Det er meget vigtigt at få uafhængig juridisk rådgivning, hvis du på en eller anden måde er blevet involveret i en straffesag. Faktabladene fortæller dig, hvornår og under hvilke omstændigheder du har ret til advokatbistand. Du kan også læse, hvad en advokat kan gøre for dig. Dette generelle faktablad forklarer, hvordan du finder en advokat, og hvordan udgifterne til advokatbistand bliver betalt, hvis du ikke selv har råd til at betale.
Du skal have en advokat i tiden inden retssagen, dvs. fra det tidspunkt hvor du har mulighed for at sætte dig ind i sagens akter (se faktablad 2). Før denne fase skal du have en advokat i følgende tilfælde:
Din advokat skal være til stede under retssagen. Advokatens deltagelse i sagen er obligatorisk.
Du har ret til selv at vælge en advokat, som du indgår en kontrakt med om at repræsentere dig. Navne på advokater og kontaktoplysninger om dem findes på webstedet for Estlands advokatsammenslutning.
Hvis du ikke har indgået en aftale med en advokat, eller advokaten ikke kan repræsentere dig, har du ret til at anmode om at få beskikket en advokat. I så fald udpeger Estlands advokatsammenslutning en advokat til at repræsentere dig.
Din ret til at få udpeget en advokat af Estlands advokatsammenslutning afhænger ikke af din økonomiske situation. Du behøver ikke fortælle om din økonomiske situation, når du anmoder om at få en advokat.
Hvis du ønsker at få udpeget en advokat af Estlands advokatsammenslutning, skal du indsende en anmodning til efterforskningsinstansen, anklagemyndigheden eller retten.
I nogle sager er deltagelse af en advokat obligatorisk. Hvis du ikke har valgt en advokat i en sådan sag, beskikker efterforskningsinstansen, anklagemyndigheden eller retten en for dig. Du behøver ikke ansøge om at få en advokat.
Du skal betale for en advokat, hvis det er en, du selv har valgt. Advokatsalær og betalingsbetingelser fastlægges i den kontrakt, I indgår.
Hvis du ikke selv ønsker at hyre en advokat, har du ret til at få beskikket en af staten. Advokaten, som så udpeges af Estlands advokatsammenslutning, betales af staten. Du behøver ikke betale advokaten. Hvis retten finder dig skyldig, har du pligt til at tilbagebetale advokatsalærer til staten.
Du har ret til at udskifte den advokat, du selv har valgt. Hvis du får beskikket en advokat, har du ret til at udskifte den pågældende, hvis den oprindelige og den nye advokat begge accepterer det. Hvis den beskikkede advokat har været inkompetent eller skødesløs, har du ret til at indsende en anmodning til retten om at få den pågældende fjernet og få Estlands advokatsammenslutning til at udpege en ny.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Straffesagen består af to trin: forundersøgelsen eller efterforskningen og selve retssagen. Straffesagen kan også afsluttes, uden at sagen når frem til retten (f.eks. hvis det under efterforskningen konstateres, at lovovertrædelsen ikke er blevet begået). Det er kun en ret, der kan kende dig skyldig.
Formålet med politiefterforskningen er at fastslå, om der er begået en lovovertrædelse, og hvad omstændighederne i forbindelse med lovovertrædelsen var. Under efterforskningen indhentes der beviser for den påståede lovovertrædelse, omstændighederne fastslås, og det besluttes, om der er beviser nok til at tiltale dig for lovovertrædelsen.
Straffesagen indledes af en efterforskningsinstans (politiet eller et andet statsorgan med beføjelse til det) eller anklagemyndigheden. Straffesagen iværksættes, når politiet eller anklagemyndigheden har fået oplysninger om en påstået lovovertrædelse.
Hvis efterforskningsinstansen har begrundet mistanke om, at du har begået en lovovertrædelse, kan du tilbageholdes som mistænkt i op til 48 timer. Hvis du tilbageholdes, skal du øjeblikkelig afhøres af en efterforskningsinstans.
Hvis det under efterforskningen viser sig, at der ikke var nogen grund til at tilbageholde dig, skal du løslades med det samme. Hvis anklagemyndigheden er overbevist om, at du bør tilbageholdes i længere tid, så du ikke kan unddrage dig efterforskningen eller begå ny kriminalitet, skal de bede retten om at udstede en arrestordre.
Hvis det sker, bliver du fremstillet for en dommer senest 48 timer efter, at du er blevet tilbageholdt. Dommeren beslutter, om det er hensigtsmæssigt at anholde dig. Hvis dommeren ikke finder, at der var grund til at tilbageholde dig, bliver du løsladt med det samme.
Formålet med efterforskningen er at indhente beviser, der bekræfter omstændighederne i forbindelse med lovovertrædelsen. Den mistænkte, offeret og eventuelle vidner afhøres, der indhentes bevismateriale, og der foretages kriminaltekniske analyser samt overvågning. Alle aktiviteter i forbindelse med indhentning af bevismateriale skal dokumenteres i overensstemmelse med loven. En anklage imod dig kan alene være baseret på bevismateriale, der er omfattet af loven og er indhentet lovligt.
