HØJESTERETS DOM
afsagt torsdag den 30. april 2015
Sag 267/2013
(1. afdeling)
Papiruld Danmark A/S
(advokat Jane Frederikke Land)
mod
Rockwool A/S
(advokat Claus Barrett Christiansen)
I tidligere instans er afsagt dom af Sø- og Handelsretten den 29. oktober 2013.
I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Jytte Scharling, Marianne Højgaard Pedersen, Thomas Rørdam, Hanne Schmidt og Jan Schans Christensen.
Påstande
Appellanten, Papiruld Danmark A/S, har gentaget sine påstande.
Indstævnte, Rockwool A/S, har påstået stadfæstelse for så vidt angår påstandene 1, 3, 5, 8-10, 12-16, 18-19 og 22-27.
Rockwool har endvidere nedlagt påstand om, at det pålægges Papiruld Danmark at tilbagekalde alt markedsføringsmateriale, som indeholder de af Rockwools påstande 1, 3, 5, 8-10, 12-16, 18-19 og 22-27 omfattede udsagn, subsidiært at tilbagekalde markedsføringsmateriale omfattet af en eller flere af de nævnte påstande, mere subsidiært at tilbagekalde brochuremateriale vist i bilag 1, 3, 36, 41 og N, og mest subsidiært at tilbagekalde brochuremateriale vist i bilag 1, 3, 36, 41 og N omfattet af en eller flere af påstandene 1, 3, 5, 8-10, 12-16, 18-19 og 22-27.
Rockwool har endelig nedlagt påstand om, at Papiruld Danmark idømmes bødestraf for overtrædelse af markedsføringslovens § 3 og § 5, jf. § 30, stk. 3, ved at have gjort markedsføringsmæssigt brug af udsagnene i påstand 1, 3, 5, 8-10, 12-16 og 22-27.
Supplerende sagsfremstilling
Der er for Højesteret fremlagt en miljøvaredeklaration (EPD) af 25. oktober 2013 for Rockwool udarbejdet af the Norwegian EPD Foundation. Det fremgår af deklarationen, at den er udarbejdet i henhold til de internationale standarder ISO 14025, ISO 21930 og EN 15804, og at den er gyldig indtil den 25. oktober 2018.
Der er endvidere fremlagt en miljøvaredeklaration (EPD) af 21. maj 2014 for Papiruld Danmark med tilhørende projektrapport af samme dato. Såvel deklarationen som projektrapporten er udarbejdet af EPD Danmark, der henhører under Teknologisk Institut. Det fremgår af deklarationen, at den er udarbejdet i henhold til de internationale standarder ISO 14025 og EN 15804, og at den er gyldig i fem år fra udstedelsesdatoen.
Af begge miljøvaredeklarationer fremgår, at de alene omfatter produktfasen (vugge-til-port), dvs. fremskaffelse af råmaterialer, transport samt fremstilling af produktet.
Papiruld Danmark har udarbejdet et notat om sammenligning af Papiruld Danmarks og Rockwools miljøvaredeklarationer.
Der er endvidere fremlagt en prøvningsrapport af 7. november 2013 fra Teknologisk Institut vedrørende Rockwools produkt FLEXIBATTS og referat af 21. marts 2014 af et møde afholdt den 14. marts 2014 mellem Teknologisk Institut og Rockwool om den nævnte prøvningsrapport.
Der er tillige fremlagt en række rapporter, herunder uddrag af Miljøministeriets rapport fra 2013 med titlen ”Miljø- og samfundsøkonomisk vurdering af muligheder for øget genanvendelse af papir, pap, plast og organisk affald fra dagrenovation”, regeringens rapport fra oktober 2013 med titlen ”Danmark uden affald, genanvend mere – forbrænd mindre” og en norsk rapport fra 2014 med titlen ”Energi- og klimagassanalyse av isolasjonsmaterialer”.
Endvidere er der fremlagt et sikkerhedsdatablad af 25. februar 2014 for Papiruld Danmark og en række certifikater og standarder, herunder den internationale standard ISO 14044 og den europæiske standard EN 15804.
Endelig er der fremlagt en række udskrifter fra bl.a. Rockwools, Papiruld Danmarks, Teknologisk Instituts, EPD Danmarks og Miljøstyrelsens hjemmesider, avisartikler samt korrespondance mellem bl.a. Papiruld Danmark og Teknologisk Institut, Energistyrelsen og Miljøstyrelsen.
Af den fremlagte korrespondance fremgår bl.a., at Miljøstyrelsen den 11. april 2012 modtog en indberetning vedrørende vildledende markedsføring af Papiruld Danmarks produkt, papiruld, og at styrelsen den 11. april 2014 afsluttede sin behandling af sagen, da styrelsen konstaterede, at de pågældende udsagn ikke længere blev anvendt på Papiruld Danmarks hjemmeside. Det fremgår endvidere, at Miljøstyrelsen den 23. maj 2014 videresendte indberetningen fra 2012 til Energistyrelsen, der den 24. juni 2014 afsluttede sin behandling af sagen, da styrelsen ud fra de foreliggende oplysninger vurderede, at der ikke var grundlag for at foretage sig yderligere i anledning af indberetningen.
Forklaringer
Til brug for Højesteret er der afgivet forklaring af Mathias Sehested Høeg Kemner.
Mathias Sehested Høeg Kemner har forklaret bl.a., at han er uddannet bygningsingeniør med speciale i energieffektivisering, indeklima og bæredygtighed. Han har i lidt over 2 ½ år været ansat som konsulent hos Teknologisk Institut, hvor han beskæftiger sig med miljøvaredeklarationer, livscyklusvurderinger, generel bæredygtighed inden for byggeriet på materialeniveau samt standardisering og harmonisering af miljøvaredeklarationer på europæisk niveau. Han er Teknologisk Instituts ekspert inden for miljøvaredeklarationer. Teknologisk Institut har igangværende arbejder for blandt andre Rockwool.
Inden for miljøvaredeklarationer (EPD’er) er der en særlig europæisk standard kaldet EN 15804, som dækker byggevarer. I tiden inden denne standard anvendte man internationale standarder, som var bredere i deres formulering, og livscyklusvurderinger til at påvise et produkts miljøegenskaber, ligesom der fandtes diverse computerbaserede værktøjer, herunder det danske BEAT (Building Environmental Assessment Tool).
En miljøvaredeklaration giver en virksomhed verificerede og videnskabeligt baserede miljøinformationer vedrørende deres produkt. En miljøvaredeklaration bliver sædvanligvis brugt til at foretage materialevalg i byggeriet. Der er også virksomheder, som bruger miljøvaredeklarationer profileringsmæssigt – ikke fordi en miljøvaredeklaration på nogen måde er et grønt stempel, men virksomhederne fremlægger ærligt og redeligt informationerne om deres produkter.
Miljøvaredeklarationerne bliver også brugt markedsføringsmæssigt og til sammenligning med konkurrerende produkter.
Papiruld Danmarks miljøvaredeklaration er i sig selv sammen med den bagvedliggende projektrapport (LCA-rapporten) verificeret af en kompetent tredjepart, som ikke var involveret i udarbejdelsen af miljøvaredeklarationen, og som er uafhængig af producenten. Verificeringen foregår efter en standardiseret procedure.
