Hvilket lands domstol er ansvarlig?

Nederlandene
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

1 Skal jeg anlægge sag ved en almindelig domstol eller ved en særlig domstol (f.eks. ved arbejdsretten)?

Der findes ingen særlige domstole som f.eks. handelsretter eller arbejdsretter inden for den civile retspleje i Nederlandene. Distriktsdomstolene er i princippet kompetente i alle civile sager.

2 Hvis kompetencen ligger hos de almindelige domstole (dvs. det er de almindelige domstole, som behandler denne type sager), hvordan finder jeg så ud af, hvilken en jeg skal henvende mig til?

Domstolene i første instans behandler alle civile sager med undtagelse af de ved lov fastsatte sager. De civile domstole behandler sager mellem to parter (fysiske eller juridiske personer). De civile domstole er ikke kompetente i tvister, hvor forvaltningsdomstolen er udpeget som den kompetente ret. Dette er tilfældet i tvister med forvaltningen (de offentlige myndigheder). Det nederlandske retssystem omfatter tre typer domstole på det privatretlige område, nemlig distriktsdomstolene (rechtbanken), appeldomstolene (gerechtshoven) og den nederlandske højesteret (Hoge Raad Nederlanden).

Siden den 1. april 2013 har Nederlandene været opdelt i ti retskredse med hver sin ret: 11 domstole, som er kompetente inden for fire områder. Derudover omfatter retssystemet fire appeldomstole og en højesteret.

Der er oprettet organisatoriske enheder, benævnt "sektorer", inden for distriktsdomstolene. Det drejer sig om underdistriktsdomstolene for sektorerne forvaltningsret, civilret og strafferet. Retten har både afdelinger med én enkelt dommer og afdelinger med dommerkollegier. I en afdeling med én enkelt dommer består afdelingen af blot en dommer, mens en afdeling med et dommerkollegium består af tre dommere. Det grundlæggende princip er, at sager ved underdistriktsdomstolene, enkle sager og hastesager behandles af én enkelt dommer. Også mange familiesager behandles af én enkelt dommer. Et eksempel på en afdeling med én enkelt dommer er ungdomsdomstolen (kinderrechter), som behandler bestemte sager vedrørende børn. Juridisk komplekse sager behandles af et dommerkollegium.

2.1 Sondres der mellem lavere og højere førsteinstansdomstole (f.eks. distriktsdomstole og regionale domstole), og hvilken har i givet fald kompetence til at behandle min sag?

En retssag indledes normalt ved distriktsdomstolen. Der findes fire former for distriktsdomstole:

  • civilretlige (borger mod borger)
  • forvaltningsretlige (borger mod offentlig myndighed)
  • strafferetlige (forseelser (overtredingen) og strafbare handlinger (misdrijven))
  • sektorer (underdistriktsdomstole).

Appeldomstole

Enhver, der ikke er enig i en retsafgørelse, kan appellere afgørelsen. Straffesager og civile sager indbringes for en af de fire appeldomstole. I forvaltningssager kan appellen alt efter sagsområde behandles af:

  • appeldomstolene (gerechtshoven)
  • retten i sidste instans i socialsikringssager (Centrale Raad van Beroep)
  • forvaltningsdomstolen i sidste instans i sager vedrørende handel og industri (College van Beroep voor het Bedrijfsleven)
  • statsrådet (den forvaltningsretlige domstolsmyndighed) (Raad van State (afdeling bestuursrechtspraak)).

Højesteret

Den nederlandske højesteret er Nederlandenes øverste domsmyndighed for alle civilretlige, strafferetlige og skatteretlige sager. Højesteret kan bl.a. ophæve appeldomstolenes afgørelser (dette kaldes kassation) og er derudover ansvarlig for at bevare den juridiske enhed og for at styre udviklingen af nederlandsk lovgivning.

2.2 Stedlig kompetence (er det retten i by A eller by B, der skal behandle min sag?)

I Nederlandene behandler distriktsdomstolene (arrondissementsrechtbanken) sager i første instans. En afgørelse truffet af retten i første instans kan appelleres til en appeldomstol. Derudover er begrebet "relativ kompetence" vigtigt for at afklare, hvilken af de 10 distriktsdomstole der er kompetent i en given sag, f.eks. distriktsdomstolen i Amsterdam eller distriktsdomstolen i Leeuwarden – hvilken ret der er stedligt kompetent til at behandle en bestemt sag.

