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor personen ikke har sit sædvanlige opholdssted, har
givet samtykke til denne fremsendelse.
Den kompetente anerkendende myndighed i Cypern accepterer kun fremsendelse af en afgørelse om tilsynsforanstaltninger over for en person, der ikke har sit sædvanlige opholdssted i Cypern, hvis
personen har opholdt sig i Cypern i mindst tre måneder.
Den kompetente udstedende myndighed i Cypern er den ret i første instans i straffesager eller distriktsdomstol, der har kompetence til at påkende den strafbare handling, eller som har truffet en afgørelse om tilsynsforanstaltninger.
For så vidt angår en afgørelse om tilsynsforanstaltninger i en anden medlemsstat er den kompetente myndighed i Cypern:
a) distriktsdomstolen i den retskreds, hvor den person, mod hvem der er udstedt en afgørelse om tilsynsforanstaltninger i en anden medlemsstat, er bosiddende
b) distriktsdomstolen i Nicosia, hvis bopælen ikke er kendt, eller hvis den pågældende person ikke har bopæl i Cypern.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Hvis straffesagen vedrører en eller flere lovovertrædelser, der kan straffes med fængsel i mindre end fem år, finder retssagen sted ved distriktsdomstolen (bestående af en enkelt dommer). Det skal bemærkes, at distriktsdomstolen med anklagemyndighedens skriftlige samtykke kan behandle en sag med en strafferamme på over fem års fængsel.
Hvis den strafbare handling kan straffes med fængsel i over fem år, finder retssagen sted ved retten i første instans i straffesager (bestående af tre dommere).
Anklagepunkterne kan ændres i begyndelsen af eller under retssagen. Strafferetsplejelovens kapitel 155 fastsætter i artikel 83, 84 og 85 proceduren for ændring af anklagepunkterne og tiltaltes rettigheder.
83.-(1) Hvis retten på et hvilket som helst tidspunkt under retssagen finder, at anklageskriftet eller de anklagepunkter, der er registreret ved retten i første instans i straffesager, er utilstrækkelige — uanset om det drejer sig om sagens realitet eller om formelle fejl — kan retten beslutte at ændre anklageskriftet eller de anklagepunkter, der er registreret ved denne ret, ved at ændre eller erstatte et anklagepunkt eller tilføje et nyt anklagepunkt, alt efter hvad retten finder nødvendigt i forhold til sagens faktiske omstændigheder.
(2) Hvis anklageskriftet eller de anklagepunkter, der er registreret ved en ret i første instans i straffesager, ændres på denne måde, skal ændringskendelsen registreres på anklageskriftet eller på de anklagepunkter, der er registreret ved denne ret, og anvendes i alle tilknyttede sager, som om de var blevet indgivet i deres ændrede form.
84.-(1) Hvis anklageskriftet eller de anklagepunkter, der er registreret ved en ret i første instans i straffesager, ændres i overensstemmelse med artikel 83, opfordrer retten straks den tiltalte til at forelægge sit forsvar og erklære sig rede til at blive retsforfulgt på grundlag af anklageskriftet eller de anklagepunkter, der er registreret ved denne ret som ændret.
(2) Hvis tiltalte erklærer ikke at være rede til dette, undersøger retten de anførte grunde, og hvis den finder, at en øjeblikkelig fortsættelse af sagen ikke vil kunne have en negativ indvirkning på den tiltaltes forsvar eller på tiltalen i forbindelse med sagens behandling, kan den fortsætte retssagen, som om anklageskriftet eller anklagepunkterne, som ændret og registreret ved retten, var de oprindelige.
(3) Hvis anklageskriftet eller anklagepunkterne, som ændret og registreret ved retten i første instans i straffesager, er af en sådan art, at en øjeblikkelig fortsættelse af retssagen efter rettens opfattelse vil kunne have en negativ indvirkning på den tiltalte eller på tiltalen, kan retten enten anordne en ny retssag eller udsætte retssagen i en periode, som den finder passende.
(4) Hvis anklageskriftet eller de anklagepunkter, der er registreret ved en ret i første instans i straffesager, ændres af retten efter indledningen af retssagen, kan vidneudsagn, der allerede er afgivet under retssagen, anvendes uden yderligere afhøring, men parterne har ret til genindkalde eller indkalde ethvert vidne, der kan afhøres, og til at afhøre eller modafhøre det pågældende vidne om ændringen.