Papiruld Danmarks miljøvaredeklaration vedrører perioden ”fra vugge til port”, hvilket betyder, at den indeholder information om alle materialer, leverandører og processer i produktionen hos producenten. Den vedrører alle forhold vedrørende produktet, frem til produktet er klar til at forlade porten og komme ud på markedet. Produktets færd ”fra port til grav” er ikke en del af Papiruld Danmarks miljøvaredeklaration. Efter en dialog med Teknologisk Institut kom Papiruld Danmark frem til, at en miljøvaredeklaration vedrørende forløbet ”fra vugge til port” opfyldte deres behov i forhold til det, de skulle anvende deklarationen til. Dette var i overensstemmelse med Teknologisk Instituts anbefalinger.
En miljøvaredeklaration ”fra vugge til port”, omfatter de forhold, som producenten kan levere validt data på. Oplysninger om produktet, efter at det har forladt porten, vil være baseret på gisninger om, i hvilken sammenhæng produktet vil komme til at indgå.
Papiruld Danmarks miljøvaredeklaration kan, jf. afsnittet ”Sammenlignelighed” på side 2 i deklarationen, sammenlignes med miljøvaredeklarationen, der er udarbejdet for Rockwool, under forudsætning af, at retningslinjerne i standarden EN 15804 for sammenligning af miljøvaredeklarationer følges. Kravene til sammenlignelighed er gengivet i standardens pkt. 5.3 ”Comparability of EPD for Construction products”. Hvis de betingelser, der er nævnt heri, efterleves, kan Papiruld Danmarks og Rockwools miljøvaredeklarationer sammenlignes.
Han er bekendt med indholdet i notatet ”Sammenligning af EPD udarbejdet for Papiruld A/S og Rockwool A/S – Miljøvaredeklaration baseret på EN 15804 i henhold til ISO 14025 - version 3”. Beregningerne og udsagnene i sammenligningsnotatet er korrekte. Det er han 100 procent sikker på, idet han selv tillige med en af sine kollegaer, som også arbejder med miljøvurderinger, har gennemgået beregningerne, og de er enige om, at beregningerne og udsagnene er korrekte. Tallene, der indgår i sammenligningsnotatet, er alle verificeret af en tredjepart. Sammenligningen er herefter baseret på ”simpel købmandsregning”. Man kan komme frem til udsagnene, der fremgår under bemærkningerne ved ”simpel købmandsregning”.
Han er bekendt med og uenig i alle de kritikpunkter, som Rockwool har rejst vedrørende den miljøvaredeklaration, der er udarbejdet for Papiruld Danmark. Han har gennemgået samtlige kritikpunkter og drøftet flere af dem med en kollega. Det er ikke korrekt, at der ikke kan ske en sammenligning mellem Papiruld Danmarks miljøvaredeklaration og Rockwools miljøvaredeklaration, idet alt, hvad der sker ”efter porten”, er irrelevant. Standarden siger ikke, at hele livscyklussen skal dækkes, for at der kan foretages en sammenligning. Ifølge standarden kan der ske sammenligning på produktniveau, og der kan sammenlignes ”vugge til port”, så længe retningslinjerne som beskrevet i standardens pkt. 5.3 efterleves. Det er ikke tvivlsomt, om Papiruld Danmarks miljøvaredeklaration lever op til EN 15804. Den indeholder præcis de informationer, som standarden kræver. Dette gør sig gældende både i relation til selve miljøvaredeklarationen og den bagvedliggende LCA-rapport, som begge er verificeret af en tredjepart, og i relation til, om kravene i standarden er overholdt. Standarden kræver ikke, at der oplyses datasæt for elforbrug i en miljøvaredeklaration, og alle nødvendige oplysninger fremgår af den bagvedliggende LCA-rapport. Der var intet i verificeringen, som tydede på, at der er sket en undervurdering. Der er tale om en miljøvaredeklaration fra ”vugge til port”. Der skal derfor ikke i henhold til standarden medtages parametre som installation og bortskaffelse. Miljøvaredeklarationen giver mulighed for at vurdere produktets egenskaber i en bygningssammenhæng, idet der henvises til nogle tekniske egenskaber, som gør det muligt at vurdere, hvordan isoleringsmaterialet vil performe i en bygning. Standarden kræver ikke for miljøvaredeklarationer, der vedrører ”fra vugge til port”, at der regnes på installation og bortskaffelse.
Der er ikke lavet beregninger vedrørende miljøbelastningerne ”fra port” i hverken Papiruld Danmarks eller Rockwools miljøvaredeklaration. Det er ligeledes ikke en mangel, at der ikke er oplysninger om materialer til energiudnyttelse. Der var ikke bidrag til disse kategorier. Det har intet med produktionen at gøre. Efter standarden relaterer dette punkt sig til det, der sker med produktet, efter det har siddet i en bygning. Det har intet med A3-produktion at gøre. De er markeret med en streg, fordi de ikke indgår i beregningen. Papiruld Danmarks miljøvaredeklaration kan i sin nuværende form indgå i andre ordninger. Teknologisk Institut administrerer ordningen EPD Danmark, som er medlem af ECO-platformen, der er en sammenslutning af alle EPD-ordninger, hvoraf de fleste findes rundt om i Europa. I sammenslutningen har alle indgået en aftale om gensidig anerkendelse, således at alle de miljøvaredeklarationer, som Teknologisk Institut udarbejder, anerkendes i alle øvrige ordninger. Teknologisk Institut har med IBU i Tyskland, som er en af de største aktører inden for miljøvaredeklarationer, indgået en samarbejdsaftale, således at de miljøvaredeklarationer, som Teknologisk Institut udfærdiger, kan inkorporeres direkte i IBU’s system og omvendt. Teknologisk Institut har også udarbejdet miljøvaredeklarationer, som er blevet udgivet hos EPD Norge. I miljøvaredeklarationen henvises til en ETA – en europæisk teknisk godkendelse – hvor informationerne findes, herunder varmeledningsevnen, som anvendes til beregning af energitab. Det står således ikke direkte i miljøvaredeklarationen, men der henvises til en godkendt deklaration. Der er ingen krav i standarden om, at man skal give oplysningerne i selve miljøvaredeklarationen.
Det er ikke korrekt, at jo større spild der er ved produktionen, desto bedre miljøprofil vil et produkt få. Et større spild i produktionen vil også medføre en større CO2 udledning. Beregningen er endvidere ikke i modstrid med hele intentionen bag affaldshierarkiet, der tager sigte på øget genanvendelse. Der er tale om en lille smule affald fra gulvet, der bliver kørt på forbrændingen.
Papiruld er som produkt omfattet af hensigten. Han har gennemgået Rockwools beregninger og bemærkninger vedrørende energibalancen og er uenig i dem. Der er opfundet nye tal, som han ikke kan genkende, og tallene bruges i en sammenhæng, som ikke giver mening. Han kender regeringens ressourcestrategi med tilhørende baggrundsrapport. De har ingen betydning i forhold til den miljøvaredeklaration, der er udarbejdet for Papiruld Danmark. Rapporten har intet at gøre med miljøvaredeklarationer efter den europæiske standard.