I internationale sager, dvs. sager af grænseoverskridende karakter, hvor det ligger fast, at det er de nederlandske domstole der er kompetente, udpeges den stedligt kompetente ret efter nederlandsk lovgivning, medmindre den regel, der fastlægger, at der er tale om international kompetence, også udpeger den stedligt kompetente ret, jf. artikel 5, stk. 1 eller 3, i Bruxelles I (Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område).

2.2.1 Hovedreglen om stedlig kompetence

Den grundlæggende regel i forbindelse med sager, der anlægges ved stævning i første instans, er, at den kompetente ret er retten på det sted, hvor sagsøgte har bopæl (artikel 99 i den civile retsplejelov (Wetboek van Burgerlijke Rechtsvordering)). Såfremt sagsøgte ikke har nogen kendt bopæl i Nederlandene, er den kompetente ret retten på det sted, hvor sagsøgte opholder sig (i Nederlandene).

I hvilken retsbygning en sag skal behandles af underdistriktsdomstolen, bestemmes med udgangspunkt i bilaget til dekret om sekundære mødesteder for domstole (Besluit nevenvestigings- en nevenzittingsplaatsen) af 10. december 2001 ( http://www.overheid.nl/).

Reglerne om distriktsdomstolenes stedlige kompetence finder tilsvarende anvendelse.

Den grundlæggende regel i forbindelse med sager, der anlægges ved begæring i første instans, er, at den kompetente ret er retten på det sted, hvor sagsøger har bopæl (eller hvor en af sagsøgerne eller de interesserede parter, der er nævnt i begæringen, har bopæl) (artikel 262 i den civile retsplejelov). Såfremt sagsøger ikke har nogen kendt bopæl i Nederlandene, er den kompetente ret retten på det sted, hvor sagsøger opholder sig (i Nederlandene). Hvis begæringen indgives i forbindelse med en sag, der er anlagt ved stævning, er den kompetente ret den ret, der behandler sidstnævnte sag.

2.2.2 Undtagelser fra hovedreglen

Reglerne i punkt 2.2.2.1, 2.2.2.2 og 2.2.2.3 nedenfor gælder primært for sager anlagt ved stævning.

I sager anlagt ved begæring, hvor den kompetente ret som udgangspunkt er retten på det sted, hvor sagsøger har bopæl, gælder der andre regler, når begæringen vedrører ændring af underholdsbidrag.

Sagsøger skal indgive en begæring om ændring af underholdsbidrag til en partner til retten på det sted, hvor den bidragspligtige har bopæl. En bidragspligtig, der ønsker at indgive en begæring om ændring, skal indgive denne til distriktsdomstolen på det sted, hvor den bidragsberettigede har bopæl.

2.2.2.1 Hvornår kan jeg vælge mellem sagsøgtes hjemting (ifølge hovedreglen) og en anden domstol?

Med hensyn til sager anlagt ved stævning indeholder nederlandsk retspleje en række bestemmelser, hvor en ret tillægges kompetence sammen med den ret, der er kompetent ifølge den grundlæggende regel (retten på det sted, hvor sagsøgte har bopæl eller opholder sig). Der er tale om alternativ kompetence. Sagsøger kan vælge mellem den ret, der er kompetent efter den grundlæggende regel, og den ret, der er kompetent efter den alternative regel. Alternativet udtrykkes nedenfor med ordet "også".

I sager anlagt ved stævning finder følgende regler anvendelse:

  • Sager vedrørende ansættelse/agenturer

I sager vedrørende ansættelse/agenturer er retten på det sted, hvor arbejdet normalt udføres, også kompetent (artikel 100 i den civile retsplejelov).

  • Forbrugersager

I forbrugersager er retten på det sted, hvor forbrugeren har bopæl, og hvis en sådan ikke forefindes, på det sted, hvor forbrugeren opholder sig, også kompetent (artikel 101 i den civile retsplejelov).

  • Erstatningsansvar uden for kontraktforhold

I sager om erstatningsansvar uden for kontraktforhold er retten på det sted, hvor den skadevoldende handling opstod, også kompetent (artikel 102 i den civile retsplejelov).

