1 - Mine rettigheder som offer for en forbrydelse

Hvilke oplysninger får jeg fra myndighederne (f.eks. politiet eller anklagemyndigheden), når forbrydelsen er blevet begået, men jeg endnu ikke har anmeldt den?

Allerede første gang, du er i kontakt med politiet, får du en række oplysninger, som giver dig mulighed for at gøre dine rettigheder behørigt gældende. Helt konkret får du oplysninger:

  • om den myndighed, til hvilken du kan anmelde en forbrydelse, og hvis kontaktoplysninger du vil modtage
  • om de enheder, som du kan anmode om specialiseret hjælp, om betingelserne for at kunne modtage gratis specialiseret hjælp, og du vil få disse enheders kontaktoplysninger
  • om de betingelser, på hvilke du har ret til foranstaltninger, der skal garantere din sikkerhed
  • om de steder, hvor du kan få supplerende oplysninger om den sag, i hvilken du er offer
  • om straffesagens faser og din rolle i hver af disse faser
  • om den myndighed, som du kan anmode om supplerende oplysninger, og hvis kontaktoplysninger du vil modtage
  • om betingelserne for, at du har ret til økonomisk støtte
  • om de nærmest beliggende modtagelsescentre, beredskabscentre og andre tilsvarende institutioner, hvor du kan henvende dig
  • om de nærmest beliggende udbydere af sundhedstjenester, som du kan henvende dig til
  • om betingelserne for at søge erstatning, såfremt en offentlig myndighed har tilsidesat dine rettigheder
  • om de foranstaltninger til beskyttelse af dine interesser, som du har krav på, hvis du er bosiddende i en anden EU-medlemsstat
  • om de øvrige rettigheder, du har i henhold til loven om ofre for strafbare handlinger.

Jeg er ikke bosiddende i den EU-medlemsstat, i hvilken den strafbare handling er blevet begået (unionsborgere og tredjelandsstatsborgere). Hvordan beskyttes mine rettigheder?

Du har de samme rettigheder som tjekkiske statsborgere og personer, der er bosiddende på Den Tjekkiske Republiks område. Hvis du oplyser, at du ikke behersker tjekkisk, vil du blive oplyst om dine rettigheder på et sprog, som du forstår, eller på det eller et af de officielle sprog i den medlemsstat, i hvilken du er statsborger.

Hvilke oplysninger får jeg, hvis jeg anmelder en forbrydelse?

Hvis du anmelder en forbrydelse til politiet, skal politiet ved den første kontakt give dig alle ovenstående oplysninger.

Hvis du anmelder en forbrydelse til den offentlige anklager, skal du altid modtage oplysninger:

  • om de enheder, som du kan anmode om specialiseret hjælp, om betingelserne for at kunne modtage gratis specialiseret hjælp, og du vil få disse enheders kontaktoplysninger
  • om de betingelser, på hvilke du har ret til foranstaltninger, der skal garantere din sikkerhed
  • om de steder, hvor du kan få supplerende oplysninger om den sag, i hvilken du er offer.

Har jeg ret til gratis tolkning eller oversættelse (i forbindelse med mine kontakter med politiet eller andre myndigheder i løbet af efterforskningen og under sagen)?

Hvis du ikke behersker tjekkisk, har du ret til at bruge dit modersmål eller et sprog, som du har oplyst, at du behersker, ved kontakter med de myndigheder, der indgår i straffesagen

Hvis det er muligt, og du ansøger herom, vil du modtage en oversættelse af den endelige afgørelse, der træffes i sagen, og som sætter punktum for sagen. Hvis du fremsætter en begrundet anmodning, kan du også modtage en oversættelse af andre akter i det omfang, det er nødvendigt for, at du kan gøre dine rettigheder gældende under sagen.

Hvad gør myndighederne for, at jeg kan forstå dem, og de kan forstå mig (hvis jeg er et barn, hvis jeg er handicappet)?

Myndighederne har pligt til at give ofrene oplysninger på en forståelig måde under hensyntagen til deres alder, deres intellektuelle modenhed og efter behov deres læse- og skrivefærdigheder og deres helbredstilstand, herunder deres psykiske tilstand. Afhøring af børn og handicappede foretages så vidt muligt af en specialuddannet person.

Offerhjælpetjenester

Hvem yder hjælp til ofrene?