Han har været med til at foretage lignende studier for Miljøstyrelsen ved brug af samme metodik/værktøjer. Rapporten konkluderer, at det er fordelagtigt at udsortere mere papir fra dagrenovationen og genanvende det, fordi man herved opnår en miljøeffekt. Rapporten regner udelukkende på at genanvende til avispapir, men det kunne også genanvendes i andre sammenhænge, f.eks. i papiruld. Det vil også give en miljøbesparelse at genanvende papir i byggematerialer.
Rapporten ”Energi- og klimagassanalyse av isolasjonsmaterialer” giver ikke støtte for, at der ikke kan ske sammenligning mellem Papiruld Danmarks og Rockwools miljøvaredeklarationer.
Rapporten anvender miljøvaredeklarationer ”fra vugge til port” for sammenligning af isoleringsmaterialer på baggrund af de retningslinjer, der fremgår af standarden. I Papiruld Danmarks miljøvaredeklaration er der ikke medregnet CO2 fra væksten af det oprindelige træ.
Der er derfor taget højde for det problem, rapporten rejser, i forhold til, at træprodukter vil kunne fremstå meget klimavenlige i en ”vugge til port” analyse. Papiruld Danmarks miljøvaredeklaration ville derfor kunne have indgået i studiet. Der ville være sket en omregning, som sket i sammenligningsnotatet. I sammenligningsnotatet er der foretaget en sammenligning efter en konkret bygningskontekst. Der er taget hensyn til en konkret bygningskontekst ved at indregne materialets funktion, som er de isolerende egenskaber.
Der er i Papiruld Danmarks miljøvaredeklaration taget højde for, at papiruld indeholder boraks. Det er medtaget i beregningen. Det forhold, at boraks er optaget på EU-kandidatlisten over særligt problematiske stoffer, er ikke relevant i forhold til miljøudsagn om CO2 udledning og energiforbrug.
Rockwool udleder ifølge sammenligningsnotatet 34,32 kg CO2 pr. m3. Tallet kan sammenlignes direkte med, at ”Stenuld udleder ca. 27 kg CO2 pr. m3”, som det fremgår af Papiruld Danmarks hjemmeside, og som er fremkommet ved en beregning i BEAT. Det er dårligere miljømæssigt desto mere CO2, der udledes. Resultaterne i Rockwools miljøvaredeklaration er således dårligere end ved beregningen i BEAT i modsætning til Papiruld Danmark, der har opnået et bedre miljømæssigt resultat ved beregningen efter standarden end ved beregning i BEAT. Oplysningen på Papiruld Danmarks hjemmeside om, at ”Papiruld udleder ca. 7 kg CO2 pr. m3”, kan sammenlignes med tallet 3,956 kg CO2 pr. m3 i sammenligningsnotatet. Papiruld får en mindre CO2 udledning ved beregning efter standarden end ved beregning i BEAT. Udsagnet om, at ”CO2 aftrykket for Rockwool er 8 gange større end for papiruld”, er beregnet ved en sammenligning af tallet 0,15824 kg CO2 pr. m3 for Papiruld med tallet 1,270 kg CO2 pr. m3 for Rockwool. Udsagnet ”Det samlede CO2 aftryk for Papiruld er derfor så lavt som 3,956 kg CO2 pr. m3. Det er kun 11,5 % af CO2 belastningen af fremstilling af Rockwool” relaterer sig udelukkende til fremstillingen.
I relation til det tidligere anvendte udsagn om, at ”Det samlede CO2 aftryk på Papiruld er derfor så lavt som 7 kg. Det er 25 % af CO2 belastningen ved fremstilling af stenuld”, vil tallet 25 % blive bedre ved de nye beregninger for Papiruld i forhold til fremstillingen. Han giver ved sin forklaring udtryk for Teknologisk Instituts holdning og ikke sin egen. Det fremgår af både miljøvaredeklarationen og baggrundsrapporten, at der er taget højde for, at det kan være en ulempe for mineraluld at blive sammenlignet med papiruld. Hvis de havde medregnet det biogene kulstof – kulstof som i sin tid var bundet i det træ, der har groet, og som blev brugt til den oprindelige avisproduktion – ville resultatet vedrørende ”Global opvarmning” i Papiruld Danmarks miljøvaredeklaration i afsnittet ”LCA resultater” have været negativt, således at produktionen af papiruld ville fjerne CO2. De har taget forbehold for, at situationen, som er beskrevet i sidste afsnit på side 10 i rapporten ”Energi- og klimagassanalyse av isolasjonsmaterialer”, ikke opstår. Det er derfor uproblematisk at foretage sammenligningen. Beregningen er beskrevet i LCA-rapporten under pkt. 4.1.1 ”Aviser”, hvor det fremgår, hvordan de har behandlet inputtet af avismateriale. I henhold til standardens beskrivelse af, hvad affald er, bliver avispapir betragtet som affald, indtil det er klar til at blive genanvendt til noget nyt. Avispapiret er klar til at blive genanvendt til noget nyt, når Papiruld Danmark anvender det til at lave isolering, da det her er gået videre til næste produktsystem. Det er korrekt, når avispapir i beregningen i Papiruld Danmarks miljøvaredeklaration er medtaget som materiale, der er klar til genanvendelse. Avispapir indgår som sekundært materiale – materiale, der bliver genanvendt. Det er ikke relevant i denne sammenhæng, hvorvidt papir er en knap ressource eller ej.
Det fremgår af afsnit 5.3 ”Comparability of EPD for construction products” i standarden, at der kan ske sammenligning på produktniveau. Efter hans opfattelse er alle fem betingelser, som følger af standarden, opfyldt.
Den første betingelse, der skal være opfyldt, vedrører et krav til en konstruktion, hvor der f.eks. bliver stillet krav om en U-værdi. Det materiale, der kommer ind, skal give den samme U-værdi. I sammenligningsnotatet er det den omregning, der medfører, at isoleringsproduktet giver den samme U-værdi, således at bygningens energiforbrug er det samme, uanset om man bruger Rockwool eller Papiruld. Når man anvender samme enhed, som der er brugt i Rockwools miljøvaredeklaration, 1 m2 med en tykkelse, der giver en r-værdi på 1, er der ved sammenligningen taget hensyn til, at energistrømningen gennem materialet er det samme.
Den anden betingelse vedrører de miljømæssige egenskaber. Begge produkter skal isolere og har derfor den samme miljømæssige performance. I forhold til Lambda-værdien er der i Papiruld Danmarks miljøvaredeklaration henvist til en ETA.
