Ofres rettigheder i hvert enkelt land

Hvilke oplysninger vil jeg få fra de kompetente myndigheder (f.eks. politiet, anklagemyndigheden), efter at forbrydelsen har fundet sted, men før jeg har anmeldt den?

Strafferetsplejeloven indeholder ikke regler om, hvilke oplysninger den forurettede skal have, efter at den strafbare handling har fundet sted, men inden den anmeldes. Alle har ret til og mulighed for at kontakte anklagemyndigheden, hvor de kan anmelde en forbrydelse, afgive en forklaring eller fremsætte bemærkninger til forhold, der er omfattet af anklagemyndighedens ansvarsområde. I den forbindelse får den forurettede oplysning om, hvordan vedkommende anmelder forbrydelsen, og andre grundlæggende oplysninger om hans/hendes rettigheder.

Politiet skal behandle anmeldelsen af egen drift.

Enhver person har desuden ret til passende politibeskyttelse, hvis der er rimelig grund til at yde en sådan beskyttelse.

Støttetjenester for ofre og vidner ved syv distriktsdomstole i Kroatien yder psykologisk støtte og giver ofre oplysninger om deres rettigheder (tekniske og praktiske) og yder desuden støtte og information til vidner samt familiemedlemmer til ofre og vidner. Oplysninger og støtte gives, uanset hvilket stadium sagen befinder sig på. Offeret modtager oplysninger og støtte, selv om han/hun endnu ikke har anmeldt forbrydelsen. Desuden henviser støttetjenesterne for ofre og vidner til de relevante specialiserede institutioner og civilsamfundsorganisationer.

Jeg bor ikke i den EU-medlemsstat, hvor forbrydelsen blev begået (EU-statsborgere og statsborgere i tredjelande). Hvordan er mine rettigheder beskyttet?

Bestemmelserne om rettigheder for ofre og forurettede finder anvendelse uafhængigt af parternes nationalitet, eftersom Kroatiens strafferet gælder alle, der begår en forbrydelse inden for Kroatiens grænser. Parter og deltagere i sager har ret til at kommunikere på deres modersmål.

Politiet, statsanklageren og domstolene skal i henhold til strafferetsplejeloven og loven om erstatning til ofre for forbrydelser oplyse ofre for forbrydelser om deres rettigheder i overensstemmelse med disse love. Dette betyder, at statsanklagerens kontor og retterne — både inden og under en straffesag og i enhver fase heraf — skal undersøge mulighederne for, at den sigtede kan kompensere den civile part for ethvert tab/enhver skade, han/hun har lidt som følge af den strafbare handling, og informere den civile part om vedkommendes ret til at kommunikere på sit modersmål og indgive et ejendomsretligt krav (retten til erstatning) mundtligt på et sprog, som offeret forstår, eller skriftligt på kroatisk eller engelsk. Statsanklagerens kontor og retterne skal også efter anmodning fra offeret give vedkommende generelle instrukser og oplysninger om, hvordan kravet indgives, og hvilken dokumentation der skal indgives. Der findes informationsbrochurer om retten til erstatning på kroatisk og engelsk, og blanketten findes også på engelsk. Den kroatiske og engelske udgave af disse dokumenter kan hentes fra det kroatiske justitsministeriums websted.

Et offer, der anmelder en forbrydelse, modtager oplysninger om sine rettigheder fra politiet. Når offeret er blevet informeret om sine rettigheder, udleverer politiet skriftlige oplysninger om offerets rettigheder og andre tilgængelige oplysninger om tjenester, der støtter ofre. Sidstnævnte omfatter den gratis telefonhjælpelinje, der yder støtte til ofre.

Til personer, der ikke har kendskab til kroatisk, kan et informationsark på andre sprog fås hos politiet.

Frivillige på det nationale callcenter for ofre for forbrydelser og mindre forseelser (116-006) tilbyder psykologisk støtte, oplysninger om rettigheder og praktiske oplysninger. De kan også henvise ofre til andre kompetente tjenester og organisationer for at sikre, at de modtager yderligere oplysninger og andre former for støtte og bistand. Denne hjælpelinje er gratis og åben fra kl. 8-20 på hverdage, og personalet kan modtage opkald på kroatisk og engelsk.

