Mine rettigheder under den strafferetlige efterforskning

A. Jeg er udlænding: Påvirker det efterforskningen?

Nej.

B. Hvilke faser er der i efterforskningen?

i. Indsamling af bevismidler/efterforskernes beføjelser

Enhver undersøgelsesdommer kan kræve, at en person, som forventes at have kendskab til de forhold eller begivenheder i forbindelse med den strafbare handling, som afhøringen vedrører, giver møde på det sted og det tidspunkt, som undersøgelsesdommeren med rimelighed har angivet, med henblik på afhøring af den pågældende og optagelse af bevis for den strafbare handling.

ii. Tilbageholdelse

  • En person, der anholdes og tilbageholdes, har ret til at anmode om, at den pågældende eller dennes advokat får rettidig adgang til væsentlige dokumenter vedrørende den pågældende sag, som er i anklagemyndighedens besiddelse, og som er nødvendige for effektivt at anfægte lovligheden af den pågældende persons anholdelse og tilbageholdelse.
  • Ved "væsentlige dokumenter" forstås en kopi af arrestordren og tilbageholdelsesordren samt en kopi af anmodningen og erklæringen på tro og love, på grundlag af hvilken arrestordren er udstedt.
  • Når det — på anmodning af en stedfortrædende eller højtstående polititjenestemand — er fastslået over for en dommer, at afhøringen vedrørende en strafbar handling, for hvilken en person er blevet anholdt, ikke er afsluttet, må dommeren, uanset om den pågældende har kompetence til at påkende den strafbare handling, for hvilken afhøringen finder sted, forlænge varigheden af politiets tilbageholdelse af den anholdte person i en periode på højst otte dage, alt efter hvad retten finder hensigtsmæssigt, idet denne periodes første dato er den dato, der følger umiddelbart efter forlængelsen.

iii. Afhøring

  • Undersøgelsesdommeren kan registrere enhver udtalelse fra den afhørte, som derefter læses op for den afhørte, som underskriver den, eller, hvis den pågældende person ikke kan skrive, påfører den et tegn, der tjener som underskrift. Hvis den pågældende nægter at underskrive erklæringen, noterer undersøgelsesdommeren dette sidst i erklæringen med angivelse af årsagen, hvis den er blevet oplyst, og erklæringen underskrives derefter af undersøgelsesdommeren.
  • En sådan erklæring accepteres som vidnesbyrd i en straffesag mod den person, der har afgivet erklæringen, hvis det konstateres, at den er afgivet frivilligt.
  • Nægtelse uden rimelig grund af at give møde på et sted og et tidspunkt, der er fastsat af undersøgelsesdommeren, udgør en strafbar handling og straffes med fængsel på op til et år eller en bøde på højst 1 000 TRY eller med begge sanktioner.
  • Undersøgelsesdommeren kan i forbindelse med afhøring vedrørende en strafbar handling, hvis han skønner, at fremlæggelse af et dokument er nødvendig eller ønskelig med henblik på afhøringen, rette en skriftlig kendelse til den person, der er i besiddelse af, kontrollerer eller påstås at være i besiddelse af eller kontrollere dokumentet, og anmode den pågældende om at fremlægge dokumentet på et rimeligt sted og tidspunkt som angivet i kendelsen. Enhver, der i henhold til en skriftlig kendelse skal fremlægge et dokument, anses for at have efterkommet påbuddet, hvis den pågældende har fået en anden til at indgive dokumentet i stedet for selv at indgive det.
  • Nægtelse uden rimelig grund af at fremlægge et dokument i henhold til bestemmelserne i denne artikel udgør en strafbar handling og straffes med fængsel på op til tre år eller en bøde på højst 1 000 TRY eller med begge sanktioner.

iv. Varetægtsfængsling

Enhver ret kan, hvis den finder det hensigtsmæssigt, udsætte en sag, der er indbragt for den, og på grundlag af denne udsættelse løslade den tiltalte på vilkår, som den finder rimelige, eller varetægtsfængsle den pågældende.

C. Hvilke rettigheder har jeg under den strafferetlige efterforskning?

i. Hvilke rettigheder har jeg til tolkning og oversættelse?

Mistænkte personer, som ikke forstår det sprog, der tales af politiet eller andre

kompetente myndigheder, har ret til gratis tolkebistand. Tolken

kan bistå mistænkte personer i forbindelse med dialogen med deres advokat og er underlagt tavshedspligt med hensyn til indholdet af denne kommunikation. Desuden har mistænkte følgende rettigheder:

  • I tilfælde af anholdelse uden for en politistation, hvor den politibetjent, der foretog anholdelsen, ikke har kendskab til det sprog, som de mistænkte forstår, eller ikke har de nødvendige redskaber til at informere dem uden for politistationen, underretter vedkommende straks den person, der er ansvarlig for afhøringer, herom, og under alle omstændigheder inden afhøringen påbegyndes.
  • Hvis de anholdte ikke kan kommunikere med den valgte advokat på et sprog, de forstår, kan en tolk eller en anden person deltage i afhøringen efter anmodning fra advokaten, således at advokaten kan kommunikere med dem på et sprog, de forstår.
  • Hvis de ikke kan kommunikere med lægen på et sprog, de forstår, kan en tolk eller en anden person også deltage i lægeundersøgelsen, -behandlingen og -opfølgningen efter anmodning fra lægen, således at lægen kan kommunikere med dem på et sprog, de forstår.
  • De har desuden ret til gratis oversættelse af alle væsentlige dokumenter (arrestordre og/eller tilbageholdelsesordre, anklagepunkter, retsafgørelse og kendelse i sagen samt ethvert andet dokument, som den kompetente myndighed anser for at være væsentligt). Der kan i visse tilfælde fremlægges en mundtlig oversættelse og/eller et mundtligt sammendrag af væsentlige dokumenter.

ii. Hvilke rettigheder har jeg til indsigt i oplysninger og sagsakter?

Mistænkte eller deres advokat har i forbindelse med anholdelse og tilbageholdelse ret til aktindsigt i de væsentlige dokumenter (kopi af arrestordren og tilbageholdelsesordren, kopi af anmodningen og erklæringen på tro og love, på grundlag af hvilke arrestordren er udstedt), som de skal bruge til at anfægte lovligheden af deres anholdelse eller tilbageholdelse. Hvis sagen indbringes for retten, har mistænkte eller deres advokat ret til aktindsigt i erklæringer og dokumenter, som er indhentet i forbindelse med efterforskningen af den strafbare handling, der er genstand for retssagen.

iii. Hvilke rettigheder har jeg til advokatbistand og til at informere en tredjepart om min situation?

Ret til at få adgang til en advokat

Mistænkte har ret til at tale fortroligt med en advokat. Advokaten er uafhængig af politiet. Sidstnævnte kan hjælpe den mistænkte med at kontakte en advokat.