Hjælp til ofre ydes af flere grupper af organisationer. Der er dels tale om statslige centre under tjenesten for prøveløsladelse og mægling, dels om private organisationer, der er godkendt af justitsministeriet til at formidle juridiske oplysninger og/eller tilbyde planer for oprejsning og organisationer, som i henhold til en lovbefalet registrering har beføjelse til at levere psykologisk og social rådgivning. Nogle advokater yder retshjælp til ofre. Disse organisationer er opført i registret over offerhjælpetjenester, der føres af justitsministeriet og findes på internetstedet Link åbner i nyt vinduehttps://www.justice.cz/.

Vil politiet automatisk henvise mig til en offerhjælpetjeneste?

Ja, ved din første kontakt med politiet vil du få oplysning herom, også selv om du ikke selv beder om det. Du vil få kontaktoplysningerne på de myndigheder, der yder denne hjælp.

Hvordan beskyttes mit privatliv?

Generelt må de myndigheder, der indgår i straffesagen, ikke offentliggøre oplysninger, der ikke har direkte forbindelse til forbrydelsen. Under den forberedende sagsbehandling er det forbudt at offentliggøre oplysninger, der gør det muligt at identificere dig. Personer under 18 år er omfattet af en særlig beskyttelse. Hvis du anmoder om det, behandles personoplysninger (oplysninger om din bopæl og postadresse, dit arbejdssted og din personlige, familiemæssige og økonomiske situation) således, at kun de myndigheder, der indgår i straffesagen, de politifolk og ansatte i tjenesten for prøveløsladelse og mægling, der er impliceret i sagen, kan få adgang til dem. Det er kun muligt at offentliggøre dem, hvis det viser sig absolut nødvendigt med henblik på straffesagen eller for, at den person, som straffesagen føres imod, kan gøre sin ret til et forsvar gældende på behørig vis.

Skal jeg anmelde en forbrydelse, før jeg kan modtage offerhjælp?

Nej, den specialiserede hjælp står til rådighed, endnu inden straffesagen er blevet indledt. Du kan modtage specialiseret hjælp, inden du har anmeldt en forbrydelse, hvis det viser sig nødvendigt og hensigtsmæssigt.

Min personlige beskyttelse, hvis jeg er i fare

Hvilke former for beskyttelse findes der?

Der findes talrige måder, hvorpå ofre kan beskyttes.

Politiet kan kortvarigt beskytte dig, hvis du er udsat for en åbenlys helbredsrisiko eller anden alvorlig fare. En sådan beskyttelse kan være en fysisk beskyttelse eller f.eks. flytning til en anden bopæl eller forebyggende rådgivning. Politiet kan også i en periode på 10 dage fjerne den tiltalte fra jeres fælles adresse, hvis dit liv eller helbred er i fare.

Såfremt ofrenes sikkerhed er truet, kan politiet tage skridt og træffe foranstaltninger til at garantere deres sikkerhed. Medlemmer af kriminalforsorgen, militærpolitiet og det kommunale politi er ligeledes underlagt denne pligt.

I særligt alvorlige tilfælde og på visse vilkår kan du få en særlig beskyttelse, der indrømmes vidner og andre personer, som i forbindelse med en straffesag er udsat for en åbenlys helbredsrisiko eller anden alvorlig fare. En sådan beskyttelse skal omfatte personlig beskyttelse, flytning og hjælp til social integration i det nye miljø, sløring af din egentlige identitet osv. Der er tale om en meget alvorlig foranstaltning, som kun bør gennemføres, når det er nødvendigt.

En beskyttelse, der iværksættes af retssystemet eller anklagemyndigheden, tager form af foreløbige forholdsregler, der i en straffesag gør det muligt f.eks. at udstede et forbud mod, at tiltalte tager kontakt med offeret, eller et forbud mod, at tiltalte opholder sig i den bolig, som denne deler med offeret. En rets mulighed for at træffe sådanne foreløbige forholdsregler findes også i en civil sag. Hvis din beskyttelse som offer eller forurettet part kræver, at den tiltalte varetægtsfængsles, sker dette, hvis der findes en begrundet frygt for, at denne gentager eller afslutter sin strafbare handling eller begår den forbrydelse, som denne har forberedt eller truet med at begå.

Du har ligeledes ret til at kræve, at der i forbindelse med straffesagen træffes foranstaltninger til at forhindre enhver kontakt med den formodede skadevolder.