85.-(1) Hvis den tiltalte kun erklæres skyldig i en del af anklageskriftet eller de anklagepunkter, der er registreret ved en ret i første instans i straffesager, og den del, den tiltalte erklæres skyldig i, udgør en strafbar handling, kan den tiltalte, uden ændring af anklageskriftet eller de anklagepunkter, der er registreret ved denne ret, idømmes straf for den strafbare handling, som vedkommende er kendt skyldig i.
(2) Hvis en person er tiltalt for en strafbar handling, kan vedkommende uden ændring af anklageskriftet eller de anklagepunkter, der er registreret ved retten i første instans i straffesager, blive dømt for forsøg på at begå den pågældende strafbare handling.
(3) Hvis det godtgøres, at en person har begået en hvilken som helst handling med det formål at begå den strafbare handling, som den pågældende er tiltalt for, og hvis handlingen med denne hensigt udgør en strafbar handling, kan denne person, selv om han ikke er blevet tiltalt for den nævnte forbrydelse, idømmes straf uden ændring af anklageskriftet eller de anklagepunkter, der er registreret ved retten i første instans i straffesager.
(4) Hvis retten ved afslutningen af retssagen finder det godtgjort ved vidneudsagn, at den tiltalte har begået en eller flere strafbare handlinger, der ikke fremgår af anklageskriftet eller de anklagepunkter, der er registreret ved retten i første instans i straffesager, som den pågældende ikke kan dømmes for uden ændring af anklageskriftet eller de anklagepunkter, der er registreret ved denne ret, og for hvilken han eller hun ikke ville blive idømt en højere straf end den, som den pågældende ville være blevet idømt efter anklageskriftet eller de anklagepunkter, der er registreret ved retten i første instans i straffesager, og det ikke vil kunne have en negativ indvirkning på den tiltaltes forsvar, kan retten beslutte at føje et eller flere anklagepunkter mod den tiltalte til anklageskriftet eller de anklagepunkter, der er registreret ved retten, og retten træffer afgørelse herom, som om de pågældende anklagepunkter var en del af det oprindelige anklageskrift.
Den tiltaltes ret til at være til stede under retssagen er sikret ved bestemmelserne i forfatningens artikel 12 og 30 og ved bestemmelserne i artikel 6 i den europæiske menneskerettighedskonvention. Den tiltalte er forpligtet til at deltage i retssagen, medmindre hans fravær er omfattet af undtagelserne i artikel 45, stk. 1, og artikel 63, stk. 3, i strafferetsplejelovens kapitel 155.
Artikel 45, stk. 1
Det præciseres, at en dommer eller, for så vidt angår disse kategorier af strafbare handlinger, en justitssekretær, som er udpeget af præsidenten for distriktsdomstolen ved en almindelig kendelse, ved en særlig kendelse i stævningen kan fritage den tiltalte for forpligtelsen til personligt fremmøde og
a) give den tiltalte mulighed for at give møde og forholde sig til tiltalen under tilstedeværelse af en advokat, i hvilket tilfælde den tiltalte kan give møde og forholde sig som følger:
Det præciseres, at hvis den tiltalte alene er tiltalt i sin egenskab af leder eller sekretær for virksomheden og ikke personligt anklages for en overtrædelse, er han eller hun ikke forpligtet til at give personligt møde for retten for at forholde sig til tiltalen eller på noget andet tidspunkt i sagen, bortset fra forhandlingsfasen, men har ret til at lade sig repræsentere af en advokat
b) give den tiltalte mulighed for, hvis han eller hun ønsker at erklære sig skyldig, at tilstille retten et sådant behørigt bekræftet svarskrift med stemplet fra en justitssekretær, en polititjenestemand, en politibetjent eller højtstående politimedarbejder i henhold til politiloven, en notar i henhold til loven om notarer, en advokat i henhold til loven om advokater, der anvender sit personlige stempel, hvorpå hans/hendes navn, fornavn og adresse er klart angivet, eller en samfundsleder, sammen med den appel, der svares på, i hvilket tilfælde svarskriftet betragtes som en tilståelse i retssagen.
63.-(1) Den tiltalte har ret til at være til stede ved retten under hele retssagen, hvis han eller hun udviser passende adfærd.
(2) Hvis den tiltalte ikke udviser passende adfærd, kan retten efter eget skøn bestemme, at den tiltalte skal overføres og tilbageholdes, og fortsætte retssagen i hans eller hendes fravær,
idet der træffes de foranstaltninger, som retten finder tilstrækkelige til at oplyse tiltalte om, hvad der er blevet drøftet under retssagen, og således sætte den pågældende i stand til at forberede sit forsvar.
(3) Retten kan, hvis den finder det hensigtsmæssigt, tillade, at den tiltalte ikke er til stede i retten under hele eller en del af sagen på de betingelser, som den finder hensigtsmæssige.