  • Fast ejendom

I sager om fast ejendom er retten på det sted, hvor ejendommen eller det meste af ejendommen er beliggende, også kompetent (artikel 103 i den civile retsplejelov). I sager om leje af bolig eller virksomhedslokaler har underdistriktsdomstolen på det sted, hvor den lejede ejendom eller det meste af ejendommen er beliggende, enekompetence.

  • Arv

I arvesager er retten på det sted, hvor afdøde havde sin sidste bopæl, også kompetent (artikel 104 i den civile retsplejelov).

  • Juridiske personer

I sager vedrørende juridiske personer (f.eks. sager vedrørende juridiske personers opløsning, gyldighed eller ugyldighed af juridiske personers afgørelser, medlemmers eller partneres rettigheder og forpligtelser) er retten på det sted, hvor den juridiske person eller virksomheden har bopæl eller hjemsted, også kompetent.

  • Konkurs, betalingsstandsning og gældssanering

I sager vedrørende anvendelse af lovbestemmelserne om konkurs, betalingsstandsning og gældssanering for fysiske personer er retten på det sted, hvortil den tilsynsførende dommer er knyttet, eller, hvis ikke der er udpeget nogen tilsynsførende dommer, den ret, der har afsagt afgørelsen om betalingsstandsning, også kompetent (artikel 106 i den civile retsplejelov). Konkursloven (Faillissementswet) indeholder endvidere særlige kompetenceregler, og disse har forrang for den civile retsplejelovs kompetenceregler.

  • Aftale om værneting

I kontraktforhold udpeger parterne nogle gange en anden ret end den, der er kompetent ifølge loven (artikel 108, stk. 1, i den civile retsplejelov). Der findes en række undtagelser fra denne mulighed for at aftale værneting (artikel 108, stk. 2, i den civile retsplejelov) i forbindelse med forbruger-, leje- og ansættelseskontrakter. I disse tilfælde undersøger retten, hvorvidt aftalen om værneting er gyldig eller ej (artikel 110 i den civile retsplejelov).

  • Sagsøgers bopæl

Hvis det ifølge ovennævnte bestemmelser om stedlig kompetence ikke er muligt at udpege en kompetent ret i Nederlandene, hedder det i den civile retsplejelovs artikel 109, at retten på det sted, hvor sagsøger har bopæl, undtagelsesvis kan være kompetent. En sådan situation kan opstå, hvis en arbejdstager ønsker at indstævne en udenlandsk arbejdsgiver for retten i Nederlandene, når arbejdet ikke udføres på et bestemt sted, men i hele landet. Hvis ikke det er muligt at finde en kompetent ret ad denne vej, indbringes sagen for distriktsdomstolen i Haag.

Derudover understreges følgende med hensyn til skilsmissesager:

Den stedligt kompetente ret i skilsmissesager fastsættes i henhold til den civile retsplejelovs artikel 262. Den grundlæggende regel er følgende: Retten på det sted, hvor sagsøger har bopæl (eller hvor en af sagsøgerne eller en af de interesserede parter, der er nævnt i begæringen, har bopæl), er kompetent, og hvis ikke den pågældende har nogen kendt bopæl i Nederlandene, er den kompetente ret retten på det sted, hvor den pågældende opholder sig (i Nederlandene).

2.2.2.2 Hvornår skal sagen anlægges ved en anden domstol end sagsøgtes hjemting (ifølge hovedreglen)?

Nederlandsk retspleje indeholder enkelte særregler om stedlig kompetence, som afviger fra den grundlæggende regel. Disse særregler skal altid anvendes. I nedenstående særtilfælde skal der vælges en anden ret end retten på det sted, hvor sagsøgte har bopæl.

  • Mindreårige

I sager om mindreårige er den kompetente ret retten på det sted, hvor den mindreårige har bopæl, eller, såfremt den mindreårige ikke har bopæl i Nederlandene, på det sted, hvor den mindreårige opholder sig (artikel 265 i den civile retsplejelov).