Du har ret til på anmodning at få oplysninger om løsladelse af den tiltalte eller dennes flugt fra varetægtsfængsel, afsoning af en frihedsstraf eller anbringelse i forvaring, og alle andre tilsvarende oplysninger.

Hvis du er vidne, kan du på visse lovbestemte betingelser høres som vidne med skjult identitet.

Den retslige myndighed kan ligeledes udstede en europæisk beskyttelsesordre.

Hvem kan varetage beskyttelsen af mig?

Ovennævnte myndigheder yder beskyttelse, hovedsageligt politiet og retsinstanserne via deres afgørelser.

Vurderer man min situation for at afgøre, om jeg er udsat for en risiko for et nyt overgreb fra skadevolderens side?

Situationen undersøges altid af de myndigheder, der indgår i straffesagen. Finder de, at der foreligger en trussel, træffer de de nødvendige foranstaltninger.

Vurderer man min situation for at afgøre, om jeg er udsat for en risiko for et nyt overgreb fra det strafferetlige systems side (under efterforskningen og under retssagen)?

De myndigheder, der indgår i straffesagen, sørger altid for ikke at forværre den skade, som offeret for forbrydelsen har været udsat for, for ikke at forårsage et nyt overgreb.

Hvis dine rettigheder alligevel overtrædes af en myndighed, der indgår i straffesagen, eller hvis du ikke har mulighed for at gøre dine rettigheder gældende fuldt ud, kan du kræve erstatning. Du har navnlig mulighed for at fremsætte et krav om, at politimyndighedens procedure undersøges, eller for at anlægge et erstatningssøgsmål eller et søgsmål om passende erstatning for den ikke-økonomiske skade, som udøvelsen af offentlig myndighed har forårsaget.

Hvilken beskyttelse tilbydes særligt sårbare ofre?

De særligt sårbare ofre omfatter navnlig børn, ældre eller handicappede og ofre for visse strafbare handlinger som f.eks. menneskesmugling, terrorangreb, seksualforbrydelser, der går ud over den menneskelige værdighed, eller visse strafbare handlinger med anvendelse af vold. De særligt sårbare ofre kan naturligvis benytte alle de ovenstående beskyttelsesmuligheder, idet den kompetente myndighed principielt ofte er forpligtet til at imødekomme krav fra et særligt sårbart offer. De særligt sårbare ofre har generelt flere rettigheder, men det gælder ikke direkte i forbindelse med vidnebeskyttelse – på dette område er det snarere erfaring, der ligger til grund for en vurdering af, om offeret er udsat for en helbredsrisiko eller anden alvorlig fare.

Jeg er mindreårig – har jeg særlige rettigheder?

Ja, som barn (person under 18 år) er du et særligt sårbart offer, og du har nogle meget klare særlige rettigheder. Du har bl.a. ret til gratis retshjælp i forbindelse med straffesagen, til at blive afhørt forsigtigt af en hertil uddannet person, til at antallet af afhøringer begrænses eller til ikke at blive udsat for direkte visuel kontakt med skadevolderen, men ligeledes til begrænset mulighed for at afvige fra visse andre rettigheder, som alle ofre har.

En af mine nærmeste er død som følge af forbrydelsen – hvilke rettigheder har jeg?

Hvis et familiemedlems død som følge af forbrydelsen skader dig, betragtes du selv som offer, og du har de rettigheder, der er forbundet med at være offer.

En af mine nærmeste har været offer for en forbrydelse – hvilke rettigheder har jeg?

I dette tilfælde er du ikke et offer. Du kan dog blive bisidder for offeret, hvis denne vælger dig. Offeret har ret til at blive ledsaget af sin bisidder i forbindelse med de forskellige faser i straffesagen, og når denne afgiver forklaring. En bisidder kan kun undtagelsesvis udelukkes.

Kan jeg få adgang til mægling? På hvilke betingelser? Er jeg i sikkerhed i forbindelse med mæglingen?

Ja. Tjenesten for prøveløsladelse og mægling, der kun er en af de organisationer, der yder offerhjælp, formidler mægling. Mægling er gratis og forudsætter begge parters – dvs. offerets og skadevolderens – samtykke. Mæglingen forestås af en sagkyndig i tvistbilæggelse, som leder drøftelserne og opretholder en konstruktiv og afbalanceret tilgang over for de to parter og hjælper dem til at finde frem til en løsning. Tjenesten for prøveløsladelse og mægling er en statslig organisatorisk enhed, som bl.a. har til opgave at hjælpe med at løse konflikter i tilknytning til en forbrydelse på en effektiv og for samfundet gunstig måde, og den kan som sådan garantere offerets sikkerhed under mæglingsmøderne.

