1 - Mine rettigheder som offer for en forbrydelse

Hvilke oplysninger vil jeg få fra de kompetente myndigheder (f.eks. politiet, anklagemyndigheden), efter at forbrydelsen har fundet sted, men før jeg har anmeldt den?

Strafferetsplejeloven indeholder ikke regler om, hvilke oplysninger den forurettede skal have, efter at den strafbare handling har fundet sted, men inden den anmeldes. Alle har ret til og mulighed for at kontakte anklagemyndigheden, hvor de kan anmelde en forbrydelse, afgive en forklaring eller fremsætte bemærkninger til forhold, der er omfattet af anklagemyndighedens ansvarsområde. I den forbindelse får den forurettede oplysning om, hvordan vedkommende anmelder forbrydelsen, og andre grundlæggende oplysninger om hans/hendes rettigheder.

Politiet skal behandle anmeldelsen af egen drift.

Enhver person har desuden ret til passende politibeskyttelse, hvis der er rimelig grund til at yde en sådan beskyttelse.

Støttetjenester for ofre og vidner ved syv distriktsdomstole i Kroatien yder psykologisk støtte og giver ofre oplysninger om deres rettigheder (tekniske og praktiske) og yder desuden støtte og information til vidner samt familiemedlemmer til ofre og vidner. Oplysninger og støtte gives, uanset hvilket stadium sagen befinder sig på. Offeret modtager oplysninger og støtte, selv om han/hun endnu ikke har anmeldt forbrydelsen. Desuden henviser støttetjenesterne for ofre og vidner til de relevante specialiserede institutioner og civilsamfundsorganisationer.

Jeg bor ikke i den EU-medlemsstat, hvor forbrydelsen blev begået (EU-statsborgere og statsborgere i tredjelande). Hvordan er mine rettigheder beskyttet?

Bestemmelserne om rettigheder for ofre og forurettede finder anvendelse uafhængigt af parternes nationalitet, eftersom Kroatiens strafferet gælder alle, der begår en forbrydelse inden for Kroatiens grænser. Parter og deltagere i sager har ret til at kommunikere på deres modersmål.

Politiet, statsanklageren og domstolene skal i henhold til strafferetsplejeloven og loven om erstatning til ofre for forbrydelser oplyse ofre for forbrydelser om deres rettigheder i overensstemmelse med disse love. Dette betyder, at statsanklagerens kontor og retterne — både inden og under en straffesag og i enhver fase heraf — skal undersøge mulighederne for, at den sigtede kan kompensere den civile part for ethvert tab/enhver skade, han/hun har lidt som følge af den strafbare handling, og informere den civile part om vedkommendes ret til at kommunikere på sit modersmål og indgive et ejendomsretligt krav (retten til erstatning) mundtligt på et sprog, som offeret forstår, eller skriftligt på kroatisk eller engelsk. Statsanklagerens kontor og retterne skal også efter anmodning fra offeret give vedkommende generelle instrukser og oplysninger om, hvordan kravet indgives, og hvilken dokumentation der skal indgives. Der findes informationsbrochurer om retten til erstatning på kroatisk og engelsk, og blanketten findes også på engelsk. Den kroatiske og engelske udgave af disse dokumenter kan hentes fra det kroatiske justitsministeriums websted.

Et offer, der anmelder en forbrydelse, modtager oplysninger om sine rettigheder fra politiet. Når offeret er blevet informeret om sine rettigheder, udleverer politiet skriftlige oplysninger om offerets rettigheder og andre tilgængelige oplysninger om tjenester, der støtter ofre. Sidstnævnte omfatter den gratis telefonhjælpelinje, der yder støtte til ofre.

Til personer, der ikke har kendskab til kroatisk, kan et informationsark på andre sprog fås hos politiet.

Frivillige på det nationale callcenter for ofre for forbrydelser og mindre forseelser (116-006) tilbyder psykologisk støtte, oplysninger om rettigheder og praktiske oplysninger. De kan også henvise ofre til andre kompetente tjenester og organisationer for at sikre, at de modtager yderligere oplysninger og andre former for støtte og bistand. Denne hjælpelinje er gratis og åben fra kl. 8-20 på hverdage, og personalet kan modtage opkald på kroatisk og engelsk.

Hvilke oplysninger får jeg, hvis jeg anmelder en forbrydelse?

a) Offeret og den civile part har i en periode på to måneder efter anmeldelse af en forbrydelse ret til at anmode statsanklagerens kontor om oplysninger om de foranstaltninger, der er truffet som reaktion på anmeldelsen. De oplyses af statsanklagerens kontor om de foranstaltninger, der er truffet, inden for en rimelig periode, dog højst 30 dage fra datoen for anmodningen, medmindre anmodningen kan påvirke sagens forløb. Hvis det besluttes at tilbageholde sådanne oplysninger, skal det meddeles offeret eller den civile part, der har fremsat anmodningen.

b) Anklagemyndigheden suspenderer undersøgelsen:

  • hvis den handling, som personen er anklaget for, ikke er en strafbar handling, der retsforfølges af egen drift
  • hvis omstændighederne er til hinder for den anklagede persons strafskyldighed, medmindre vedkommende var utilregnelig på gerningstidspunktet
  • hvis forældelsesfristen for forbrydelsen er udløbet, eller hvis handlingen er omfattet af amnesti eller benådning, eller hvis andre omstændigheder er til hinder for retsforfølgning, og
  • hvis der ikke foreligger bevis for, at den anklagede person har begået den strafbare handling.

Afgørelsen om suspension af efterforskningen sendes til den civile part og den anklagede person, som straks løslades, hvis han/hun har været varetægtsfængslet eller tilbageholdt. Ud over meddelelsen om afgørelsen modtager den civile part i henhold til strafferetsplejelovens artikel 55 oplysninger om, hvordan han/hun selv kan retsforfølge sagen.

c) Efter undersøgelse af anmeldelsen og en kontrol i statsanklagerens informationssystem træffer statsanklageren en begrundet afgørelse om afvisning af anmeldelsen, hvis det af anmeldelsen fremgår:

  • at handlingen ikke er en strafbar handling, der kan retsforfølges af egen drift
  • at forældelsesfristen er udløbet for forbrydelsen, eller handlingen er omfattet af amnesti eller benådning, eller andre omstændigheder er til hinder for retsforfølgning
  • at omstændighederne er til hinder for strafskyldighed
  • at det er hævet over enhver rimelig tvivl, at den anklagede har begået den anmeldte strafbare handling, eller
  • at anmeldelsen ikke er troværdig.

Statsanklagerens afgørelse om afvisning af en anmeldelse kan ikke påklages.

Medmindre andet er anført i strafferetsplejeloven, underretter statsanklageren offeret om sin afgørelse om at afvise anmeldelsen og begrunder dette inden otte dage. Statsanklageren oplyser også offeret om, hvordan vedkommende selv kan retsforfølge sagen. Statsanklageren underretter straks den person, der har foretaget anmeldelsen, og den anklagede person om sin afgørelse om afvisning af anmeldelsen, hvis en af parterne anmoder herom.

