1 - Mine rettigheder som offer for en forbrydelse

Hvilke oplysninger får jeg af myndighederne (f.eks. politiet eller anklagemyndigheden), efter at forbrydelsen er begået, men inden jeg anmelder den?

Hvis ikke du anmelder forbrydelsen, og de retslige myndigheder eller efterforskningstjenesterne (politi eller gendarmeri) ikke bliver underrettet herom, får du ingen oplysninger, da forbrydelsen ikke er kendt.

Hvis de retslige myndigheder eller politiet eller gendarmeriet bliver underrettet om forbrydelsen ad anden vej (ud over ofrets anmeldelse), bliver du indkaldt til afhøring om den lidte skade og omstændighederne omkring den strafbare handling. Du vil da blive informeret om dine rettigheder.

Hvis du selv underretter politiet eller gendarmeriet eller de retslige myndigheder, vil du ligeledes blive afhørt, så snart du har anmeldt den strafbare handling, og du bliver informeret om dine rettigheder.

Jeg bor ikke i den EU-medlemsstat, hvor forbrydelsen blev begået (europæiske statsborgere og statsborgere i tredjelande). Hvordan er mine rettigheder beskyttet?

Franske statsborgere kan indgive en anmeldelse på enhver politistation eller ethvert gendarmeri på det nationale territorium. Deres anmeldelse vil blive behandlet i Frankrig, hvis de franske myndigheder er kompetente, og overdrages ellers til de kompetente myndigheder i den stat, hvor den strafbare handling blev begået.

Udenlandske statsborgere, som udsættes for en forbrydelse på fransk territorium, kan indgive en anmeldelse på enhver politistation eller ethvert gendarmeri i Frankrig. Det udenlandske offer kan bistås af en tolk under afhøringen eller ved anmeldelsens indgivelse. Ofret oplyses på en hvilken som helst måde om sagens videre forløb, og dets rettigheder beskyttes på lige fod med en fransk statsborgers, idet oplysningerne og ofrets rettigheder er de samme uanset statsborgerskab.

Ofret kan modtage retshjælp, hvis det er statsborger i en EU-medlemsstat eller i en stat, der har indgået en international konvention med Frankrig.

Endelig har ofret, såfremt det anmelder eller vidner mod en person for rufferi eller menneskehandel, ret til midlertidig opholdstilladelse på fransk territorium, hvilket giver ret til at udøve erhvervsvirksomhed, medmindre ofrets tilstedeværelse udgør en trussel mod den offentlige orden.

Hvilke oplysninger får jeg, hvis jeg anmelder en forbrydelse?

Når du anmelder en forbrydelse, skal du afgive dine kontaktoplysninger, så det er muligt at kontakte dig under efterforskningen. Du bliver endvidere oplyst om dine rettigheder og om, hvordan du kan udøve dem.

Underretning af ofret om efterforskningens forløb

Du kan henvende dig til politiet eller gendarmeriet, anklageren eller undersøgelsesdommeren (hvis sagen behandles af en sådan) for at få oplyst, hvordan efterforskningen skrider frem.

I forbindelse med forbrydelser af sværeste grad og visse forbrydelser af mellemsvær grad underretter undersøgelsesdommeren dig hver sjette måned om status i sagen, hvis du er indtrådt i sagen som civil part.

Underretning af ofret om resultatet af efterforskningen

Når efterforskningen er afsluttet, bliver du underrettet om den trufne beslutning. Der kan være tale om henlæggelse, et alternativ til retsforfølgning eller indkaldelse af den tiltalte for en ret. Hvis der skal indledes en retssag, oplyses du om de forbrydelser, mistænkte sagsøges for, samt om tid og sted for retsmødet.

Underretning af ofret, når sagen behandles af en undersøgelsesdommer

Når der indledes en forundersøgelse, overdrager den offentlige anklager efterforskningen til en undersøgelsesdommer. Denne skal underrette dig om undersøgelsens indledning, om din ret til at træde ind i sagen som civil part og om, hvordan du kan udøve denne ret. Hvis du er mindreårig, gives oplysningerne til dine værger.

I sin meddelelse til ofret oplyser undersøgelsesdommeren ligeledes, at du, hvis du træder ind i sagen som civil part, har ret til at lade dig bistå af en advokat, som du selv kan vælge, eller som kan udpeges af advokatsamfundets formand, hvis du beder om det, idet dommeren understreger, at du selv skal betale udgifterne hertil, medmindre du er berettiget til retshjælp (se betingelserne herfor) eller har en retshjælpsforsikring.

Underretning af ofret om mistænktes situation

Du bliver ikke nødvendigvis underrettet, hvis den formodede gerningsmand varetægtsfængsles eller løslades.

Du bliver derimod altid underrettet, hvis den formodede gerningsmand sættes under et af retten fastsat tilsyn, hvis han af hensyn til din sikkerhed har fået forbud mod at kontakte dig.

Har jeg ret til gratis tolke- eller oversætterbistand (i min kontakt med politiet eller andre myndigheder eller under efterforskningen og retssagen)?

Hvis ikke du taler eller forstår nok fransk, indkalder politiet eller gendarmeriet på det sted, hvor du henvender dig, en tolk. Tolken vil være til stede under afhøringerne, men også under de samtaler, du måtte have med en advokat, samt under selve retssagen.

I forbindelse med efterforskningen kan du anmode den dommer, der behandler sagen, om at få oversat de væsentligste dokumenter i sagen. Denne oversættelse er gratis, hvis den vedrører vigtige dokumenter, men ikke, hvis den vedrører andre, mindre væsentlige dokumenter.

Visse dokumenter vedrørende ofrets rettigheder er allerede oversat til de mest gængse sprog og vil blive udleveret af politiet eller gendarmeriet.

Hvad gør myndighederne for at sikre, at jeg forstår dem og kan gøre mig forståelig (hvis jeg er barn, hvis jeg er handicappet)?

Hvis du har et handicap, der begrænser din kommunikationsevne, vil du blive bistået af en tolk, som efterforskerne eller dommerne indkalder. Tolken bistår dig under afhøringerne samt under dine samtaler med advokaten og under selve retssagen.

Hvis du ikke har lært at læse eller af andre årsager ikke kan læse, bliver dokumenterne læst op for dig.

Hvis du er mindreårig, vil din afhøring blive tilpasset din alder og modenhed og foretaget af specialuddannede efterforskere, nogle gange ledsaget af en psykolog. Når det er nødvendigt med flere afhøringer, er det så vidt muligt den samme efterforsker, der afhører dig.

På nogle politistationer og gendarmerier findes der særlige lokaler, der er indrettet til børn og for at gøre afhøringen mindre formel.