Hvor kan jeg finde den lovgivning, hvoraf mine rettigheder fremgår?

Der er hovedsageligt tale om lov nr. 45/2013 om ofre for strafbare handlinger. Det er muligt at få adgang til lovsamlingen på hverdage på alle borgmesterkontorer og regionale kontorer (herunder i forvaltningerne i byen Prag). Ligesom de øvrige lovtekster findes denne lov ligeledes online, f.eks. Link åbner i nyt vinduepå den offentlige forvaltnings portal eller på indenrigsministeriets websted.

Sidste opdatering: 16/09/2020

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

2 - Anmeldelse af et strafbart forhold og mine rettigheder under efterforskningen og retssagen

Hvordan anmelder jeg en strafbar handling?

Du kan indgive anmeldelse til en hvilken som helst politimyndighed eller til den offentlige anklagemyndighed enten skriftligt eller mundtligt med optagelse af rapport eller elektronisk. Under strafferetssagen skal du redegøre for årsagen til, at du mener, at der er blevet begået en forbrydelse.

Hvordan kan jeg finde ud af, hvordan der følges op på sagen?

Hvis du har anmodet herom i anmeldelsen, er den kompetente myndighed forpligtet til at informere dig om de foranstaltninger, der træffes, inden for en måned at regne fra indgivelsen af anmeldelsen. Som offer er du principielt den forurettede, og du har derfor ret til at se sagsakterne. Du kan ligeledes anmode om at blive informeret om sagens gang. Den kompetente myndigheder forpligtet til at meddele dig sådanne oplysninger, medmindre de risikerer at skade formålet med straffesagen.

Har jeg ret til retshjælp (under efterforskningen eller retssagen)? På hvilke betingelser?

Ja. Du kan få retshjælp, endnu inden straffesagen indledes, og du kan få retshjælp under hele sagen og endog efter sagens afslutning. Retshjælpen ydes af advokater. Særligt sårbare ofre har under en straffesag ret til gratis retshjælp fra en rådgiver. Denne retshjælp kan ligeledes ydes gratis eller til nedsat takst til et offer, som på grund af en overlagt forbrydelse har været udsat for alvorlig legemsbeskadigelse, eller til en efterlevende efter et offer, som er død som følge af forbrydelsen, såfremt disse personer kan godtgøre, at de ikke er i besiddelse af tilstrækkelige midler. De øvrige ofre har ret til retshjælp mod vederlag.

Kan jeg få godtgjort mine udgifter (i tilknytning til min deltagelse i efterforskningen/sagen)? På hvilke betingelser?

Hvis du som den forurettede i en straffesag nedlægger påstand om skadeserstatning, erstatning for en ikke-økonomisk skade eller tilbagelevering baseret på ugrundet berigelse, og du i det mindste delvist får medhold, er den dømte person forpligtet til at godtgøre de omkostninger, du har afholdt i forbindelse med, at du har gjort dine rettigheder gældende. Hvis du nedlægger påstand herom, kan retten beslutte, at disse udgifter skal godtgøres, selv om du ikke får medhold i sagen.

Hvis du er vidne, har du ret til en vidnegodtgørelse. Du skal gøre denne ret gældende inden for en frist på tre dage efter afhøringen.

Har jeg en klageadgang, hvis min sag afsluttes, inden den indbringes for retten?

Du kan forsvare dig ved at indgive en klage. Med en sådan klage kan du bestride en politimyndigheds afgørelse eller visse afgørelser truffet af statsadvokaten under den forberedende sagsbehandling, og som er afgivet i form af kendelser. Som den forurettede kan du f.eks. bestride et tiltalefrafald eller en indstilling af strafforfølgning.

Kan jeg overvære retssagen?

Ja. Retten informerer dig (som den forurettede) om afholdelsen af retsmødet.

Hvilken officiel rolle har jeg i retssystemet? Er jeg f.eks. offer, vidne, civil part eller privat påtaleberettiget, eller kan jeg blive det?