I forbindelse med udfærdigelsen af Papiruld Danmarks miljøvaredeklaration besøgte de produktionen, men i relation til udfærdigelsen af en miljøvaredeklaration er producenten ifølge standarden altid ansvarlig for at levere korrekt data for sin produktion. Han har ikke testet de data, som de har modtaget fra Papiruld Danmark, udover at de lå inden for rimelighedens grænser. Det er fuldt ud tilstrækkeligt, at der henvises til en ETA. ”Technical performance” som nævnt i betingelsen kan eventuelt være brandrisiko. Ved vurderingen af, om der kan ske sammenligning på produktniveau, har de taget de miljømæssige egenskaber i betragtning og ikke de tekniske egenskaber, fordi produktet efterfølgende vil kunne placeres i mange forskellige typer af byggerier. Han har ikke taget hensyn til produkternes tekniske egenskaber i relation til brandegenskaber. Antallet af gipsplader, der skal anvendes, har indflydelse på selve byggeriet, og dette vil have betydning for en sammenligning på bygningsniveau og hele bygningsberegningen. Efter hans opfattelse kan man lave sammenligning på produktniveau, så længe man kan redegøre for, hvordan den er foretaget. De har medtaget de aspekter, der er relevante i forhold til miljøvaredeklarationen, og angivet grundlaget for sammenligningen. Det er transparent. Begrebet ”technical performance” er ikke nærmere defineret i betingelsen. Der kan sagtens ske sammenligning på produktniveau.
Den tredje betingelse relaterer sig til LCA-rapporten. Der ikke ekskluderet noget i Papiruld Danmarks LCA-rapport. Han kender ikke Rockwools LCA-rapport, da den er fortrolig. Han ved, at betingelsen er opfyldt. Miljøvaredeklarationen overholder standarden i forhold til, hvad der skal med, og hvad der ikke skal med. Han mener, at betingelsen er irrelevant i denne sammenhæng. Teknologisk Institut fortolker – som alle andre – standarden i hvert enkelt tilfælde. Der er ikke to situationer, der er ens, og der bliver foretaget nogle valg. Det er Teknologisk Instituts vurdering, at når man er ude i disse detaljer, har det ikke relevans for sammenligning af de to produkters miljømæssige egenskaber. Sammenligningen er transparent, idet de har fremlagt et bilag, hvori det fremgår, hvordan sammenligningen er foretaget.
De har kontrolleret, at den fjerde betingelse er opfyldt. Det er de samme livscyklusfaser, der bliver regnet på.
I den femte betingelse relaterer ”the operational aspect” sig til det energiforbrug, der skal bruges i en bygning, som indeholder isoleringsmateriale. Når man sammenligner med 1 m2 og en r = 1, vil det betyde, at bygningen har samme energiforbrug, uanset om der anvendes Rockwool eller Papiruld. ”Impact” er i forhold til ”the operational aspect”. Det er ud fra, at bygningen får samme miljøpåvirkning fra brugsfasen, idet energiforbruget er det samme. De har ikke angivet, at brandkrav er udeladt. Dette skal efter hans opfattelse alene angives, hvis det er relevant. I øvrigt er det Papiruld Danmark, der har udfærdiget sammenligningsnotatet.
Han har svaret på, at beregningerne er korrekte. Han har taget stilling til beregningerne og vil ikke tage stilling til, hvad der kan bruges markedsføringsmæssigt. Udsagnet i sammenligningsnotatet om, at ”CO2 aftrykket for Rockwool er 8 gange større end for Papirulds”, er korrekt på baggrund af de beregninger, der er foretaget på grundlag af tallene fra de verificerede miljø-varedeklarationer. Tilføjelsen ”(sammenlignet på baggrund af bygningskonteksten)” betyder, at der er taget hensyn til isoleringsmaterialets funktion på bygningen, når den er isoleret, forstået således at når bygningen står i brugstiden, skal der skrues lige meget op for radiatoren, uanset om der anvendes Papiruld eller Rockwool. Det er Teknologisk Instituts vurdering, at der ikke skal tages forbehold for, at der ikke er taget hensyn til eventuelle brandkrav. Det vil ikke give mening i forhold til sammenligning af de miljømæssige egenskaber. Udsagnene i sammenligningsnotatet om, at ” Det samlede CO2 aftryk for Papiruld er derfor så lavt som 3,956 kg CO2. Det er kun 11,5 % af CO2 belastningen af fremstilling af Rockwool” og ” Energiforbruget, der medgår til fremstilling af Papiruld, er 2,7 gange mindre end for Rockwool”, er korrekte.
Papiruld Danmarks miljøvaredeklaration vil også blive godkendt i Norge og alle øvrige lande, der er med i ECO-platformen og i aftalen om gensidig anerkendelse. Han sidder i et udvalg i ECO-platformen. Teknologisk Institut har fået en henvendelse vedrørende godkendelse i Danmark af en miljøvaredeklaration fra Østrig. Teknologisk Institut afventer i denne forbindelse diskussioner, der pågår i TC350 under CEN (Den Europæiske Standardiseringsorganisation) om beregningen af biogent kulstof.
Han har ikke kendskab til, hvorvidt passussen ”Sammenlignelighed” ikke altid har været i miljøvaredeklarationer udfærdiget af Teknologisk Institut. Papiruld Danmarks og Rockwools miljøvaredeklarationer er baseret på samme databaser.
I Papiruld Danmarks miljøvaredeklaration står præcis det, som standarden kræver. Da han ikke har udarbejdet Rockwools miljøvaredeklaration, kan han ikke oplyse, om der ligger et større arbejde til grund for den. Rockwools miljøvaredeklaration indeholder generelt mere tekstbeskrivelse. I Norge anvendes et andet format end i Danmark og resten af Europa til udfærdigelse af miljøvaredeklarationer. Hvert land har sin egen skabelon. Det har ingen betydning for resultatet af en sammenligning.
Der er i Papiruld Danmarks miljøvaredeklaration tilstrækkelig information til at vurdere, hvordan Papiruld Danmarks produkt påvirker byggeperformance i forhold til energitab.
Det har ingen betydning for sammenligningen på produktniveau, om man i Papiruld Danmarks miljøvaredeklaration betragter brugte aviser som en begrænset biomasseressource eller som affald. Det er standarden for miljøvaredeklarationer, der beskriver, hvordan en sammenligning skal foretages. Studiet fra Miljøstyrelsen er udarbejdet i en helt anden kontekst.
Han vil ikke tage stilling til, om papiruld er miljørigtig isolering, miljøvenligt materiale eller CO2-venligt. Det er subjektive vurderinger og formuleringer. Udsagnet om, at ”Papiruld udleder ca. 7 kg CO2/m3”, stammer fra tiden inden udfærdigelsen af miljøvaredeklarationen. Tallene kan derfor ikke findes i miljøvaredeklarationen. Tallene kommer fra BEAT-programmet.
Han kan ikke tage stilling til, om der i Papiruld Danmarks miljøvaredeklaration er støtte for udsagnet ”Papiruld er bæredygtigt byggeri og grønne jobs”.
Der er ikke i Papiruld Danmarks miljøvaredeklaration støtte for udsagnet om, at ”Det samlede CO2 aftryk for papiruld er derfor så lavt som 7 kg CO2/m3. Det er kun 25 % af CO2 belastningen fra fremstilling af stenuld.”
Han vil ikke på baggrund af oplysningerne i henholdsvis Papiruld Danmarks og Rockwools miljøvaredeklarationer udtale sig om, hvorvidt papiruld er et mere miljøvenligt produkt, da miljøvenligt er subjektivt. Papiruld har en lavere CO2-udledning.