Hvilke oplysninger får jeg, hvis jeg anmelder en forbrydelse?

a) Offeret og den civile part har i en periode på to måneder efter anmeldelse af en forbrydelse ret til at anmode statsanklagerens kontor om oplysninger om de foranstaltninger, der er truffet som reaktion på anmeldelsen. De oplyses af statsanklagerens kontor om de foranstaltninger, der er truffet, inden for en rimelig periode, dog højst 30 dage fra datoen for anmodningen, medmindre anmodningen kan påvirke sagens forløb. Hvis det besluttes at tilbageholde sådanne oplysninger, skal det meddeles offeret eller den civile part, der har fremsat anmodningen.

b) Anklagemyndigheden suspenderer undersøgelsen:

• hvis den handling, som personen er anklaget for, ikke er en strafbar handling, der retsforfølges af egen drift
• hvis omstændighederne er til hinder for den anklagede persons strafskyldighed, medmindre vedkommende var utilregnelig på gerningstidspunktet
• hvis forældelsesfristen for forbrydelsen er udløbet, eller hvis handlingen er omfattet af amnesti eller benådning, eller hvis andre omstændigheder er til hinder for retsforfølgning, og
• hvis der ikke foreligger bevis for, at den anklagede person har begået den strafbare handling.

Afgørelsen om suspension af efterforskningen sendes til den civile part og den anklagede person, som straks løslades, hvis han/hun har været varetægtsfængslet eller tilbageholdt. Ud over meddelelsen om afgørelsen modtager den civile part i henhold til strafferetsplejelovens artikel 55 oplysninger om, hvordan han/hun selv kan retsforfølge sagen.

c) Efter undersøgelse af anmeldelsen og en kontrol i statsanklagerens informationssystem træffer statsanklageren en begrundet afgørelse om afvisning af anmeldelsen, hvis det af anmeldelsen fremgår:

• at handlingen ikke er en strafbar handling, der kan retsforfølges af egen drift
• at forældelsesfristen er udløbet for forbrydelsen, eller handlingen er omfattet af amnesti eller benådning, eller andre omstændigheder er til hinder for retsforfølgning
• at omstændighederne er til hinder for strafskyldighed
• at det er hævet over enhver rimelig tvivl, at den anklagede har begået den anmeldte strafbare handling, eller
• at anmeldelsen ikke er troværdig.

Statsanklagerens afgørelse om afvisning af en anmeldelse kan ikke påklages.

Medmindre andet er anført i strafferetsplejeloven, underretter statsanklageren offeret om sin afgørelse om at afvise anmeldelsen og begrunder dette inden otte dage. Statsanklageren oplyser også offeret om, hvordan vedkommende selv kan retsforfølge sagen. Statsanklageren underretter straks den person, der har foretaget anmeldelsen, og den anklagede person om sin afgørelse om afvisning af anmeldelsen, hvis en af parterne anmoder herom.

Hvis statsanklageren ikke kan vurdere troværdigheden af påstandene ud fra selve anmeldelsen, eller hvis oplysningerne i anmeldelsen ikke udgør et tilstrækkeligt grundlag til en afgørelse om iværksættelse af efterforskning eller bevisindsamling, foretager statsanklageren selv undersøgelser eller anmoder politiet om at gøre dette.

d) Den arresterede eller varetægtsfængslede person løslades straks:

• hvis statsanklageren giver instrukser herom
• hvis den arresterede eller varetægtsfængslede person ikke er blevet undersøgt inden for den fastsatte frist
• hvis varetægtsfængslingen er blevet ophævet.

e) Statsanklageren indstævner skriftligt et vidne eller en sagkyndig til at bistå med bevisindsamlingen. Indstævningerne kan også sendes af efterforskeren efter statsanklagerens instrukser. Retten indkalder vidner eller sagkyndige til et retsmøde eller et forberedende retsmøde med henblik på bevisoptagelse. Den kompetente myndighed fastsætter på forhånd stedet og tidspunktet for bevisoptagelsen. Den indstævnede person oplyses om konsekvenserne af manglende fremmøde.

Har jeg ret til gratis tolke- eller oversætterbistand (i min kontakt med politiet eller andre myndigheder eller under efterforskningen og retssagen)?