Der oprettes en sag, som indeholder oplysninger om efterforskningen og bevismaterialet. Når efterforskningen er afsluttet, giver anklagemyndigheden en kopi af sagens akter til forsvarsadvokaten. Din advokat informerer dig om det indhentede bevismateriale og grundlaget for anklagen/anklagerne imod dig.
Du og din forsvarsadvokat har ret til at fremsætte anmodninger til anklagemyndigheden (f.eks. om at få medtaget flere beviser i sagens akter, at få straffesagen afsluttet osv.). Det er anklagemyndigheden, der træffer beslutning om disse anmodninger. Hvis den ikke imødekommer en anmodning, kan du fremsætte samme anmodning en gang til i retten under retssagen.
Hvis anklagemyndigheden, efter at du har fået adgang til sagens akter, og der er truffet beslutning om eventuelle anmodninger, mener, at der er beviser nok til at indlede en sag imod dig, udarbejder den et anklageskrift.
I anklageskriftet gøres der rede for sagens fakta og de beviser, som anklagen er baseret på. Anklagemyndigheden forelægger anklageskriftet for forsvarsadvokaten og sender det til retten. Dommeren indleder sagen på grundlag af anklageskriftet.
Mine rettigheder i forbindelse med efterforskningen
Straffesagen indledes, fordi efterforskningsinstansen har modtaget oplysninger, der tyder på, at der er begået en lovovertrædelse. Oplysningerne kan være baseret på en anmeldelse fra en person, eller på, at man har opdaget noget, der tyder på, at der er begået en lovovertrædelse.
Formålet med straffesagen er at fastslå, om der virkelig er begået en lovovertrædelse, og i bekræftende fald om beviserne er tilstrækkelige til at tiltale den mistænkte for den.
Straffesagen ledes af anklagemyndigheden, og efterforskningen udføres af en efterforskningsinstans i overensstemmelse med anklagemyndighedens anvisninger. Generelt er det politiet, der foretager efterforskningen. Efterforskningen kan også foretages af tjenesten for national sikkerhed, skatte- og toldstyrelsen, miljøinspektoratet, kriminalforsorgen og fængselsstyrelsen under justitsministeriet, militærpolitiet og konkurrencemyndigheden.
Der findes visse proceshandlinger, som efterforskningsinstanserne kun må foretage efter tilladelse fra enten anklagemyndigheden eller retten.
Straffesagen indledes med den første proceshandling. Hvis du er mistænkt for at have begået en lovovertrædelse, bliver du informeret om straffesagen, når du bliver tilbageholdt som mistænkt eller indkaldt til afhøring hos efterforskningsinstansen.
Du behandles som mistænkt, hvis efterforskningsinstansen har tilstrækkeligt grundlag til at mene, at du har begået en lovovertrædelse. Dette grundlag kan være baseret på flere forhold, f.eks.:
Dine vigtigste rettigheder er følgende:
Du har pligt til følgende:
Hvis du er mistænkt, skal efterforskningsinstansen forklare dine rettigheder og pligter for dig. Du vil blive bedt om at underskrive en kopi af samtalen, og du bekræfter dermed, at du har fået forklaret dine rettigheder og pligter.
Derefter får du at vide, hvad du er mistænkt for. Det vil sige, at du får en kort beskrivelse af den handling, du mistænkes for at have begået. Du får også oplysninger om den lov, der definerer denne handling som en lovovertrædelse. Hverken efterforskningsinstansen eller anklagemyndigheden har pligt til at give dig flere oplysninger, før forundersøgelsen er afsluttet.
Fra det tidspunkt hvor du er mistænkt, og der indledes en straffesag, har du ret til at møde og tale med din advokat. Du har ret til at tale med din advokat, før efterforskningsinstansen begynder at afhøre dig.
Du kan blive tilbageholdt som mistænkt, hvis:
Du kan også blive tilbageholdt i følgende tilfælde, hvis efterforskningsinstansen har andre oplysninger, der peger på dig som mistænkt:
Du kan blive tilbageholdt og anholdt med henblik på udlevering eller udvisning til et andet land (se Afhøring og bevisoptagelse (3)).
Efterforskningsinstansen har ret til at tilbageholde dig. Hvis du bliver pågrebet, mens du er ved at begå en lovovertrædelse eller lige derefter, eller hvis du forsøger at stikke af, har alle ret til at overgive dig til politiet med henblik på varetægtsfængsling.
Når du bliver varetægtsfængslet, skal efterforskningsinstansen informere dig om grunden til det og forklare dig dine rettigheder og pligter. Der udarbejdes et dokument om varetægtsfængslingen og retsgrundlaget samt om omstændighederne i forbindelse med den lovovertrædelse, du mistænkes for. Du har ret til at fremsætte anmodninger og kræve, at de medtages i varetægtsfængslingsdokumentet.