Hvis statsanklageren ikke kan vurdere troværdigheden af påstandene ud fra selve anmeldelsen, eller hvis oplysningerne i anmeldelsen ikke udgør et tilstrækkeligt grundlag til en afgørelse om iværksættelse af efterforskning eller bevisindsamling, foretager statsanklageren selv undersøgelser eller anmoder politiet om at gøre dette.

d) Den arresterede eller varetægtsfængslede person løslades straks:

  • hvis statsanklageren giver instrukser herom
  • hvis den arresterede eller varetægtsfængslede person ikke er blevet undersøgt inden for den fastsatte frist
  • hvis varetægtsfængslingen er blevet ophævet.

e) Statsanklageren indstævner skriftligt et vidne eller en sagkyndig til at bistå med bevisindsamlingen. Indstævningerne kan også sendes af efterforskeren efter statsanklagerens instrukser. Retten indkalder vidner eller sagkyndige til et retsmøde eller et forberedende retsmøde med henblik på bevisoptagelse. Den kompetente myndighed fastsætter på forhånd stedet og tidspunktet for bevisoptagelsen. Den indstævnede person oplyses om konsekvenserne af manglende fremmøde.

Har jeg ret til gratis tolke- eller oversætterbistand (i min kontakt med politiet eller andre myndigheder eller under efterforskningen og retssagen)?

Et offer, der deltager i en straffesag som civil part, har ret til:

  • at kommunikere på sit modersmål, herunder på tegnsprog, og anmode om en tolk, hvis han/hun ikke taler eller forstår kroatisk, eller benytte en tegnsprogstolk, hvis den civile part er døv eller døvblind.

Hvad gør myndighederne for at sikre, at jeg forstår dem og kan gøre mig forståelig (hvis jeg er barn eller handicappet)?

Medmindre andet er fastsat ved særlig lov, afhører forhørsdommeren mindreårige vidner (dvs. under 14 år). Afhøringen finder sted, uden at dommeren eller parterne er til stede i det samme lokale som den mindreårige, ved brug af lyd- og videoudstyr, der betjenes af en kvalificeret assistent. Under afhøringen bistås den mindreårige af en psykolog, en lærer eller en anden kvalificeret person. I afhøringen kan også en forælder eller værge deltage, medmindre dette er til skade for barnets tarv eller kan påvirke efterforskningen. Parterne kan stille spørgsmål til det mindreårige vidne via en sagkyndig med undersøgelsesdommerens godkendelse. Afhøringen optages ved brug af et lyd- og videosystem, og optagelsen forsegles og vedhæftes retsprotokollen. Det mindreårige vidne indstævnes kun under særlige omstændigheder til et andet retsmøde, hvor den samme procedure følges.

Medmindre andet er fastsat ved særlig lov, afhører forhørsdommeren mindreårige vidner i alderen 14-18 år. Den mindreårige behandles, især hvis han/hun er offer for en strafbar handling, med særligt hensyn for at sikre, at undersøgelsen ikke påvirker barnets psykiske tilstand negativt.

Et vidne, som ikke kan besvare en indstævning på grund af alder, sygdom eller handicap, kan afhøres på sin bopæl. Sådanne vidner kan afhøres ved brug af lyd- og videoudstyr, der betjenes af en kvalificeret assistent. Hvis vidnets tilstand tillader det, kan undersøgelsen gennemføres på en sådan måde, at parterne kan stille vidnet spørgsmål, uden at de er i det samme lokale som vidnet. Afhøringen optages om nødvendigt ved brug af et lyd- og videosystem, og optagelsen forsegles og vedhæftes retsprotokollen. Denne undersøgelsesprocedure følges også efter ønske, hvis et offer for en seksualforbrydelse, menneskehandel eller vold i hjemmet afgiver forklaring som vidne. Et sådant vidne kan kun undtagelsesvis afhøres igen, hvis retten finder det nødvendigt.

Støtte til ofre for forbrydelser

Hvem yder støtte til ofre?

Afdelinger for offer- og vidnestøtte ved syv distriktsdomstole (Zagreb, Osijek, Split, Rijeka, Sisak, Zadar og Vukovar) yder støtte til ofre og vidner, der afgiver forklaring ved disse retter og byretterne i disse byer. Disse afdelinger yder også støtte ved retter for mindre forseelser i sager vedrørende vold i hjemmet og henviser ofre og vidner til særlige civilsamfundsinstitutioner og -organisationer afhængigt af deres behov.

Oplysninger og støtte ydes pr. telefon, og når vidnet/offeret ankommer til retsbygningen. Oplysninger gives også pr. e-mail.

Yderligere oplysninger kan findes på følgende side på det Link åbner i nyt vinduekroatiske justitsministeriums websted.

Henviser politiet mig automatisk til støttetjenesterne for ofre?

Når offeret informeres om sine rettigheder, udleverer politiet skriftlige oplysninger om offerets rettigheder og andre tilgængelige oplysninger om tjenester, der støtter ofre. Sidstnævnte omfatter den gratis telefonhjælpelinje, der yder støtte til ofre. Informationsarket om rettigheder omfatter kontaktoplysninger for:

  • den kompetente afdeling for offer- og vidnestøtte
  • civilsamfundsorganisationerne i hvert distrikt
  • det nationale callcenter for støtte til ofre for forbrydelser i straffesager (116-006).

Hvordan beskyttes mit privatliv?

Kompetente myndigheder må kun indsamle personoplysninger til specifikke formål fastlagt ved lov som et led i deres aktiviteter som omhandlet i strafferetsplejeloven.

Personoplysninger må kun behandles, når det er fastlagt ved lov eller forskrift, og sådan behandling må kun finde sted til det formål, hvortil oplysningerne er indsamlet. Yderligere behandling af sådanne oplysninger er tilladt, medmindre det er i strid med det formål, hvortil oplysningerne blev indsamlet, og såfremt de kompetente organer har bemyndigelse til at behandle sådanne oplysninger til andet formål fastlagt ved lov, og den yderligere behandling er nødvendig og står i forhold til dette andet formål.

Personoplysninger vedrørende en persons sundhed eller seksualliv må kun behandles i særlige tilfælde, hvis den strafbare handling, som har en strafferamme på mindst fem års frihedsstraf, ikke kan afsløres eller retsforfølges på anden måde, eller hvis afsløringen/retsforfølgningen ellers ville være uforholdsmæssigt vanskelig.

Behandling af personoplysninger om race eller etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning eller fagforeningsmæssigt tilhørsforhold er ikke tilladt.

Personoplysninger, der indsamles i forbindelse med strafferetlige sager, må kun videregives til offentlige organer i overensstemmelse med en særlov og til andre juridiske enheder, hvis statsanklagerens kontor eller retten vurderer, at de har behov for sådanne oplysninger til et formål fastlagt ved lov. Når sådanne oplysninger videregives, påmindes de relevante juridiske enheder om deres forpligtelse til at beskytte oplysninger om de personer, oplysningerne vedrører.

Personoplysninger kan i overensstemmelse med lovgivningen anvendes i andre straffesager, andre sager vedrørende strafbare handlinger, der føres i Kroatien, i procedurer vedrørende international strafferetlig bistand og i internationalt politisamarbejde.

Er jeg nødt til at anmelde forbrydelsen, før jeg kan få adgang til støtte til ofre for forbrydelser?

Offeret modtager oplysninger og støtte fra den relevante ret eller civilsamfundsorganisations afdeling for offer- og vidnestøtte, selv om han/hun ikke anmelder forbrydelsen.

Hvordan kan jeg blive beskyttet, hvis jeg er i fare?

I henhold til artikel 99 i loven om politiets opgaver og beføjelser sørger politiet, medmindre andet er fastsat ved særlig lov, i den periode, hvor sådanne foranstaltninger er rimeligt begrundet, for passende beskyttelse af offeret og af andre personer, der har givet eller kan give oplysninger, der er relevante for straffesagen, samt af personer med tilknytning til disse, hvis de eller personer med tilknytning til dem er udsat for fare fra gerningsmanden eller andre personer, der er involveret i straffesagen. Politiets beskyttelse af ofre indebærer fysisk beskyttelse døgnet rundt.

Hvilke former for beskyttelse er der adgang til?