I henhold til loven har mistænkte også følgende rettigheder:

  • Ved anholdelse og uden unødig forsinkelse har de ret til at kommunikere personligt med en advokat efter eget valg pr. telefon, uden at nogen anden person er til stede.
    De har ret til at blive bistået af en advokat på følgende tidspunkter, alt efter hvilken dato der kommer først:

a) før de afhøres af politiet eller en anden kompetent myndighed

b) i god tid inden sagen indbringes for retten

c) i forbindelse med politiets eller en anden kompetent myndigheds efterforskning eller bevisoptagelse

d) efter frihedsberøvelse uden unødig forsinkelse.

  • Adgangen til advokatbistand omfatter retten til:

a) at tale fortroligt og personligt med og til enhver tid kommunikere med den advokat, der repræsenterer dem

b) at anmode om deres advokats tilstedeværelse og deltagelse under afhøringen med henblik på afklaring af den fulgte procedure og rådgivning om deres formelle rettigheder i forbindelse med afhøringen

c) at anmode om, at deres advokat er til stede under et efterforskningsskridt eller bevisoptagelse, når de i henhold til loven har ret til at være til stede under det pågældende efterforskningsskridt.

Politiet skal respektere fortroligheden af kommunikationen mellem den mistænkte og dennes advokat i forbindelse med møder, korrespondance, telefonsamtaler og andre former for kommunikation, der er tilladt med vedkommende.

  • Under alle omstændigheder skal en liste over navne og telefonnumre på alle de advokater, der er optaget i advokatfortegnelsen, stilles til rådighed for dem ved anholdelsen eller, hvis de anholdes uden for en politistation, så snart de ankommer hertil.
  • Tilbageholdte personer har ret til fortrolige samtaler med deres advokat med henblik på deres forsvar i det rum, hvor de tilbageholdes, på et bestemt sted uden for politiets syns- og hørefelt, og til at modtage fortrolige skriftlige eller mundtlige instrukser fra dem under afhøringen.
  • Hvis de ikke ønsker at modtage advokatbistand, skal de skriftligt underrette den person, der er ansvarlig for centret for frihedsberøvede, herom ved at udfylde den relevante formular. Desuden informeres de om, at ethvert afkald på deres ret til adgang til advokatbistand kan have konsekvenser for deres effektive forsvar.
  • Hvis personen er under 18 år, skal afhøringen finde sted under tilstedeværelse af personens advokat. Den mistænktes forældre eller værger har også ret til at deltage i samtaler med advokaten.
  • Hvis personen på grund af et psykisk eller fysisk handicap ikke er i stand til at udøve sin ret til adgang til advokatbistand uden bistand, har vedkommende ret til at udøve denne ret med bistand fra og/eller under tilstedeværelse af en repræsentant for statens lægelige og/eller sociale tjenester, som skal stilles til rådighed så hurtigt som muligt efter anholdelsen. Hvis personen ikke forstår sine rettigheder på grund af en psykisk funktionsnedsættelse, afhøres den pågældende desuden under tilstedeværelse af sin advokat.

Midlertidig undtagelse fra retten til at få adgang til en advokat

En midlertidig undtagelse fra retten til advokatbistand uden unødig forsinkelse efter frihedsberøvelsen tillades under ekstraordinære omstændigheder og kun i fasen forud for retssagen, hvis det på grund af geografisk isolation er umuligt at garantere retten til advokatbistand.

  • Desuden tillades en midlertidig undtagelse fra retten til advokatbistand under ekstraordinære omstændigheder forud for retssagen, hvis sagens særlige omstændigheder berettiger det, af en af følgende tvingende grunde:

i) Der er et presserende behov for at forhindre alvorlig skade på en persons liv, frihed eller fysiske integritet

ii) Der er et presserende behov for, at politiet træffer øjeblikkelige foranstaltninger for at forebygge en alvorlig risiko for straffesagen.

  • Det gælder dog, at ovennævnte midlertidige undtagelser:

i) skal være forholdsmæssige og ikke må gå ud over, hvad der er nødvendigt

ii) skal være strengt tidsbegrænsede

iii) ikke udelukkende må være baseret på den påståede overtrædelses art eller grovhed og

iv) ikke må gå ud over den overordnede ret til en retfærdig rettergang.

  • Hvis mistænkte personer undtagelsesvis ikke må udøve deres rettigheder:

i) til advokatbistand efter frihedsberøvelsen uden unødig forsinkelse

ii) til at tale fortroligt og personligt og kommunikere med deres advokat og

iii) til deres advokats tilstedeværelse under og deltagelse i afhøringen og i en efterforskning eller bevisoptagelse, kan de enten i forbindelse med det første fremmøde for retten eller under det første retsmøde anmode retten om at tage stilling til grundene til dette afslag.

Underretning af en tredjepart om anholdelse eller tilbageholdelse/underretning af konsulatet eller ambassaden i den tilbageholdtes hjemland

Ved anholdelse eller tilbageholdelse skal mistænkte personer underrette politiet, hvis de ønsker at informere en person, f.eks. et familiemedlem eller deres arbejdsgiver, personligt om deres tilbageholdelse pr. telefon. I nogle tilfælde kan retten til at underrette andre personer om deres tilbageholdelse begrænses midlertidigt. I så fald underretter politiet dem herom.

Hvis der er tale om en udlænding, skal den pågældende underrette politiet om, at han ønsker at kommunikere personligt med de konsulære myndigheder eller ambassaden i sit land pr. telefon. Mistænkte underretter desuden politiet, hvis de ønsker at kontakte en repræsentant for deres lands konsulære myndigheder eller ambassade. I den forbindelse informeres de om, at afkald på retten til at informere og kommunikere med deres lands konsulære myndigheder eller ambassade kan have konsekvenser for dem.

I henhold til loven har mistænkte også følgende rettigheder:

  • Den mistænkte har ret til ved anholdelsen og uden unødig forsinkelse personligt at foretage et telefonopkald — under tilstedeværelse af en politibetjent — til et familiemedlem, arbejdsgiveren eller en anden person efter eget valg og, hvis personen er under 18 år, til en af sine forældre eller værger, for at underrette dem om anholdelsen og om den politistation eller det center for frihedsberøvede, hvor de skal tilbageholdes.
  • Hvis personen på grund af et psykisk eller fysisk handicap ikke er i stand til at udøve sin ret til ovennævnte kommunikation uden bistand, har vedkommende ret til at udøve denne ret med bistand og/eller under tilstedeværelse af en repræsentant for statens lægelige og/eller sociale tjenester, som skal stilles til rådighed for ham så hurtigt som muligt efter anholdelsen.
  • Hvis der er tale om en udlænding, har den mistænkte også ret til, så snart det er praktisk muligt efter anholdelsen og uden unødig forsinkelse, personligt at foretage et telefonopkald under tilstedeværelse af en politibetjent til den konsulære eller diplomatiske repræsentation i den stat, hvor han er statsborger, med henblik på at informere den om hans anholdelse eller tilbageholdelse og om den politistation eller det center for frihedsberøvede, hvor han befinder sig eller skal tilbageholdes. Hvis der ikke er nogen konsulær eller diplomatisk repræsentation i Cypern, kan den mistænkte henvende sig til Cyperns kommissær for forvaltning og menneskerettigheder. Hvis den mistænkte er statsborger i to eller flere stater, kan han/hun vælge, hvilke konsulære eller diplomatiske repræsentationer den pågældende ønsker at informere om frihedsberøvelsen og kommunikere med. Desuden har sådanne personer, hvis de ønsker det, ret til at kommunikere med disse myndigheder, til at modtage besøg fra dem, til at kommunikere med dem og til at lade dem tilrettelægge deres retlige repræsentation, forudsat at de pågældende myndigheder ikke har indvendinger herimod.
  • Hvis personen på grund af en psykisk funktionsnedsættelse tydeligvis ikke er i stand til at forstå eller blive underrettet om, at vedkommende har ovennævnte ret til kommunikation, eller til fuldt ud at forstå sin ret til at udøve den pågældende rettighed, vil politiet underrette den konsulære eller diplomatiske repræsentation eller Cyperns kommissær for forvaltning og menneskerettigheder, alt efter hvad der er relevant, herom.
  • Mistænkte personer underrettes også om, at ethvert afkald på retten til at informere og kommunikere med tredjeparter, familiemedlemmer, deres arbejdsgiver eller de konsulære myndigheder kan have konsekvenser for dem.
  • Hvis den mistænkte som følge af en psykisk funktionsnedsættelse tydeligvis ikke er i stand til at forstå eller blive informeret om, at vedkommende har ovennævnte ret til kommunikation, eller til fuldt ud at forstå sin ret til at udøve den pågældende rettighed, kontakter politiet, ved anholdelsen, et familiemedlem telefonisk for at underrette vedkommende om anholdelsen og om den politistation eller det center for frihedsberøvede, hvor den pågældende befinder sig eller skal tilbageholdes.

Midlertidig undtagelse fra retten til at kommunikere med familiemedlemmer/en person efter eget valg/arbejdsgiver

  • Retten til at kommunikere med familiemedlemmer, en person efter eget valg eller arbejdsgiveren og retten til at underrette dem, der har forældreansvaret, hvis der er tale om en person under 18 år, indrømmes ikke ved anholdelse, hvis sagens særlige omstændigheder gør det berettiget af en af følgende tvingende grunde:

a) Der er et presserende behov for at forhindre alvorlig skade på en persons liv, frihed eller fysiske integritet eller

b) der er et presserende behov for at undgå en situation, der kan bringe straffesagen i alvorlig fare, og forudsat at undtagelsen:
i) er forholdsmæssigt afpasset og ikke går ud over, hvad der er nødvendigt
ii) er strengt tidsbegrænset
iii)  ikke udelukkende er baseret på den påståede overtrædelses art eller grovhed og
iv) ikke berører den overordnede ret til en retfærdig rettergang.

  • Retten til at kontakte en tredjepart (familiemedlemmer, arbejdsgiver eller en anden person efter eget valg) indrømmes ikke ved anholdelse, hvis dette er begrundet i tvingende behov eller lignende operationelle krav.
  • Hvis mistænkte personer ikke tillades at udøve deres rettigheder til
    i) at informere og kommunikere med familiemedlemmer, en person efter eget valg eller deres arbejdsgiver eller
    ii) at underrette de personer, der har forældreansvaret, om anholdelsen af en person under 18 år, kan de enten på tidspunktet for det første fremmøde for retten eller under det første retsmøde anmode retten om at tage stilling til grundene til et sådant afslag.
  • Hvis personen er under 18 år, og ovennævnte midlertidige undtagelser finder anvendelse, underretter politiet uden unødig forsinkelse de sociale myndigheder, kommissæren for beskyttelse af barnets rettigheder og enhver anden myndighed, der er kompetent med hensyn til beskyttelse af børn og barnets tarv, om frihedsberøvelsen.

iv. Hvilke rettigheder har jeg til retshjælp?

Hvis de mistænkte personer ikke har tilstrækkelige midler til at udøve

retten til adgang til advokatbistand under afhøringen, kan de meddele det til den politibetjent, der er ansvarlig for afhøringerne, efter at have underskrevet den dertil beregnede formular. De modtager derefter en liste over navne og telefonnumre på advokater, der ønsker at tilbyde deres tjenesteydelser. Mistænkte skal kvittere for modtagelsen af listen. Den advokat, de vælger, vil blive underrettet herom af politiet.

Hvis de ønsker at modtage gratis advokatbistand, kan de, når sagen er indbragt for retten, indgive en anmodning til retten, som behandler den.

v. Hvad skal jeg vide om følgende begreber?

  1. Uskyldsformodning

Enhver person, der er mistænkt eller tiltalt for at have begået en strafbar handling, anses for uskyldig, indtil personens skyld er bevist i overensstemmelse med loven.

Retsprincippet om uskyldsformodning finder anvendelse på en fysisk person i en straffesag fra det tidspunkt, hvor han eller hun er mistænkt eller tiltalt for at have begået en strafbar handling, og indtil afslutningen af retssagen i form af afsigelse af en endelig dom.

  1. Retten til ikke at udtale sig og retten til ikke at inkriminere sig selv

Når mistænkte afhøres af politiet eller andre kompetente myndigheder, er de ikke forpligtet til at besvare spørgsmål om den påståede lovovertrædelse. Hertil kommer, at de, når de anmodes om at afgive en erklæring eller besvare spørgsmål, ikke er

forpligtet til at fremlægge bevismateriale eller dokumenter eller til at fremlægge oplysninger, der kan føre til, at de inkriminerer sig selv.

  1. Bevisbyrde

Politiet er ansvarligt for at indsamle vidneudsagn, på grundlag af hvilke de strafbare handlinger, der er genstand for efterforskningen, kan fastslås uden rimelig tvivl. Tiltalte har ret til at fremlægge deres egen version af begivenhederne og til at stille et vidneudsagn eller et forsvar til rådighed for de myndigheder, der afhører dem, til støtte for deres egen version af begivenhederne eller for deres uskyld.

vi. Hvilke særlige garantier er der for børn?

  1. Strafansvar

En mindreårig under 14 år er ikke strafferetligt ansvarlig for en handling eller undladelse (kapitel 154, artikel 14) og kan derfor ikke anholdes. Hvis det skønnes nødvendigt, skal den mindreårige møde op på politistationen ledsaget af sine forældre/værger.