Det fremgår af retspraksis, at retssagen kan finde sted i tiltaltes fravær, hvis det er i retfærdighedens interesse.
Retten til tolkning er sikret både ved forfatningen og ved lov af 2014 om retten til tolke- og oversætterbistand i straffesager (18(I)/2014). Desuden er retten til tolkning sikret ved artikel 65 i strafferetsplejelovens kapitel 155.
Forfatningens artikel 12, stk. 5, litra a) og e), bestemmer følgende:
Enhver, der anklages for en strafbar handling, skal som minimum:
a) straks på et sprog, som han forstår, underrettes udførligt om arten af og grundlaget for de handlinger, der lægges ham til last
e) tildeles gratis juridisk bistand fra en tolk, hvis vedkommende ikke forstår eller taler det sprog, der anvendes under retssagen.
I henhold til forfatningens artikel 30, stk. 3, kan enhver person få gratis juridisk bistand fra en tolk, hvis vedkommende ikke forstår eller taler det sprog, der anvendes under retssagen.
Lov af 2014 om retten til tolkning og oversættelse i straffesager (18(I)/2014) bestemmer følgende:
4.-(1) Den kompetente myndighed sikrer, at en mistænkt eller tiltalt, som ikke taler og/eller ikke forstår det sprog, der anvendes i den pågældende straffesag, straks tilbydes tolkebistand under straffesagen ved efterforskningsmyndighederne og/eller de retslige myndigheder, herunder under politiets afhøring, alle retsmøder under retssagen og eventuelle nødvendige mellemliggende retsmøder.
(2) Den retslige myndighed, der har kompetence til at fuldbyrde den europæiske arrestordre i henhold til artikel 11 i lov om den europæiske arrestordre og procedurerne for overgivelse mellem Den Europæiske Unions medlemsstater, skal straks stille tolkning til rådighed for den eftersøgte person, som ikke taler og/eller forstår det sprog, som den pågældende retssag foregår på.
(3) Hvis det er nødvendigt for at sikre en retfærdig rettergang, sørger den kompetente myndighed for tolkning i forbindelse med kommunikation mellem den mistænkte, tiltalte og/eller eftersøgte person på den ene side og dennes advokat på den anden side, når dette er direkte forbundet med politiets afhøring og/eller afhøring under straffesagen og/eller fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre og/eller indgivelse af en klage og/eller andre formelle anmodninger, herunder anmodningen om kaution.
(4) Den tolkning, der er omhandlet i denne artikel —
a) stilles til rådighed på den mistænkte, tiltalte eller eftersøgte persons modersmål eller på et hvilket som helst andet sprog, som vedkommende taler og/eller forstår, og
b) omfatter passende bistand, f.eks. brug af tegnsprog, hvis der er tale om en mistænkt, tiltalt eller eftersøgt person med høre- og/eller taleforstyrrelser.
(5) Den kompetente myndighed kontrollerer på enhver måde, som den finder passende, om den mistænkte, tiltalte eller eftersøgte taler og forstår sproget i straffesagen eller retssagen vedrørende fuldbyrdelsen af en europæisk arrestordre, og om den pågældende har behov for tolkebistand.
(6) Den tolkning, der er omhandlet i denne artikel, skal være af tilstrækkelig kvalitet til at sikre en retfærdig rettergang, navnlig ved at sikre, at den mistænkte, tiltalte eller eftersøgte forstår den sag, han er genstand for, således at han kan udøve sin ret til et forsvar. Med henblik herpå skal den kompetente myndighed navnlig være opmærksom på de særlige forhold, der gør sig gældende for kommunikationen med bistand fra en tolk.
(7) Den kompetente myndighed kan om nødvendigt tilbyde tolkning ved hjælp af kommunikationsteknologier såsom videokonferencer, telefon og/eller internettet, medmindre tolkens personlige tilstedeværelse er nødvendig for at sikre en retfærdig rettergang.
(8) Med henblik på en bedre anvendelse af stk. 5 kan proceduren eller mekanismen til kontrol af, om den mistænkte, tiltalte eller eftersøgte person taler og forstår sproget i straffesagen eller i retssagen med henblik på fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre, fastsættes ved forordning.
5.-(1) For at sikre, at den mistænkte eller tiltalte er i stand til at udøve sin ret til et forsvar, og for at sikre en retfærdig rettergang giver den kompetente myndighed inden for en rimelig frist den mistænkte eller tiltalte, der ikke forstår sproget i den pågældende straffesag, en skriftlig oversættelse af alle væsentlige dokumenter.