En sammenligning skal som hovedregel finde sted på bygningsniveau og ikke på produktniveau, primært for at undgå misforståelser, som ville kunne opstå, hvis man blot sammenlignede de to miljøvaredeklarationer ved at sammenligne kilo til kilo uden at tage hensyn til de isolerende egenskaber. Han har beregnet isoleringstykkelsen, der giver r = 1 for begge produkter. Der er ikke taget stilling til, om det er på lodrette eller vandrette flader. Det har ingen betydning ved beregning af materialeegenskaben. Han har ikke været med til at udfærdige prøvningsrapporten. En miljøvaredeklaration, der vedrører perioden ”fra vugge til port”, inkluderer ikke ibrugtagning og bortskaffelse. Oplysningerne i en miljøvaredeklaration, der omfatter perioden ”fra vugge til port”, indgår som en nødvendig del i en beregning af en samlet bygnings miljøprofil.
Der sker en sammenligning på produktniveau. Miljøvaredeklarationen kan også anvendes til sammenligning af produktioner.
Han vil ikke tage stilling til, om tallene på Papiruld Danmarks hjemmeside i afsnittet ”Miljøvenligt materiale” giver dækning for overskriften, da overskriften indeholder et subjektivt element.
Retsgrundlag
Markedsføringsloven
Markedsføringslovens § 1, § 3, stk. 1-3, og § 5, stk. 1 og stk. 2, nr. 1-3 og 5, lyder:
”§ 1. Erhvervsdrivende omfattet af denne lov skal udvise god markedsføringsskik under hensyntagen til forbrugerne, erhvervsdrivende og almene samfundsinteresser.
Stk. 2. Markedsføring, der angår forbrugernes økonomiske interesser, må ikke være egnet til mærkbart at forvride deres økonomiske adfærd …
§ 3. Erhvervsdrivende må ikke anvende vildledende eller urigtige angivelser eller udelade væsentlige informationer, såfremt dette er egnet til mærkbart at forvride forbrugernes eller andre erhvervsdrivendes økonomiske adfærd på markedet.
Stk. 2. Markedsføring som i sit indhold, sin form eller den anvendte fremgangsmåde er vildledende, aggressiv eller udsætter forbrugerne eller erhvervsdrivende for en utilbørlig påvirkning, og som er egnet til mærkbart at forvride disses økonomiske adfærd, er ikke tilladt.
Stk. 3. Rigtigheden af angivelser om faktiske forhold skal kunne dokumenteres.
…
§ 5. Sammenlignende reklame omfatter enhver reklame, som direkte eller indirekte henviser til en konkurrent eller til varer eller tjenesteydelser, som udbydes af en konkurrent.
Stk. 2. Sammenlignende reklame, jf. stk. 1, er tilladt efter denne lov, når sammenligningen
1) ikke er vildledende,
2) angår varer eller tjenesteydelser, der opfylder samme behov eller tjener samme formål,
3) er objektiv og sammenligner en eller flere konkrete og relevante egenskaber, der kan dokumenteres, og som er repræsentative for disse varer eller tjenesteydelser, herunder prisen,
4) …
5) ikke miskrediterer eller nedvurderer en konkurrents varemærker, firmanavne, andre karakteristiske kendetegn, varer, tjenesteydelser, aktiviteter eller øvrige forhold,
…”
Markedsføringslovens § 3, stk. 3, blev oprindeligt indsat ved lov nr. 428 af 1. juni 1994 som markedsføringslovens § 2, stk. 4, med samme ordlyd som den nugældende § 3, stk. 3.
Af lovforslaget fremgår bl.a., jf. Folketingstidende 1993-94, tillæg A, lovforslag nr. L 211, sp. 7266:
”Til § 2
…
Bestemmelsen i § 2, stk. 4, påbyder en erhvervsdrivende at dokumentere rigtigheden af angivelsen om faktiske forhold og lovfæster herved det naturlige princip om, at den, som ønsker at markedsføre sig ved hjælp af angivelser om faktiske forhold, også skal kunne sandsynliggøre rigtigheden heraf. Reglen har sit forbillede i EF-direktivet om vildledende reklame.”
Ved lov nr. 1547 af 20. december 2006 om ændring af markedsføringsloven (Gennemførelse af direktivet om urimelig handelspraksis, kontrolundersøgelser m.v.) gennemførtes Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked mv. i dansk ret. Ved lovændringen blev den hidtidige bestemmelse i markedsføringslovens § 2, stk. 4, videreført uændret som den nye lovs § 3, stk. 3.
Af lovforslaget fremgår bl.a., jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, s. 5 og 23:
”Almindelige bemærkninger
1. Indledning
…
De generelle regler for hvordan erhvervsdrivende skal agere på markedet, er fastsat i markedsføringsloven, hvis grundlæggende principper er kravet om, at erhvervsdrivende skal følge god skik, og at brug af vildledning, urigtige og urimeligt mangelfulde angivelser er forbudt. Gennemførelsen af direktivet skal derfor primært ske ved, at markedsføringslovens regler herom tilpasses direktivet.
…
2. Direktivet om urimelig handelspraksis
…
Direktivets anvendelsesområde
…
Ifølge direktivets art. 4, må medlemsstaterne hverken begrænse friheden til at levere tjenesteydelser eller den frie bevægelighed for varer af grunde, der kan henføres til de områder, hvor der med direktivet sker en tilnærmelse. Denne bestemmelse medfører, at direktivets regler er udtryk for totalharmonisering.
…
Til den nye § 3, stk. 3
I lighed med den nugældende § 3, er den erhvervsdrivende forpligtet til at dokumentere rigtigheden af faktuelle oplysninger, svarende til kravet i direktivets art. 12, litra a. Som hidtil gælder kravet ikke udsagn, som har karakter af almindelige anprisninger, som fx udsagn om at den erhvervsdrivende er ”den bedste”, eller at en vare er ”uopslidelig” eller ”holder hele livet”.”
Markedsføringslovens § 5 blev oprindeligt indsat ved lov nr. 164 af 15. marts 2000 om ændring af lov om markedsføring mv. som markedsføringslovens § 2 a med samme ordlyd som den nugældende § 5. Ved loven gennemførtes Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/55/EF af 8. oktober 1997 om ændring af direktiv 84/450/EØF om vildledende reklame i dansk ret. Ændringsdirektivet angik sammenlignende reklame og havde til formål at harmonisere betingelserne herfor.
Af lovforslaget fremgår om § 2 a, stk. 2, nr. 3 (nu § 5, stk. 2, nr. 3), jf. Folketingstidende 1999-2000, tillæg A, lovforslag nr. L 35, s. 1052:
”Ad § 2 a, stk. 2, nr. 3
Bestemmelsen svarer til ordlyden af artikel 3a, stk. 1, litra c. Efter bestemmelsen skal reklamen på objektiv måde sammenligne konkrete, relevante og repræsentative egenskaber ved produkterne, som er dokumenterbare. Af direktivets betragtning 7 fremgår, at bestemmelsen har til formål at sikre objektive kriterier for sammenligning af varers og tjenesteydelsers karakteristiske træk. Bestemmelsen indebærer, at sammenligningen ikke må bygge på subjektive vurderinger og holdningsbaserede udsagn, der ikke kan dokumenteres.