2. Anholdelse

  • Anholdelse af en mindreårig skal så vidt muligt undgås. Anholdelsen af et barn skal være i overensstemmelse med loven, må kun anvendes som en sidste udvej og skal være så kortvarig som muligt.
  • I tilfælde af anholdelse af en mindreårig følges anholdelsesproceduren (information, procedureregler, dokument om rettigheder osv.). Det skal bemærkes, at det på tidspunktet for anholdelsen er nødvendigt at:
  • tage hensyn til børns alder, modenhed og sårbarhed.
  • Desuden skal enhver afgørelse om anholdelse af et barn træffes på grundlag af barnets tarv.
  • Børn, der er anholdt, skal informeres om de procedurer, der skal følges, på en forståelig måde under hensyntagen til deres alder og modenhed.
  • Brugen af håndjern bør undgås, medmindre det er absolut nødvendigt, og bør foregå i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i politibestemmelse nr. 5/39.
  • Anvendelse af knipler er tilladt som en sidste udvej og kun på de betingelser, der fremgår af politibestemmelse nr. 5/38.
  • Kropsvisitation skal foretages af en person af samme køn.
  1. Retlig repræsentation og andre rettigheder
  • Underretning af den mindreårige om vedkommendes ret til personlig telefonisk kommunikation med en advokat efter eget valg, uden at nogen anden person er til stede
  • Underretning af den mindreårige om vedkommendes ret til retshjælp, hvis han/hun ikke har tilstrækkelige midler
  • Underretning af den mindreårige om vedkommendes ret til at foretage et telefonopkald til sine forældre/værger for at underrette dem om anholdelsen og om det sted, hvor den pågældende befinder sig, eller hvor frihedsberøvelsen skal foregå, under tilstedeværelse af en politibetjent
  • Forældrene/værgerne underrettes straks. Underretningen af forældrene/værgerne kan udsættes og gennemføres inden for 12 timer efter anholdelsen, hvis der er rimelig grund til at formode, at udøvelsen af retten til kommunikation ved anholdelsen sandsynligvis vil:
    a) forårsage tilintetgørelse eller tilsløring af bevismateriale til opklaring af den strafbare handling eller
    b) lægge hindringer i vejen for anholdelse eller afhøring af en anden person i forbindelse med lovovertrædelsen eller føre til dennes flugt eller
    c) forårsage en anden forbrydelse eller enhver anden persons død eller legemsbeskadigelse, eller
    d) skade Cyperns sikkerhed, forfatningsmæssige orden eller den offentlige orden eller gribe ind i retsplejen.
  • Politiet skal (også) underrette den mistænktes forældre/værger om anholdelsen og,
  • hvis det skønnes nødvendigt i den mistænktes interesse, underrette de sociale myndigheder i den stat, hvor anholdelsen fandt sted.
  1. Afhøring
  • Undersøgelsesdommeren har pligt til ikke at indlede afhøringen, før personen er underrettet om og har udøvet enhver ret til kommunikation, som han har anmodet om at udøve.
  • Hvis personen er under 18 år, skal afhøring finde sted under tilstedeværelse af personens advokat.
  • Hvis den afhørte person ikke forstår eller taler sproget, har han eller hun ret til at blive bistået af en tolk.
  • Afhøring skal altid ske i overensstemmelse med de relevante love, retlige bestemmelser og politibestemmelser (DP 3/3, DP 3/4, DP 5/18).
  • Afhøring af mindreårige, der ikke er i politiets varetægt, skal foregå under tilstedeværelse af deres forældre eller værger.
  • Politiet skal sikre, at afhøringen foretages så hurtigt som muligt og under alle omstændigheder inden for 24 timer, således at det i princippet ikke er nødvendigt at anmode retten om varefængsling af den pågældende (skrivelse fra kommissæren for beskyttelse af børns rettigheder af 11. juni 2014).
  1. Anholdelse/afhøring/strafferetlig forfølgning af elever
  • Anholdelse og afhøring af elever på skolens område bør undgås. Om nødvendigt skal der dog aflægges et besøg på skolen i civil beklædning og i en politibil uden ydre kendetegn.
    • Anholdelse og afhøring finder sted under tilstedeværelse af skoleledelsen, som underrettes på forhånd (politibestemmelse nr. 5/18, § 6, stk. 3).
  • I tilfælde af straffesager mod en elev bør politidirektoratet kun underrette undervisnings- og kulturministeriet, hvis det er absolut nødvendigt, og når det finder, at en sådan underretning opfylder behovene i forbindelse med Cyperns straffe- eller fængselspolitik, idet der tages hensyn til:
    — lovovertrædelsens art ved at sikre, at underretningen tjener til beskyttelse af andre cypriotiske elever/betjente,
    — de problemer, som det cypriotiske samfund står over for i dag, og
    — de særlige omstændigheder i hver enkelt sag.
  • Offentliggørelse af navn, adresse, skole, fotografi eller oplysninger, der kan føre til identifikation af en ung person ved ungdomsdomstolen, er forbudt, medmindre retten giver tilladelse hertil.
  1. Betingelser for tilbageholdelse

Ud over de rettigheder, som alle tilbageholdte har (lov nr. 163(I)/2005), har unge frihedsberøvede under 18 år følgende yderligere rettigheder i forbindelse med deres tilbageholdelse:

  • Mindreårige opholder sig i celler, der er adskilt fra andre tilbageholdte. Det bør også sikres, at mindreårige ikke ender i fælles områder med voksne indsatte.
  • Frihedsberøvede mindreårige skal anbringes i centre for frihedsberøvede, der er særligt indrettet til personer i denne aldersgruppe. De vil blive tilbudt aktiviteter, der er tilpasset til deres behov, og der vil blive stillet særligt uddannet personale til rådighed for dem. Deres område skal være tilstrækkeligt stort, belyst og udluftet. Det skal desuden være korrekt møbleret og dekoreret og give passende visuelle stimuli. Endelig må mindreårige, medmindre der er et sikkerhedsproblem, have en rimelig mængde personlige effekter i deres celle (CPT-standarder). Desuden skal børn i samarbejde med andre tjenestegrene sikres passende beskæftigelse (skrivelse fra kommissæren for beskyttelse af børns rettigheder af 7. november 2014).
  • Den mindreåriges forældre eller værger har ret til at deltage i samtaler med advokaten.
  • Den mindreåriges forældre eller værger har ret til at deltage i alle lægeundersøgelser, -behandlinger og -opfølgning, som den mindreårige kan blive genstand for.
  • Enhver frihedsberøvet person og ethvert familiemedlem eller enhver anden person efter eget valg og, hvis den frihedsberøvede er under 18 år, dennes forældre eller værger, skal af den person, der er ansvarlig for centret for frihedsberøvede, på et sprog de forstår, informeres om, at de har ret til at mødes dagligt i en time i et særligt område af centret under tilstedeværelse af en politimedarbejder.

vii. Hvilke særlige garantier er der for sårbare mistænkte?

Børn betragtes som sårbare personer, og derfor finder de særlige sikkerhedsforanstaltninger, der er omhandlet i punkt vi., også anvendelse på dette punkt.

I forbindelse med loven om anholdte og tilbageholdte personers rettigheder (lov nr. 163(I)/2005) anses en mistænkt eller tiltalt, som ikke er i stand til at forstå eller deltage relevant i straffesager på grund af den pågældendes alder, psykiske eller fysiske tilstand eller handicap, for at være "sårbar".

I tilfælde af anholdelse af en person med et psykisk eller et fysisk handicap skal de oplysninger, der gives til den pågældende om dennes rettigheder i henhold til lov nr. 163(I)/2005, formuleres på en klar og forståelig måde under hensyntagen til den pågældende persons særlige behov.