Du kan altid anmode om at blive ledsaget af en voksen efter eget valg under afhøringerne.

Når efterforskningen vedrører alvorlige strafbare handlinger og især alle former for seksuelle forbrydelser, bliver dine afhøringer filmet eller i det mindste optaget.

Hjælpetjenester for ofre

Hvem tilbyder ofrene hjælp?

Hjælp til ofre ydes af støtteorganisationer for ofre. Disse organisationer har til opgave at yde vejledning, social og juridisk rådgivning og psykologbistand til alle ofre for forbrydelser, uanset om de er involveret i en straffesag eller ej.

Derudover driver organisationerne de hjælpecentre for ofre, der findes ved alle distriktsdomstole (tribunaux de grande instance), som hjælper og støtter de ofre, der er berørt af en verserende retssag.

Desuden kan specialiserede organisationer yde relevant støtte til ofre for særlige forbrydelser (f.eks. vold i hjemmet).

Underretter politiet mig spontant om hjælpetjenesterne for ofre?

Du bliver altid underrettet om din ret til at modtage hjælp fra en tjeneste under en offentlig myndighed eller fra en støtteorganisation for ofre, og du får udleveret deres kontaktoplysninger. Det fastsættes ikke i lovteksten, at politiet eller gendarmeriet skal tage direkte kontakt til støtteorganisationerne for ofre, men når der er socialarbejdere (socialmedhjælpere eller psykologer) til stede, hvad enten de er blevet indkaldt eller er på vagt, kan de bistå dig i denne henseende.

I hver departementsstyrelse for den offentlige sikkerhed er der udpeget en departementsansvarlig for hjælp til ofre. Denne har til opgave at opretholde kontakten til organisationerne, at tilrettelægge forbedringer af modtagelsen, at centralisere de oplysninger, som ofrene kan have brug for, og følge med i straffesager for at kunne oplyse ofrene om forløbet af efterforskningen.

Alle departementers gendarmerisammenslutninger har en tjenestemand med ansvar for forebyggelse, partnerskab og hjælp til ofre (prévention-partenariat-correspondant aide aux victimes).

I forbindelse med en anmeldelse mod X for en alvorlig strafbar handling udleverer politiet systematisk en blanket om hjælp til ofre til den anmeldende part for at oplyse denne om de tjenester, som det nationale institut for støtte til ofre og mægling (Institut National d'Aide aux Victimes Et de Médiation (INAVEM)) tilbyder, og give den pågældende kontaktoplysningerne på støtteorganisationerne for ofre eller socialforsorgen.

Den offentlige anklager kan efterfølgende henvende sig direkte til en støtteorganisation for ofre for at få denne til at hjælpe ofret for forbrydelsen.

I forbindelse med en ulykke, som har ramt et stort antal mennesker (kollektiv ulykke eller terrorhandling), kan støtteorganisationerne for ofre få adgang til listen over ofre og kontakte dem direkte.

Hvordan er mit privatliv beskyttet?

Hvis den offentlige anklager giver tilladelse hertil, har du under efterforskningen ret til ikke at opgive din personlige adresse og i stedet angive adressen på gendarmeriet, politistationen eller en tredjemand, hvis sidstnævnte giver sit udtrykkelige samtykke hertil.

Endelig har du mulighed for at anmode om, at sagen behandles for lukkede døre, dvs. at den ikke er offentlig, hvilket dommerne ikke kan afvise, hvis du har været udsat for voldtægt, tortur eller barbariske handlinger ledsaget af seksuelle overgreb. I øvrige tilfælde køres sagen kun for lukkede døre, hvis du eller en anden civil part ikke modsætter jer det.

Under alle omstændigheder må din identitet ikke afsløres i medierne, medmindre du giver tilladelse dertil.

Derudover er de tjenester, som støtteorganisationerne for ofre yder, og de oplysninger, de indsamler, strengt fortrolige.

Skal jeg anmelde forbrydelsen, før jeg kan nyde godt af hjælpen til ofre?

Det er ikke nødvendigt at anmelde en forbrydelse for at kunne få bistand fra en støtteorganisation for ofre.

Beskyttelse af min person, hvis jeg er i fare

Hvilke former for beskyttelse findes der?

Hvis du har været udsat for vold i hjemmet, kan gerningsmanden blive tvunget til at forlade hjemmet, forhindres i at opholde sig på bestemte steder og blive tvunget til at gå i medicinsk eller psykologisk behandling.

Hvis du har været udsat for vold fra din (tidligere) ægtefælle eller samlever og er i alvorlig fare, kan den offentlige anklager udstyre dig med en fjernbeskyttelsesanordning ("téléphone grave danger"). Et offer for vold i hjemmet kan ligeledes anmode dommeren i familiesager om at udstede en beskyttelseskendelse, hvorved gerningsmanden pålægges visse forbud, når der er alvorlig grund til at tro, at ofret sandsynligvis har været udsat for den påståede vold og er i fare.

Retten kan også beskytte dig og din familie mod eventuelle trusler eller et eventuelt pres fra den formodede gerningsmand ved at træffe forholdsregler, som forbyder enhver kontakt, herunder varetægtsfængsling, et af retten fastsat tilsyn eller andre juridiske restriktioner.

Hvem skal beskytte mig?

Ofre beskyttes af de retslige myndigheder, som tager hensyn til risiciene og ofrets behov for, at der afsiges visse afgørelser, herunder forbud mod at opsøge ofret eller mod at opholde sig på bestemte steder, f.eks. ofrets bopæl. Afgørelser om sådanne forbud overdrages til politiet og gendarmeriet, som så sørger for, at de bliver overholdt. Såfremt den tiltalte eller dømte overtræder en sådan afgørelse, kan afgørelsen ophæves, idet en sådan adfærd kan retfærdiggøre fængsling eller udgøre en ny forbrydelse.

Når ofret er blevet udstyret med en særlig beskyttelsesanordning ("téléphone grave danger"), beskytter denne anordning ofret, idet den gør det muligt hurtigt at kontakte en opkaldsplatform, som omgående kontakter det nærmeste politi eller gendarmeri, der straks tager ud til ofret.

Evaluerer man min situation for at fastslå, om der er risiko for, at gerningsmanden påfører mig fornyet skade?

Den person ved kriminalpolitiet, der afhører dig, skal indsamle de første oplysninger, som gør det muligt at foretage en individuel evaluering af din situation og dit behov for beskyttelse. Han fremsender disse oplysninger til de retslige myndigheder, der behandler sagen, som, hvis de finder det hensigtsmæssigt, anmoder en støtteorganisation for ofre om at foretage en tilbundsgående evaluering. Denne individuelle evaluering har bl.a. til formål at fastlægge risikoen for intimidering eller repressalier fra gerningsmandens side.