I henhold til artikel 130 i loven om mindre forseelser kan politiet midlertidigt og i en periode på op til otte dage træffe en sikrende foranstaltning over for en person, som er under rimelig mistanke for at have begået en strafbar handling. I praksis indebærer dette sædvanligvis påbud, der forbyder den mistænkte at nærme sig et bestemt sted eller område (udsættelse fra offerets hjem), nærme sig en bestemt person eller henvende sig til eller have kontakt med en bestemt person. Inden for otte dage rejser politiet tiltale ved den kompetente ret for mindre forseelser, som derefter bestemmer, om den sikrende foranstaltning skal ophæves eller forlænges. Under en straffesag kan retten efter loven om beskyttelse mod vold i hjemmet bestemme, at følgende foranstaltninger iværksættes over for gerningsmanden:

  1. tvunget psykosocial behandling
  2. påbud om, at gerningsmanden ikke må nærme sig, chikanere eller forfølge offeret for vold i hjemmet
  3. udsættelse fra det fælles hjem
  4. tvangsbehandling for stofmisbrug.

Ifølge loven om mindre forseelser kan retten også træffe afgørelse om andre beskyttende og sikrende foranstaltninger, der har til formål at beskytte offeret mod tilnærmelser eller chikane fra den mistænkte.

Endelig kan domstolen og statsadvokaten efter strafferetsplejeloven, i stedet for at varetægtsfængsle tiltalte, pålægge den pågældende en eller flere sikrende foranstaltninger, såsom: forbud mod at opholde sig et bestemt sted eller på et bestemt område, forbud mod at nærme sig en bestemt person, forbud mod at etablere eller opretholde et forhold til den pågældende, forbud mod chikane af offeret eller en anden person og udsættelse fra hjemmet.

Hvem skal beskytte mig?

Offeret kan indhente oplysninger fra politiet om alle sine rettigheder, herunder oplysninger om sin ret til beskyttelse, de typer beskyttelse, der tilbydes, og de foranstaltninger, som politiet kan træffe for at beskytte offeret.

Vurderer man min situation for at fastslå, om der er risiko for, at gerningsmanden påfører mig fornyet skade?

Når efterforskningen er afsluttet, og de relevante dokumenter er blevet forelagt de kompetente strafferetlige organer, vurderer politiet ikke længere offerets behov, men træffer kun eventuelle beskyttende eller sikrende foranstaltninger, der er truffet afgørelse om. Hvis der modtages en anmeldelse af nye omstændigheder, som tyder på en fornyet trussel fra gerningsmanden, træffer politiet yderligere foranstaltninger for at beskytte offeret i overensstemmelse med dets vurdering og sagens omstændigheder.

Evaluerer man min situation for at fastslå, om der er risiko for, at jeg bliver påført fornyet skade, via det strafferetlige system (under efterforskningen og retssagen)?

Det strafferetlige system (under efterforskningen og retssagen) fungerer på en sådan måde, at offerets rettigheder og vedkommendes status i straffesagen respekteres i overensstemmelse med strafferetsplejeloven. Inden offeret afhøres, vurderer den anklagemyndighed, der gennemfører efterforskningen, offerets situation i samarbejde med organer, organisationer eller institutioner, der yder støtte og bistand til ofre for forbrydelser. Ved vurderingen af offerets situation vurderes offerets behov for særlig beskyttelse. Hvis et sådant behov fastslås, fastlægger anklagemyndigheden, hvilke beskyttelsesforanstaltninger der skal gennemføres (særlige foranstaltninger ved afhøring af offeret, brugen af kommunikationsteknologi for at undgå visuel kontakt mellem offeret og gerningsmanden og andre foranstaltninger fastlagt ved lov). Hvis offeret for en forbrydelse er mindreårig, antages det, at der er behov for særlige beskyttelsesforanstaltninger, og der træffes afgørelse om de særlige beskyttelsesforanstaltninger. Ved vurderingen af offerets situation tages der særligt hensyn til offerets personlige karakteristika, typen og karakteren af den strafbare handling og de omstændigheder, hvorunder den strafbare handling blev begået. Der udvises særlig opmærksomhed over for ofre, der har lidt alvorlig skade på grund af den strafbare handlings alvor, ofre for en strafbar handling, der er begået på grund af offerets særlige personlige karakteristika, og ofre, hvis forhold til gerningsmanden gør dem særligt sårbare.

Hvilken beskyttelse tilbydes særligt sårbare ofre?

Det strafferetlige system (under efterforskningen og retssagen) fungerer på en sådan måde, at offerets rettigheder og vedkommendes status i straffesagen respekteres i overensstemmelse med strafferetsplejeloven. Inden offeret afhøres, vurderer den anklagemyndighed, der gennemfører efterforskningen, offerets situation i samarbejde med organer, organisationer eller institutioner, der yder støtte og bistand til ofre for forbrydelser. Ved vurderingen af offerets situation vurderes offerets behov for særlig beskyttelse. Hvis et sådant behov fastslås, fastlægger anklagemyndigheden, hvilke beskyttelsesforanstaltninger der skal gennemføres (særlige foranstaltninger ved afhøring af offeret, brugen af kommunikationsteknologi for at undgå visuel kontakt mellem offeret og gerningsmanden og andre foranstaltninger fastlagt ved lov). Hvis offeret for en forbrydelse er mindreårig, antages det, at der er behov for særlige beskyttelsesforanstaltninger, og der træffes afgørelse om de særlige beskyttelsesforanstaltninger. Ved vurderingen af offerets situation tages der særligt hensyn til offerets personlige karakteristika, typen og karakteren af den strafbare handling og de omstændigheder, hvorunder den strafbare handling blev begået. Der udvises særlig opmærksomhed over for ofre, der har lidt alvorlig skade på grund af den strafbare handlings alvor, ofre for en strafbar handling, der er begået på grund af offerets særlige personlige karakteristika, og ofre, hvis forhold til gerningsmanden gør dem særligt sårbare.

Jeg er mindreårig — har jeg særlige rettigheder?

Hvis offeret for en forbrydelse er mindreårig, har han/hun følgende yderligere rettigheder ud over ofres almindelige rettigheder:

  1. retten til at blive repræsenteret af en betroet person, hvis omkostninger betales af det offentlige
  2. retten til fortrolig behandling af sine personoplysninger
  3. retten til behandling af sagen for lukkede døre.

En mindreårig er enhver person under 18 år.

Et mindreårigt vidne eller offer afhøres af forhørsdommeren ved bevisførelsen, og indkaldelsen sendes til vedkommendes forældre eller værge.

En af mine nærmeste er død som følge af forbrydelsen — hvilke rettigheder har jeg?

Ifølge loven om erstatning til ofre for forbrydelser har det indirekte offer (det direkte offers ægtefælle, partner, forælder, plejebarn, plejeforælder, stedmor, stedfar eller stedbarn eller det direkte offers partner af samme køn) — når det direkte offer er død som følge af en voldelig forbrydelse — ret til erstatning som fastsat i loven om erstatning til ofre for forbrydelser.

Et indirekte offer, som var forsørget af det afdøde (direkte) offer, har ret til erstatning på højst 70 000 HRK på grund af mistet lovpligtig forsørgelse og til kompensation på højst 5 000 HRK for almindelige begravelsesudgifter, hvis han/hun har afholdt disse.

Enhver person, hvis pårørende har mistet livet som offer for en forbrydelse, har ret til at deltage i straffesagen som civil part og fremsætte erstatningskrav (i både straffe- og civilretlige sager).

En af mine nærmeste har været udsat for en forbrydelse — hvilke rettigheder har jeg?