I sådanne tilfælde skal der ydes bistand fra en person, der kan videregive de relevante oplysninger til den anholdte person eller andre berørte personer på en måde eller ved hjælp af kommunikationsmidler, der er forståelige for dem i betragtning af deres funktionsnedsættelse eller handicap.

I tilfælde af anholdelse af en person, som på grund af et psykisk eller fysisk handicap åbenbart ikke er i stand til i givet fald at udøve sin ret til kommunikation i henhold til loven (lov nr. 163(I)/2005), har den pågældende desuden ret til at udøve disse rettigheder med bistand eller endog under tilstedeværelse af en repræsentant for statens lægelige og/eller sociale tjenester, som skal stilles til rådighed for vedkommende ved anholdelsen og under alle omstændigheder så hurtigt som praktisk muligt.

D. Hvilke lovbestemte frister gælder under den strafferetlige efterforskning?

En anholdt person, der mistænkes for at have begået en strafbar handling, stilles inden for 24 timer efter anholdelsen for en dommer, hvis afhøringen om den strafbare handling, for hvilken han blev anholdt, ikke er afsluttet. Formålet hermed er at anmode politiet om at tilbageholde den pågældende i en vis periode, som ikke må overstige otte på hinanden følgende dage og i alt tre måneder.

Efter udløbet af en kendelse om frihedsberøvelse, og hvis afhøringen og efterforskningen ikke er afsluttet, kan politiet anmode retten om at forlænge kendelsen med yderligere otte dage og kræve, at denne foranstaltning gentages ved forlængelse af frihedsberøvelsen hver ottende dag for en periode på højst tre måneder i alt.

Tilbageholdelsen af den mistænkte anses generelt for nødvendig, når der er risiko for, at den mistænkte, hvis vedkommende løslades, kan påvirke vidner eller ødelægge bevismateriale. Det påhviler politiet at overbevise retten om, at betingelserne for at træffe en kendelse om frihedsberøvelse er opfyldt.

E. Hvad er de forberedende stadier af retssagen, herunder alternativer til varetægtsfængsling, samt mulighederne for overførsel til hjemlandet (europæisk kontrolordre)?

En domstol, der udøver sin strafferetlige kompetence, kan — inden for sine skønsmæssige beføjelser — træffe afgørelse om tilbageholdelse af en tiltalt under retssagen. I henhold til strafferetsplejelovens artikel 48 (kapitel 155) er distriktsdomstolens kompetence begrænset til højst otte på hinanden følgende dage, hver gang sagen udsættes. Omvendt er der ingen sådan begrænsning af den øverste domstols eller retten i første instans i straffesagers beføjelse til at træffe afgørelse om tilbageholdelse af tiltalte under retssagen i straffesagen.

Lovens artikel 157, stk. 1 (kapitel 155), bestemmer, at den domstol, der udøver en strafferetlig kompetence, kan give tilladelse til løsladelse af en frihedsberøvet person mod kaution. Hvis retten beslutter at løslade tiltalte, kan den gøre det ved at fastsætte betingelser og pålægge den pågældende at underskrive en kaution. Denne kompetence for retten er den kombinerede virkning af bestemmelserne i strafferetsplejelovens artikel 48 og artikel 157, stk. 1.

Betingelser for fremsendelse af en retsafgørelse om tilsynsforanstaltninger

Den kompetente udstedende myndighed i Cypern kan fremsende afgørelsen om tilsynsforanstaltninger til den kompetente anerkendende myndighed i den medlemsstat, hvor personen har lovligt og sædvanligt ophold, hvis den pågældende person efter at være blevet underrettet om de relevante foranstaltninger indvilger i at vende tilbage til den pågældende medlemsstat.

Cyperns kompetente udstedende myndighed kan efter anmodning fra den berørte person fremsende afgørelsen om tilsynsforanstaltninger til den kompetente myndighed

i en anden medlemsstat end den, hvor personen har

sit lovlige sædvanlige opholdssted, forudsat at den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor personen ikke har sit sædvanlige opholdssted, har

givet samtykke til denne fremsendelse.

Den kompetente anerkendende myndighed i Cypern accepterer kun fremsendelse af en afgørelse om tilsynsforanstaltninger over for en person, der ikke har sit sædvanlige opholdssted i Cypern, hvis

personen har opholdt sig i Cypern i mindst tre måneder.

Den kompetente udstedende myndighed i Cypern er den ret i første instans i straffesager eller distriktsdomstol, der har kompetence til at påkende den strafbare handling, eller som har truffet en afgørelse om tilsynsforanstaltninger.

For så vidt angår en afgørelse om tilsynsforanstaltninger i en anden medlemsstat er den kompetente myndighed i Cypern:

a) distriktsdomstolen i den retskreds, hvor den person, mod hvem der er udstedt en afgørelse om tilsynsforanstaltninger i en anden medlemsstat, er bosiddende

b) distriktsdomstolen i Nicosia, hvis bopælen ikke er kendt, eller hvis den pågældende person ikke har bopæl i Cypern.

Sidste opdatering: 16/11/2020

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Mine rettigheder under retssagen

A. Hvor foregår retssagen?

Hvis straffesagen vedrører en eller flere lovovertrædelser, der kan straffes med fængsel i mindre end fem år, finder retssagen sted ved distriktsdomstolen (bestående af en enkelt dommer). Det skal bemærkes, at distriktsdomstolen med anklagemyndighedens skriftlige samtykke kan behandle en sag med en strafferamme på over fem års fængsel.

Hvis den strafbare handling kan straffes med fængsel i over fem år, finder retssagen sted ved retten i første instans i straffesager (bestående af tre dommere).

B. Kan anklagepunkterne ændres under retssagen? Hvis det er tilfældet, hvilken ret har jeg til at blive informeret om dette?

Anklagepunkterne kan ændres i begyndelsen af eller under retssagen. Strafferetsplejelovens kapitel 155 fastsætter i artikel 83, 84 og 85 proceduren for ændring af anklagepunkterne og tiltaltes rettigheder.

83.-(1) Hvis retten på et hvilket som helst tidspunkt under retssagen finder, at anklageskriftet eller de anklagepunkter, der er registreret ved retten i første instans i straffesager, er utilstrækkelige — uanset om det drejer sig om sagens realitet eller om formelle fejl — kan retten beslutte at ændre anklageskriftet eller de anklagepunkter, der er registreret ved denne ret, ved at ændre eller erstatte et anklagepunkt eller tilføje et nyt anklagepunkt, alt efter hvad retten finder nødvendigt i forhold til sagens faktiske omstændigheder.

(2) Hvis anklageskriftet eller de anklagepunkter, der er registreret ved en ret i første instans i straffesager, ændres på denne måde, skal ændringskendelsen registreres på anklageskriftet eller på de anklagepunkter, der er registreret ved denne ret, og anvendes i alle tilknyttede sager, som om de var blevet indgivet i deres ændrede form.