Evaluerer man min situation for at fastslå, om der er risiko for, at jeg bliver påført fornyet skade via det strafferetlige system (under efterforskningen og retssagen)?

Den ovenfor beskrevne evaluering har ligeledes til formål at fastslå, om der er risiko for sekundær viktimisering som følge af din deltagelse i straffesagen.

Hvilken beskyttelse tilbydes særligt sårbare ofre?

Særligt sårbare ofre får foretaget en evaluering og ledsages af en støtteorganisation for ofre.

Derudover er der forskellige beskyttelsesforanstaltninger til rådighed alt efter ofrets behov, herunder:

  • begrænsning af antallet af afhøringer og lægeundersøgelser til det, der er strengt nødvendigt for efterforskningen
  • mulighed for at anmode om at blive afhørt af en efterforsker af samme køn i forbindelse med seksuel eller kønsbestemt vold
  • mulighed for at blive afhørt i specielt indrettede lokaler af uddannede efterforskere og så vidt muligt af de samme efterforskere under hver afhøring.

Jeg er mindreårig – har jeg særlige rettigheder?

Mindreårige ofre har ikke blot de samme rettigheder som voksne, men har også særlige rettigheder, netop fordi de er mindreårige. Når forældre (eller værger) ikke synes at være i stand til at varetage den mindreåriges interesser, udpeger de retslige myndigheder en ad hoc-værge (en af barnets pårørende eller en bemyndiget person), som påtager sig at repræsentere den mindreårige og udøve dennes rettigheder.

Derudover udpeges der systematisk en advokat, som skal forsvare den mindreåriges interesser og være til stede ved hver afhøring af det mindreårige offer.

I forbindelse med visse forbrydelser, navnlig af seksuel karakter, kan det mindreårige offer undergå en medicinsk-psykologisk undersøgelse med det formål at vurdere arten og omfanget af den lidte skade og fastslå, om denne kræver særlig behandling eller pleje. Afhøringer af mindreårige, som har været udsat for bestemte forbrydelser, navnlig af seksuel karakter, skal filmes, så det undgås at afhøre de mindreårige flere gange.

Endelig kan det mindreårige offer ved hver afhøring lade sig ledsage af en person efter eget valg (pårørende, familiemedlem, værge, læge, psykolog), uanset hvilken strafbar handling den pågældende har været udsat for.

En af mine nærmeste er død som følge af forbrydelsen – hvilke rettigheder har jeg?

En person, som ikke er direkte offer for en forbrydelse, kan ikke desto mindre opfattes som et indirekte offer og have visse rettigheder.

Et indirekte offer, der mener at have lidt skade, om end denne blot er psykisk, kan indtræde i sagen som civil part under efterforskningen, ved henvendelse til undersøgelsesdommeren eller på retsmødet, hvis gerningsmanden er blevet stillet for en dommer.

Til forskel fra et direkte offer for en forbrydelse bliver et indirekte offer til gengæld ikke nødvendigvis indkaldt til eller underrettet om retsmøderne, hvis ikke den pågældende har ytret ønske herom på forhånd.

Endelig skal ofret angive arten af den lidte skade, så dommeren kan fastslå, om ofrets indtræden som civil part kan antages, dvs. opfattes som legitim.

En af mine nærmeste har været udsat for en forbrydelse – hvilke rettigheder har jeg?

En person, som ikke er direkte offer for en forbrydelse, kan ikke desto mindre opfattes som et indirekte offer og have visse rettigheder.

Et indirekte offer, der mener at have lidt skade, om end denne blot er psykisk, kan indtræde i sagen som civil part under efterforskningen, ved henvendelse til undersøgelsesdommeren eller på retsmødet, hvis gerningsmanden er blevet stillet for en dommer.

Til forskel fra et direkte offer for en forbrydelse bliver et indirekte offer til gengæld ikke nødvendigvis indkaldt til eller underrettet om retsmøderne, hvis ikke den pågældende har ytret ønske herom på forhånd.

Endelig skal ofret angive arten af den lidte skade, så dommeren kan fastslå, om ofrets indtræden som civil part kan antages, dvs. opfattes som legitim.

Er der mulighed for mægling? På hvilke betingelser? Er jeg i sikkerhed under mæglingsproceduren?

Mægling er et retsligt skridt, der kan iværksættes, hvis det kan være med til at genoprette den skade, som ofret har lidt, hvis det kan gøre en ende på de problemer, som forbrydelsen har forårsaget, eller hvis det kan føre til rehabilitering af gerningsmanden.

Denne foranstaltning kan indledes af den offentlige anklager med ofrets samtykke eller på ofrets foranledning.

Når det er ofrets ægtefælle eller tidligere ægtefælle, registrerede partner eller tidligere registrerede partner, samlever eller tidligere samlever, der har udøvet volden, er der kun mulighed for mægling, hvis ofret udtrykkeligt anmoder herom. I dette tilfælde modtager voldsmanden ligeledes en påmindelse om lovgivningen.

Hvis ofret efter endt mægling med gerningsmanden udsættes for nye voldshandlinger fra ægtefællen eller den tidligere ægtefælle, den registrerede partner eller den tidligere registrerede partner eller samleveren eller den tidligere samlever, kan der ikke indledes en ny mæglingsprocedure.

Mæglingsproceduren, som kan overdrages til en tjenestemand fra kriminalpolitiet, en repræsentant for anklagemyndigheden eller en mægler, består i at skabe kontakt mellem ofret og gerningsmanden og samtidig garantere ofrets sikkerhed. Ofret giver sit samtykke til princippet om mægling og til den måde, mæglingen gennemføres på. Ofret må ikke konfronteres med gerningsmanden mod sin vilje og må under ingen omstændigheder lades alene med gerningsmanden.

Desuden iværksættes denne foranstaltning ikke, hvis det viser sig, at etableringen af kontakt mellem gerningsmanden og ofret udgør en fare for ofret.

Hvor kan jeg finde oplysninger om mine rettigheder?

Hele den franske lovgivning kan findes på Link åbner i nyt vinduewebstedet. Ofres rettigheder fremgår af strafferetsplejeloven, navnlig artikel 10-2 til 10-5 og D1-2 til D1-12.

Sidste opdatering: 21/01/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

2 - Anmeldelse af et strafbart forhold og mine rettigheder under efterforskningen og retssagen

Hvordan kan jeg anmelde en forbrydelse?