Som indirekte offer anses det direkte offers ægtefælle, partner, forælder, plejebarn, plejeforælder, stedmor, stedfar eller stedbarn eller det direkte offers partner af samme køn.

Som indirekte offer anses også en bedstefar, en bedstemor eller et barnebarn, hvis en af disse personer er det direkte offer, såfremt de tre levede i samme husstand i en længere periode, og hvis bedsteforældrene erstattede forældrene.
Hvorvidt der er tale om ikke-ægteskabeligt partnerskab eller partnerskab mellem personer af samme køn, vurderes i henhold til kroatisk lovgivning.

Hvis offeret for en forbrydelse har mistet livet, har indirekte ofre ret til erstatning (på grund af mistet lovpligtig forsørgelse) og kompensation for begravelsesudgifter.

Er der mulighed for mægling? Under hvilke betingelser? Er jeg i sikkerhed under mæglingsproceduren?

Kroatien har indført en model for mægling mellem offer og gerningsmand i forundersøgelsesstadiet for straffesager, der involverer mindreårige og unge gerningsmænd. Dette er en del af det særlige vurderingssystem. På denne måde overholdes bestemmelserne i loven om ungdomsdomstole, som pålægger mindreårige og unge lovovertrædere særlige forpligtelser til at deltage i mægling i form af udenretslig tvistbilæggelse. Hvis den mindreårige lovovertræder opfylder denne forpligtelse, undgår han/hun med andre ord at komme for retten.

Siden 2013 har Kroatien haft i alt 60 mæglere, som har deltaget i et etårigt kursusprogram på 170 lektioner (bestående af forelæsninger, opgaver, rollespil og praktiske mentorøvelser samt supervision). De er de eneste fagpersoner i Kroatien, som har beføjelse til at anvende genoprettende retfærdighed i straffesager, og de er certificeret af det kroatiske ministerium for socialpolitik og unge, Out-of-Court Settlement Association og UNICEF.

Der er således en tjeneste til udenretslig tvistbilæggelse i hovedbyen i hvert distrikt i Kroatien.

Hvor kan jeg finde oplysninger om mine rettigheder?

Link åbner i nyt vindueStrafferetsplejeloven
Link åbner i nyt vindueLoven om erstatning til ofre for forbrydelser

Sidste opdatering: 04/10/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

2 - Anmeldelse af en forbrydelse, mine rettigheder under efterforskningen og retssagen

Hvordan anmelder jeg en forbrydelse?

Du kan anmelde en forbrydelse ved at indgive en begæring om retsforfølgning i skriftlig, mundtlig eller anden form til den kompetente anklagemyndighed.

Hvis du indgiver en mundtlig begæring om retsforfølgning, skal du være opmærksom på konsekvenserne af falske anmeldelser. Mundtlige anmeldelser føres til protokols. Anmeldelser indgivet pr. telefon eller via andre telekommunikationsmidler optages så vidt muligt, og der udarbejdes et officielt notat.

Når anmeldelsen indgives af offeret, modtager vedkommende en skriftlig bekræftelse af modtagelsen, som indeholder de væsentligste oplysninger om forbrydelsen. Ofre, der ikke taler eller forstår det sprog, der anvendes af den kompetente myndighed, kan anmelde forbrydelsen på deres eget sprog og tildeles en tolk eller en anden person, der taler og forstår både myndighedens og offerets sprog. Ofre, der ikke taler eller forstår det sprog, der anvendes af den kompetente myndighed, kan anmode om at få oversat bekræftelsen til deres eget sprog på myndighedens regning.

Alle begæringer om retsforfølgning, som domstole, politiet eller anklagemyndigheden modtager uden for deres kompetenceområde, videresendes straks til den kompetente anklagemyndighed.

Anklagemyndigheden registrerer ved modtagelsen begæringen om retsforfølgning i registret over begæringer, medmindre andet er fastsat ved lov.

Hvis anklagemyndigheden kun har hørt om en forbrydelse eller har modtaget en anmeldelse fra offeret, udarbejder myndigheden et officielt notat, registrerer det i registret over straffesager og træffer videre foranstaltninger som fastsat i loven.

Hvis begæringen om retsforfølgning ikke indeholder oplysninger om forbrydelsen, dvs. hvis anklagemyndigheden ikke kan udlede af begæringen, hvilken forbrydelse der er tale om, registrerer myndigheden den i registret over straffesager og anmoder den person, der har indgivet begæringen, om at afgive yderligere oplysninger inden for 15 dage.

Hvis den person, der har indgivet anmeldelsen, ikke reagerer på anmodningen om yderligere oplysninger, angiver anklagemyndigheden dette i et officielt notat. Når fristen for indgivelse af yderligere oplysninger er udløbet, skal anklagemyndigheden rapportere dette til den højere anklagemyndighed inden for otte dage. Den højere anklagemyndighed kan træffe afgørelse om, at begæringen om retsforfølgning skal registreres i registret over begæringer.

Hvordan finder jeg ud af, hvad der sker med sagen?

To måneder efter indgivelsen af en begæring om retsforfølgning eller anmeldelsen af en forbrydelse kan offeret eller den forurettede part anmode anklagemyndigheden om oplysninger om de foranstaltninger, der er truffet som reaktion på begæringen/anmeldelsen. Anklagemyndigheden svarer inden for en rimelig frist, men senest 30 dage efter modtagelsen af den skriftlige anmodning, medmindre et sådant svar kan påvirke sagen negativt. Hvis anklagemyndigheden beslutter ikke at udlevere disse oplysninger, skal dette meddeles offeret/den forurettede part.

Et offer, der deltager i en straffesag som forurettet part, har ret til at blive underrettet om udfaldet af sagen.

Har jeg ret til retshjælp (under efterforskningen eller retssagen)? På hvilke betingelser?

Ud over ovennævnte rettigheder har ofre for seksualforbrydelser og menneskehandel ret til gratis konsultation hos en juridisk rådgiver og gratis advokatbistand, inden de afhøres.

Mindreårige ofre for forbrydelser har alle ovennævnte rettigheder samt ret til at lade sig repræsentere af en advokat for statens regning.

Ofre for forbrydelser har ret til primær og sekundær retshjælp. Sådan retshjælp ydes gratis til ofre for voldsforbrydelser i forbindelse med en erstatningssag.

Ifølge loven om gratis retshjælp findes der primær og sekundær retshjælp.

Primær retshjælp omfatter generelle oplysninger om rettigheder, juridisk rådgivning, hjælp til at indgive bemærkninger til offentlige organer, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og internationale organisationer i overensstemmelse med internationale traktater og nationale procedureregler, repræsentation i sager ved offentlige organer og juridisk bistand ved udenretlig tvistbilæggelse.

Primær retshjælp indrømmes i alle retssager:

  • hvis ansøgeren ikke har tilstrækkelig viden eller rets- og handleevne til at håndhæve sine rettigheder
  • hvis ansøgeren ikke modtager retshjælp ifølge særlige bestemmelser
  • hvis den indgivne ansøgning ikke er åbenlyst ugrundet
  • hvis ansøgerens økonomiske forhold bevirker, at betalingen af retshjælp ville sætte ansøgerens eller medlemmerne af dennes husstands underhold over styr.

Hvis man ansøger om primær retshjælp, skal man tage direkte kontakt til en advokat, der yder primær retshjælp.

Sekundær retshjælp omfatter juridisk rådgivning, hjælp til udarbejdelse af bemærkninger i sager om beskyttelse af arbejdstagerrettigheder over for arbejdsgiveren, udarbejdelse af svarskrifter i retssager, repræsentation i retten, retshjælp ved mindelig tvistbilæggelse og fritagelse for betaling af sagsomkostninger og retsafgifter.

