Sådan fungerer det

Der er tale om en begæring fra en retshåndhævende myndighed i et EU-land om anholdelse af en person i et andet EU-land og om udlevering af den pågældende med henblik på retsforfølgning eller fuldbyrdelse af en fængselsstraf eller en anden frihedsrøvende foranstaltning i førstnævnte land. Ordningen hviler på princippet om gensidig anerkendelse af retsafgørelser. Den gælder i samtlige EU-lande.

Ordningen forudsætter en direkte kontakt mellem de retshåndhævende myndigheder.

Ved udstedelsen af arrestordrer skal myndighederne overholde de mistænktes og tiltaltes processuelle rettigheder – såsom retten til information, til en advokat og en tolk samt til retshjælp i overensstemmelse med lovgivningen i det land, hvor de anholdes.

Hvordan adskiller den sig fra en normal udleveringsprocedure?

1. Strenge frister
   Det land, hvor personen anholdes, skal træffe en endelig beslutning om fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre senest 60 dage efter anholdelsen.
   Giver personen sit samtykke til udlevering, træffes der beslutning herom inden for 10 dage.
   Den person, der begæres anholdt, skal udleveres så hurtigt som muligt på et tidspunkt, der aftales mellem de berørte myndigheder, og ikke senere end 10 dage efter den endelige beslutning om fuldbyrdelse af arrestordren.
2. Kravet om "dobbelt strafbarhed" gælder ikke længere for 32 kategorier af forbrydelser
   For 32 kategorier af lovovertrædelser skal det ikke undersøges, om handlingen er strafbar i begge lande. Det eneste krav er, at handlingen kan straffes med mindst 3 års fængsel i det udstedende land.
   For andre lovovertrædelsers vedkommende kan der gælde en betingelse om, at handlingen er strafbar i det fuldbyrdende land.
3. Ingen politisk indflydelse
   Beslutningerne træffes alene af de retshåndhævende myndigheder uden nogen form for politiske hensyn.
4. Udlevering af egne statsborgere
   EU-landene kan ikke længere nægte at udlevere deres egne statsborgere, medmindre de påtager sig at fuldbyrde den eftersøgte persons fængselsstraf.
5. Garantier
   Det land, som fuldbyrder arrestordren, kan betinge fuldbyrdelsen af, at:
   a. den pågældende efter et bestemt tidsrum kan anmode om at få dommen efterprøvet, hvis der er tale om en livsvarig fængselsstraf.
   b. den eftersøgte kan afsone straffen i det fuldbyrdende land, hvis den pågældende er statsborger eller har sædvanligt ophold i dette land.

Begrænsede grunde til at nægte fuldbyrdelse
Et land kan kun nægte at udlevere den eftersøgte person af en af nedennævnte obligatoriske eller fakultative grunde:
Obligatoriske grunde til at afslå fuldbyrdelse

• Personen er allerede blevet dømt for den samme forbrydelse (ne bis in idem)
• Vedkommende er mindreårig (han eller hun er under den kriminelle lavalder i det fuldbyrdende land)
• Den pågældende nyder godt af amnesti (det fuldbyrdende land kunne have retsforfulgt ham, og lovovertrædelsen er omfattet af en amnesti i dette land).

Fakultative grunde – såsom:

• for andre lovovertrædelser end de 32, der er opregnet i artikel 2, stk. 2, i rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre, foreligger der ikke "dobbelt strafbarhed"
• stedlig kompetence
• der verserer en straffesag i det fuldbyrdende land
• forældelse, mv.

Håndbog om udstedelse og fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre

Europa-Kommissionen udgav en Håndbog om udstedelse af en europæiske arrestordre   (2002 Kb) , for at lette og forenkle de berørte myndigheders daglige arbejde. Håndbogen beskriver udførligt fremgangsmåden ved udstedelse og fuldbyrdelse af en sådan begæring. Den indeholder ligeledes en komplet gennemgang af EU-Domstolens praksis vedrørende fortolkningen af de enkelte bestemmelser i rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre.

Håndbogen er tilgængelig i alle sprogversioner her: BG  (2700 Kb) , CS  (1854 Kb) , DA  (1766 Kb) , DE  (1659 Kb) , ET  (1783 Kb) , EL  (2439 Kb) , ES  (1649 Kb) , FR  (1892 Kb) , HR  (1789 Kb) , IT  (2141 Kb) , LV  (2158 Kb) , LT  (1865 Kb) , HU  (1908 Kb) , MT  (2560 Kb) , NL  (2047 Kb) , PL  (2200 Kb) , PT  (1968 Kb) , RO  (1926 Kb) , SL  (1797 Kb) , SK  (1977 Kb) , FI  (2172 Kb) , SV  (1591 Kb) .

Statistiske oplysninger om anvendelsen af europæiske arrestordrer

I 2017 blev de eftersøgte personer i gennemsnit udleveret:

• med samtykke – efter 15 dage
• uden samtykke – efter 40 dage.

Svar på spørgeskema om europæiske arrestordrer: 2014 | 2015 | 2016 | 2017

Der foreligger ikke oplysninger fra alle lande, men der foreligger fuldstændige oplysninger om europæiske arrestordrer for 2015, 2016 og 2017.

	2005	2006	2007	2008	2009	2010	2011	2012	2013	2014	2015	2016	2017
Udstedt	6 894	6 889	10 883	14 910	15 827	13 891	9 784	10 665	13 142	14 948	16 144	16 636	17 491
Fuldbyrdede europæiske arrestordrer	836	1 223	2 221	3 078	4 431	4 293	3 153	3 652	3 467	5 535	5 304	5 812	6 317

Projekter, der blev finansieret inden for rammerne af programmet for retlige anliggender

Forskningsprojektet InAbsentiEAW er en sammenlignende undersøgelse af europæiske arrestordrer vedrørende personer, der ikke var tilstede under den straffesag, der førte til deres domfældelse (in absentia-sager). Det har vist sig, at der i praksis ofte er problemer forbundet med at udstede og fuldbyrde sådanne europæiske arrestordrer. Formålet med forskningsprojektet var at analysere årsagerne til disse problemer og udarbejde fælles standarder for udstedelse af sådanne europæiske arrestordrer for at sikre en smidig og rimelig gennemførelse. Undersøgelsen blev gennemført på grundlag af konkrete sager fra Belgien, Ungarn, Irland, Nederlandene, Polen og Rumænien.

Tilknyttede links

Rammeafgørelse om den europæiske arrestordre