Du kan anmelde en forbrydelse til politiet eller gendarmeriet, som overgiver anmeldelsen til den offentlige anklager (procureur de la République) på det sted, hvor forbrydelsen blev begået, eller hvor gerningsmanden bor eller blev pågrebet.

Du kan også henvende dig direkte til den offentlige anklager ved simpelt brev med angivelse af, hvilken strafbar handling du har været udsat for, hvor og hvornår den strafbare handling fandt sted, samt dit navn og din adresse.

Også personer, som ikke er ofre, kan anmelde forbrydelser på samme betingelser.

Hvordan kan jeg følge med i, hvad der sker i sagen?

Underretning af ofret om efterforskningens forløb

Ofret kan henvende sig til politiet eller gendarmeriet, anklageren eller undersøgelsesdommeren (juge d’instruction) (hvis sagen behandles af en sådan) for at få oplysninger om, hvordan efterforskningen skrider frem.

I forbindelse med forbrydelser af sværeste grad og visse forbrydelser af mellemsvær grad underretter undersøgelsesdommeren hver sjette måned ofret om status i sagen, hvis ofret er indtrådt i sagen som civil part.

Underretning af ofret om resultatet af efterforskningen

Når efterforskningen er afsluttet, bliver ofret underrettet om den trufne beslutning. Der kan være tale om henlæggelse, et alternativ til retsforfølgning, indledning af en forundersøgelse eller indkaldelse af den tiltalte for en ret. Hvis der skal indledes en retssag, oplyses ofret om de forbrydelser, mistænkte sagsøges for, samt om tid og sted for retsmødet.

Underretning af den anmeldende part

Enhver, der anmelder en strafbar handling, vil blive underrettet om, hvad der sker i sagen, af den offentlige anklager.

Kan jeg få retshjælp (under efterforskningen eller retssagen)? På hvilke betingelser?

Hvis ikke du har en advokat, kan du få oplyst dine rettigheder og forpligtelser ved domstolene, ved et juridisk rådgivningskontor (maison de la justice et du droit), ved et juridisk oplysningskontor for mindreårige og deres familier (points d'accès au droit) samt på kommunekontorer og socialcentre, hvor støtteorganisationerne for ofre har vagtordninger. Du kan også få gratis juridisk rådgivning uanset alder, nationalitet og ressourcer, som ydes af juridiske fagfolk, navnlig advokater, på disse steder.

Du kan modtage retshjælp, hvis du opfylder følgende betingelser:

  • Du er fransk statsborger eller statsborger i en EU-medlemsstat eller i en stat, der har indgået en international konvention med Frankrig, eller hvis du har sædvanlig og lovlig bopæl i Frankrig (denne betingelse gælder ikke, hvis du er mindreårig, eller hvis du er indtrådt som civil part).
  • Dine økonomiske ressourcer [1] overstiger ikke den grænse, der er fastsat i finansloven. Denne ressourcerelaterede betingelse gælder ikke, hvis du har været udsat for en særlig alvorlig forbrydelse (forsætlig svækkelse af din helbredstilstand, tortur eller barbariske handlinger, terrorhandlinger, voldtægt osv.), hvis du modtager RSA (revenu de solidarité active) eller ASPA (allocation de solidarité aux personnes âgées) og ikke har anden indkomst, eller hvis der som følge af tvistens genstand eller de udgifter, der forventes at være forbundet med retssagen, ses velvilligt på din situation.

Retshjælpen dækker:

  • advokatsalær
  • eventuelle fogedgebyrer
  • udgifter til sagkyndige osv.
  • den sikkerhed, som du eventuelt skal stille.

Der kan bevilges fuld eller delvis retshjælp. Det er vigtigt at indgive en ansøgning om retshjælp, så snart sagen indledes, da du ikke får refunderet de udgifter, du afholder inden ansøgningens indgivelse.

Du kan få oplysninger om retshjælp samt et ansøgningsskema hos din advokat, på et juridisk rådgivningskontor (maison de la justice et du droit), på kommunekontoret, ved retten på det sted, hvor du bor, eller ved den ret, der behandler sagen. Du kan også downloade ansøgningsskemaet her: Link åbner i nyt vinduehttps://www.service-public.fr/particuliers/vosdroits/R1444.



[1] Ressourcerelaterede betingelser for modtagelse af retshjælp:
Ved evalueringen af dit behov for retshjælp tager myndighederne hensyn til de indtægter, du havde i perioden 1. januar til 31. december i det år, der gik forud for ansøgningens indgivelse. Disse indtægter omfatter indkomst af enhver art, med undtagelse af familieydelser (prestations familiales) og visse sociale ydelser. Derudover tages der hensyn til de indtægter, som din ægtefælle, partner, de børn, over for hvilke der består forsørgerpligt, og alle andre, der sædvanligvis opholder sig i husstanden, måtte have.

Kan jeg få refunderet mine udgifter (til deltagelse i efterforskningen/retssagen)? På hvilke betingelser?

De udgifter, der er forbundet med en retssag, kan med visse forbehold være omfattet af din retshjælpsforsikring, når denne helt eller delvis dækker advokatgebyrer, fogedgebyrer, sags- eller forligsomkostninger og udgifter til sagkyndige.

Ellers kan du, når dommen afsiges, og retten fastslår den skade, du har lidt, foranledige, at disse udgifter bliver afholdt af den dømte.

Har jeg mulighed for at klage, hvis min sag ikke kommer for retten?

Hvis den offentlige anklager beslutter at henlægge sagen efter efterforskningen, kan du klage til statsadvokaten ved appelretten (le procureur général de la cour d’appel) i den retskreds, hvor den ret, der har henlagt sagen, befinder sig.

Hvis statsadvokaten (procureur général) vurderer, at der burde være indledt en retssag, kan han pålægge den offentlige anklager at indlede retsforfølgning. Hvis statsadvokaten finder din klage uberettiget, vil du blive underrettet om, at klagen ikke kan imødekommes.

Hvis den anmeldelse, du indgav til den offentlige anklager, er blevet henlagt, eller hvis der er gået mere end tre måneder, siden anmeldelsen blev indgivet, kan du indtræde som civil part og indgive din anmeldelse direkte til den kompetente undersøgelsesdommer.

Endelig kan du indstævne den formodede gerningsmand direkte for retten og få en foged (huissier) til at forkynde indkaldelsen. I sådanne tilfælde skal du stille sikkerhed, hvis størrelse fastsættes af retten alt efter dine økonomiske ressourcer.

Kan jeg deltage i retssagen?