Sekundær retshjælp kan indrømmes:

  1. hvis sagen er kompleks
  2. hvis ansøgeren ikke kan repræsentere sig selv
  3. hvis ansøgerens økonomiske forhold bevirker, at betalingen af retshjælp ville sætte ansøgerens eller medlemmerne af dennes husstands underhold over styr
  4. hvis sagen ikke er uforholdsmæssig
  5. hvis ansøgeren ikke har fået sin ansøgning afvist inden for de seneste seks måneder for forsætligt at have afgivet fejlagtige oplysninger
  6. hvis ansøgeren ikke modtager retshjælp ifølge særlige bestemmelser.

Sekundær retshjælp bevilges uden en forudgående vurdering af ansøgerens økonomiske forhold, hvis ansøgeren er:

  1. en mindreårig, der er part i en sag om underhold
  2. et offer for en voldsforbrydelse, der søger erstatning for de skader, vedkommende har lidt som følge af forbrydelsen
  3. modtager af underholdsbidrag ifølge særlige bestemmelser om socialsikringsrettigheder
  4. modtager af en ydelse ifølge loven om veteraner fra den kroatiske uafhængighedskrig og deres pårørende og loven om beskyttelse af krigsinvalide militærpersoner og civile.

For at ansøge om sekundær retshjælp skal den forurettede part indgive sin ansøgning til den kompetente myndighed på en særlig formular.

Kan jeg få godtgjort mine udgifter (for deltagelse i efterforskningen/retssagen)? På hvilke betingelser?

Hvis retten kender den tiltalte skyldig, skal denne betale sagsomkostningerne, medmindre vedkommende er berettiget til hel eller delvis fritagelse herfor.

Hvis en straffesag udsættes, eller hvis retten frifinder den tiltalte eller frafalder anklagen, skal det i rettens afgørelse fastslås, at sagsomkostningerne i henhold til artikel 145, stk. 2, nr. 1-5), i strafferetsplejeloven, sagsøgtes omkostninger og forsvarsadvokaternes godtgørelse skal afholdes af staten, medmindre andet er fastsat ved lov.

Kan jeg påklage afgørelsen, hvis min sag henlægges, før den indbringes for retten?

Ofre, hvis begæring om retsforfølgning er blevet afvist, kan selv føre en straffesag.

Hvis anklagemyndigheden vurderer, at der ikke er grundlag for at efterkomme en begæring, som automatisk medfører retsforfølgning, eller at der ikke er nogen begrundelse for at retsforfølge en anmeldt person, underretter anklagemyndigheden offeret herom inden for otte dage og oplyser, at offeret selv kan føre straffesagen. En ret, der har indstillet en sag, fordi anklagemyndigheden har frafaldet anklagen i andre sager, skal gøre det samme.

Kan jeg deltage i retssagen?

Ifølge loven har den forurettede part i straffesager ret til:

  • at kommunikere på sit modersmål, herunder på tegnsprog, og anmode om en tolk, hvis han/hun ikke taler eller forstår kroatisk, eller benytte en tegnsprogstolk, hvis den forurettede part er døv eller døvblind
  • at anlægge en erstatningssag eller indgive en begæring om foreløbige retsmidler
  • at lade sig repræsentere ved en advokat
  • at fremlægge faktiske omstændigheder og føre beviser
  • at overvære bevisførelsen
  • at overvære retsmødet, deltage i bevisførelsen og afgive en afsluttende erklæring
  • at få adgang til sagsakterne i henhold til strafferetsplejelovens artikel 184, stk. 2
  • at blive underrettet af anklagemyndigheden om de foranstaltninger, der er truffet på grundlag af begæringen om retsforfølgning, og indgive en klage til en højere anklagemyndighed
  • at appellere
  • at anmode om igangsættelse af nye frister
  • at blive underrettet om udfaldet af straffesagen.

Hvad er min officielle rolle i retssystemet? Er jeg eller kan jeg f.eks. vælge at være offer, vidne, forurettet part eller privat sagsøger?

Ofre for forbrydelser er fysiske personer, der har lidt fysisk eller psykisk overlast, tingsskade eller har fået deres grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder krænket som en direkte følge af forbrydelsen. Ægtefæller, registrerede partnere og ikkeregistrerede partnere anses også for ofre. Er der ingen ægtefælle eller partner, anses slægtninge i opstigende linje og søskende til den person, hvis død direkte skyldes forbrydelsen, samt personer, der ifølge loven blev forsørget af afdøde, for ofre.

Den forurettede part er offeret for forbrydelsen eller en juridisk person, der har lidt skade som følge af forbrydelsen, og som deltager i straffesagen som forurettet part.

Betegnelsen for en part eller deltager i en straffesag hænger ikke sammen med, hvad den pågældende person ønsker, men med den rolle, som personen spillede i det specifikke strafferetlige forhold. Alle kan tildeles ovennævnte roller på de ved lov fastsatte betingelser, således at de rettigheder, de har, svarer til de rettigheder, de ønsker at udøve som forurettet part eller offer for en forbrydelse.

Hvilke rettigheder og forpligtelser har jeg i denne rolle?

Et offer for en forbrydelse har ret til:

  • at få adgang til hjælpetjenester for ofre for forbrydelser
  • at modtage effektiv psykologisk eller anden professionel bistand og støtte fra organer, organisationer og institutioner, som støtter ofre for forbrydelser, ifølge loven
  • at blive beskyttet mod intimidering og repressalier
  • at få beskyttet sin værdighed under afhøring som vidne
  • at blive hørt uden unødig forsinkelse efter indgivelse af en begæring om retsforfølgning og til efterfølgende kun at blive afhørt, for så vidt som det er absolut nødvendigt for straffesagen
  • at lade sig ledsage af en betroet person i alle procedurer, som offeret deltager i
  • at få foretaget så få lægeundersøgelser som muligt, og kun såfremt de er absolut afgørende for straffesagen
  • at indgive en begæring om retsforfølgning eller anlægge en civil sag efter straffeloven, at deltage i en straffesag som forurettet part, at blive informeret om afvisningen af en begæring om retsforfølgning (artikel 206, stk. 3, i strafferetsplejeloven) og om anklagemyndighedens beslutning om ikke at føre sagen samt at føre sagen selv uden om anklagemyndigheden
  • at blive underrettet af anklagemyndigheden om de foranstaltninger, der er truffet på grundlag af den indgivne begæring (lovens artikel 206a), og indgive en klage til en højere anklagemyndighed (lovens artikel 206b)
  • på anmodning og uden unødig forsinkelse at blive underrettet om gerningsmandens løsladelse efter anholdelse eller varetægtsfængsling, om vedkommendes flugt eller løsladelse fra fængsel og om de foranstaltninger, der er truffet af hensyn til offerets sikkerhed
  • på anmodning at blive underrettet om den endelige afgørelse, som afslutter straffesagen
  • at udøve andre rettigheder ifølge loven.

Et offer, der deltager i en straffesag som forurettet part, har ret til:

  • at kommunikere på sit modersmål, herunder på tegnsprog, og anmode om en tolk, hvis han/hun ikke taler eller forstår kroatisk, eller benytte en tegnsprogstolk, hvis den forurettede part er døv eller døvblind
  • at anlægge en erstatningssag eller indgive en begæring om foreløbige retsmidler
  • at lade sig repræsentere ved en advokat
  • at fremlægge faktiske omstændigheder og føre beviser
  • at overvære bevisførelsen
  • at overvære retsmødet, deltage i bevisførelsen og afgive en afsluttende erklæring
  • at få adgang til sagsakterne ifølge loven
  • at blive underrettet af anklagemyndigheden om de foranstaltninger, der er truffet på grundlag af begæringen om retsforfølgning, og indgive en klage til en højere anklagemyndighed
  • at appellere
  • at anmode om igangsættelse af nye frister
  • at blive underrettet om udfaldet af straffesagen.