84.-(1) Hvis anklageskriftet eller de anklagepunkter, der er registreret ved en ret i første instans i straffesager, ændres i overensstemmelse med artikel 83, opfordrer retten straks den tiltalte til at forelægge sit forsvar og erklære sig rede til at blive retsforfulgt på grundlag af anklageskriftet eller de anklagepunkter, der er registreret ved denne ret som ændret.

(2) Hvis tiltalte erklærer ikke at være rede til dette, undersøger retten de anførte grunde, og hvis den finder, at en øjeblikkelig fortsættelse af sagen ikke vil kunne have en negativ indvirkning på den tiltaltes forsvar eller på tiltalen i forbindelse med sagens behandling, kan den fortsætte retssagen, som om anklageskriftet eller anklagepunkterne, som ændret og registreret ved retten, var de oprindelige.

(3) Hvis anklageskriftet eller anklagepunkterne, som ændret og registreret ved retten i første instans i straffesager, er af en sådan art, at en øjeblikkelig fortsættelse af retssagen efter rettens opfattelse vil kunne have en negativ indvirkning på den tiltalte eller på tiltalen, kan retten enten anordne en ny retssag eller udsætte retssagen i en periode, som den finder passende.

(4) Hvis anklageskriftet eller de anklagepunkter, der er registreret ved en ret i første instans i straffesager, ændres af retten efter indledningen af retssagen, kan vidneudsagn, der allerede er afgivet under retssagen, anvendes uden yderligere afhøring, men parterne har ret til genindkalde eller indkalde ethvert vidne, der kan afhøres, og til at afhøre eller modafhøre det pågældende vidne om ændringen.

85.-(1) Hvis den tiltalte kun erklæres skyldig i en del af anklageskriftet eller de anklagepunkter, der er registreret ved en ret i første instans i straffesager, og den del, den tiltalte erklæres skyldig i, udgør en strafbar handling, kan den tiltalte, uden ændring af anklageskriftet eller de anklagepunkter, der er registreret ved denne ret, idømmes straf for den strafbare handling, som vedkommende er kendt skyldig i.

(2) Hvis en person er tiltalt for en strafbar handling, kan vedkommende uden ændring af anklageskriftet eller de anklagepunkter, der er registreret ved retten i første instans i straffesager, blive dømt for forsøg på at begå den pågældende strafbare handling.

(3) Hvis det godtgøres, at en person har begået en hvilken som helst handling med det formål at begå den strafbare handling, som den pågældende er tiltalt for, og hvis handlingen med denne hensigt udgør en strafbar handling, kan denne person, selv om han ikke er blevet tiltalt for den nævnte forbrydelse, idømmes straf uden ændring af anklageskriftet eller de anklagepunkter, der er registreret ved retten i første instans i straffesager.

(4) Hvis retten ved afslutningen af retssagen finder det godtgjort ved vidneudsagn, at den tiltalte har begået en eller flere strafbare handlinger, der ikke fremgår af anklageskriftet eller de anklagepunkter, der er registreret ved retten i første instans i straffesager, som den pågældende ikke kan dømmes for uden ændring af anklageskriftet eller de anklagepunkter, der er registreret ved denne ret, og for hvilken han eller hun ikke ville blive idømt en højere straf end den, som den pågældende ville være blevet idømt efter anklageskriftet eller de anklagepunkter, der er registreret ved retten i første instans i straffesager, og det ikke vil kunne have en negativ indvirkning på den tiltaltes forsvar, kan retten beslutte at føje et eller flere anklagepunkter mod den tiltalte til anklageskriftet eller de anklagepunkter, der er registreret ved retten, og retten træffer afgørelse herom, som om de pågældende anklagepunkter var en del af det oprindelige anklageskrift.

C. Hvilke rettigheder har jeg, når jeg deltager i retsmøder?

i. Er jeg forpligtet til at være til stede ved retten? Under hvilke betingelser kan jeg undlade at give møde under et retsmøde?

Den tiltaltes ret til at være til stede under retssagen er sikret ved bestemmelserne i forfatningens artikel 12 og 30 og ved bestemmelserne i artikel 6 i den europæiske menneskerettighedskonvention. Den tiltalte er forpligtet til at deltage i retssagen, medmindre hans fravær er omfattet af undtagelserne i artikel 45, stk. 1, og artikel 63, stk. 3, i strafferetsplejelovens kapitel 155.

Artikel 45, stk. 1

Det præciseres, at en dommer eller, for så vidt angår disse kategorier af strafbare handlinger, en justitssekretær, som er udpeget af præsidenten for distriktsdomstolen ved en almindelig kendelse, ved en særlig kendelse i stævningen kan fritage den tiltalte for forpligtelsen til personligt fremmøde og

a) give den tiltalte mulighed for at give møde og forholde sig til tiltalen under tilstedeværelse af en advokat, i hvilket tilfælde den tiltalte kan give møde og forholde sig som følger:

Det præciseres, at hvis den tiltalte alene er tiltalt i sin egenskab af leder eller sekretær for virksomheden og ikke personligt anklages for en overtrædelse, er han eller hun ikke forpligtet til at give personligt møde for retten for at forholde sig til tiltalen eller på noget andet tidspunkt i sagen, bortset fra forhandlingsfasen, men har ret til at lade sig repræsentere af en advokat

b) give den tiltalte mulighed for, hvis han eller hun ønsker at erklære sig skyldig, at tilstille retten et sådant behørigt bekræftet svarskrift med stemplet fra en justitssekretær, en polititjenestemand, en politibetjent eller højtstående politimedarbejder i henhold til politiloven, en notar i henhold til loven om notarer, en advokat i henhold til loven om advokater, der anvender sit personlige stempel, hvorpå hans/hendes navn, fornavn og adresse er klart angivet, eller en samfundsleder, sammen med den appel, der svares på, i hvilket tilfælde svarskriftet betragtes som en tilståelse i retssagen.

63.-(1) Den tiltalte har ret til at være til stede ved retten under hele retssagen, hvis han eller hun udviser passende adfærd.

(2) Hvis den tiltalte ikke udviser passende adfærd, kan retten efter eget skøn bestemme, at den tiltalte skal overføres og tilbageholdes, og fortsætte retssagen i hans eller hendes fravær,

idet der træffes de foranstaltninger, som retten finder tilstrækkelige til at oplyse tiltalte om, hvad der er blevet drøftet under retssagen, og således sætte den pågældende i stand til at forberede sit forsvar.

(3) Retten kan, hvis den finder det hensigtsmæssigt, tillade, at den tiltalte ikke er til stede i retten under hele eller en del af sagen på de betingelser, som den finder hensigtsmæssige.

Det fremgår af retspraksis, at retssagen kan finde sted i tiltaltes fravær, hvis det er i retfærdighedens interesse.

ii. Har jeg ret til tolkebistand og oversættelse?

Retten til tolkning er sikret både ved forfatningen og ved lov af 2014 om retten til tolke- og oversætterbistand i straffesager (18(I)/2014). Desuden er retten til tolkning sikret ved artikel 65 i strafferetsplejelovens kapitel 155.