Du bliver underrettet om datoen for retssagens indledning og kan deltage i retsmødet. I visse tilfælde er retssagen ikke offentlig (behandles for lukkede døre), og du må kun være i retssalen, mens du afgiver vidneforklaring. Du har dog ret til at deltage i hele retssagen, hvis retssagen ikke er offentlig (behandles for lukkede døre), hvis du er indtrådt i sagen som civil part.

Du har ubetinget ret til at lade dig bistå af en støtteorganisation for ofre under hele retssagen. Medlemmerne af disse organisationer kan hjælpe dig med din anmodning om at indtræde i en sag som civil part, de kan deltage i de forskellige retsmøder, og de kan hjælpe dig med at forstå dommernes handlinger og beslutninger.

Hvis du har svært ved at forstå eller udtrykke dig på fransk, bliver der indkaldt en tolk.

På retsmødet har den civile part mulighed for at indkalde vidner og modsætte sig afhøring af visse vidner.

Ofret eller den civile part har mulighed for at stille vidnerne og den tiltalte spørgsmål gennem rettens præsident.

Endelig kan du fremsætte skriftlige indlæg om tekniske aspekter i sagen, loven og/eller sagens omstændigheder, som dommeren skal besvare.

Hvilken officiel rolle har jeg i retssystemet? Er jeg f.eks. offer, vidne, civil part eller privat påtaleberettiget, eller kan jeg indtræde som sådan(t) i sagen?

Så snart retsvæsenet, politiet eller gendarmeriet er blevet gjort bekendt med den strafbare handling, kontaktes ofret med henblik på afhøring.

Det er ikke ofrets opgave at forsøge at finde gerningsmanden eller at påvise dennes skyld. Det er den offentlige anklagers rolle. Ofret kan dog blive anmodet om at forelægge alle oplysninger eller indicier, der kan være med til at få sandheden frem (lægeerklæringer, vidners identitet osv.).

Ofret kan vælge at indtræde i sagen som civil part, hvilket giver det ret til at kræve økonomisk erstatning for den lidte skade og til at blive bistået af en advokat.

Hvilke rettigheder og forpligtelser har jeg?

Så snart politiet eller gendarmeriet har fået forelagt en sag til efterforskning, afhører de ofret. I denne forbindelse oplyser de konsekvent ofret om dets ret til:

  • at få genoprettet den lidte skade ved at modtage erstatning for skaden eller ad en hvilken som helst anden vej, herunder ved genoprettende retfærdighed (mesure de justice restaurative)
  • at indtræde i sagen som civil part, enten i forbindelse med anklagemyndighedens indledning af straffesagen eller ved direkte indstævning af gerningsmanden for den kompetente ret eller indbringelse af sagen for undersøgelsesdommeren
  • hvis ofret ønsker at indtræde i sagen som civil part, at lade sig bistå af en advokat efter eget valg eller en, der på ofrets foranledning udpeges af formanden for advokatsamfundet ved den kompetente ret, idet udgifterne hertil afholdes af ofret selv, medmindre ofret opfylder betingelserne for at modtage retshjælp eller har en retshjælpsforsikring
  • at modtage hjælp fra en tjeneste under en eller flere offentlige myndigheder eller fra en statsgodkendt støtteorganisation for ofre
  • at indbringe sagen for offererstatningsnævnet (Commission d'indemnisation des victimes d'infraction), når der er tale om bestemte forbrydelser
  • at blive underrettet om de beskyttelsesforanstaltninger, der er tilgængelige for ofret, herunder beskyttelseskendelserne. Ofret oplyses ligeledes om den straf, voldsmændene risikerer, og om betingelserne for fuldbyrdelse af den eventuelle dom
  • at blive bistået af en tolk og få oversat de oplysninger, der er vigtige for udøvelsen af ofrets rettigheder, hvis ikke ofret forstår fransk
  • på ofrets foranledning at lade sig ledsage af en værge og af en voksen efter eget valg i alle retssagens faser, medmindre den kompetente retslige myndighed træffer anden begrundet afgørelse
  • at opgive en tredjemands adresse som bopæl med dennes udtrykkelige samtykke.

Ofret skal give møde for retten og afgive forklaring, hvis det bliver indkaldt som vidne.

Den civile part er ikke forpligtet til at være personligt til stede, hvis den pågældende er repræsenteret ved en advokat. Hvis ikke den civile part giver møde og ikke er repræsenteret ved en advokat, formodes den pågældende part at give afkald på sit krav, medmindre den pågældende har afgivet en skriftlig erklæring til retten med angivelse af de stillede krav.

Den civile part og ofret, som er blevet indkaldt for at afgive forklaring for retten, kan anmode om at få refunderet de udgifter, der er forbundet med deres deltagelse i retsmødet. En sådan anmodning skal indgives under retssagen.

Kan jeg fremsætte erklæringer eller bevismateriale under retssagen? På hvilke betingelser?

Du kan fremsætte erklæringer og bevismateriale på retsmødet, men du skal overholde det kontradiktoriske princip og på forhånd sende dem til forsvaret (den formodede gerningsmand og/eller dennes advokat) og den offentlige anklager.

Du kan indtræde i sagen som civil part, enten på egen hånd eller med hjælp fra en advokat.

Du skal angive dit erstatningskrav (det beløb, der skal genoprette tingsskade, smerte og tidstab som følge af den strafbare handling). En støtteorganisation for ofre kan vejlede dig.

Hvilke oplysninger får jeg under retssagen?

Under retssagen oplyses ofret om dets ret til at indtræde i sagen som civil part, til at lade sig bistå af en advokat og til på visse betingelser at modtage retshjælp samt om muligheden for at lade sig ledsage af en støtteorganisation for ofre.

Et offer, der er indtrådt i sagen som civil part, oplyses om, at det i visse tilfælde kan henvende sig til offererstatningsnævnet (Commission d'indemnisation des victimes d'infraction (CIVI)) for at få udbetalt det af retten tilkendte erstatningsbeløb.

Har jeg adgang til de sagens akter?

Ved kriminal- og politiretten (Tribunal Correctionnel et le Tribunal de Police) har du ikke direkte adgang til sagsakterne. Du skal først have anklagerens tilladelse.

Hvis du er indtrådt i sagen som civil part, har du til gengæld adgang til sagsakterne, enten direkte eller via din advokat alt efter forholdene, eller du kan anmode om en kopi.

Ved nævningedomstolen (Cour d'Assises) kan du få udleveret gratis kopier af retsprotokollerne til konstatering af forbrydelsen, vidnernes skriftlige erklæringer og de sagkyndiges rapporter samt kopier af de øvrige sagsakter.

Sidste opdatering: 21/01/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

3 - Mine rettigheder efter retssagen

Kan jeg appellere retsafgørelsen?

