Ofres rettigheder i hvert enkelt land

Hungary

Content provided by:
Hungary

Jeg er blevet offer for en forbrydelse – hvem kan jeg henvende mig til for at få hjælp?

Hvis du er offer for en forbrydelse, kan du indgive en anmeldelse på den nærmeste politistation eller ved at ringe til nødopkaldsnummeret 107 eller 112.

Du kan få hjælp fra medarbejderne ved ÁldozatsegítÅ‘ Szolgálat (hjælpetjenesten for ofre) og Jogi Segítségnyújtó Szolgálat (retshjælpstjenesten) på det nærmeste offentlige distriktskontor eller – i hovedstaden – bydistriktskontor. Medarbejderne ved ÁldozatsegítÅ‘ Vonal (hotline for ofre) – gratis i Ungarn, åben 24 timer i døgnet (+36-80-225-225) – tilbyder telefonisk straksbistand.

Országos KríziskezelÅ‘ és Információs Telefonszolgálat (national telefonlinje til krisehåndtering og information – OKIT, http://www.ncsszi.hu/national-institute-for-family_-youth-and-population-policy) yder specifik hjælp til ofre for vold i hjemmet og partnervold, mishandlede børn og ofre for prostitution og menneskehandel på telefonnummeret +36-80-205-520.

Hotline for ofre

  • Politiet: 107
  • Generelt nødopkaldsnummer: 112
  • Telefontanú (telefonvidne): +36-80-555-111 (til anonym anmeldelse af en forbrydelse)
  • ÁldozatsegítÅ‘ Vonal (hotline for ofre): + 36-80-225-225 (gratis, åben 24 timer i døgnet, fra Ungarn)
  • Országos KríziskezelÅ‘ és Információs Telefonszolgálat (national telefonlinje til krisehåndtering og information)+36-80-205-520
  • NÅ‘k a NÅ‘kért Együtt az ErÅ‘szak Ellen Egyesület (sammenslutningen "kvinder for kvinder, der står sammen i kampen mod vold"):
    • +36-80-505-101 (telefonlinje for mishandlede kvinder og børn, åben mandag, tirsdag, torsdag og fredag fra kl. 18 til 22, gratisnummer, herunder fra en mobiltelefon))
    • +36-40-603-006 (telefonlinje for ofre for seksualforbrydelser, åben fredag fra kl. 10 til 14, til lokal takst)
  • Patent Egyesület (sammenslutningen "Patent"): 06-70-25-25-254 (juridisk telefonlinje, hvor kvinder, der lever i et voldeligt forhold, kan stille vigtige juridiske og psykologiske spørgsmål, gratisnummer, åben onsdag fra kl. 16 til 18)

Er hjælpen til ofre gratis?

Hjælpetjenesterne for ofre er gratis. Taler du ikke ungarsk, eller hvis du grundet kommunikative handicap har brug for at blive bistået af en professionel tegnsprogstolk, påtager staten sig udgifterne forbundet med oversættelsen og tolkningen.

Hvilken type hjælp tilbyder statens tjenester eller myndigheder?

ÁldozatsegítÅ‘ Szolgálat (hjælpetjeneste for ofre):

  • oplyser dig om dine rettigheder, forpligtelser og muligheder,
  • informerer dig om de sociale, sundheds- og forsikringsydelser, du har ret til,
  • kan yde umiddelbar økonomisk støtte (inden for fem dage fra den dag, hvor forbrydelsen blev begået),
  • yder følelsesmæssig støtte (i givet fald gennem psykologbistand),
  • tilbyder juridisk rådgivning og praktisk hjælp i de meste enkle sager,
  • bekræfter din status som offer,
  • giver mulighed for at anmode om erstatning fra staten for personer, der har lidt alvorlig skade som følge af voldsforbydelsen mod de pågældende og familiemedlemmer til afdøde ofre.

Országos KríziskezelÅ‘ és Információs Telefonszolgálat (national telefonlinje til krisehåndtering og information):

  • yder umiddelbar støtte til borgere (navnlig kvinder og børn), der befinder sig i en krisesituation efter at være blevet mishandlet,
  • kan i tilfælde af utilstrækkelige midler – efter rådgivning – tilbyde muligheden for straks at blive indkvarteret på et hemmeligt opholdssted. Indkvarteringen sker på krisecentre og varer 30 dage, dog med mulighed for forlængelse med højst yderligere 30 dage i behørigt begrundede tilfælde. Hjælpen er gratis, stiller specialister til rådighed på krisecentrene, som bidrager til at finde sikre og langsigtede løsninger og varetager kontakten til familierådgiveren ved den kompetente hjælpetjeneste for familier og børns beskyttelse.

Jogi Segítségnyújtó Szolgálat (retshjælpstjeneste):

  • yder retshjælp inden for enkle sager
  • og sikrer – såfremt de lovmæssige betingelser er opfyldt –
  1. udenretslige tjenester (rådgivning, udarbejdelse af dokumenter), enten gratis eller til en lav pris, og
  2. muligheden for at lade sig repræsentere af en advokat under retssagen og i den forudgående fase (som varetaget af undersøgelsesmyndigheden eller anklagemyndigheden). Godkendes advokatbistanden, vil retshjælpen rent praktisk blive varetaget af beskikkede advokater eller advokatkontorer.

Hvilke typer hjælp tilbyder de ikkestatslige organisationer?

Du kan især få hjælp fra nedenstående civilsamfundsorganistationer:

Fehér GyÅąrÅą Közhasznú Egyesület (den statsanerkendte forening "den hvide ring"):

  • sundhedspleje i tiden efter forbrydelsen,
  • gratis retshjælp,
  • gratis mægling,
  • gratis psykologbistand,
  • i begrundede tilfælde økonomisk hjælp til personer i store vanskeligheder (betinget af, at der er indgivet en anmeldelse til politiet),
  • bistand i forhold til den administrative procedure,
  • henvisning til hjælp fra andre organisationer og institutioner.

NÅ‘k a NÅ‘kért Együtt az ErÅ‘szak Ellen Egyesület (sammenslutningen "kvinder for kvinder, der står sammen i kampen mod vold"):

  • information,
  • praktisk umiddelbar hjælp til personer, der befinder sig i krisesituationer (f.eks. indkvartering på krisecentre, underretning af myndigheder, rådgivning vedrørende det videre forløb og mulighederne),
  • gruppeforløb,
  • retshjælp (i givet fald via advokatbistand).

Eszter Alapítvány Ambulancia (sundhedscenter under fonden "Eszter"):

  • psykologbistand,
  • retshjælp.

Patent Egyesület (sammenslutningen "Patent"):

  • information, rådgivning,
  • arrangering af supplerende rådgivning fra en psykolog eller socialrådgiver,
  • retshjælp til mishandlede kvinder og ofre for vold og kønsdiskrimination.

Névtelen Utak Alapítvány (fonden "Névtelen utak" (tabte veje)):

  • sikker indkvartering,
  • rehabilitering,
  • reintegration.
Sidste opdatering: 09/10/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.