Et offer, der deltager i en straffesag som civil part, har ret til:

• at kommunikere på sit modersmål, herunder på tegnsprog, og anmode om en tolk, hvis han/hun ikke taler eller forstår kroatisk, eller benytte en tegnsprogstolk, hvis den civile part er døv eller døvblind.

Hvad gør myndighederne for at sikre, at jeg forstår dem og kan gøre mig forståelig (hvis jeg er barn eller handicappet)?

Medmindre andet er fastsat ved særlig lov, afhører forhørsdommeren mindreårige vidner (dvs. under 14 år). Afhøringen finder sted, uden at dommeren eller parterne er til stede i det samme lokale som den mindreårige, ved brug af lyd- og videoudstyr, der betjenes af en kvalificeret assistent. Under afhøringen bistås den mindreårige af en psykolog, en lærer eller en anden kvalificeret person. I afhøringen kan også en forælder eller værge deltage, medmindre dette er til skade for barnets tarv eller kan påvirke efterforskningen. Parterne kan stille spørgsmål til det mindreårige vidne via en sagkyndig med undersøgelsesdommerens godkendelse. Afhøringen optages ved brug af et lyd- og videosystem, og optagelsen forsegles og vedhæftes retsprotokollen. Det mindreårige vidne indstævnes kun under særlige omstændigheder til et andet retsmøde, hvor den samme procedure følges.

Medmindre andet er fastsat ved særlig lov, afhører forhørsdommeren mindreårige vidner i alderen 14-18 år. Den mindreårige behandles, især hvis han/hun er offer for en strafbar handling, med særligt hensyn for at sikre, at undersøgelsen ikke påvirker barnets psykiske tilstand negativt.

Et vidne, som ikke kan besvare en indstævning på grund af alder, sygdom eller handicap, kan afhøres på sin bopæl. Sådanne vidner kan afhøres ved brug af lyd- og videoudstyr, der betjenes af en kvalificeret assistent. Hvis vidnets tilstand tillader det, kan undersøgelsen gennemføres på en sådan måde, at parterne kan stille vidnet spørgsmål, uden at de er i det samme lokale som vidnet. Afhøringen optages om nødvendigt ved brug af et lyd- og videosystem, og optagelsen forsegles og vedhæftes retsprotokollen. Denne undersøgelsesprocedure følges også efter ønske, hvis et offer for en seksualforbrydelse, menneskehandel eller vold i hjemmet afgiver forklaring som vidne. Et sådant vidne kan kun undtagelsesvis afhøres igen, hvis retten finder det nødvendigt.

Støtte til ofre for forbrydelser

Hvem yder støtte til ofre?

Afdelinger for offer- og vidnestøtte ved syv distriktsdomstole (Zagreb, Osijek, Split, Rijeka, Sisak, Zadar og Vukovar) yder støtte til ofre og vidner, der afgiver forklaring ved disse retter og byretterne i disse byer. Disse afdelinger yder også støtte ved retter for mindre forseelser i sager vedrørende vold i hjemmet og henviser ofre og vidner til særlige civilsamfundsinstitutioner og -organisationer afhængigt af deres behov.

Oplysninger og støtte ydes pr. telefon, og når vidnet/offeret ankommer til retsbygningen. Oplysninger gives også pr. e-mail.

Yderligere oplysninger kan findes på følgende side på det kroatiske justitsministeriums websted.

Henviser politiet mig automatisk til støttetjenesterne for ofre?

Når offeret informeres om sine rettigheder, udleverer politiet skriftlige oplysninger om offerets rettigheder og andre tilgængelige oplysninger om tjenester, der støtter ofre. Sidstnævnte omfatter den gratis telefonhjælpelinje, der yder støtte til ofre. Informationsarket om rettigheder omfatter kontaktoplysninger for:

• den kompetente afdeling for offer- og vidnestøtte
• civilsamfundsorganisationerne i hvert distrikt
• det nationale callcenter for støtte til ofre for forbrydelser i straffesager (116-006).

Hvordan beskyttes mit privatliv?

Kompetente myndigheder må kun indsamle personoplysninger til specifikke formål fastlagt ved lov som et led i deres aktiviteter som omhandlet i strafferetsplejeloven.