Med bestemmelsen lægges op til en helhedsvurdering, hvori de nævnte kriterier skal indgå. Bestemmelsen kan sammen med de øvrige betingelser betragtes som en konkretisering af de traditionelle kriterier, hvorefter en sammenlignende reklame skal være korrekt, relevant og loyal.
Kravet om, at sammenligningen skal angå en eller flere konkrete og relevante egenskaber, vil være opfyldt ved en sammenlignende reklame, der anfører oplysninger om fx vægt, produktionsmetode, miljøvenlighed, funktioner, eftersalgsservice, pris, mv. Endvidere skal egenskaberne være repræsentative, dvs. karakteristiske eller typiske for de produkter, der indgår i sammenligningen.
I bestemmelsen er det præciseret, at angivelse af prisen alene efter omstændighederne kan opfylde bestemmelsens kriterier og være tilladt. I direktivets betragtning 8 anføres, at dette bør være muligt under visse betingelser, især at reklamen ikke er vildledende.
Bestemmelsen skønnes at harmonere med den hidtidige praksis på området.”
Direktivet om urimelig handelspraksis
I den indledende betragtning 21 og artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked mv. er anført:
”(21) Personer eller organisationer, der ifølge national lovgivning har en berettiget interesse i sagen, skal have retsmidler til at indbringe sager om urimelig handelspraksis enten for en domstol eller et administrativt organ, der har beføjelse til at træffe afgørelse om klagerne eller foretage passende retsforfølgning. Selv om bevisbyrden afgøres efter national lovgivning, er det hensigtsmæssigt, at domstole og administrative organer skal kunne kræve af de erhvervsdrivende, at de fremlægger belæg for, at deres faktuelle påstande er korrekte.
…
Artikel 12
Domstole og administrative myndigheder: dokumentation for påstande
Medlemsstaterne tillægger domstolene eller de administrative myndigheder beføjelse til under civile eller administrative procedurer som omhandlet i artikel 11:
a) at kræve, at den erhvervsdrivende fremlægger beviser for rigtigheden af de faktiske forhold, der gøres gældende i forbindelse med en handelspraksis, hvis et sådant krav, under hensyn til de legitime interesser hos den erhvervsdrivende og enhver anden part i sagen, forekommer relevant under hensyn til omstændighederne i det pågældende tilfælde og b) at anse sådanne faktiske forhold for urigtige, hvis de beviser, der kræves i henhold til litra a), ikke fremlægges eller af domstolen eller den administrative myndighed skønnes utilstrækkelige.”
Af Kommissionens vejledning af 3. december 2009 i gennemførelsen/anvendelsen af direktiv 2005/29/EF om urimelig handelspraksis, SEK(2009) 1666, pkt. 2.5.3, fremgår bl.a.:
”2.5.3. Direktivet og vildledende miljøanprisninger
Direktivet indeholder ingen særlige regler om markedsføring af og reklamer for produkter som værende miljøvenlige. Dets bestemmelser finder imidlertid anvendelse på alle påstande, der fremsættes af en erhvervsdrivende over for en forbruger, herunder også påstande angående miljøvenlighed.
Som det hedder i direktivets 10. betragtning, yder direktivet en "beskyttelse for forbrugere på områder, hvor der ikke er en særlig sektorlovgivning på fællesskabsplan, og forbyder erhvervsdrivende at bibringe et fejlagtigt indtryk af et produkts egenskaber".
Direktivet går ikke imod miljøanprisninger, men giver hjemmel til at sikre, at erhvervsdrivende gør brug af miljøanprisninger på en troværdig og ansvarlig måde.
Anvendelsen af direktivets bestemmelser på miljøanprisninger kan sammenfattes i to hovedprincipper:
(a) På grundlag af direktivets generelle bestemmelser skal de erhvervsdrivende frem for alt fremføre deres miljøanprisninger konkret, korrekt og utvetydigt.
(b) De erhvervsdrivende skal have videnskabeligt belæg for deres påstande og være rede til at dokumentere dem på en forståelig måde, hvis deres påstand anfægtes.”
Direktivet om vildledende reklame I den indledende betragtning 7 og artikel 3a, stk. 1, litra c, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/55/EF af 8. oktober 1997 om ændring af direktiv 84/450/EØF om vildledende reklame er anført:
”(7) der bør fastsættes betingelser for, hvornår sammenlignende reklame er tilladt, for så vidt angår sammenligningen, således at det kan fastslås, hvilke former for sammenlignende reklame der vil kunne fordreje konkurrencen, skade konkurrenterne og påvirke forbrugernes valg i uheldig retning; disse betingelser for lovlig reklame bør omfatte kriterier for en objektiv sammenligning af varers og tjenesteydelsers karakteristiske træk;
…
Artikel 3a
1. Sammenlignende reklame er tilladt, for så vidt angår sammenligningen, når følgende betingelser er opfyldt:
…
c) den er objektiv og sammenligner en eller flere konkrete og relevante egenskaber, der kan dokumenteres, og som er repræsentative for disse varer eller tjenesteydelser, herunder prisen
…”
Anbringender
Papiruld Danmark A/S har yderligere anført bl.a., at dokumentationskravet i markedsføringsloven er opfyldt, når Papiruld Danmark følger de retningslinjer og råd, som gives af Teknologisk Institut, som er eksperter på området i Danmark. Det samme gælder brug af udsagn, der fremgår af materiale fra Statens Byggeforskningsinstitut. Det forhold, at der er tale om et teknisk komplekst område, skærper ikke dokumentationskravene efter markedsføringsloven.
Udsagnene omfattet af Rockwools påstande 8-9, 13-16 og 23 relaterer sig til påvirkning af miljøet (energiforbrug og/eller CO2 udledning) ved fremstilling af papiruld. Det fremgår således, at udsagnene alene vedrører fremstillingsfasen og ikke f.eks. installation og bortskaffelse.
Der er ikke tale om generelle, fritstående udsagn uden nærmere forklaring. Eftersom der nu foreligger afsluttede håndhævelsessager ved Miljøstyrelsen og Energistyrelsen, skal påstandene endvidere afvises, da Rockwool ikke har retlig interesse i at få samme udsagn bedømt igen i forhold til de almindelige regler i markedsføringsloven. Det samme gælder udsagnene omfattet af Rockwools påstande 10, 22 og 27.
De to miljøvaredeklarationer for henholdsvis Rockwool og Papiruld Danmark kan sammenlignes, hvilket understøttes af forklaringen fra Mathias Sehested Høeg Kemner fra Teknologisk Institut. Teknologisk Institut er en anerkendt, uvildig institution med betydelig kompetence inden for området.
Udsagnet omfattet af Rockwools påstand 16 blev anvendt i forbindelse med, at Papiruld Danmark i 1999 fik tildelt 600.000 kr. fra fonden ”Den Grønne Jobpulje”, hvis bestyrelse blev udpeget af miljø- og energiministeren. Udsagnet har reelt ikke noget indhold og kan derfor ikke væsentligt/mærkbart indskrænke forbrugerens evne til at træffe en informeret beslutning.