I tjekkisk ret sondres der mellem begreberne offer og forurettet part. Den forurettede er part i straffesagen. Ved den forurettede forstås hovedsageligt alle ofre med undtagelse af de personer, der er ofre på grund af deres familiemæssige tilknytning til en person, som er død som følge af en forbrydelse.

I det tjekkiske retssystem er du således offer og den forurettede (og dermed part i straffesagen, undtagen i ovennævnte tilfælde) – som den forurettede kan du nedlægge påstand om skadeserstatning, erstatning for en ikke-økonomisk skade eller tilbagelevering baseret på ugrundet berigelse. I princippet er du også vidne. Begrebet privat søgsmål findes ikke i tjekkisk ret, og du kan derfor ikke optræde som privat påtaleberettiget.

Hvilke rettigheder og forpligtelser har jeg i denne forbindelse?

Ofrenes rettigheder er hovedsageligt fastlagt i lov om ofre for strafbare handlinger og er beskrevet i de andre svar.

Med Link åbner i nyt vinduelov nr. 141/1961 i straffelovbogen tildeles den forurettede en række rettigheder bl.a. muligheden for at kræve skadeserstatning eller erstatning for en ikke-økonomisk skade som følge af en forbrydelse eller tilbagelevering baseret på ugrundet berigelse, som den tiltalte har opnået gennem forbrydelsen, eller muligheden for at appellere domskonklusionen om skadeserstatning, erstatning for en ikke-økonomisk skade og tilbagelevering baseret på ugrundet berigelse. Den forurettede har ligeledes ret til at fremsætte krav om fremlæggelse af supplerende beviser, til at få adgang til sagsakterne, til at overvære retssagen og et offentligt retsmøde i appelsagen, til at give udtryk for sin holdning til sagen inden sagens afslutning, til at deltage i drøftelser om tiltalefrafald og i et offentligt retsmøde om godkendelse af dette. Den forurettede har ret til at lade sig repræsentere ved en rådgiver og har i visse tilfælde ret til at indgive klage og anlægge sag.

Kan jeg fremsætte erklæringer under sagen eller fremlægge beviser? På hvilke betingelser?

Ja, du kan på et hvilket som helst tidspunkt under straffesagen mundtligt eller skriftligt fremsætte erklæringer om den indvirkning, som forbrydelsen har haft på dit liv. Som den forurettede kan du som part i sagen søge og fremlægge beviser og fremsætte forslag til bevisoptagelsen.

Hvilke oplysninger vil jeg få under sagen?

Du kan på anmodning få oplysning om:

  • at der ikke vil blive indledt en straffesag
  • på hvilket stadium straffesagen befinder sig
  • hvordan de gerninger, som den tiltalte har begået, kvalificeres
  • datoen og stedet for afholdelsen af det offentlige retsmøde,

og du vil ligeledes modtage den endelige afgørelse, hvormed sagen afsluttes.

Har jeg aktindsigt?

Ja, som den forurettede, har du aktindsigt. Hvis der foreligger en god begrundelse herfor, kan anklagemyndigheden eller politimyndigheden dog forbyde aktindsigt under den forberedende sagsbehandling.

Sidste opdatering: 16/09/2020

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

3 - Mine rettigheder efter retssagen

Kan jeg appellere en retsafgørelse?

Ja, men som den forurettede kan du kun appellere domskonklusionen om skadeserstatning, erstatning for en ikke-økonomisk skade eller tilbagelevering baseret på ugrundet berigelse.

Hvilke rettigheder har jeg efter domsafsigelsen?

Se de andre svar.

Har jeg ret til hjælp eller beskyttelse efter retssagen? Hvor længe?

Der kan ydes bistand eller specialiseret hjælp selv efter afslutningen af retssagen, når det er nødvendigt. (Ovennævnte) specialiserede hjælp kan ofte betyde en varig ændring af levevis og den ydes dermed pr. definition også efter afslutningen af retssagen.

Hvilke oplysninger vil jeg modtage, hvis skadevolderen dømmes?

Du vil på anmodning modtage den endelige dom, der indeholder oplysninger om straffens længde og om fuldbyrdelsen. Såfremt du som den forurettede kræver skadeserstatning, erstatning for en ikke-økonomisk skade eller tilbagelevering baseret på ugrundet berigelse, fremsender retten altid sin dom.