Personoplysninger må kun behandles, når det er fastlagt ved lov eller forskrift, og sådan behandling må kun finde sted til det formål, hvortil oplysningerne er indsamlet. Yderligere behandling af sådanne oplysninger er tilladt, medmindre det er i strid med det formål, hvortil oplysningerne blev indsamlet, og såfremt de kompetente organer har bemyndigelse til at behandle sådanne oplysninger til andet formål fastlagt ved lov, og den yderligere behandling er nødvendig og står i forhold til dette andet formål.

Personoplysninger vedrørende en persons sundhed eller seksualliv må kun behandles i særlige tilfælde, hvis den strafbare handling, som har en strafferamme på mindst fem års frihedsstraf, ikke kan afsløres eller retsforfølges på anden måde, eller hvis afsløringen/retsforfølgningen ellers ville være uforholdsmæssigt vanskelig.

Behandling af personoplysninger om race eller etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning eller fagforeningsmæssigt tilhørsforhold er ikke tilladt.

Personoplysninger, der indsamles i forbindelse med strafferetlige sager, må kun videregives til offentlige organer i overensstemmelse med en særlov og til andre juridiske enheder, hvis statsanklagerens kontor eller retten vurderer, at de har behov for sådanne oplysninger til et formål fastlagt ved lov. Når sådanne oplysninger videregives, påmindes de relevante juridiske enheder om deres forpligtelse til at beskytte oplysninger om de personer, oplysningerne vedrører.

Personoplysninger kan i overensstemmelse med lovgivningen anvendes i andre straffesager, andre sager vedrørende strafbare handlinger, der føres i Kroatien, i procedurer vedrørende international strafferetlig bistand og i internationalt politisamarbejde.

Er jeg nødt til at anmelde forbrydelsen, før jeg kan få adgang til støtte til ofre for forbrydelser?

Offeret modtager oplysninger og støtte fra den relevante ret eller civilsamfundsorganisations afdeling for offer- og vidnestøtte, selv om han/hun ikke anmelder forbrydelsen.

Hvordan kan jeg blive beskyttet, hvis jeg er i fare?

I henhold til artikel 99 i loven om politiets opgaver og beføjelser sørger politiet, medmindre andet er fastsat ved særlig lov, i den periode, hvor sådanne foranstaltninger er rimeligt begrundet, for passende beskyttelse af offeret og af andre personer, der har givet eller kan give oplysninger, der er relevante for straffesagen, samt af personer med tilknytning til disse, hvis de eller personer med tilknytning til dem er udsat for fare fra gerningsmanden eller andre personer, der er involveret i straffesagen. Politiets beskyttelse af ofre indebærer fysisk beskyttelse døgnet rundt.

Hvilke former for beskyttelse er der adgang til?

I henhold til artikel 130 i loven om mindre forseelser kan politiet midlertidigt og i en periode på op til otte dage træffe en sikrende foranstaltning over for en person, som er under rimelig mistanke for at have begået en strafbar handling. I praksis indebærer dette sædvanligvis påbud, der forbyder den mistænkte at nærme sig et bestemt sted eller område (udsættelse fra offerets hjem), nærme sig en bestemt person eller henvende sig til eller have kontakt med en bestemt person. Inden for otte dage rejser politiet tiltale ved den kompetente ret for mindre forseelser, som derefter bestemmer, om den sikrende foranstaltning skal ophæves eller forlænges. Under en straffesag kan retten efter loven om beskyttelse mod vold i hjemmet bestemme, at følgende foranstaltninger iværksættes over for gerningsmanden:

1. tvunget psykosocial behandling
2. påbud om, at gerningsmanden ikke må nærme sig, chikanere eller forfølge offeret for vold i hjemmet
3. udsættelse fra det fælles hjem
4. tvangsbehandling for stofmisbrug.

Ifølge loven om mindre forseelser kan retten også træffe afgørelse om andre beskyttende og sikrende foranstaltninger, der har til formål at beskytte offeret mod tilnærmelser eller chikane fra den mistænkte.