Det bestrides, at Papiruld Danmark er forpligtet til at tilbagekalde markedsføringsmateriale, da der ikke foreligger retsstridige handlinger. Påstanden om tilbagekaldelse mangler endvidere den fornødne aktualitet, da Papiruld Danmark ikke anvender udsagnene i dag. Rockwool A/S har yderligere anført bl.a., at den af Papiruld Danmark fremlagte prøvningsrapport af Rockwool FLEXIBATTS isoleringsmateriale målt i Guarded Hot Box ikke er retvisende, da testmetoden ikke er egnet til bestemmelse af varmeledningsevne (lambdaværdi) for isoleringsmaterialer. Rockwool foretager løbende test af lambdaværdien af Rockwools isoleringsmaterialer hos Teknologisk Institut, bl.a. i form af uvildig tredjepartskontrol, og disse testresultater har ikke påvist afvigelser fra den deklarerede lambdaværdi. Teknologisk Institut har endvidere trukket den af Papiruld Danmark fremlagte prøvningsrapport tilbage og erstattet den med en ny rapport, efter at Rockwool påpegede, at rapporten ikke var udarbejdet efter gældende standarder. Papiruld Danmark har afvist at fremlægge den nye rapport, hvilket må tillægges processuel skadevirkning.
Forklaringen fra Mathias Sehested Høeg Kemner strider mod gældende standarder, primært EN 15804, EPD Norges vurdering og ekspertudtalelser og holdningen i de europæiske ekspertgrupper, som har udarbejdet og forestår fortolkningen af standarden EN 15804. Mathias Sehested Høeg Kemner har bl.a. ikke fremlagt nogen dokumentation for opfyldelse af de fire krav, der stilles i undtagelsen i pkt. 5.3 i standarden EN 15804. Forklaringen er så fejlbehæftet og udokumenteret, at den ikke skal tillægges nogen betydning i sagen. Mathias Sehested Høeg Kemner har endvidere selv udfærdiget Papiruld Danmarks miljøvaredeklaration.
Miljøvaredeklarationen omfatter kun en mindre del af den reelle miljøbelastning, da den kun omfatter såkaldt vugge-til-port (modsat vugge-til-grav) beregning, dvs. fra produktion til produkterne sendes ud af producentens port. Det udgør en helt grundlæggende mangel, da hovedparten af miljøbelastningerne for papiruld ligger uden for vugge-til-port, hvorimod Rockwools miljøbelastninger (over 90 %) ligger inden for vugge-til-port. Miljøvaredeklarationen kan derfor ikke anvendes til støtte for miljøudsagn eller sammenligninger, og Papiruld Danmark informerer i øvrigt ikke om, at der kun er dokumentation for miljøpåvirkning fra vuggetil- port. Udsagnene er også derfor vildledende og misvisende.
Håndhævelsessagerne ved Miljøstyrelsen og Energistyrelsen er afsluttet, fordi Papiruld Danmark har fjernet de omhandlede udsagn fra sin hjemmeside, og ikke fordi de to styrelser har vurderet, at Papiruld Danmarks udsagn ikke var retsstridige.
Da Papiruld Danmarks udsagn ikke er lovlige, skal Papiruld Danmark tilbagekalde markedsføringsmateriale, der omfatter de ulovlige udsagn.
Højesterets begrundelse og resultat
Rockwool A/S og Papiruld Danmark A/S konkurrerer på markedet for isoleringsmateriale, idet de to virksomheder fremstiller og sælger isoleringsmateriale baseret på henholdsvis stenuld og papiruld. Sagens hovedspørgsmål er, om det er i strid med markedsføringsloven, at Papiruld Danmark i forbindelse med markedsføringen af sine produkter har anvendt en række udsagn om bl.a. isoleringsevne, brandmodstand, miljøpåvirkning, arbejdsmiljø og pris, herunder ved sammenligning med Rockwools produkter.
Markedsføringsloven og dokumentationskrav
Efter markedsføringslovens § 1 skal erhvervsdrivende udvise god markedsføringsskik under hensyntagen til forbrugerne, erhvervsdrivende og almene samfundsinteresser. Markedsføring, der angår forbrugernes økonomiske interesser, må ikke være egnet til mærkbart at forvride deres økonomiske adfærd. Det fremgår endvidere af markedsføringslovens § 3, stk. 1, at erhvervsdrivende ikke må anvende vildledende eller urigtige angivelser eller udelade væsentlige informationer, hvis dette er egnet til mærkbart at forvride forbrugernes eller andre erhvervsdrivendes økonomiske adfærd på markedet. Rigtigheden af angivelser om faktiske forholdskal kunne dokumenteres, jf. § 3, stk. 3. Markedsføringslovens § 5, stk. 2, bestemmer bl.a., at reklame, som direkte eller indirekte henviser til en konkurrent eller til varer, som udbydes af en konkurrent, er tilladt, når sammenligningen ikke er vildledende, er objektiv og sammenligner en eller flere konkrete og relevante egenskaber, der kan dokumenteres, og som er repræsentative for disse varer, herunder prisen, og ikke miskrediterer eller nedvurderer konkurrentens varer.
Et af de centrale spørgsmål i sagen er, hvilke krav der skal stilles til den dokumentation, som er omhandlet i markedsføringslovens § 3, stk. 3, og § 5, stk. 2, herunder om det er tilstrækkeligt at sandsynliggøre, at en faktisk oplysning er rigtig. Markedsføringslovens § 3, der blev indført i den nugældende udformning ved lov nr. 1547 af 20. december 2006, gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF om bl.a. virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked.
Ved direktivet blev der indført totalharmonisering på området. Ifølge den indledende betragtning 21 i direktivet er det hensigtsmæssigt, at bl.a. domstole skal kunne kræve af de erhvervsdrivende, at de fremlægger belæg for, at deres faktuelle påstande er korrekte. Efter direktivets artikel 12 kan domstolene kræve, at den erhvervsdrivende fremlægger beviser for rigtigheden af de faktiske forhold, der gøres gældende i forbindelse med en handelspraksis, hvis et sådant krav under hensyn til de legitime interesser hos den erhvervsdrivende og enhver anden part i sagen forekommer relevant under hensyn til omstændighederne i det pågældende tilfælde.
Domstolene kan anse sådanne faktiske forhold for urigtige, hvis de beviser, der kræves, ikke fremlægges eller af domstolen skønnes utilstrækkelige.
Markedsføringslovens § 5 blev oprindeligt indført som § 2 a ved lov nr. 164 af 15. marts 2000 med henblik på at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/55/EF af 6. oktober 1997 om ændring af direktiv 84/450/EØF om vildledende reklame. Efter artikel 3a, stk. 1, litra c, i direktivet er det bl.a. en betingelse for, at sammenlignende reklame er tilladt, at den omfatter en eller flere konkrete og relevante egenskaber, der kan dokumenteres. Højesteret finder, at både ordlyden af markedsføringslovens § 3, stk. 3, og § 5, stk. 2, forarbejderne til de to bestemmelser samt de bagvedliggende direktiver må forstås således, at dokumentationskravet ikke kan opfyldes ved blot at sandsynliggøre rigtigheden af en oplysning. Som anført i artikel 12 i direktivet om urimelig handelspraksis varierer de konkrete krav, der stilles med hensyn til dokumentationen for en oplysnings rigtighed, under hensyn til omstændighederne i det enkelte tilfælde.