(2) I denne lov forstås ved "væsentlige dokumenter":
a) i alle tilfælde arrestordren og/eller tilbageholdelsesordren, anklagepunkterne og eventuelle retsafgørelser og kendelser under retssagen og
b) ethvert andet dokument, som den kompetente myndighed anser for væsentligt, og som skal udleveres af retten af egen drift eller efter begrundet anmodning fra den mistænkte eller tiltalte eller fra den mistænktes eller tiltaltes advokat.
(3) De kompetente myndigheder er ikke forpligtet til at fremlægge en oversættelse af passager i væsentlige dokumenter, som ikke bidrager til den mistænkte eller tiltalte persons korrekte forståelse af den retssag, den pågældende er genstand for.
(4) For at sikre en retfærdig rettergang i forbindelse med sager om fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre giver den kompetente myndighed inden for en rimelig frist den eftersøgte person, der ikke forstår det sprog, som den europæiske arrestordre er affattet på, eller det sprog, den er oversat til af den udstedende medlemsstat, en skriftlig oversættelse af det pågældende dokument.
(5) Uanset stk. 1, 2 og 4 kan den kompetente myndighed i stedet for en skriftlig oversættelse tilvejebringe en mundtlig oversættelse og/eller et mundtligt sammendrag af de væsentlige dokumenter, forudsat at en sådan mundtlig oversættelse og/eller et sådant mundtligt sammendrag ikke går ud over retten til en retfærdig rettergang.
(6) Den mistænkte, tiltalte eller eftersøgte person har ret til at give afkald på den skriftlige og/eller mundtlige oversættelse og/eller det mundtlige sammendrag, der er omhandlet i denne artikel, hvis den kompetente myndighed sikrer, at:
a) den pågældende person på forhånd har rådført sig med en advokat og/eller er fuldt underrettet om konsekvenserne af et sådant afkald og
b) afkaldet er ubestrideligt og frivilligt.
(7) Den skriftlige og/eller mundtlige oversættelse og/eller det mundtlige sammendrag, der er omhandlet i denne artikel, stilles til rådighed på den mistænkte, tiltalte eller eftersøgte persons modersmål eller på et hvilket som helst andet sprog, som vedkommende taler og/eller forstår.
(8) Den skriftlige og/eller mundtlige oversættelse og/eller det mundtlige sammendrag, der er omhandlet i denne artikel, skal være af tilstrækkelig kvalitet til at sikre en retfærdig rettergang, navnlig ved at sikre, at den mistænkte, tiltalte eller eftersøgte er bekendt med de forhold, der lægges ham til last, og er i stand til at udøve sin ret til et forsvar.
Strafferetsplejelovens kapitel 155, artikel 65, stk. 1, bestemmer følgende:
Hvis en vidneforklaring afgives på et sprog, som den tiltalte ikke forstår, og den tiltalte er til stede, tolkes det offentlige retsmøde til et sprog, som vedkommende forstår:
Det præciseres, at hvis tiltalte forsvares af en advokat, kan tolkning udelades med advokatens og rettens samtykke.
(2) Når dokumenter fremlægges med henblik på formel bevisførelse, står det retten frit for at tilbyde tolkning i det omfang, det er nødvendigt.
I henhold til forfatningens artikel 12 gælder følgende:
Enhver, der anklages for en strafbar handling, skal som minimum:
c) varetage sit forsvar personligt eller gennem en advokat efter eget valg. Hvis den tiltalte ikke har tilstrækkelige midler til at betale advokatens salær, kan der ydes gratis retshjælp, hvis det er nødvendigt for en retfærdig rettergang.
I henhold til forfatningens artikel 30, stk. 3, gælder det endvidere, at:
Enhver har ret til:
d) gratis retshjælp, når det er nødvendigt for en retfærdig rettergang og i overensstemmelse med loven.
Desuden har tiltalte i henhold til lov nr. 165(I)/2002 om retshjælp, hvis de deri fastsatte betingelser er opfyldt, ret til under retsmødet at lade sig bistå af en advokat efter eget valg og modtage gratis retshjælp.
Hvis en tiltalt i en forenklet procedure ikke giver møde på det i stævningen angivne tidspunkt, kan retten efter bevis for forkyndelsen af en stævning indlede retsmødet og træffe afgørelse i den tiltaltes fravær eller, hvis den finder det hensigtsmæssigt, udsætte sagen og udstede en arrestordre.