Hvis offeret for en forbrydelse er mindreårig, har vedkommende ud over de rettigheder, der fremgår af ovenstående artikel og andre bestemmelser i strafferetsplejeloven, ligeledes følgende rettigheder:

  1. ret til at lade sig repræsentere ved en advokat på statens regning,
  2. ret til at få garanti for, at personoplysninger behandles fortroligt,
  3. ret til at blive afhørt for lukkede døre (artikel 44, stk. 1, i strafferetsplejeloven).

Et offer for en seksualforbrydelse eller menneskehandel har ud over de rettigheder, der tilkommer ofre ifølge lovens artikel 43, ret til:

  1. at lade sig rådgive inden afhøring på statens regning,
  2. at lade sig repræsentere ved en advokat på statens regning,
  3. på politistationen eller anklagemyndighedens kontor at blive afhørt af en person af samme køn og til så vidt muligt at blive afhørt af den samme person i tilfælde af fornyet høring,
  4. at nægte at besvare spørgsmål, som ikke vedrører forbrydelsen, og som kun vedrører offerets privatliv,
  5. at anmode om at blive afhørt ved videoafhøring (artikel 292, stk. 4, i strafferetsplejeloven),
  6. at få garanti for, at personoplysninger behandles fortroligt,
  7. at anmode om at blive afhørt for lukkede døre (artikel 44, stk. 4, i strafferetsplejeloven).

I undersøgelsesfasen kan ofre for forbrydelser, som er private sagsøgere eller forurettede parter, påberåbe sig faktiske omstændigheder og fremlægge bevismateriale, som er afgørende for at påvise forbrydelsen, identificere gerningsmanden og godtgøre deres ret til at anlægge en erstatningssag.

Både inden og i løbet af samtlige faser af straffesagen skal anklagemyndigheden og retten undersøge muligheden for, at den tiltalte kan yde den forurettede part erstatning for den skade, som forbrydelsen har forårsaget. De skal endvidere oplyse den forurettede part om visse lovfæstede rettigheder (f.eks. den forurettede parts ret til at kommunikere på sit modersmål, retten til at anlægge en erstatningssag osv.).

Personer, som kan formodes at have oplysninger om forbrydelsen, om gerningsmanden eller andre vigtige omstændigheder, kan indkaldes som vidner.

Den forurettede part, den forurettede part som sagsøger og den private sagsøger kan afhøres som vidner.

En privat sagsøger har samme rettigheder som anklagemyndigheden bortset fra de rettigheder, der alene tilfalder en statslig myndighed.

Kan jeg fremsætte bemærkninger eller afgive forklaring under retssagen? På hvilke betingelser?

Den forurettede part i en straffesag har ifølge loven ret til:

  1. at fremlægge faktiske omstændigheder og føre beviser
  2. at overvære bevisførelsen
  3. at overvære retsmødet, deltage i bevisførelsen og afgive en afsluttende erklæring (artikel 51, stk. 1, i strafferetsplejeloven).

Et offer, som selv fører sagen, har samme rettigheder som anklagemyndigheden bortset fra de rettigheder, der alene tilfalder en statslig myndighed.

En privat sagsøger har samme rettigheder som anklagemyndigheden bortset fra de rettigheder, der alene tilfalder en statslig myndighed. De formelle bestemmelser om den forurettede part som sagsøger finder tilsvarende anvendelse på den private sagsøger.

På retsmødet opfordrer afdelingsformanden parterne og den forurettede part til at begrunde de bevismidler, de agter at fremlægge under retsmødet. Hver part fremsætter sine bemærkninger til modpartens og den forurettede parts bevismidler.

Hvilke oplysninger får jeg under retssagen?

I undersøgelsesfasen kan ofre for forbrydelser, som er private sagsøgere eller forurettede parter, påberåbe sig faktiske omstændigheder og fremlægge bevismateriale, som er afgørende for at påvise forbrydelsen, identificere gerningsmanden og godtgøre deres ret til at anlægge en erstatningssag.

Et offer, der deltager i en straffesag som forurettet part, har ret til:

  • at blive underrettet af anklagemyndigheden om de foranstaltninger, der er truffet på grundlag af begæringen om retsforfølgning, og indgive en klage til en højere anklagemyndighed
  • at blive underrettet om, at begæringen om retsforfølgning er blevet afvist, eller at anklagemyndigheden har besluttet at opgive sagen
  • at blive underrettet om udfaldet af straffesagen.

Får jeg adgang til sagens akter?

Et offer, der deltager i en straffesag som forurettet part, kan få adgang til sagens akter.

Sidste opdatering: 04/10/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

3 - Mine rettigheder efter retssagen

Kan jeg appellere retsafgørelsen?

Et offer, der deltager i en straffesag som forurettet part, kan iværksætte appel.

Berettigede personer kan appellere en førsteinstansdom inden for 15 dage efter dommens forkyndelse.

En appel kan indgives af sagens parter, deres advokater eller den forurettede part.

Den forurettede part kan appellere en dom for så vidt angår rettens afgørelse om sagsomkostningerne eller erstatningskravet. Hvis anklagemyndigheden har overtaget retsforfølgningen fra den forurettede part som sagsøger, kan denne appellere alle de dele af dommen, der kan påklages.

Hvilke rettigheder har jeg efter domsafsigelsen?

Et offer, der deltager i en straffesag som forurettet part, kan iværksætte appel og søge om genindsættelse i de tidligere rettigheder.

Har jeg ret til støtte eller beskyttelse efter retssagen? Hvor længe?

Ofre og vidner kan henvende sig til særlige afdelinger for støtte til ofre og vidner ved distriktsdomstolene (županijski sud) for at få oplysninger og støtte på ethvert tidspunkt under straffesagen, dog forud for domsafsigelsen.

Hvis ofre eller vidner henvender sig til disse afdelinger for støtte til ofre og vidner efter domsafsigelsen, giver afdelingerne dem de relevante oplysninger inden for deres områder og henviser dem til andre organisationer og tjenester med speciale i ofres og vidners behov.

Justitsministeriets støttetjeneste for ofre og vidner underretter ofre, forurettede parter eller deres pårørende om gerningsmandens løsladelse eller prøveløsladelse, når vedkommende har afsonet sin dom. Denne underretning gives til alle ofre og forurettede parter i forbindelse med alvorlige forbrydelser, f.eks. forbrydelser mod liv og legeme, seksualforbrydelser, voldsforbrydelser og krigsforbrydelser.

I særlige tilfælde, hvor støttetjenesten finder det nødvendigt at yde yderligere koordineret støtte til en person, der gennem længere tid har været udsat for vold i hjemmet eller vold mod kvinder, underretter den koordinatoren i distriktsgruppen for forebyggelse og bekæmpelse af vold i hjemmet og vold mod kvinder om den samtale, tjenesten har haft med offeret, og de problemer, offeret står over for, og anmoder distriktsgruppen om at træffe de nødvendige foranstaltninger. Hvis det er nødvendigt, videregives disse oplysninger til den kompetente politiafdeling, det kompetente socialcenter, hvis offeret er et barn eller en person uden rets- og handleevne, og til det kompetente kontor under kriminalforsorgen, hvis gerningsmanden er blevet prøveløsladt og regelmæssigt skal melde sig hos kriminalforsorgen.