Du kan ikke appellere rettens afgørelse, hvis ikke du er indtrådt i sagen som civil part, for som "simpelt offer" er du ikke part i retssagen.

Hvis retten antager din indtræden i sagen som civil part, kan du i øvrigt heller ikke appellere afgørelsen, for så vidt angår skyldsspørgsmålet og den straf, som gerningsmanden er blevet idømt. Du kan kun appellere de elementer i afgørelsen, der vedrører dig.

Hvilke rettigheder har jeg, når dommen er afsagt?

Du har under alle omstændigheder ret til:

  • at blive underrettet, hvis afgørelsen forbyder gerningsmanden at opsøge dig
  • at blive underrettet om dommens fuldbyrdelse (løsladelse af den dømte, strafnedsættelse, det sted, hvor han/hun opholder sig osv.) enten gennem en støtteorganisation for ofre eller direkte hos fængselsopfølgningstjenesten Link åbner i nyt vindue(Service Pénitentiaire d’Insertion et de Probation (SPIP))
  • at anmode retten om at forbyde gerningsmanden at modtage, møde eller opsøge dig, hvis denne løslades midlertidigt eller prøveløslades, eller hvis hans straf er blevet nedsat eller ændret
  • at blive underrettet, hvis gerningsmanden undviger fra fængslet, og du eller folk omkring dig er i fare
  • at blive bistået af en støtteorganisation for ofre
  • at der tages hensyn til dine interesser, inden det besluttes at løslade den dømte, og at fremsætte skriftlige bemærkninger inden for 14 dage, inden en sådan beslutning træffes.

Hvis du er indtrådt i sagen som civil part, har du desuden ret til:

  • at blive underrettet af retten om din ret til at henvende dig til offererstatningsnævnet Link åbner i nyt vindueCommission d'indemnisation des victimes d'infraction (CIVI))
  • at lade dig repræsentere af en advokat og/eller modtage retshjælp
  • at blive underrettet om afgørelsen (få tilsendt dommen).

Under dommens fuldbyrdelse har du ret til:

1. at anmelde enhver tilsidesættelse af dine interesser til de retslige myndigheder

2. at få genoprettet den lidte skade ved udbetaling af erstatning for skaden eller ad en hvilken som helst anden vej, herunder ved genoprettende retfærdighed (mesure de justice restaurative) hvis dette er relevant

3. efter ønske at blive underrettet, når en straf bestående i frihedsberøvelse er udstået, i de tilfælde og på de betingelser, der fremgår af strafferetsplejeloven (code de procédure pénale)

4. at få taget hensyn til nødvendigheden af at garantere, at du kan leve i fred og ro og er i sikkerhed, hvis dette er relevant.

De retslige myndigheder har pligt til at sikre alle disse rettigheder under hele dommens fuldbyrdelse, uanset de nærmere omstændigheder i den forbindelse.

Har jeg ret til bistand eller beskyttelse efter retssagen? Hvor længe?

Efter retssagen kan du lade dig bistå af en advokat, der kan rådgive dig om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at appellere afgørelsen, eller om, hvordan du henvender dig til en foged (huissier de justice).

Du kan endvidere modtage bistand fra støtteorganisationerne for ofre. Denne bistand er ikke underlagt nogen tidsmæssig begrænsning.

Hvilke oplysninger får jeg, hvis gerningsmanden bliver dømt?

Hvis gerningsmanden bliver dømt, bliver du underrettet om straffen, hvis denne omfatter et forbud mod, at gerningsmanden opsøger dig eller indfinder sig på din bopæl.

Hvis du er indtrådt i sagen som civil part, vil du modtage en kopi af dommen, hvoraf straffen fremgår.

Hvis gerningsmanden fængsles, kan du blive underrettet, hvis det overvejes at prøveløslade ham, og du kan give din mening til kende.

Bliver jeg underrettet, hvis gerningsmanden løslades (herunder før tid eller på prøve) eller undviger fra fængslet?

Når gerningsmanden er blevet dømt for bestemte forbrydelser (voldtægt, drab eller drabsforsøg og de fleste seksuelle forbrydelser af mellemsvær grad), og hvis du har anmodet herom som offer eller civil part, kan du direkte eller via din advokat blive underrettet om gerningsmandens løsladelse, når dette sker på den dato, hvor han har udstået sin straf.

Hvis gerningsmanden undviger fra fængslet, bliver du underrettet af den offentlige anklager (procureur de la République).

Bliver jeg inddraget i afgørelser om løsladelse eller løsladelse under tilsyn? Kan jeg f.eks. fremsætte erklæringer eller appellere sådanne afgørelser?

Når der er risiko for, at den dømte møder ofret eller den civile part, og et sådant møde bør undgås, indsætter retten for strafanvendelse i enhver afgørelse om, at fængslingen indstilles midlertidigt eller endeligt, et forbud mod, at gerningsmanden opsøger ofret eller den civile part, og eventuelt at han skal give møde i nærheden af sin bopæl eller arbejdsplads (artikel 712-16-2, stk. 1, i strafferetsplejeloven).

Dette forbud er endda obligatorisk, når gerningsmanden har været dømt for en af de forbrydelser, der fremgår af artikel 706-47 i strafferetsplejeloven (de fleste seksuelle forbrydelser, artikel 712-16-2, stk. 2, i strafferetsplejeloven), medmindre der træffes anden særligt begrundet afgørelse.

I denne forbindelse får ofret eller den civile part tilsendt en meddelelse om foranstaltningen og de konsekvenser, det får for den dømte, hvis ikke han respekterer dette forbud (artikel 712-16-2, stk. 3, i strafferetsplejeloven, jf. nedenfor).

Hvis advokaten for den civile part (og altså ikke for et "simpelt offer") anmoder herom, kan den pågældende advokat deltage i den kontradiktoriske forhandling og fremsætte sine bemærkninger for dommeren, retten og retten for strafanvendelse i forbindelse med undersøgelse af en anmodning om prøveløsladelse fra en person, der er idømt en fængselsstraf på fem år eller derover eller af en nævningedomstol er blevet idømt frihedsstraf.

Forud for enhver afgørelse kan dommerne for strafanvendelse i øvrigt underrette ofret eller den civile part direkte eller via deres advokat om, at de kan fremsætte deres bemærkninger skriftligt inden for 14 dage at regne fra forkyndelsen af disse oplysninger. Ofret eller den civile part kan forelægge retten disse bemærkninger på den måde, der passer dem bedst.