Det præciseres, at en dommer eller, for så vidt angår disse kategorier af strafbare handlinger, en justitssekretær, som er udpeget af præsidenten for distriktsdomstolen ved en almindelig kendelse, ved en særlig kendelse i stævningen kan fritage den tiltalte for forpligtelsen til personligt fremmøde og
a) give ham eller hende mulighed for at give møde og forholde sig til tiltalen under tilstedeværelse af en advokat, i hvilket tilfælde den tiltalte kan give møde og forholde sig som følger:
b) give den tiltalte mulighed for, hvis han eller hun ønsker at erklære sig skyldig, at tilstille domstolen et sådant behørigt bekræftet svar med stemplet fra en justitssekretær, en polititjenestemand, en politibetjent eller højtstående politimedarbejder i henhold til politiloven, en notar i henhold til loven om notarer, en advokat i henhold til loven om advokater, der anvender sit personlige stempel, hvorpå hans/hendes navn, fornavn og adresse er klart angivet, eller en samfundsleder, sammen med den appel, der svares på, i hvilket tilfælde svarskriftet betragtes som en tilståelse med henblik på retssagen.
Det præciseres, at hvis den tiltalte alene er tiltalt i sin egenskab af leder eller sekretær for virksomheden og ikke personligt anklages for en overtrædelse, er han eller hun ikke forpligtet til at give personligt møde for retten for at forholde sig til tiltalen eller på noget andet tidspunkt i sagen, bortset fra forhandlingsfasen, men har ret til at lade sig repræsentere af en advokat.
Når tiltalte anmodes om at forholde sig til tiltalen, kan tiltalte erklære sig skyldig eller ikke skyldig eller fremlægge et specifikt forsvar, og det registreres af retten, hvordan den pågældende forholder sig.
Den tiltalte kan i sit specifikke forsvar anføre følgende:
a) at den ret, som personen skal indgive sit svarskrift til, ikke har kompetence, og at en anden ret har kompetence i forhold til tiltalte eller den strafbare handling, han er tiltalt for, og at retten, hvis påstanden accepteres, skal henvise sagen til den domstol, der har kompetence med hensyn til tiltalte eller den strafbare handling
b) at den pågældende tidligere er blevet dømt eller frikendt, alt efter hvad der er relevant, for samme lovovertrædelse på grundlag af de samme forhold
c) at den pågældende er blevet benådet for sin strafbare handling.
Hvis retten fastslår, at de forhold, som tiltalte har påberåbt sig, ikke beviser påstanden, eller at påstanden faktisk er urigtig, er den tiltalte forpligtet til at forholde sig til anklagepunkterne.
Hvis den tiltalte gør gældende, at han er skyldig, og retten finder det godtgjort, at den pågældende har forstået, at han erklærer sig skyldig, skal retten forholde sig på samme måde, som hvis den tiltalte var blevet dømt ved en afgørelse truffet af retten.
Hvis tiltalte erklærer sig ikke skyldig, afholder retten retsmødet. Hvis tiltalte afslår eller ikke reagerer øjeblikkeligt eller på grund af et fysisk handicap ikke er i stand til at svare, viderefører retten sagen, som om personen ikke havde erklæret sig skyldig.
Distriktsdomstolen behandler sager om summariske lovovertrædelser, der efter loven kan straffes med fængsel under fem år eller med bøde på højst 85 000 EUR eller begge dele.
Retten i første instans i straffesager behandler strafbare handlinger, der straffes med fængsel i over fem år.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
En person, der er dømt skyldig af retten i første instans i straffesager eller af distriktsdomstolen og idømt en hvilken som helst fængselsstraf eller bøde, kan appellere sin dom eller straf til den øverste domstol.
Det er ikke muligt at anlægge sag til prøvelse af domstolens dom.
Den straf, som domstolen har idømt, registreres af politiet i et register over tidligere domme. Sletning af straffe fra straffeattesten sker i overensstemmelse med bestemmelserne i lov nr. 70/1981 om domfældtes resocialisering efter afsoning af straf. Fængsel på livstid eller fængselsdomme på over to år slettes ikke.
Afsoningen af en fængselsstraf begynder på den dag, hvor dommen afsiges, men perioden afkortes, medmindre retten træffer anden afgørelse, med den periode, hvor den domfældte var varetægtsfængslet i henhold til denne lovs bestemmelser.
Retten anordner udsættelse af afsoningen af fængselsstraffen, som ikke må overstige tre år, hvis alle sagens omstændigheder og tiltaltes personlige forhold taler herfor.
Den domstol, der træffer afgørelse om udsættelse af afsoningen af fængselsstraffen, kan pålægge den domfældte at blive sat under tilsyn af en tilsynsførende (værge) i en periode på højst tre år.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.