Hvis støttetjenesten på grundlag af oplysninger fra offeret (for en anden forbrydelse end de ovennævnte) vurderer, at offeret har brug for yderligere støtte og beskyttelse, kan tjenesten i særlige tilfælde anmode den kompetente politiafdeling om at træffe foranstaltninger med offerets samtykke.

Støtte til ofre ydes også af civilsamfundsorganisationer umiddelbart efter, at en forbrydelse er begået, under straffesagen og efter retssagen, dvs. efter afsigelse af den endelige dom. Den støtte og bistand, der ydes af civilsamfundsorganisationer, afhænger af deres kompetenceområder.

Hvilke oplysninger får jeg, hvis gerningsmanden dømmes?

En skriftlig dom med instrukser om retsmidler forkyndes for sagsøgeren, sagsøgte og vedkommendes advokat, den forurettede part (hvis denne har ret til at appellere), den part, hvis aktiver beslaglægges ved afgørelsen, og den juridiske person, hvis tilgodehavender beslaglægges.

Den skriftlige dom forkyndes for den forurettede part, som ikke har ret til at appellere, ifølge loven sammen med en meddelelse om vedkommendes ret til at søge om genindsættelse i de tidligere rettigheder. Den endelige dom forkyndes for den forurettede part efter anmodning.

Får jeg besked, hvis gerningsmanden løslades (herunder løslades før tid eller prøveløslades) eller undslipper fra fængslet?

Ifølge strafferetsplejeloven har offeret ret til omgående at blive underrettet af politiet om ophøret af gerningsmandens anholdelse eller varetægtsfængsling, medmindre en sådan oplysning kan bringe gerningsmanden i fare. Offeret oplyses også om eventuelle foranstaltninger, der er truffet for at beskytte vedkommende.

Arresthuse og fængsler underretter ikke støttetjenesten for ofre og vidner om undslupne indsatte, men sender en officiel meddelelse herom til politiet. Loven vil imidlertid snart blive ændret på dette punkt.

Ofre har ret til efter anmodning og uden unødigt ophold at blive underrettet om gerningsmandens løsladelse efter anholdelse eller varetægtsfængsling, flugt eller løsladelse efter endt afsoning samt om de foranstaltninger, der er truffet af hensyn til offerets sikkerhed.

Ofre for alvorlige forbrydelser, dvs. forbrydelser mod liv og legeme, seksualforbrydelser, voldsforbrydelser og krigsforbrydelser, underrettes om gerningsmandens løsladelse eller prøveløsladelse.

Involveres jeg i afgørelser om løsladelse eller prøveløsladelse? Kan jeg f.eks. afgive en udtalelse eller appellere afgørelsen?

Udtalelser fra offeret for en voldsforbrydelse og andre relevante oplysninger vedrørende offeret tages i betragtning, når der træffes afgørelse om, hvorvidt gerningsmanden skal have udgangstilladelse i weekenden. Offerets udtalelser tilføres sagsakterne vedrørende prøveløsladelsen, men ifølge de gældende bestemmelser involveres offeret ikke i afgørelser om prøveløsladelse, og den pågældende kan ikke appellere sådanne afgørelser.

Sidste opdatering: 04/10/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

4 - Erstatning

Hvordan kan jeg kræve erstatning fra gerningsmanden? (f.eks. retssag, civilt søgsmål eller adhæsionsproces)

Efter specifikke bestemmelser har ofre for forbrydelser med en strafferamme på mindst fem års fængsel, som har været udsat for alvorlige psykiske og fysiske traumer, eller som er blevet alvorligt påvirket af forbrydelsen, ret til en bistandsadvokat, inden vedkommende afgiver forklaring i straffesager eller indgiver et erstatningskrav. Advokatens salær betales af det offentlige.

Erstatningskrav i straffesager kan indgives af personer, der har beføjelse til at indgive sådanne krav i civile søgsmål.

Ofre for forbrydelser, der indgiver et erstatningskrav, skal oplyse, om de har fået tildelt erstatning eller har indgivet et erstatningskrav.

Retten har bestemt, at gerningsmanden skal betale erstatning til mig. Hvordan sikrer jeg, at gerningsmanden betaler?

Når afgørelsen om et erstatningskrav er endelig og retskraftig, kan den forurettede part anmode den ret, der har truffet afgørelsen i første instans, om at udstede en certificeret kopi af afgørelsen med angivelse af, at afgørelsen er retskraftig.

Hvis der i afgørelsen ikke er fastsat en frist for overholdelsen, skal den forpligtelse, der er fastsat ved afgørelsen, opfyldes senest 15 dage, efter at afgørelsen er blevet endelig. Efter denne frist kan opfyldelsen af forpligtelsen gennemtvinges.

Kan staten betale mig et forskud, hvis gerningsmanden ikke betaler? På hvilke betingelser?

Et offer for en forsætlig forbrydelse kan modtage kompensation fra statsbudgettet efter særlig lovgivning. Hvis offeret er tilkendt erstatning, afhænger erstatningens størrelse af det tilkendte beløb. Den ret, der har afgjort erstatningssagen, træffer samme afgørelse, hvis offeret allerede har modtaget kompensation via statsbudgettet.

Har jeg ret til erstatning fra staten?

Ofre for forsætlige forbrydelser begået i Kroatien efter den 1. juli 2013 har ret til erstatning:

  • hvis de er statsborgere eller bosiddende i Kroatien eller en anden EU-medlemsstat
  • hvis de har været udsat for en forbrydelse, der har medført grov legemsbeskadigelse eller en alvorlig forværring af deres helbred
  • hvis forbrydelsen anmeldes til eller registreres af politiet eller statsanklageren senest seks måneder efter, at forbrydelsen er blevet begået, uanset om gerningsmanden er kendt eller ej
  • hvis de har indgivet en ansøgning på en officiel formular og den nødvendige dokumentation (formularen fås på alle politistationer, hos den offentlige anklager, ved byretter og distriktsdomstole samt i elektronisk form på de officielle websteder for justitsministeriet, indenrigsministeriet, Kroatiens offentlige anklager samt byretter og distriktsdomstole).

Offeret har ret til kompensation for:

  • udgifter til lægebehandling inden for de nationale maksimumsbeløb, såfremt disse udgifter ikke er dækket af en sundhedsforsikring
  • op til 35 000 HRK for tabt arbejdsfortjeneste.

Har jeg ret til erstatning, hvis skadevolderen ikke dømmes?

Offeret kan tilkendes erstatning, selv om gerningsmanden er ukendt, eller hvis en straffesag ikke er indledt.

Har jeg ret til en nødudbetaling, mens jeg afventer afgørelsen af mit erstatningskrav?

Der er ikke hjemmel for nødudbetalinger i kroatisk lovgivning.

Sidste opdatering: 04/10/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

5 - Ret til støtte og bistand

Jeg har været udsat for en forbrydelse. Hvem skal jeg kontakte for at få støtte og bistand?

Hjælpelinje for ofre

Den nationale hjælpelinje for ofre for alvorlige og mindre alvorlige forbrydelser (116 006) yder ofrene psykologisk støtte, giver dem praktiske oplysninger og oplysninger om deres rettigheder og henviser dem til andre specialiserede organer og instanser, der kan give dem yderligere oplysninger samt den bistand og støtte, de har behov for.

Opkaldet er gratis.

Der kan ringes til tjenesten alle hverdage fra kl. 8.00 til kl. 20.00 på kroatisk og engelsk.

Den nationale hjælpelinje for ofre for forbrydelser (116 006) er en generel telefontjeneste.

Der findes yderligere oplysninger på webstedet: Link åbner i nyt vinduehttps://pzs.hr/.