Ofret kan ikke appellere afgørelser om fuldbyrdelse af den dømtes straf. Det kan til gengæld anlægge en ny sag, hvis gerningsmanden begår nye strafbare handlinger, eller gøre den dommer, der har til ansvar at følge op på sagen, eller den offentlige anklager opmærksom på den dømtes manglende overholdelse af sine forpligtelser eller forbud, f.eks. hvis ikke han overholder forbuddet mod at opsøge ofret.

Sidste opdatering: 21/01/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

4 - Erstatning

Hvordan og hvornår skal et erstatningskrav mod gerningsmanden fremsættes (f.eks. intervention i sagen, civilt søgsmål, indtræden som civil part)?

Efter den gældende lovgivning kan enhver, der påstår at være offer:

  • indtræde som civil part i en sag ved den undersøgelsesdommer (juge d’instruction), der behandler sagen
  • anlægge en sag om foreløbige foranstaltninger (action en référé) eller anlægge en sag ved den civile domstol, der pådømmer sagens realitet.

1) Et civilt søgsmål ved den strafferetlige domstol (tribunal répressif) kan anlægges på flere måder:

-          Søgsmål, når anklagemyndigheden ikke har iværksat straffesagen (indleder således straffesagen).

Du kan vælge mellem to fremgangsmåder:

  • direkte indstævning (for forseelser og forbrydelser af mellemsvær grad)
  • indtræden som civil part (for forbrydelser af mellemsvær eller svær grad).

-          Intervention, når straffesagen allerede er indledt.

-          Indtræden som civil part.

Dette kan gøres personligt under retsmødet, men det er også muligt at gøre sit krav gældende uden at være personligt til stede ved at fremsende det til præsidenten for strafferetten (tribunal correctionnel) ved anbefalet brev med modtagelsesbevis eller pr. fax med angivelse af, at man ønsker at indtræde i sagen som civil part, og af det krævede erstatningsbeløb. Dette kan også gøres via en advokat.

2) Et civilt søgsmål ved den civile domstol kan anlægges i henhold til de almindelige retsregler om civilretligt erstatningsansvar.

Såfremt den retsundergivne vælger at henvende sig til en civil domstol (tribunal civil) for at få erstatning for sin skade, kan han ikke efterfølgende indbringe sagen for den strafferetlige domstol. Hvis den retsundergivne først henvender sig til den strafferetlige domstol, kan han imidlertid godt indbringe sagen for den civile domstol efterfølgende.

Dommeren har dømt gerningsmanden til at betale erstatning. Hvordan kan jeg tvinge gerningsmanden til at betale?

Hvis den retsundergivne har problemer med at få udbetalt erstatningsbeløbet, har han mulighed for at henvende sig til en foged (huissier de justice) for at få iværksat en civil fuldbyrdelsessag. Anmodningen herom skal sendes med posten til præsidenten for distriktsdomstolen (tribunal de grande instance) i den dømtes retskreds eller, hvis den dømte er fængslet, præsidenten for den distriktsdomstol, som fængslet hører ind under. Der kan gøres udlæg i:

- en del af den dømtes disponible løn

- midler på en bankkonto

- visse af den dømtes aktiver.

Kan jeg få udbetalt et forskud af staten, hvis gerningsmanden nægter at betale? På hvilke betingelser?

Hvis ikke den dømte frivilligt udbetaler erstatningsbeløbet til ofret, har sidstnævnte mulighed for at henvende sig til opkrævningstjenesten for ofre for forbrydelser (service d'aide au recouvrement des victimes d'infractions (SARVI)). Ofret skal blot kunne dokumentere, at der er truffet en endelig strafferetlig afgørelse (ikke flere appelmuligheder), hvorved ofret tilkendes erstatning.

SARVI træder i den dømtes sted og udbetaler hele erstatningsbeløbet til ofret, dog højst 1 000 EUR. Er erstatningsbeløbet større, udbetaler SARVI et forskud på 30 % af det samlede beløb, dog højst 3 000 EUR. Når der er udbetalt et forskud, betaler SARVI det resterende skyldige beløb, alt efter hvor stort et beløb det er muligt at inddrive hos den dømte.

For at kontakte SARVI skal ofret udfylde et ansøgningsskema om hjælp til opkrævning hos distriktsdomstolene (tribunaux de grande instance) (justitskontorets kvikskranke, justitskontoret hos dommeren med ansvar for ofre, fuldbyrdelseskontoret, hjælpecentret for ofre) eller ved de juridiske rådgivningskontorer (maisons de la justice et du droit), de juridiske oplysningskontorer for mindreårige og deres familier (points d'accès au droit), kommunekontorerne osv., der så videregiver det udfyldte skema til SARVI.

Henvendelsen til SARVI skal finde sted mellem to måneder og et år efter den dag, hvor afgørelsen om erstatning blev endelig.

Har jeg ret til erstatning fra staten?

Erstatningsgarantifonden for ofre for terrorhandlinger og andre forbrydelser (Fonds de garantie des victimes d'actes de terrorisme et d'autres infractions (FGTI)) træder ind og udbetaler erstatning til ofre for terrorhandlinger ifølge en særlig procedure. Fonden udbetaler ligeledes erstatning til:

-          ofre for voldtægt, seksuelle overgreb, tyveri, svindel, bedrageri, pengeafpresning, tilintetgørelse, ødelæggelse eller beskadigelse af et aktiv

-          ofre for forbrydelser, der har medført vedvarende invaliditet eller fuld uarbejdsdygtighed

-          pårørende til ofre for forsætligt eller uagtsomt manddrab.

For at få udbetalt erstatning fra FGTI skal ofret under visse omstændigheder indgive en ansøgning direkte til offererstatningsnævnet (Commission d'indemnisation des victimes d'infraction (CIVI)) ved den distriktsdomstol (tribunal de grande instance (TGI)), der ligger tættest på ansøgerens bopæl, eller til distriktsdomstolen på det sted, hvor den strafferetlige domstol, der har behandlet sagen, ligger.

Erstatningskravet skal indgives til CIVI senest tre år efter datoen for forbrydelsen. Denne frist forlænges med et år efter datoen for afsigelse af den sidste strafferetlige afgørelse i sagen.

Hvis forbrydelsen blev begået på fransk territorium, kan følgende personer få udbetalt erstatning:

-          franske statsborgere

-          statsborgere i en EU-medlemsstat.

Hvis forbrydelsen blev begået i udlandet, er det kun franske statsborgere, der kan modtage erstatning.

1) Ved alvorlig personskade:

Ofret kan få udbetalt fuld erstatning for personskade, når den strafbare handling har medført død, lemlæstelse, permanent invaliditet eller fuld uarbejdsdygtighed i mindst en måned, eller hvis der er tale om voldtægt, seksuelt overgreb eller seksuel krænkelse eller menneskehandel.