Forfatningens artikel 12, stk. 5, litra a) og e), bestemmer følgende:

Enhver, der anklages for en strafbar handling, skal som minimum:

a) straks på et sprog, som han forstår, underrettes udførligt om arten af og grundlaget for de handlinger, der lægges ham til last

e) tildeles gratis juridisk bistand fra en tolk, hvis vedkommende ikke forstår eller taler det sprog, der anvendes under retssagen.

I henhold til forfatningens artikel 30, stk. 3, kan enhver person få gratis juridisk bistand fra en tolk, hvis vedkommende ikke forstår eller taler det sprog, der anvendes under retssagen.

Lov af 2014 om retten til tolkning og oversættelse i straffesager (18(I)/2014) bestemmer følgende:

Ret til tolkning

4.-(1) Den kompetente myndighed sikrer, at en mistænkt eller tiltalt, som ikke taler og/eller ikke forstår det sprog, der anvendes i den pågældende straffesag, straks tilbydes tolkebistand under straffesagen ved efterforskningsmyndighederne og/eller de retslige myndigheder, herunder under politiets afhøring, alle retsmøder under retssagen og eventuelle nødvendige mellemliggende retsmøder.

(2) Den retslige myndighed, der har kompetence til at fuldbyrde den europæiske arrestordre i henhold til artikel 11 i lov om den europæiske arrestordre og procedurerne for overgivelse mellem Den Europæiske Unions medlemsstater, skal straks stille tolkning til rådighed for den eftersøgte person, som ikke taler og/eller forstår det sprog, som den pågældende retssag foregår på.

(3) Hvis det er nødvendigt for at sikre en retfærdig rettergang, sørger den kompetente myndighed for tolkning i forbindelse med kommunikation mellem den mistænkte, tiltalte og/eller eftersøgte person på den ene side og dennes advokat på den anden side, når dette er direkte forbundet med politiets afhøring og/eller afhøring under straffesagen og/eller fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre og/eller indgivelse af en klage og/eller andre formelle anmodninger, herunder anmodningen om kaution.

(4) Den tolkning, der er omhandlet i denne artikel —

a) stilles til rådighed på den mistænkte, tiltalte eller eftersøgte persons modersmål eller på et hvilket som helst andet sprog, som vedkommende taler og/eller forstår, og

b) omfatter passende bistand, f.eks. brug af tegnsprog, hvis der er tale om en mistænkt, tiltalt eller eftersøgt person med høre- og/eller taleforstyrrelser.

(5) Den kompetente myndighed kontrollerer på enhver måde, som den finder passende, om den mistænkte, tiltalte eller eftersøgte taler og forstår sproget i straffesagen eller retssagen vedrørende fuldbyrdelsen af en europæisk arrestordre, og om den pågældende har behov for tolkebistand.

(6) Den tolkning, der er omhandlet i denne artikel, skal være af tilstrækkelig kvalitet til at sikre en retfærdig rettergang, navnlig ved at sikre, at den mistænkte, tiltalte eller eftersøgte forstår den sag, han er genstand for, således at han kan udøve sin ret til et forsvar. Med henblik herpå skal den kompetente myndighed navnlig være opmærksom på de særlige forhold, der gør sig gældende for kommunikationen med bistand fra en tolk.

(7) Den kompetente myndighed kan om nødvendigt tilbyde tolkning ved hjælp af kommunikationsteknologier såsom videokonferencer, telefon og/eller internettet, medmindre tolkens personlige tilstedeværelse er nødvendig for at sikre en retfærdig rettergang.

(8) Med henblik på en bedre anvendelse af stk. 5 kan proceduren eller mekanismen til kontrol af, om den mistænkte, tiltalte eller eftersøgte person taler og forstår sproget i straffesagen eller i retssagen med henblik på fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre, fastsættes ved forordning.

Ret til oversættelse

5.-(1) For at sikre, at den mistænkte eller tiltalte er i stand til at udøve sin ret til et forsvar, og for at sikre en retfærdig rettergang giver den kompetente myndighed inden for en rimelig frist den mistænkte eller tiltalte, der ikke forstår sproget i den pågældende straffesag, en skriftlig oversættelse af alle væsentlige dokumenter.

(2) I denne lov forstås ved "væsentlige dokumenter":

a) i alle tilfælde arrestordren og/eller tilbageholdelsesordren, anklagepunkterne og eventuelle retsafgørelser og kendelser under retssagen og

b) ethvert andet dokument, som den kompetente myndighed anser for væsentligt, og som skal udleveres af retten af egen drift eller efter begrundet anmodning fra den mistænkte eller tiltalte eller fra den mistænktes eller tiltaltes advokat.

(3) De kompetente myndigheder er ikke forpligtet til at fremlægge en oversættelse af passager i væsentlige dokumenter, som ikke bidrager til den mistænkte eller tiltalte persons korrekte forståelse af den retssag, den pågældende er genstand for.

(4) For at sikre en retfærdig rettergang i forbindelse med sager om fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre giver den kompetente myndighed inden for en rimelig frist den eftersøgte person, der ikke forstår det sprog, som den europæiske arrestordre er affattet på, eller det sprog, den er oversat til af den udstedende medlemsstat, en skriftlig oversættelse af det pågældende dokument.

(5) Uanset stk. 1, 2 og 4 kan den kompetente myndighed i stedet for en skriftlig oversættelse tilvejebringe en mundtlig oversættelse og/eller et mundtligt sammendrag af de væsentlige dokumenter, forudsat at en sådan mundtlig oversættelse og/eller et sådant mundtligt sammendrag ikke går ud over retten til en retfærdig rettergang.

(6) Den mistænkte, tiltalte eller eftersøgte person har ret til at give afkald på den skriftlige og/eller mundtlige oversættelse og/eller det mundtlige sammendrag, der er omhandlet i denne artikel, hvis den kompetente myndighed sikrer, at:

a) den pågældende person på forhånd har rådført sig med en advokat og/eller er fuldt underrettet om konsekvenserne af et sådant afkald og

b) afkaldet er ubestrideligt og frivilligt.

(7) Den skriftlige og/eller mundtlige oversættelse og/eller det mundtlige sammendrag, der er omhandlet i denne artikel, stilles til rådighed på den mistænkte, tiltalte eller eftersøgte persons modersmål eller på et hvilket som helst andet sprog, som vedkommende taler og/eller forstår.

(8) Den skriftlige og/eller mundtlige oversættelse og/eller det mundtlige sammendrag, der er omhandlet i denne artikel, skal være af tilstrækkelig kvalitet til at sikre en retfærdig rettergang, navnlig ved at sikre, at den mistænkte, tiltalte eller eftersøgte er bekendt med de forhold, der lægges ham til last, og er i stand til at udøve sin ret til et forsvar.