Desuden fremsender fængslet eller den institution, i hvilken forvaringen eller behandlingsdommen eksekveres, på anmodning visse andre oplysninger, navnlig oplysninger:

  • om, at den dømte, der afsoner en frihedsstraf, er i forvaring eller har fået en behandlingsdom, er blevet løsladt eller er flygtet
  • om udsættelse af fængselsstraffen
  • om udvisning af den dømte til et andet land eller overførsel til en EU-medlemsstat.

Hvis den tiltalte løslades eller flygter, og du af denne grund er udsat for fare i din egenskab af vidne, skal de kompetente myndigheder straks informere politiet, som træffer de nødvendige foranstaltninger til at garantere din sikkerhed og informerer dig herom.

Vil jeg få oplysninger om skadevolderens løsladelse (herunder prøveløsladelse eller betinget løsladelse) eller flugt?

Ja, se ovenfor.

Vil jeg blive inddraget i afgørelserne om løsladelse eller løsladelse under tilsyn? Kan jeg f.eks. afgive en erklæring eller indgive en klage?

Du kan på et hvilket som helst tidspunkt under straffesagen fremsætte en erklæring om den indvirkning, som den strafbare handling har haft på dit liv.

Du har dog ikke ret til at indgive klage over afgørelser om betinget løsladelse eller om den omstændighed, at en person idømt en betinget dom har opfyldt betingelserne.

Sidste opdatering: 16/09/2020

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

4 - Erstatning

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg vil kræve erstatning af skadevolderen? (f.eks. intervention i en sag, et civilt søgsmål, indtræden som civil part).

Offeret kan kræve erstatning fra skadevolderen inden for rammerne af et civilt søgsmål; offeret kan ligeledes indtræde i straffesagen mod skadevolderen og kræve erstatning (indtræden som civil part).

Retten har pålagt skadevolderen at betale skadeserstatning/kompensation. Hvordan kan jeg tvinge skadevolderen til at betale?

Hvis skadevolderen ikke fuldt ud opfylder sin forpligtelse til at betale den erstatning eller kompensation, han er blevet pålagt af retten, kan kreditoren (offeret) anmode retten om at beordre denne forpligtelse opfyldt. Den 1. januar 2018 træder der en ny lov i kraft, hvorefter offeret for en strafbar handling ligeledes kan bede staten om at opfylde dennes ret til godtgørelse på grundlag af midler, som den inddriver fra skadevolderen i form af en økonomisk sanktion.

Hvis skadevolderen nægter at betale, kan jeg så få et forskud fra staten? På hvilke betingelser?

Den Tjekkiske Republik udbetaler ikke forskud på betalinger, der følger af skadevolderens forpligtelse til at yde erstatning for den skade, som denne forårsagede, da han begik forbrydelsen. I tjekkisk ret sondres der skarpt mellem offerets ret til erstatning for den skade som skadevolderen har forårsaget, og som betragtes som gæld i tilknytning til en forbrydelse, og økonomisk støtte i henhold til lov nr. 45/2013 om ofre for strafbare handlinger, der fungerer som en økonomisk ydelse fra staten, som skal afbøde de sociale konsekvenser af viktimiseringen.

Har jeg ret til kompensation fra staten?

Som anført ovenfor udbetaler staten ikke erstatning i ordets egentlige forstand (den griber ikke ind i skadevolderens økonomiske gæld og overtager den ikke), men den tilbyder ofre for strafbare handlinger en økonomisk støtte. I henhold til lov nr. 45/2013 om ofre for strafbare handlinger gives denne støtte til ofre, der som følge af en strafbar handling har lidt personskade i en vist minimumsomfang, der er fastsat i loven, til ofre for seksualforbrydelser, der går ud over den menneskelige værdighed, til mishandlede børn og til overlevende (som tilhører den personkreds, der er fastsat i loven) efter personer, der er døde som følge af forbrydelsen. Denne støtte beløber sig normalt til mellem 10 000 CZK (omkring 370 EUR) og 200 000 CZK (omkring 7 400 EUR), og den beregnes enten som et fast beløb fastsat i loven, eller også svarer den til det reelle indtægtstab og udgifterne til behandling eller udgifterne til særlig terapi, der iværksættes med henblik på at afbøde den lidte ikke-økonomiske skade. Justitsministeriet behandler ansøgninger om udbetaling af økonomisk støtte. Ansøgningerne indgives inden for to år efter den dato, hvor offeret har fået kendskab til den skade, som den strafbare handling har forårsaget, og senest fem år efter den dato, hvor forbrydelsen blev begået.