Efterforskningsinstansen skal med det samme informere dig om grunden til din varetægtsfængsling og dine rettigheder på et sprog og en måde, som du forstår. Efterforskningsinstansen skal skaffe dig en tolk, hvis du har brug for det. Du har kun ret til tolkebistand (ikke til skriftlige oversættelser).
Du har ret til at informere mindst én nærtstående person efter eget valg. Den pågældende informeres via efterforskningsinstansen. Det betyder, at du har ret til at bede om at få informeret en person, som du selv vælger, og det er efterforskningsinstansen, der gør det.
Hvis efterforskningsinstansen mener, at du kan skade straffesagen ved at informere en person efter dit valg om, at du er blevet varetægtsfængslet, kan man nægte at informere den pågældende. Anklagemyndigheden skal godkende en sådan afvisning.
Du kan højst være tilbageholdt i 48 timer. Hvis retten ikke har udstedt en arrestordre senest 48 timer, efter at du er blevet tilbageholdt, skal efterforskningsinstansen øjeblikkelig løslade dig.
Du kan blive anholdt på anmodning fra anklagemyndigheden, hvis der er god grund til at mene, at du vil forsøge at unddrage dig straffesagen eller begå ny kriminalitet. Kun en dommer kan give tilladelse til en anholdelse.
Efterforskningsinstansen fremstiller dig for en dommer for at få en arrestordre. Anklageren og din advokat møder også op for dommeren, hvis du ønsker det. Dommeren oplæser sagens akter og stiller dig spørgsmål for at høre om baggrunden for din anholdelse. Efter at have hørt sagens parter opretholder eller ophæver retten anholdelsen. Hvis anholdelsen ophæves, skal du øjeblikkelig sættes på fri fod.
Under forundersøgelsen kan du højst tilbageholdes i seks måneder. Denne frist kan dog forlænges i særlige tilfælde. Efter hver to måneders periode har du ret til at anmode retten om igen at vurdere årsagerne til din anholdelse, og retten skal inden for fem dage beslutte, om det er berettiget at opretholde din anholdelse. Hvis retten ikke finder, at der stadig er grund til at tilbageholde dig, skal du med det samme løslades.
Du har ret til anmode om, at der stilles kaution for dig i stedet for din anholdelse. I så fald skal du sende en anmodning til retten. Du vil så blive fremstillet for en dommer, der træffer beslutning om anmodningen om kaution, og dommeren skal høre din og din advokats fremlægning af sagen.
Hvis retten godkender anmodningen, bliver du løsladt fra varetægtsfængslingen, efter at kautionen er blevet overført til rettens konto.
Du har ret til at appellere din arrestordre. Du eller din advokat sender i så fald en skriftlig appel til distriktsdomstolen gennem den ret, der har udstedt den oprindelige arrestordre. Du skal indgive appellen senest 10 dage, efter at du er blevet informeret om arrestordren.
Formålet med afhøringer og bevisoptagelse er at fastslå omstændighederne omkring den påståede lovovertrædelse og få udarbejdet en skriftlig beskrivelse af disse omstændigheder, så de kan blive efterprøvet i retten. Efterforskningsinstansen og anklagemyndigheden skal indsamle både oplysninger, der tyder på, at du var involveret i lovovertrædelsen, og oplysninger, der er til din fordel. Du har ikke pligt til at bevise, at du er uskyldig.
Hvis du er mistænkt, skal efterforskningsinstansen afhøre dig med det samme.
Du har ikke pligt til at afgive oplysninger til efterforskningsinstansen eller besvare deres spørgsmål. Du har ret til at ikke at sige noget. Under alle omstændigheder kan tavshed ikke fortolkes som en indrømmelse af skyld. Du kan ikke blive tvunget til at udtale dig imod dig selv eller nærtstående personer.
Ved afhøringens begyndelse skal du have at vide, at du har ret til ikke at sige noget, og at det, du siger, kan blive brugt imod dig. Først vil du blive spurgt, om du har begået den lovovertrædelse, du er mistænkt for.
Du får lejlighed til at fortælle, hvad du ved om den lovovertrædelse, der efterforskes. Du vil også blive stillet spørgsmål. Der bliver lavet en skriftlig afhøringsrapport. Før du underskriver den, har du ret til at læse den igennem. Du har ret til at få dine egne kommentarer med i rapporten.
Det, du siger, kan bruges som bevis imod dig.
Under afhøringen kan du erklære dig skyldig i alle eller nogle af anklagepunkterne. Det kan du også gøre på et hvilket som helst tidspunkt efter afhøringen, også selvom du har sagt, at du ikke er skyldig, under afhøringen.
Straffesagen afsluttes ikke, selvom du erklærer dig skyldig. Efterforskningsinstansen skal stadig fastslå omstændighederne omkring lovovertrædelsen og fremskaffe beviser for den. Du kan ikke blive dømt alene på baggrund af din tilståelse.