Endelig kan domstolen og statsadvokaten efter strafferetsplejeloven, i stedet for at varetægtsfængsle tiltalte, pålægge den pågældende en eller flere sikrende foranstaltninger, såsom: forbud mod at opholde sig et bestemt sted eller på et bestemt område, forbud mod at nærme sig en bestemt person, forbud mod at etablere eller opretholde et forhold til den pågældende, forbud mod chikane af offeret eller en anden person og udsættelse fra hjemmet.

Hvem skal beskytte mig?

Offeret kan indhente oplysninger fra politiet om alle sine rettigheder, herunder oplysninger om sin ret til beskyttelse, de typer beskyttelse, der tilbydes, og de foranstaltninger, som politiet kan træffe for at beskytte offeret.

Vurderer man min situation for at fastslå, om der er risiko for, at gerningsmanden påfører mig fornyet skade?

Når efterforskningen er afsluttet, og de relevante dokumenter er blevet forelagt de kompetente strafferetlige organer, vurderer politiet ikke længere offerets behov, men træffer kun eventuelle beskyttende eller sikrende foranstaltninger, der er truffet afgørelse om. Hvis der modtages en anmeldelse af nye omstændigheder, som tyder på en fornyet trussel fra gerningsmanden, træffer politiet yderligere foranstaltninger for at beskytte offeret i overensstemmelse med dets vurdering og sagens omstændigheder.

Evaluerer man min situation for at fastslå, om der er risiko for, at jeg bliver påført fornyet skade, via det strafferetlige system (under efterforskningen og retssagen)?

Det strafferetlige system (under efterforskningen og retssagen) fungerer på en sådan måde, at offerets rettigheder og vedkommendes status i straffesagen respekteres i overensstemmelse med strafferetsplejeloven. Inden offeret afhøres, vurderer den anklagemyndighed, der gennemfører efterforskningen, offerets situation i samarbejde med organer, organisationer eller institutioner, der yder støtte og bistand til ofre for forbrydelser. Ved vurderingen af offerets situation vurderes offerets behov for særlig beskyttelse. Hvis et sådant behov fastslås, fastlægger anklagemyndigheden, hvilke beskyttelsesforanstaltninger der skal gennemføres (særlige foranstaltninger ved afhøring af offeret, brugen af kommunikationsteknologi for at undgå visuel kontakt mellem offeret og gerningsmanden og andre foranstaltninger fastlagt ved lov). Hvis offeret for en forbrydelse er mindreårig, antages det, at der er behov for særlige beskyttelsesforanstaltninger, og der træffes afgørelse om de særlige beskyttelsesforanstaltninger. Ved vurderingen af offerets situation tages der særligt hensyn til offerets personlige karakteristika, typen og karakteren af den strafbare handling og de omstændigheder, hvorunder den strafbare handling blev begået. Der udvises særlig opmærksomhed over for ofre, der har lidt alvorlig skade på grund af den strafbare handlings alvor, ofre for en strafbar handling, der er begået på grund af offerets særlige personlige karakteristika, og ofre, hvis forhold til gerningsmanden gør dem særligt sårbare.

Hvilken beskyttelse tilbydes særligt sårbare ofre?

Det strafferetlige system (under efterforskningen og retssagen) fungerer på en sådan måde, at offerets rettigheder og vedkommendes status i straffesagen respekteres i overensstemmelse med strafferetsplejeloven. Inden offeret afhøres, vurderer den anklagemyndighed, der gennemfører efterforskningen, offerets situation i samarbejde med organer, organisationer eller institutioner, der yder støtte og bistand til ofre for forbrydelser. Ved vurderingen af offerets situation vurderes offerets behov for særlig beskyttelse. Hvis et sådant behov fastslås, fastlægger anklagemyndigheden, hvilke beskyttelsesforanstaltninger der skal gennemføres (særlige foranstaltninger ved afhøring af offeret, brugen af kommunikationsteknologi for at undgå visuel kontakt mellem offeret og gerningsmanden og andre foranstaltninger fastlagt ved lov). Hvis offeret for en forbrydelse er mindreårig, antages det, at der er behov for særlige beskyttelsesforanstaltninger, og der træffes afgørelse om de særlige beskyttelsesforanstaltninger. Ved vurderingen af offerets situation tages der særligt hensyn til offerets personlige karakteristika, typen og karakteren af den strafbare handling og de omstændigheder, hvorunder den strafbare handling blev begået. Der udvises særlig opmærksomhed over for ofre, der har lidt alvorlig skade på grund af den strafbare handlings alvor, ofre for en strafbar handling, der er begået på grund af offerets særlige personlige karakteristika, og ofre, hvis forhold til gerningsmanden gør dem særligt sårbare.