Har jeg ret til kompensation, hvis skadevolderen ikke dømmes?

Det er ikke muligt at fremsætte krav om kompensation fra skadevolderen (dvs. gæld i tilknytning til en forbrydelse), hvis skadevolderen ikke dømmes, ganske enkelt fordi denne ikke er kendt, og der derfor ikke findes en debitor, enten fordi forbrydelsen ikke er blevet bevist, eller fordi skadevolderen ikke er strafferetlig ansvarlig for sine handlinger, og i dette tilfælde kan den tiltalte ikke være ansvarlig for den skade, der er forårsaget af handlinger, som han ikke har begået, som ikke er blevet betegnet som strafbare handlinger, eller som han ikke kan stå til ansvar for. Retten til økonomisk støtte fra staten (se ovenfor) kan derimod opstå, inden skadevolderen dømmes; offeret har denne ret, selv om skadevolderen er ukendt, eller ikke er strafferetligt ansvarlig for sine handlinger, hvis der ikke foreligger tvivl om, at offeret har lidt skade som følge af handlinger, der har karakter af en strafbar handling (eller hvis et medlem af dennes familie er død som følge af sådanne handlinger).

Har jeg ret til økonomisk hjælp, mens jeg afventer en afgørelse af mit erstatningssøgsmål?

I henhold til lov nr. 45/2013 om ofre for strafbare handlinger har justitsministeriet ikke mulighed for at udbetale forskud på en økonomisk hjælp under den forberedende behandling; ofrenes akutte vitale behov behandles på anden vis inden for rammerne af den statslige socialforsorg.

Sidste opdatering: 16/09/2020

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

5 - Ret til støtte og bistand

Jeg har været offer for en strafbar handling – hvem skal jeg henvende mig til for at få hjælp og bistand?

De enheder, som du kan henvende dig til, er opført i registret over tjenester, der yder hjælp til ofre for strafbare handlinger. Dette register findes online på justitsministeriets websted Link åbner i nyt vinduehttp://portal.justice.cz/Justice2/MS/ms.aspx?o=23&j=33&k=6115&d=330753.

Registret er inddelt i fire dele, som indeholder oplysninger om alle de typer enheder, der yder hjælp til ofre, nemlig

  1. enheder, der yder sociale tjenester
  2. godkendte enheder, der formidler juridiske oplysninger eller iværksætter planer for oprejsning.
  3. advokater
  4. centre under tjenesten for prøveløsladelse og mægling.

Registret indeholder relativt detaljerede oplysninger om de tjenester, der yder hjælp til ofre for strafbare handlinger, og der er mulighed for at søge på navn, efter det distrikt, de findes i, ligesom det er muligt at foretage en avanceret søgning på grundlag af andre kriterier.

En permanent offerrådgivning

(+420) 116 006 (Offerrådgivning – en fælles telefonlinje, der også benyttes i andre EU-medlemsstater)

Er hjælpen til ofre gratis?

Den særlige hjælp ydes gratis til særligt sårbare ofre, der har behov herfor, inden for de fastsatte rammer. Disse ofre har ligeledes ret til gratis retshjælp inden for de fastsatte rammer. Øvrige ofre har ikke ret til gratis specialiseret hjælp, men der kan dog ydes gratis hjælp, hvis tjenesteyderen skønner det nødvendigt. Den hjælp, som centrene under tjenesten for prøveløsladelse og mægling yder, er dog altid gratis.

Hvilke former for hjælp kan jeg få fra statslige tjenester eller myndigheder?

Tjenesten for prøveløsladelse og mægling, der er et statsligt organ, tilbyder ofre juridiske oplysninger, psykologbistand og planer for oprejsning som f.eks. mægling, der kan hjælpe dig til at få løst dit problem via uformelle udenretlige drøftelser med skadevolderen. Tjenesten for prøveløsladelse og mægling har 74 centre, som yder gratis hjælp, fordelt over hele Den Tjekkiske Republik.

Hvilke former for hjælp kan jeg få fra ikke-statslige organisationer?

Ikke-statslige organisationer og privatpersoner tilbyder afhængigt af deres art juridiske oplysninger, psykologisk og social rådgivning, retshjælp eller planer for oprejsning.

Sidste opdatering: 16/09/2020

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.