Sikring af aktiver og beviser

Det kan være nødvendigt at indefryse formuegoder eller bevismateriale i EU for at muliggøre anvendelse heraf i en straffesag eller med henblik på konfiskation. Det kan ske på baggrund af Rådets rammeafgørelse, hvori der fastsættes regler, hvorefter en medlemsstat skal aner­kende og på sit område fuldbyrde en indefrysningskendelse afsagt af en retslig myndighed i en anden medlemsstat i forbindelse med en straffesag.

Hvad er en "indefrysningskendelse"?

I forbindelse med en grænseoverskridende procedure betyder en "indefrysningskendelse" enhver foranstaltning, der er truffet af en retslig myndighed i en medlemsstat for at forhindre destruktion, ændring, flytning m.v. af formuegoder. Be­vismateriale betyder genstande, dokumenter eller data, der kan fremlægges som bevis i straffesager. De medlemsstater, der deltager i proceduren er "udstedelsesstaten" (den medlemsstat, der har afsagt, godkendt eller på anden vis bekræf­tet en indefrysningskendelse) og "fuldbyrdelsesstaten" (på hvis område formuegoderne eller bevismaterialet befinder sig).

Afgørelser fuldbyrdet uden kontrol af dobbelt strafbarhed

Som en undtagelse fra den generelle regel er det i henhold til rammeafgørelsen muligt at undlade at underkaste visse lovovertrædelser kontrol af dobbelt strafbarhed (når adfærden er strafbar i begge medlemsstater). Denne procedure gælder kun for de mest alvorlige lovovertrædelser i rammeafgørelsens artikel 3, så længe de i udstedelsesstaten straffes med frihedsstraf af en maksimal varighed på mindst tre år (dvs. deltagelse i en kriminel organisation, terrorisme, menne­skehandel, bestikkelse, svig, menneskehandel og voldtægt).

Procedure for fuldbyrdelse af indefrysningskendelser

Med henblik på fuldbyrdelse af en indefrysningskendelse fremsendes attesten af den retslige myndighed, der har afsagt kendelsen, direkte til den retslige myndighed, der er kompetent til at fuldbyrde den. Fuldbyrdelsesstatens kompetente retslige myndigheder anerkender uden yderligere formaliteter en indefrysningskendelse og træffer de nødvendige foran­staltninger med henblik på øjeblikkeligt at fuldbyrde den. Fuldbyrdelsesstaten skal også overholde de formelle krav og procedurer, som den kompetente retslige myndighed i udstedelsesstaten udtrykkeligt angiver.

Grunde til at afslå anerkendelse eller fuldbyrdelse

Fuldbyrdelsesstatens kompetente retslige myndigheder kan afslå at anerkende eller fuldbyrde indefrysningskendelsen under visse omstændigheder. Følgende eksempler kan nævnes: manglende attest, den pågældende person er omfattet af en immunitet eller et privilegium, eller der er allerede afsagt endelig dom på baggrund af samme forhold.

Udsættelse af proceduren

Fuldbyrdelsesstatens retslige myndighed kan udsætte fuldbyrdelsen af en fremsendt indefrysningskendelse under visse omstændigheder, eksempelvis hvis fuldbyrdelsen kan skade en igangværende strafferetlig efterforskning, eller hvis de pågældende formuegoder eller det pågældende bevismateriale allerede har været genstand for en indefrysningsken­delse i en straffesag.

Proceduremæssige rettigheder

Medlemsstaterne skal sikre, at alle interesserede parter, herunder tredjemand, råder over retsmidler uden opsættende virkning i forbindelse med en indefrysningskendelse.

Sidste opdatering: 22/01/2019

Denne side vedligeholdes af Europa-Kommissionen. Oplysningerne på denne side afspejler ikke nødvendigvis Europa-Kommissionens officielle holdning. Kommissionen påtager sig intet ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Der henvises til den juridiske meddelelse, for så vidt angår de regler om ophavsret, der gælder for EU-websiderne.