Jeg er mindreårig — har jeg særlige rettigheder?

Hvis offeret for en forbrydelse er mindreårig, har han/hun følgende yderligere rettigheder ud over ofres almindelige rettigheder:

1. retten til at blive repræsenteret af en betroet person, hvis omkostninger betales af det offentlige
2. retten til fortrolig behandling af sine personoplysninger
3. retten til behandling af sagen for lukkede døre.

En mindreårig er enhver person under 18 år.

Et mindreårigt vidne eller offer afhøres af forhørsdommeren ved bevisførelsen, og indkaldelsen sendes til vedkommendes forældre eller værge.

En af mine nærmeste er død som følge af forbrydelsen — hvilke rettigheder har jeg?

Ifølge loven om erstatning til ofre for forbrydelser har det indirekte offer (det direkte offers ægtefælle, partner, forælder, plejebarn, plejeforælder, stedmor, stedfar eller stedbarn eller det direkte offers partner af samme køn) — når det direkte offer er død som følge af en voldelig forbrydelse — ret til erstatning som fastsat i loven om erstatning til ofre for forbrydelser.

Et indirekte offer, som var forsørget af det afdøde (direkte) offer, har ret til erstatning på højst 70 000 HRK på grund af mistet lovpligtig forsørgelse og til kompensation på højst 5 000 HRK for almindelige begravelsesudgifter, hvis han/hun har afholdt disse.

Enhver person, hvis pårørende har mistet livet som offer for en forbrydelse, har ret til at deltage i straffesagen som civil part og fremsætte erstatningskrav (i både straffe- og civilretlige sager).

En af mine nærmeste har været udsat for en forbrydelse — hvilke rettigheder har jeg?

Som indirekte offer anses det direkte offers ægtefælle, partner, forælder, plejebarn, plejeforælder, stedmor, stedfar eller stedbarn eller det direkte offers partner af samme køn.

Som indirekte offer anses også en bedstefar, en bedstemor eller et barnebarn, hvis en af disse personer er det direkte offer, såfremt de tre levede i samme husstand i en længere periode, og hvis bedsteforældrene erstattede forældrene.
Hvorvidt der er tale om ikke-ægteskabeligt partnerskab eller partnerskab mellem personer af samme køn, vurderes i henhold til kroatisk lovgivning.

Hvis offeret for en forbrydelse har mistet livet, har indirekte ofre ret til erstatning (på grund af mistet lovpligtig forsørgelse) og kompensation for begravelsesudgifter.

Er der mulighed for mægling? Under hvilke betingelser? Er jeg i sikkerhed under mæglingsproceduren?

Kroatien har indført en model for mægling mellem offer og gerningsmand i forundersøgelsesstadiet for straffesager, der involverer mindreårige og unge gerningsmænd. Dette er en del af det særlige vurderingssystem. På denne måde overholdes bestemmelserne i loven om ungdomsdomstole, som pålægger mindreårige og unge lovovertrædere særlige forpligtelser til at deltage i mægling i form af udenretslig tvistbilæggelse. Hvis den mindreårige lovovertræder opfylder denne forpligtelse, undgår han/hun med andre ord at komme for retten.

Siden 2013 har Kroatien haft i alt 60 mæglere, som har deltaget i et etårigt kursusprogram på 170 lektioner (bestående af forelæsninger, opgaver, rollespil og praktiske mentorøvelser samt supervision). De er de eneste fagpersoner i Kroatien, som har beføjelse til at anvende genoprettende retfærdighed i straffesager, og de er certificeret af det kroatiske ministerium for socialpolitik og unge, Out-of-Court Settlement Association og UNICEF.

Der er således en tjeneste til udenretslig tvistbilæggelse i hovedbyen i hvert distrikt i Kroatien.

Hvor kan jeg finde oplysninger om mine rettigheder?

Strafferetsplejeloven
Loven om erstatning til ofre for forbrydelser