Også andre specialiserede civilsamfundsorganisationer yder telefonisk støtte og bistand til ofre for bestemte forbrydelser og til børn. Der findes yderligere oplysninger på webstedet for Link åbner i nyt vinduejustitsministeriet, hvor du også finder en liste over disse organisationer for hvert distrikt (županija) samt oplysninger om de civilsamfundsorganisationer, der er medlem af støtte- og samarbejdsnetværket for ofre for og vidner til forbrydelser (Mreža podrške i suradnje za žrtve i svjedoke kaznenih djela).

Liste over organisationer, der tilbyder psykosocial og juridisk bistand i hele landet:

116 006

Den nationale hjælpelinje for ofre for alvorlige og mindre alvorlige forbrydelser

Hverdage kl. 8.00-20.00

116 000

National hotline for savnede børn

Center for savnede og misbrugte børn

24/7

116 111

Hjælpelinje for børn (Hrabri telefon)

Hverdage kl. 9.00-20.00

0800 0800

Hjælpelinje for forældre (Hrabri telefon)

Hverdage kl. 9.00-20.00

0800 77 99

Alarmnummer til bekæmpelse af menneskehandel

Alle ugens dage kl. 10.00-18.00

0800 55 44

Rådgivningscenter for voldsramte kvinder

Krisehjem for kvinder i Zagreb

Hverdage kl. 11.00-17.00

0800 655 222

Alarmnummer for voldsramte kvinder og børn

Hjælpelinje for kvinder (Ženska pomoć sada)

24/7

0800 200 144

B.a.B.e. — gratis juridisk bistand til ofre for vold i hjemmet

Hverdage kl. 9.00-15.00

01 6119 444

Støttecenter for ofre for seksuel vold

Kvindecenter (Ženska soba)

Hverdage kl. 10.00-17.00

01 48 28 888

Psykologisk bistand

TESA, center for psykologisk bistand

Hverdage kl. 10.00-22.00

01 48 33 888

Blue Phone (Plavi telefon)

Hverdage kl. 9.00-21.00

01 4811 320

Gratis retshjælp

Det juridiske fakultets juridiske tjeneste, Zagreb

Alle hverdage kl. 10.00-12.00, onsdag og torsdag kl. 17.00-19.00

Er støtten til ofre gratis?

Ja.

Hvilke typer støtte kan jeg få fra offentlige tjenester eller myndigheder?

Afdelingerne for støtte til ofre og vidner:

  1. yder psykologisk støtte
  2. giver oplysninger om rettigheder
  3. giver tekniske og praktiske oplysninger til ofre, vidner og deres pårørende
  4. sørger for henvisninger til specialiserede civilsamfundsinstitutioner og -organisationer på baggrund af ofrenes/vidnernes behov.

Distriktsdomstolenes (županijski sud) afdelinger for støtte til ofre og vidner:

AFDELINGER FOR STØTTE TIL OFRE OG VIDNER

Distriktsdomstolen i Osijek

Adresse:

Europska avenija 7, 31000 Osijek, Kroatien

Tlf.:

031 228 500

E-mail:

Link åbner i nyt vinduepodrska-svjedocima@zsos.pravosudje.hr

Distriktsdomstolen i Rijeka

Adresse:

Žrtava fašizma 7, 51000 Rijeka, Kroatien

Tlf.:

051 355 645

E-mail:

Link åbner i nyt vinduepodrska-svjedocima-ri@pravosudje.hr

Distriktsdomstolen i Sisak

Adresse:

Trg Ljudevita Posavskog 5, 44000 Sisak, Kroatien

Tlf.:

044 524 419

E-mail:

Link åbner i nyt vinduepodrska-svjedocima-sk@zssk.pravosudje.hr

Distriktsdomstolen i Split

Adresse:

Gundulićeva 29a, 21000 Split, Kroatien

Tlf.:

021 387 543

E-mail:

Link åbner i nyt vinduepodrska-svjedocima-st@pravosudje.hr

Distriktsdomstolen i Vukovar

Adresse:

Županijska 33, 32000 Vukovar, Kroatien

Tlf.:

032 452 529

E-mail:

Link åbner i nyt vinduepodrska-svjedocima-vu@pravosudje.hr

Distriktsdomstolen i Zadar

Adresse:

Borelli 9, 23000 Zadar, Kroatien

Tlf.:

023 203 640

E-mail:

Link åbner i nyt vinduepodrska-svjedocima@pravosudje.hr

Distriktsdomstolen i Zagreb

Adresse:

Trg N.Š. Zrinskog 5, 10000 Zagreb, Kroatien

Tlf.:

01 4801 062


Det kroatiske justitsministeriums støttetjeneste for ofre og vidner:

  • udvikler en støtteordning for ofre og vidner
  • koordinerer driften af afdelingerne for støtte til ofre og vidner ved domstolene
  • underretter ofre, forurettede parter eller deres pårørende om gerningsmandens løsladelse eller prøveløsladelse, når vedkommende har afsonet sin dom
  • giver oplysninger om rettigheder og psykologisk bistand til ofre og vidner, der er indkaldt fra udlandet til at afgive forklaring ved de kroatiske domstole via den internationale mekanisme for gensidig retshjælp, og til kroatiske ofre og vidner, der er indkaldt til at afgive forklaring ved udenlandske domstole via denne mekanisme. Tjenesten sender breve med kontaktoplysninger til de berørte ofre og vidner
  • modtager erstatningskrav fra ofre for forbrydelser, og udarbejder de nødvendige dokumenter til møderne i udvalget for erstatning til ofre for forbrydelser (Odbor za novčanu naknadu žrtvama kaznenih djela), og yder endvidere bistand i grænseoverskridende sager.

Hvilke typer støtte kan jeg få fra ikkestatslige organisationer?

Afhængigt af organisationerne og deres arbejdsområde tilbydes forskellige former for bistand og støtte, herunder psykologisk, juridisk, praktisk og lægelig, samt hjælp til indkvartering og bistand i retten.

Der findes yderligere oplysninger og en liste over disse organisationer for hvert distrikt på webstedet for Link åbner i nyt vinduejustitsministeriet.

Der er ved at blive oprettet 12 kontorer under kriminalforsorgen i Kroatien. Formålet med disse kontorer er at føje en menneskelig dimension til håndhævelsen af strafferetlige sanktioner, sikre en mere effektiv resocialisering og reintegration af lovovertrædere i samfundet og yde bistand til ofre, forurettede parter og deres pårørende samt til gerningsmandens pårørende.

Kontorerne under kriminalforsorgen skal desuden hjælpe med at forberede lovovertræderes genindslusning i samfundet, når de er blevet løsladt. Dette omfatter hjælp til at finde bolig og beskæftigelse og forberedelse af ofrene, de forurettede parter og deres pårørende på vedkommendes løsladelse. Kriminalforsorgen sørger også for, at ofre, forurettede parter og ofrenes og gerningsmandens pårørende får tilbudt psykosocial støtte.

Hvis den gerningsmand, der skal løslades, afsoner en dom for en seksualforbrydelse, en sædelighedsforbrydelse, en forbrydelse mod liv og legeme eller en voldsforbrydelse, skal kriminalforsorgen omgående underrette ofrene, de forurettede parter og deres pårørende om løsladelsen på passende vis.

Kontaktoplysningerne på kriminalforsorgens kontorer og justitsministeriets afdeling for kriminalforsorg findes Link åbner i nyt vindueher.

Ofre for forbrydelser kan kontakte politiet pr. e-mail på Link åbner i nyt vinduepolicija@mup.hr eller Link åbner i nyt vindueprevencija@mup.hr eller telefonisk på 192 (døgnet rundt) eller på +385 1 3788 111.

Sidste opdatering: 04/10/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.