Hvis du har tilstået, har du ret til at tilbagekalde tidligere udtalelser og senere benægte din skyld under straffesagen, også i retten. Men i så fald fremlægges din tidligere tilståelse i retten og bruges som bevis imod dig. Hvis andre beviser bekræfter din skyld, tages der ikke hensyn til, at du har tilbagekaldt din tilståelse, fordi tilbagekaldelsen i så fald er utroværdig.
Under efterforskningen har efterforskningsinstansen ikke pligt til at oplyse dig om, hvilke vidner der har afgivet forklaring imod dig, og hvad de har sagt. Du får først noget at vide om vidnerne og deres forklaringer, når du får adgang til sagens akter, dvs. når efterforskningen er afsluttet (se Adgang til sagens akter, behandling af anmodninger og fremlæggelse af anklagen (4)).
Du kan blive udspurgt om dine tidligere overtrædelser, men du kan nægte at besvare spørgsmålene. Efterforskningsinstansen har ret til at gennemgå forskellige registre for at undersøge, om du har begået andre overtrædelser. Eventuelle tidligere overtrædelser vil fremgå af anklageskriftet.
Efterforskningsinstansen har ret til at kropsvisitere dig for at finde spor af lovovertrædelsen, særlige kendetegn på din krop og andre oplysninger, der er vigtige for efterforskningen.
Efterforskningsinstansen har ret til at tage forskellige prøver fra dig, bl.a. fingeraftryk og biologisk materiale til dna-analyse.
Hvis du nægter at medvirke, har efterforskningsinstansen ret til at tvinge dig til det. Men hvis du nægter at afgive prøverne, eller hvis det skader din fysiske integritet at få dem taget, kan det kun ske på grundlag af en afgørelse truffet af efterforskningsinstansen. Du har ret til at se denne afgørelse.
Dit hjem, dine forretningslokaler, din bil osv. kan blive ransaget for at finde beviser på lovovertrædelsen eller andet, der er nødvendigt for at opklare den. Anklagemyndigheden eller retten skal udstede en ransagningskendelse. Hvis der er behov for at foretage ransagningen med det samme, kan den også godkendes på grundlag af en ransagningskendelse fra efterforskningsinstansen.
Den person, på hvis ejendom ransagningen udføres, skal have ransagningskendelsen forevist og skal bedes om at udlevere den genstand, der er anført i kendelsen. Hvis genstanden ikke udleveres, foretager efterforskningsinstansen ransagningen.
Hvis dine rettigheder overtrædes, har du ret til at klage over efterforskningsinstansens aktiviteter til anklagemyndigheden. Hvis klagen vedrører anklagemyndighedens aktiviteter, kan den indsendes til statsadvokaten. Klagen skal behandles inden for 30 dage. Du vil få tilsendt en kopi af afgørelsen. Hvis du ikke er enig i statsadvokatens afgørelse, har du ret til at klage til retten inden for 10 dage.
Alle beviser, der indsamles under efterforskningen, samt resuméet af forundersøgelsen, der beskriver omstændighederne i forbindelse med lovovertrædelsen, vedlægges sagsakterne. Du skal som mistænkt have adgang til straffesagens akter for at blive informeret om anklagerne imod dig, og hvad de er baseret på.
Hvis du er mistænkt, stilles sagens akter til din rådighed, når efterforskningen er afsluttet.
Når du får adgang til sagens akter, skal du kontakte din advokat (se Faktablad 1). Anklagemyndigheden giver din advokat en kopi af sagens akter. Din advokat informerer dig om deres indhold.
Der er ikke nogen tidsmæssig grænse for, hvor længe du har til at gennemgå sagens akter. Hvis anklagemyndigheden mener, at gennemgangen af sagens akter trækker ud, kan den fastsætte en frist. Den skal dog være lang nok til, at du rent faktisk kan udøve din ret til at forsvare dig selv.
Når du har gennemgået sagens akter, har du og din advokat ret til at indsende anmodninger til anklagemyndigheden. Formålet med at indsende anmodninger er at sikre, at efterforskningen gennemføres grundigt og retfærdigt.
Du har ret til at anmode om følgende:
Du har også ret til at anmode om, at anklagemyndigheden afslutter straffesagen, hvis der efter din mening ikke er nogen grund til at fortsætte den. Desuden kan du anmode om, at sagen behandles efter en forenklet procedure, hvilket er muligt i henhold til loven (f.eks. en aftaleprocedure), uden en fuldstændig retssag.
Anmodninger indsendes skriftligt til anklagemyndigheden. De skal indsendes senest 10 dage efter datoen for gennemgang af sagens akter. Hvis straffesagen er omfattende og kompliceret, kan anklagemyndigheden forlænge denne frist til 15 dage (artikel 225 i strafferetsplejeloven, der trådte i kraft den 1. september 2011).
Anklagemyndigheden behandler anmodningerne inden for 10 dage. Hvis anklagemyndigheden ikke imødekommer en anmodning, træffes der en afgørelse, som du får en kopi af. Hvis din anmodning afvises på dette trin, kan du fremsætte den igen under retssagen.