Strafferetsplejelovens kapitel 155, artikel 65, stk. 1, bestemmer følgende:

Hvis en vidneforklaring afgives på et sprog, som den tiltalte ikke forstår, og den tiltalte er til stede, tolkes det offentlige retsmøde til et sprog, som vedkommende forstår:

Det præciseres, at hvis tiltalte forsvares af en advokat, kan tolkning udelades med advokatens og rettens samtykke.

(2) Når dokumenter fremlægges med henblik på formel bevisførelse, står det retten frit for at tilbyde tolkning i det omfang, det er nødvendigt.

iii. Har jeg ret til advokatbistand?

I henhold til forfatningens artikel 12 gælder følgende:

Enhver, der anklages for en strafbar handling, skal som minimum:

c) varetage sit forsvar personligt eller gennem en advokat efter eget valg. Hvis den tiltalte ikke har tilstrækkelige midler til at betale advokatens salær, kan der ydes gratis retshjælp, hvis det er nødvendigt for en retfærdig rettergang.

I henhold til forfatningens artikel 30, stk. 3, gælder det endvidere, at:

Enhver har ret til:

d) gratis retshjælp, når det er nødvendigt for en retfærdig rettergang og i overensstemmelse med loven.

Desuden har tiltalte i henhold til lov nr. 165(I)/2002 om retshjælp, hvis de deri fastsatte betingelser er opfyldt, ret til under retsmødet at lade sig bistå af en advokat efter eget valg og modtage gratis retshjælp.

iv. Hvilke andre formelle rettigheder skal jeg have kendskab til (f.eks. mistænktes fremmøde i retten)?

Tiltaltes fremmøde i retten

Hvis en tiltalt i en forenklet procedure ikke giver møde på det i stævningen angivne tidspunkt, kan retten efter bevis for forkyndelsen af en stævning indlede retsmødet og træffe afgørelse i den tiltaltes fravær eller, hvis den finder det hensigtsmæssigt, udsætte sagen og udstede en arrestordre.

Det præciseres, at en dommer eller, for så vidt angår disse kategorier af strafbare handlinger, en justitssekretær, som er udpeget af præsidenten for distriktsdomstolen ved en almindelig kendelse, ved en særlig kendelse i stævningen kan fritage den tiltalte for forpligtelsen til personligt fremmøde og

a) give ham eller hende mulighed for at give møde og forholde sig til tiltalen under tilstedeværelse af en advokat, i hvilket tilfælde den tiltalte kan give møde og forholde sig som følger:

b) give den tiltalte mulighed for, hvis han eller hun ønsker at erklære sig skyldig, at tilstille domstolen et sådant behørigt bekræftet svar med stemplet fra en justitssekretær, en polititjenestemand, en politibetjent eller højtstående politimedarbejder i henhold til politiloven, en notar i henhold til loven om notarer, en advokat i henhold til loven om advokater, der anvender sit personlige stempel, hvorpå hans/hendes navn, fornavn og adresse er klart angivet, eller en samfundsleder, sammen med den appel, der svares på, i hvilket tilfælde svarskriftet betragtes som en tilståelse med henblik på retssagen.

Det præciseres, at hvis den tiltalte alene er tiltalt i sin egenskab af leder eller sekretær for virksomheden og ikke personligt anklages for en overtrædelse, er han eller hun ikke forpligtet til at give personligt møde for retten for at forholde sig til tiltalen eller på noget andet tidspunkt i sagen, bortset fra forhandlingsfasen, men har ret til at lade sig repræsentere af en advokat.

Svar på anklagepunkterne

Når tiltalte anmodes om at forholde sig til tiltalen, kan tiltalte erklære sig skyldig eller ikke skyldig eller fremlægge et specifikt forsvar, og det registreres af retten, hvordan den pågældende forholder sig.

Den tiltalte kan i sit specifikke forsvar anføre følgende:

a) at den ret, som personen skal indgive sit svarskrift til, ikke har kompetence, og at en anden ret har kompetence i forhold til tiltalte eller den strafbare handling, han er tiltalt for, og at retten, hvis påstanden accepteres, skal henvise sagen til den domstol, der har kompetence med hensyn til tiltalte eller den strafbare handling

b) at den pågældende tidligere er blevet dømt eller frikendt, alt efter hvad der er relevant, for samme lovovertrædelse på grundlag af de samme forhold

c) at den pågældende er blevet benådet for sin strafbare handling.

Hvis retten fastslår, at de forhold, som tiltalte har påberåbt sig, ikke beviser påstanden, eller at påstanden faktisk er urigtig, er den tiltalte forpligtet til at forholde sig til anklagepunkterne.

Hvis den tiltalte gør gældende, at han er skyldig, og retten finder det godtgjort, at den pågældende har forstået, at han erklærer sig skyldig, skal retten forholde sig på samme måde, som hvis den tiltalte var blevet dømt ved en afgørelse truffet af retten.

Hvis tiltalte erklærer sig ikke skyldig, afholder retten retsmødet. Hvis tiltalte afslår eller ikke reagerer øjeblikkeligt eller på grund af et fysisk handicap ikke er i stand til at svare, viderefører retten sagen, som om personen ikke havde erklæret sig skyldig.

D. Sanktionstyper

Distriktsdomstolen behandler sager om summariske lovovertrædelser, der efter loven kan straffes med fængsel under fem år eller med bøde på højst 85 000 EUR eller begge dele.

Retten i første instans i straffesager behandler strafbare handlinger, der straffes med fængsel i over fem år.

Sidste opdatering: 16/11/2020

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Mine rettigheder efter retssagen

A. Har jeg ret til at appellere rettens afgørelse?

En person, der er dømt skyldig af retten i første instans i straffesager eller af distriktsdomstolen og idømt en hvilken som helst fængselsstraf eller bøde, kan appellere sin dom eller straf til den øverste domstol.

B. Hvilke andre retsmidler findes der?

Det er ikke muligt at anlægge sag til prøvelse af domstolens dom.

C. Hvad er konsekvenserne af en domfældelse?

i. Straffeattest

Den straf, som domstolen har idømt, registreres af politiet i et register over tidligere domme. Sletning af straffe fra straffeattesten sker i overensstemmelse med bestemmelserne i lov nr. 70/1981 om domfældtes resocialisering efter afsoning af straf. Fængsel på livstid eller fængselsdomme på over to år slettes ikke.

ii. Afsoning af straf, overførsel af tilbageholdte, udsættelse af afsoning af straf og alternative sanktioner

Afsoningen af en fængselsstraf begynder på den dag, hvor dommen afsiges, men perioden afkortes, medmindre retten træffer anden afgørelse, med den periode, hvor den domfældte var varetægtsfængslet i henhold til denne lovs bestemmelser.

Retten anordner udsættelse af afsoningen af fængselsstraffen, som ikke må overstige tre år, hvis alle sagens omstændigheder og tiltaltes personlige forhold taler herfor.

Den domstol, der træffer afgørelse om udsættelse af afsoningen af fængselsstraffen, kan pålægge den domfældte at blive sat under tilsyn af en tilsynsførende (værge) i en periode på højst tre år.

Sidste opdatering: 16/11/2020

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.