Retlig interesse og passivitet
Papiruld Danmark har i relation til Rockwools påstand 2, 4, 10, 16 og 23-28 gjort gældende, at Rockwool savner retlig interesse, og at disse påstande derfor bør afvises. Af de grunde, som Sø- og Handelsretten har anført, tiltræder Højesteret, at afvisningspåstanden ikke tages til følge. Det forhold, at Energistyrelsen og Miljøstyrelsen har fået forelagt de omtvistede udsagn og nu har afsluttet sagerne uden at træffe afgørelse om udsagnenes lovlighed, kan ikke føre til andet resultat.
Højesteret tiltræder endvidere, at der ikke er fornødent grundlag for at fastslå, at Rockwool har udvist retsfortabende passivitet.
Generelt om Papiruld Danmarks udsagn
Højesteret tiltræder Sø- og Handelsrettens bedømmelse med hensyn til, hvilke af Papiruld Danmarks udsagn der er omfattet af markedsføringslovens § 5 om sammenlignende reklame.
Udsagn vedrørende isoleringsevne (Rockwools påstand 2 for Sø- og Handelsretten)
Dette udsagn baserer sig reelt alene på en BYG-DTU-rapport ”Varmeisoleringsevne for ydervægge målt i Borup Seniorby” fra 2004. Det fremgår bl.a. af rapporten, at resultatet af målingerne i vidt omfang er afhængige af kvaliteten i isoleringsarbejdernes udførelse og derfor vanskeligt kan anvendes til indbyrdes vurdering af materialerne. Selv om citatet fra rapporten isoleret set er korrekt, hviler rapporten på undersøgelser af en sådan karakter og et så begrænset omfang og er forbundet med så mange usikkerheder, at rapporten er uegnet til at danne grundlag for konklusioner med hensyn til varmeisoleringsevnen for Rockwools produkter.
Højesteret finder herefter, at udsagnet er i strid med markedsføringslovens §§ 1, 3 og 5, og tiltræder, at fogedforbuddet er stadfæstet på dette punkt.
Udsagn vedrørende pris (Rockwools påstand 4 for Sø- og Handelsretten)
Papiruld Danmark har ikke fremlagt dokumentation for rigtigheden af dette udsagn, og Højesteret finder derfor, at udsagnet strider mod markedsføringslovens §§ 1, 3 og 5, og tiltræder, at fogedforbuddet er stadfæstet også på dette punkt.
Udsagn vedrørende brandmodstand (Rockwools påstand 3, 5 og 12 for Sø- og Handelsretten)
Papiruld Danmark har bl.a. henvist til en rapport fra Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut fra 2001 og en rapport udarbejdet af KS-Byggeteknisk Service fra 2001. Disse rapporter er imidlertid præget af forbehold og angivne usikkerheder, herunder knyttet til den konkrete anvendelse og placering af isoleringsmaterialet i bygningsmæssig sammenhæng (henholdsvis på lodrette eller vandrette flader). Papiruld Danmark har ikke ved anvendelse af sine udsagn, herunder brugen af udtrykket ”brandmodstand”, som i sig selv kan give anledning til tvivl, taget fornødent hensyn til de nævnte forbehold eller usikkerheder. Direktør Claus Skov fra Papiruld Danmark har i den forbindelse under sin forklaring for Østre Landsret i forbudssagen bl.a. oplyst, at det er rigtigt, at Papiruld Danmark ikke har præciseret, at selskabets tests er foretaget på lodrette flader. Højesteret tiltræder på denne baggrund, at udsagnene strider mod markedsføringslovens § 1 og § 3 samt til dels § 5.
Udsagn vedrørende miljø (Rockwools påstand 8, 9, 13, 14, 15, 16 og 23 for Sø- og Handelsretten)
Højesteret finder, at Papiruld Danmark har anvendt udtryk som ”miljørigtig” og ”miljøvenlig” fritstående og uden forklaring. Herved efterlades det indtryk, at Papiruld Danmarks produkter er særligt skånsomme i miljømæssig henseende sammenlignet med konkurrerende produkter.
Det fremgår ikke klart, at udsagnene f.eks. er begrænset til fremstillingen af produkterne eller kun gælder for en del af produkternes levetid, og det materiale, Papiruld Danmark har fremlagt, dokumenterer ikke, at papiruld i alle relevante henseender er særligt skånsomt miljømæssigt sammenlignet med konkurrerende produkter. Det kan ikke føre til andet resultat, at Papiruld Danmark har henvist til bl.a. miljøvaredeklarationer, som for så vidt kunne have dannet grundlag for konkret formulerede udsagn om miljømæssige forhold. Sammenligningerne mellem CO2-værdierne for henholdsvis stenuld og papiruld er behæftet med så megen usikkerhed, at der ikke foreligger den nødvendige dokumentation. Højesteret tiltræder herefter, at udsagnene strider mod markedsføringslovens § 1 og § 3 samt til dels § 5.
Udsagn vedrørende genanvendelighed (Rockwools påstand 10, 22 og 27 for Sø- og Handelsretten)
Af de grunde, som Sø- og Handelsretten har anført, tiltræder Højesteret, at disse udsagn er i strid med markedsføringslovens § 1 og § 3.
Udsagn vedrørende arbejdsmiljø (Rockwools påstand 24, 25 og 26 for Sø- og Handelsretten)
Højesteret tiltræder af de grunde, som Sø- og Handelsretten har anført, at disse udsagn er i strid med markedsføringslovens § 1 og § 3.
Rockwools påstand 17 (tilbagekaldelse)
Det følger af det ovenfor anførte, at Papiruld Danmark er forpligtet til at fjerne de udsagn, der er fremsat på selskabets hjemmeside. Med hensyn til udsagn, der findes i skriftligt materiale til forbrugere eller isolatører, vil det i vidt omfang dreje sig om materiale, som er udsendt mange år tilbage, og som Rockwool har været bekendt med i mange år. Selv om Rockwool har ændret sin påstand om tilbagekaldelse for Højesteret, finder Højesteret, at de praktiske vanskeligheder ved tilbagekaldelse overstiger Rockwools berettigede interesse heri. Højesteret tiltræder herefter, at Papiruld Danmark frifindes for Rockwools påstand om tilbagekaldelse af markedsføringsmateriale.
Rockwools påstand 28 (bøde)
Af de grunde, som Sø- og Handelsretten har anført, og da der ikke er fremkommet oplysninger for Højesteret, der kan føre til et andet resultat, tiltræder Højesteret, at Papiruld Danmark frifindes for påstanden om bødestraf.
Rockwools påstand 18 og 19 (krænkelse af varemærkerettigheder)
Højesteret tiltræder af de grunde, som Sø- og Handelsretten har anført, at Papiruld Danmark har krænket Rockwools varemærkerettigheder.
Konklusion
Sø- og Handelsrettens dom stadfæstes.
Thi kendes for ret:
Sø- og Handelsrettens dom stadfæstes.
I sagsomkostninger for Højesteret skal Papiruld Danmark A/S inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse betale 60.000 kr. til Rockwool A/S. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.