Når du har gennemgået sagens akter, og anklagemyndigheden har truffet beslutning om dine anmodninger, vil der blive rejst tiltale imod dig, hvis anklagemyndigheden er overbevist om, at der er tilstrækkelige beviser til at indbringe sagen for en domstol.
Anklagemyndigheden udarbejder et anklageskrift. Anklageskriftet indeholder en beskrivelse af de forhold, som anklagen/anklagerne er baseret på, og de beviser, der ligger til grund. Anklagemyndigheden forelægger anklageskriftet for dig og din forsvarsadvokat og sender det til retten.
Retten kan kun behandle sagen på grundlag af anklageskriftet. Anklagemyndigheden kan ændre eller supplere anklagepunkterne, men i så fald skal den fremlægge et nyt anklageskrift.
Hvis du er blevet fundet skyldig i de samme anklager i et andet land, eller straffesagen i relation til anklagerne er afsluttet, kan du ikke blive anklaget for den samme lovovertrædelse en gang til. I denne situation skal den straffesag imod dig, der er indledt i Estland, afsluttes, uden at du bliver tiltalt for lovovertrædelsen.
Efter du har gennemgået sagens akter, har du ret til at anmode anklagemyndigheden om at iværksætte en forhandlingsprocedure. Hvis anklagemyndigheden imødekommer din anmodning, bliver der indledt forhandlinger med dig og din advokat om den juridiske definition af den handling, du anklages for, og straffen for den.
Hvis I når til enighed efter forhandlingen, skrives resultatet ned og fremsendes til retten til godkendelse. Hvis retten godkender aftalen, bliver du dømt for lovovertrædelsen i overensstemmelse med denne aftale.
Den europæiske arrestordre er en anmodning fra en instans i en EU-medlemsstat til en anden EU-medlemsstat om at tilbageholde, anholde eller udlevere en bestemt person til det land, der anmoder om det, så dette land kan fortsætte en straffesag eller fængsle den pågældende.
Hvis du tilbageholdes, skal du have grundlaget for tilbageholdelsen forklaret, og du skal have at vide, at du kan acceptere at blive udleveret til en anden medlemsstat. Hvis du accepterer at blive udleveret, kan du ikke ændre din beslutning senere. Når du er tilbageholdt, har du ret til gratis retshjælp og bistand fra en tolk.
Retten beslutter at udlevere eller ikke at udlevere dig. Du, din advokat og anklagemyndigheden er med til retsmødet. Retten skal høre, hvad du mener om at blive udleveret. Retten afsiger en kendelse om, hvorvidt du skal udleveres eller ikke. Efter afsigelsen af kendelsen har du tre dage til at appellere den til distriktsdomstolen. Distriktsdomstolen har 10 dage til at behandle appellen, og denne afgørelse er endelig.
Hvis du accepterer at blive udleveret, træffes afgørelsen inden for 10 dage. Hvis du ikke accepterer det, skal den endelige afgørelse om at udlevere eller ikke udlevere dig træffes senest 60 dage efter din anholdelse. Denne frist kan dog forlænges med 30 dage i særlige tilfælde. Hvis rettens kendelse om din udlevering er trådt i kraft, skal du udleveres til det andet land inden for 10 dage. Hvis du ikke bliver udleveret inden for denne frist, skal du løslades.
Hvis et andet land har indledt en straffesag og fremsendt en arrestordre, eller hvis en ret i dette land har idømt dig en fængselsstraf, kan det pågældende land anmode om at få dig udleveret. Hvis Estland har modtaget en anmodning om udlevering fra et andet land eller en arrestanmodning gennem Interpol, kan du tilbageholdes og anholdes under udleveringsproceduren. Under udleveringsproceduren kan du højst tilbageholdes i et år. Det er retten, der afgør, om der skal gives tilladelse til udleveringen.
Hvis du er udenlandsk statsborger, sendes der en kopi af din arrestordre til udenrigsministeriet. Udenrigsministeriet informerer dit lands ambassade eller konsulat om, at du er blevet anholdt. Du har ret til at anmode om et møde med dit lands officielle konsul.
Efterforskningsinstansen og anklagemyndigheden skal sikre, at du får bistand fra en tolk. Tolken skal være til stede under alle proceshandlinger, du deltager i. Tolken har pligt til at sikre en korrekt, fuldstændig tolkning af alt i forbindelse med proceshandlingen. Du får kun adgang til tolkning (ikke skriftlige oversættelser).
Du kan anmode om at få anklageskriftet oversat skriftligt til dit modersmål eller et andet sprog, som du taler. Andre dokumenter, der indgår i straffesagen, oversættes ikke skriftligt.
Du behøver ikke være i landet under straffesagen og kan forlade det, men du har pligt til at møde op hos efterforskningsinstansen, når dette er nødvendigt af hensyn til dennes proceshandlinger. Efterforskningsinstansen kan forbyde dig at forlade din bopæl uden tilladelse.