Dette er ikke et alternativ, men en særregel, som træder i stedet for den grundlæggende regel. Det er ikke retten på det sted, hvor sagsøger har bopæl eller opholder sig, der er kompetent (grundlæggende regel i sager anlagt ved begæring), men retten på det sted, hvor den mindreårige har bopæl, eller, såfremt den mindreårige ikke har bopæl i Nederlandene, på det sted, hvor den mindreårige opholder sig. Hvis ikke denne regel gør det muligt at udpege en bestemt ret, er distriktsdomstolen i Haag kompetent.

  • Civilstand

I sager vedrørende supplering, registrering, annullering eller ændring af civilstandsregistre eller attester, der skal registreres, eller som allerede er registreret i registrene, er den kompetente ret retten på det sted, hvor attesten er registreret eller skal registreres (artikel 263 i den civile retsplejelov). I sådanne sager vedrørende attester, der er registreret eller skal registreres i civilstandsregistrene i Haag kommune, er distriktsdomstolen i Haag kompetent ifølge bog 1 i civillovbogen (Burgerlijk Wetboek).

  • Leje af opført fast ejendom

I sager om leje af opført fast ejendom eller en del heraf er den kompetente ret retten på det sted, hvor den lejede ejendom er beliggende (artikel 264 i den civile retsplejelov).

  • Værgemål for en voksen, formueforvaltning og mentorskab

I sager vedrørende værgemål for en voksen, formueforvaltning på vegne af voksne og mentorskab er den kompetente ret retten på det sted, hvor den person, der er omfattet af værgemålet, formueforvaltningen eller mentorskabet, har bopæl, eller, såfremt den pågældende ikke har bopæl i Nederlandene, det sted, hvor den pågældende opholder sig (artikel 266 i den civile retsplejelov).

  • Savnede eller forsvundne personer, dødsbekræftelse (artikel 267 i den civile retsplejelov)

I arvesager er den kompetente ret retten på det sted, hvor afdøde havde sin sidste bopæl (artikel 268, stk. 1, i den civile retsplejelov).

I sager vedrørende savnede eller forsvundne personer er den kompetente ret retten på det sted, hvor den savnede eller forsvundne person havde bopæl. Med hensyn til dødsbekræftelse er den kompetente ret distriktsdomstolen i Haag (artikel 269 i den civile retsplejelov). Artikel 269 i den civile retsplejelov fungerer således som et sikkerhedsnet.

2.2.2.3 Kan sagens parter selv vælge en domstol, som ellers ikke havde været kompetent til at behandle sagen?

I henhold til den civile retsplejelovs artikel 108 kan parterne indgå en skriftlig aftale om værneting. Det er kun muligt at vælge værneting i retsforhold, hvor parterne frit kan vælge. Det er derfor ikke muligt at vælge værneting i sager, hvor de almindelige retsprincipper er gældende. Eksempler herpå er visse familieretlige sager og sager om konkurs og betalingsstandsning. I sager ved underdistriktsdomstolene er muligheden for at vælge værneting begrænset. Det er f.eks. ikke muligt at vælge værneting i forbindelse med krav på under 25 000 EUR (uanset kravets art).

I princippet har den ret, der er kompetent ifølge en aftale om værneting, enekompetence. Parterne kan dog udtrykkeligt aftale, at der ikke skal være tale om enekompetence.

I skilsmissesager (skilsmisse, separation, opløsning af registreret partnerskab, opløsning af ægteskab efter separation) finder særreglen i artikel 270, stk. 2, i den civile retsplejelov anvendelse. Ifølge denne artikel henviser den ikke-stedligt kompetente ret generelt sagen til den ret, der er stedligt kompetent. I henhold til artikel 270, stk. 2, i den civile retsplejelov sker dette kun i skilsmissesager, hvis sagsøgte (den ægtefælle, som sagen anlægges imod) anfægter rettens kompetence. Stiltiende valg af værneting kan finde sted, hvis alle indstævnte parter giver møde og undlader at rejse indsigelse om rettens manglende kompetence, eller hvis den anden ægtefælle ikke giver møde.

3 Hvis kompetencen ligger hos de særlige domstole, hvordan finder jeg så ud af, hvilken en jeg skal henvende mig til?

Der findes ingen særlige domstole inden for nederlandsk retspleje.

Sidste opdatering: 12/09/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Feedback

Brug formularen nedenfor til at skrive kommentarer og feedback om vores nye website