CIVI tager højde for ydelser udbetalt af sociale myndigheder, gensidige forsikringsselskaber, forsikringsvirksomheder osv. Der ydes ikke erstatning for skader på tøj og tingsskade.

2) Ved mindre alvorlig personskade og tingsskade som følge af tyveri, svindel, bedrageri, pengeafpresning eller tilintetgørelse, ødelæggelse eller beskadigelse af et aktiv:

Hvis ofret har været udsat for mindre alvorlig personskade, der har medført fuld uarbejdsdygtighed i under en måned, eller tingsskade som følge af en af de syv nævnte forbrydelser af mellemsvær grad, er erstatningsudbetalingen underlagt strenge betingelser, og der er lagt loft over beløbet.

For at få udbetalt erstatning skal ofrene opfylde følgende supplerende betingelser:

-          Deres indtægt må ikke overstige 1,5 gange det maksimumbeløb, der er fastsat for, at en person kan modtage delvis retshjælp (maksimumbeløb korrigeret for eventuel forsørgerbyrde).

-          De skal være ude af stand til at få effektiv og tilstrækkelig erstatning for deres skade fra en forsikringsvirksomhed, en social myndighed eller ad anden vej.

-          De skal derfor befinde sig i en alvorlig materiel eller psykologisk situation som følge af forbrydelsen (kun med hensyn til tingsskade).

I så fald kan ofret modtage erstatning på op til 4 500 EUR.

Har jeg ret til erstatning, hvis ikke gerningsmanden bliver dømt?

Hvis ikke gerningsmanden bliver dømt, kan du anlægge et civilt søgsmål ved en civil domstol med krav om erstatning for den lidte skade. Du skal påvise, at gerningsmanden er ansvarlig for den skade, du har lidt.

Da sager ved CIVI er uafhængige af sager ved de strafferetlige domstole, kan ofret henvende sig til erstatningsnævnet, selv om der ikke foreligger nogen dom fra en strafferetlig domstol, og selv om den tiltalte frikendes.

Har jeg ret til økonomisk bistand, mens jeg afventer en afgørelse om mit erstatningskrav?

I forbindelse med en sag ved CIVI kan du anmode om et forskud, hvis ikke din ret til erstatning bestrides, og hvis ikke din skade kan opgøres, fordi du ikke kan beregne det samlede beløb, eller fordi de sociale myndigheder ikke har oplyst det refunderede beløb. Hvis ikke du opfylder disse betingelser, kan du eventuelt få bevilget et forskud efter CIVI-formandens vurdering.

Sidste opdatering: 21/01/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

5 - Ret til støtte og bistand

Jeg har været udsat for en forbrydelse – hvor kan jeg henvende mig for at få hjælp og bistand?

Støtteorganisationerne for ofre står opført i en vejviser, der findes på adressen: Link åbner i nyt vindueVejviser over støtteorganisationer for ofre.

Du kan henvende dig til den støtteorganisation for ofre, der ligger tættest på din bopæl.

Telefonvagt – hjælp til ofre

Hjælpetjenester for bestemte ofre:

  • Børn i fare: 119 – alle dage – 24 timer i døgnet
  • Forsvundne børn: 116 000 – alle dage – 24 timer i døgnet
  • Vold mod kvinder: 3919 – alle dage – mandag til fredag kl. 9-22, lørdag, søndag og helligdage kl. 9-18
  • Voldtægt og seksuelle overgreb: 0 800 05 95 95 – mandag til fredag kl. 10-19
  • Racisme: 01 40 35 36 55 – tirsdag, torsdag og fredag kl. 10.30-13.30
  • Homofobi: 01 48 06 42 41 – mandag til fredag kl. 18-22, lørdag kl. 14-16 og søndag kl. 18-20
  • Link åbner i nyt vindueMobning i skolen: 3020 – mandag til fredag kl. 9-20 og lørdag kl. 9-18

Er hjælpen til ofre gratis?

Ja, den hjælp, som støtteorganisationerne for ofre yder, er helt gratis.

Hvilke former for hjælp kan jeg få af staten og de statslige myndigheder?

Lægehjælp:

Ofret kan konsultere en læge og få konstateret sine skader i en lægeerklæring ved henvendelse til et hospital.

Vold i hjemmet:

Hvis ofret er i fare, kan det uanset dets ægteskabelige forhold henvende sig til afdelingen for familieretlige sager ved distriktsdomstolen (tribunal de grande instance) som en hasteforanstaltning for midlertidigt at få tilkendt råderetten over sin bolig og få udsat den voldelige partner inden for rammerne af en beskyttelseskendelse.

Juridisk bistand:

Ved hver distriktsdomstol (tribunal de grande instance) finder man et hjælpecenter for ofre, der ledes af en støtteorganisation for ofre. Disse centre oplyser, vejleder og ledsager ofre for forbrydelser og forklarer dem, hvordan retsvæsenet fungerer, og hvordan de sager, der vedrører dem, vil forløbe. Dermed kan ofrene:

  • i påkommende tilfælde blive underrettet om enhver hasteforanstaltning, f.eks. hurtig retsforfølgning
  • blive underrettet om straffesagens forløb.

Ofrene henvises systematisk til den erstatningsordning, hvorfra de eventuelt kan modtage erstatning.

Denne bistand er gratis og fortrolig.

Hvilke former for hjælp kan jeg få af de ikkestatslige organisationer?

Støtteorganisationerne for ofre bistår ofrene under hele sagen og yder gratis rådgivning om juridiske og sociale anliggender samt psykologbistand. Deres repræsentanter kan bistå ofrene i forbindelse med deres sagsanlæg eller indtræden i en sag som civil part. De kan ligeledes være til stede under retsmøderne i straffesagen og hjælpe ofrene med at forstå sagsakterne og de forskellige myndigheders afgørelser.

Disse organisationer kan ledsage ofrene på gendarmerier eller politistationer, hospitaler, ved domstole, socialforsorgen osv. Ofrene kan få oplyst organisationernes adresser og telefonnumre ved domstolene eller på gendarmeriet eller politistationen samt i den vejviser, der findes Link åbner i nyt vindueher.

Ud over de generelle støtteorganisationer for ofre findes der en lang række andre ikkestatsgodkendte organisationer, som er specialiseret inden for bestemte områder såsom personskade, vold i hjemmet, færdselsulykker, lægefejl osv. Nogle af de organisationer, der er specialiseret i hjælp til kvindelige voldsofre, kan stille midlertidige lejligheder til rådighed for kvinderne og deres børn.

Sidste opdatering: 21/01/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.