Hvis du ønsker at forlade din bopæl i mere end 24 timer, skal du have forudgående tilladelse fra efterforskningsinstansen. Hvis du ikke møder op hos efterforskningsinstansen, når dette kræves, eller du overtræder forbudet mod at forlade din bopæl, kan du blive anholdt.
Efterforskningsinstansen kan foretage afhøringen i udlandet via en direkte videoforbindelse. Denne afhøring kan kun finde sted med dit samtykke.
Strafferetsplejeloven på engelsk (indeholder ikke alle ændringer)
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Alle straffesager afgøres af distriktsdomstole. Normalt træffes afgørelsen af en enedommer. Straffesager, der vedrører en grov forbrydelse, behandles af en domstol bestående af formanden og to lægdommere.
Retssagen er offentlig.
Retten kan beslutte helt eller delvist at gennemføre sagen for lukkede døre:
Før retsmødets afslutning kan anklagemyndigheden ændre anklagepunkterne eller tilføje nye punkter. Hvis det sker, udarbejder anklagemyndigheden et nyt anklageskrift. Det gør den dog ikke, hvis ændringerne er til din fordel. Hvis anklagepunkterne ændres, har du og din advokat ret til at kræve, at sagen udsættes, så du kan forberede dit forsvar.
Din tilståelse bliver behandlet som et bevis for, at forbrydelsen er blevet begået. Men selv om du erklærer dig skyldig, skal anklagemyndigheden alligevel føre andre beviser for din skyld.
Den anklagede er forpligtet til at deltage i retssagen. Retssagen kan undtagelsesvis gennemføres uden dig i følgende tilfælde:
Retten har ret til at tillade dig at deltage i sagen via en videoforbindelse, hvis det er problematisk for dig at møde op i retten. Dette er kun muligt med dit samtykke.
Hvis du ikke forstår det sprog, der tales i retten, skal retten stille en tolk til rådighed for dig under sagens behandling. Du har kun ret til tolkebistand (ikke til skriftlige oversættelser).
Du skal have en advokat, og hvis du ikke selv har valgt en, får du beskikket en gennem den estiske advokatsammenslutning (se faktablad 1).
Du har ret til at udtale dig under retssagen og sige din mening om alle sagens omstændigheder, men du behøver ikke sige noget under sagen og har ret til at nægte at udtale dig.
Den anklagede har ikke pligt til at sige sandheden i retten. Du bliver ikke straffet for ikke at sige sandheden. Hvis det bliver bevist under sagen, at du har løjet i retten, kan hele din forklaring (også hvor du har talt sandt) blive betragtet som utroværdig. I så fald betragtes din forklaring ikke som bevis.
Du har ret til at gøre indsigelse mod de beviser, der bliver fremlagt mod dig i retten. Beviset kan ikke bruges i sagen, hvis det er opnået i strid med lovens grundlæggende bestemmelser. Du har ret til at bestride bevisets troværdighed og anfægte, at det lovligt kan anvendes i retten.
Du og din advokat kan gøre indsigelse mod beviset mundtligt og skriftligt under alle procedurens faser og indtil sagens afslutning.
Du har ret til at fremlægge alle beviser i retten, som er relevante for sagen og er opnået lovligt.
For at kunne fremlægge nye beviser skal der normalt indsendes en anmodning efter gennemgangen af sagens akter eller mindst tre hverdage før det forberedende retsmøde. Nye beviser kan dog også fremlægges under retssagen, hvis det af objektive grunde ikke har været muligt at fremlægge dem tidligere.
Du har ret til at bruge en privatdetektiv til at indsamle beviser. Beviser, der er indsamlet af en privatdetektiv, kan lovligt bruges i retten, hvis privatdetektiven har fået fat i dem uden at overtræde loven.
Du har ret til at anmode retten om at indkalde personer som vidner, der sidder inde med vigtige oplysninger, som er nødvendige for at afklare sagen.
Du og din forsvarer har ret til at stille spørgsmål til alle vidner. Du har ret til at udtale dig om relevansen og sandfærdigheden af vidneudsagnene. Du har ret til at fremlægge beviser for, at vidnets erklæring er usand, eller at der er tvivl om udsagnets troværdighed.
Kun oplysninger om dine tidligere lovovertrædelser, der er indført i strafferegistret og ikke er slettet fra din straffeattest (en lovovertrædelse slettes af din straffeattest 1-15 år efter, at du har udstået din straf, afhængigt af overtrædelsens alvor), kan indgå i sagsbehandlingen.
Oplysninger fra andre lande om dine tidligere overtrædelser kan også blive taget i betragtning. De overtrædelser, der indgår i rettens overvejelser, skal fremgå af anklageskriftet. Ved bestemte forbrydelser kan du få en hårdere straf, hvis du har begået en lignende forbrydelse på et tidligere tidspunkt.
Efter retsmødet dømmer eller frikender retten dig. Du bliver frikendt, hvis det under retssagen ikke er blevet bevist, at forbrydelsen er blevet begået, eller at det er dig, der har begået den. Du bliver også frikendt, hvis anklagemyndigheden frafalder anklagerne. Du bliver dømt, hvis det bliver bevist i retten, at du har begået forbrydelsen.
Hvis du bliver kendt skyldig, bliver du idømt en straf i overensstemmelse med loven. Der findes følgende strafmuligheder:
Hvis du indvilliger i det, kan retten erstatte fængsel med samfundstjeneste.
Under visse omstændigheder kan retten også beslutte at give dig en betinget dom. Det betyder, at du ikke kommer til at afsone den oprindelige dom, eller at du kun skal afsone en del af den, medmindre du begår ny kriminalitet i prøvetiden. Prøvetiden er 3-5 år.
Ud over hovedstraffen kan retten også idømme dig en supplerende straf såsom at forbyde dig at deltage i bestemte aktiviteter eller udvise dig af Estland. Desuden kan ejendom, som er knyttet til forbrydelsen, blive konfiskeret.
Offeret har ret til at deltage i domsforhandlingen, fremsætte erklæringer og fremlægge beviser, kræve erstatning til dækning af tab, der skyldes forbrydelsen, og udtale sig om den straf, som anklagemyndigheden vil have dig idømt
Strafferetsplejelov på engelsk (indeholder ikke alle ændringer)
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Du har ret til at appellere dommen. Du kan appellere både dommen og straffen. Du har ret til at appellere hele eller dele af dommen.
Du skal meddele den ret, der har afsagt dommen, at du ønsker at appellere. Det skal gøres skriftligt senest syv dage efter offentliggørelsen af rettens afgørelse. Det kan også gøres pr. fax.
Appellen fremlægges for den ret, der har afsagt dommen, senest 15 dage efter den dato, hvor du første gang fik mulighed for at gennemgå dommen. Appellen skal være skriftlig og indsendes til retten med post eller fax. En appel udarbejdet af anklagemyndigheden og advokaten indsendes også til retten elektronisk.
Den ret, der har afsagt dommen, sender appellen og sagens akter til distriktsdomstolen.
Hvis du appellerer dommen, fuldbyrdes den ikke, før distriktsdomstolen har truffet en afgørelse. Hvis du er blevet anholdt, uanset om det er sket før eller efter dommens afsigelse, bliver du ikke løsladt, selvom du appellerer. Du kan forblive tilbageholdt, indtil der træffes afgørelse om appellen. Der er ikke ved lov fastsat nogen frist for, hvornår en appel skal være færdigbehandlet, men det skal dog ske inden for en rimelig tidsfrist.
Du kan fremlægge nye beviser i appelsagen, hvis du har en gyldig grund til ikke at have fremlagt dem før.
På retsmødet i distriktsdomstolen vil de argumenter, der bliver fremført i appelsagen, blive bedømt. Hvis du ikke selv møder op, kan distriktsdomstolen behandle appellen uden din deltagelse. Efter behandlingen kan distriktsdomstolen:
Det er muligt at indgive en "kassationsappel" imod distriktsdomstolens afgørelse for højesteret. "Kassationsappellen" kan kun indgives af en advokat.
Hvis du ønsker at indgive en "kassationsappel", skal du informere distriktsdomstolen senest syv dage efter offentliggørelsen af dommen i appelsagen.
"Kassationsappellen" skal fremlægges senest 30 dage efter den dato, hvor du første gang fik mulighed for at gennemgå distriktsdomstolens afgørelse. "Kassationsappellen" forelægges for højesteret gennem den distriktsdomstol, der dømte i appelsagen.
Højesteret har ret til at beslutte, om den vil behandle "kassationsappellen" eller ikke. Hvis højesteret afviser at behandle "kassationsappellen", begrunder den ikke denne beslutning.
Straffen bliver endelig, når dommen træder i kraft. Det sker, når tidsfristen for indgivelse af en appel eller en kassationsappel er udløbet. Drejer det sig om en kassationsappel, træder dommen i kraft, hvis højesteret enten har afvist kassationsproceduren eller truffet en afgørelse i sagen.
Din straf bliver kun registreret i strafferegistret, hvis den fuldbyrdes. Hvis højesteret ophæver den dom, du har fået, registreres straffen ikke i strafferegistret.
Du har ret til erstatning for den skade, du har lidt, hvis du frihedsberøves uden grund. Du kan indsende en skriftlig anmodning om erstatning til finansministeriet senest seks måneder efter din frifindelse eller den afgørelse, der afslutter straffeproceduren.
Erstatningsbeløbet fastsættes og svarer til syv gange minimumsdaglønnen i Republikken Estland for hver dag, du har været tilbageholdt. Desuden har du ret til at anmode om at få godtgjort dine advokatudgifter.
Hvis du er udlænding med lovligt ophold i Estland, og du er blevet idømt fængselsstraf for en forsætlig lovovertrædelse, kan retten som en supplerende straf beslutte at udvise dig fra Estland og forbyde dig indrejse i 10 år. Da udvisning fra Estland også er en straf, har du også ret til at appellere denne afgørelse.
Hvis du ikke har ret til at bo i Estland, bliver du automatisk udvist uden en retsafgørelse. Du kan appellere din udvisning til forvaltningsdomstolen. Selvom du appellerer din udvisning, har du ikke ret til at forblive i landet, mens sagen behandles.
Hvis du er blevet dømt, kan der ikke anlægges en ny sag imod dig med de samme anklagepunkter.
Oplysningerne om din dom indføres i strafferegistret. Registret føres af justitsministeriet og administreres af det estiske center for registre og informationssystemer. De oplysninger, der er indført i registret, er offentligt tilgængelige, undtagen i sager fastlagt ved lov.
Oplysningerne kan fremsendes til statslige organer i udlandet, hvis dette er tilladt i henhold til internationale aftaler. Oplysningerne om din straf opbevares uden dit samtykke. De slettes efter udløbet af en frist, der er fastlagt ved lov (1-15 år efter udstået straf afhængigt af lovovertrædelsens alvor).
Strafferetsplejelov på engelsk (indeholder ikke alle ændringer)
Lov om strafferegister på engelsk (indeholder ikke alle ændringer)
Lov om erstatning for skade forårsaget af staten i form af uberettiget frihedsberøvelse☺
Lov om udrejsepligt og indrejseforbud
Lov om udrejsepligt og indrejseforbud på engelsk (indeholder ikke alle ændringer)
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Straffen for at overskride fartgrænser, for parkeringsforseelser og andre bestemmelser i færdselsloven fastlægges efter proceduren for mindre alvorlige forseelser.
Proceduren for mindre alvorlige forseelser gennemføres af politiet, enten hvor forseelsen blev opdaget eller på politistationen.
Der er ikke pligt til at straffe dig på stedet. I stedet kan du få en advarsel eller en advarselsbøde (højst 15 EUR). Der kan også træffes en afgørelse efter hasteproceduren på stedet, hvor du kan idømmes en bøde på op til 400 EUR. Denne procedure på stedet kan kun anvendes, hvis du giver dit samtykke til det. Der kan foretages lyd- eller billedoptagelser af personens udtalelser vedrørende forbrydelsen.
Hvis du kører for hurtigt og bliver fotograferet af politiet, kan ejeren eller den registrerede bruger af bilen få en advarselsbøde. Den højeste advarselsbøde er på 190 EUR. Du modtager bødeforlægget med posten. Hvis du ikke kan acceptere bødeforlægget, har du ret til at klage over det inden for 30 dage efter modtagelsen. Klagen skal sendes til den politistation, som har sendt bødeforlægget. Hvis en fysisk person, der er ansvarlig for et motorkøretøj, anfægter en bøde, fordi køretøjet blev brugt af en anden, skal den pågældende indgive en klage med angivelse af for- og efternavn på den person, der brugte køretøjet på det tidspunkt, hvor bøden blev udskrevet, samt den pågældendes adresse, kørekortnummer og fødselsdato eller personnummer.
Hvis du ikke kan godkende politiets fremstilling af den påståede forseelse, har du ret til at protestere mod hasteproceduren på stedet. I så fald udarbejder politiet dokumentation om forseelsen, men straffen bliver ikke bestemt med det samme.
Dokumenterne sendes til politistationen, hvis medarbejdere skal indhente dokumentation for forseelsen. Hvis du bliver afhørt, har du ret til ikke at udtale dig. Du har ret til en advokat og en tolk. Du har ret til at se det materiale, der er indsamlet under proceduren for mindre alvorlige forseelser, og fremsætte indsigelser mod anklagepunkterne.
Du skal indsende dine indsigelser senest 15 dage efter modtagelsen af rapporten om forseelsen. Du bliver informeret om, hvornår du kan få en kopi af afgørelsen om forseelsen fra politiet. For at få en kopi skal du eller din advokat henvende jer på politistationen. Den bliver ikke sendt med posten.
Overtrædelser af færdselsloven kan straffes med bøde på op til 1 200 EUR. Er der tale om en alvorlig trafikforseelse, kan du blive fængslet i op til 30 dage. Afgørelsen om fængsling kan kun træffes af en domstol. Du kan også få frakendt kørekortet i op til to år.
Hvis du er uenig i politiets afgørelse, har du ret til at klage til distriktsdomstolen. Du skal klage inden 15 dage fra det tidspunkt, du bliver informeret om afgørelsen.
Borgere fra andre EU-medlemsstater kan også straffes for overtrædelser af færdselsloven.
Straffe for overtrædelser af færdselsloven optages i strafferegistret, dog ikke oplysninger om advarselsbøder. Oplysninger om overtrædelser slettes fra registret og arkiveres et år efter, at bøden for forseelsen er betalt, frihedsstraffen er afsonet, samfundstjenesten er gennemført eller kørekortet er frakendt som den væsentligste sanktion.
Færdselslov på engelsk (indeholder ikke alle ændringer)
Lov om procedure for mindre overtrædelser
Lov om procedure for mindre overtrædelser på engelsk (indeholder ikke alle ændringer)
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.