Sikring af aktiver under en kravsprocedure i et EU-land

Rumænien
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

1 De forskellige typer retsmidler

De forskellige typer af sikrende retsmidler er retslig beslaglæggelse og arrest. Sikrende retsmidler er processuelle bestemmelser truffet af retten om indefrysning og bevarelse af skyldnerens aktiver for at forhindre modparten i at ødelægge eller fjerne de pågældende aktiver eller reducere disse aktiver.

Arrest består i at indefryse skyldnerens sporbare aktiver for at søge fuldbyrdelse i dem, når kreditor har opnået en eksigibel retsafgørelse. Civilprocesloven indeholder en række særlige bestemmelser om proceduren for gennemførelse af arrest i civile skibe.

Retslig beslaglæggelse består i at indfryse aktiver ved at overlade dem til en foged med henblik på bevaring.

Retslig beslaglæggelse kan anvendes, når der er indledt en procedure i forbindelse med ejendomsret eller anden overordnet tinglig rettighed vedrørende ejendomsret til aktiver eller brug eller administration af ejendom i sameje, hvorved retten har kompetence til at godkende retslig beslaglæggelse af et aktiv.

Arrest kan gøres i penge, værdipapirer eller andre sporbare immaterielle aktiver, som en tredjepart skylder til debitor.

Eksigibel arrest er en form for indirekte fuldbyrdelse, hvorved penge, værdipapirer eller andre sporbare immaterielle aktiver inddrives.

Nogle af dommene afsagt af retten i første instans er ifølge loven foreløbigt eksigible, når formålet er at etablere udøvelse af forældremyndighed, retten til at have en personlig forbindelse med den mindreårige samt den mindreåriges bopæl, lønninger, ydelser ved arbejdsløshed, kompensation for arbejdsulykke, livrenter, underholdsforpligtelser, børneydelser og pensioner, erstatning for dødsfald eller personskade eller skade på helbred, øjeblikkelig erstatning, forsegling, brydning af segl eller ransagning, krav vedrørende besiddelse, domme afsagt på grundlag af skyldnerens erkendelse af fordringshaverens krav mv. Disse domme er foreløbigt eksigible.

Retten kan indrømme foreløbig fuldbyrdelse af retsafgørelser vedrørende aktiver.

Med henblik på sikring af bevis kan enhver, der har en uopsættelig interessere i en persons vidnesbyrd, sagkyndige erklæringer eller bestemte aktivers tilstand, eller i at få et anbringende, en faktisk omstændighed eller en ret anerkendt, både før og under retssagen anmode om, at det pågældende bevis føres.

2 Betingelserne for at anvende disse retsmidler

2.1 Procedure

Med henblik på arrest og beslaglæggelse kræves der en afgørelse for at anerkende indefrysningen af debitors sporbare aktiver eller beløb. Afgørelse kan kun træffes af den førsteinstansret, der har kompetence i sagen (retslig beslaglæggelse, arrest) eller af den førsteinstansret, der behandler sagen, eller af retten i den retskreds, hvor aktivet befinder sig (retslig beslaglæggelse). I sådanne særlige sager er bistand fra en advokat ikke obligatorisk. Domme vedrørende beslaglæggelse og arrest og fuldbyrdes af en foged. Fogeden kan udarbejde alle dokumenter vedrørende bevarelse og administration, modtage alle indtægter og tilgodehavender og betale løbende gæld samt gæld, der er fastslået i en eksigibel kendelse. De forventede omkostninger er alene judiciel stempelafgift, som i henhold til artikel 11, stk. 1, litra b), i undtagelsesbekendtgørelse nr. 80 af 26. juni 2013 om judicielle stempelafgifter er 100 RON for sikrende retsmidler og 1000 RON for krav om arrest i skibe og fly. Det kan pålægges fordringshaveren at indbetale en af retten fastsat sikkerhed. Hvis fordringshaverens krav ikke er nedfældet skriftligt, er sikkerheden ifølge loven halvdelen af den hævdede værdi.

Eksigible beslaglæggelse gennemføres på en kreditors anmodning af en foged, hvis kontor ligger i retskredsen for den appeldomstol, hvor den skyldner eller tredjepart, hos hvem beslaglæggelse skal foretages, har bopæl, eller, hvor der er tale om bankkonti, af en foged fra det sted, hvor skyldneren har bopæl/hjemsted eller fra det sted, hvor kreditinstituttet har hjemsted/sin filial.

Foreløbig fuldbyrdelse kan begæres skriftligt og mundtligt i retten indtil afslutningen af retsforhandlingerne. Retten kan indrømme midlertidig fuldbyrdelse af forbud vedrørende aktiver, når den finder, at foranstaltningen er nødvendig af vægtige juridiske grunde eller på grund af skyldnerens insolvens, og når det skønnes, at det er klart til skade for kreditor ikke at fuldbyrde disse straks. I disse tilfælde kan retten pålægge kreditor at indbetale en sikkerhed.

Med henblik på sikring af bevis rettes anmodningen, før retssagen, til den byret, i hvis retskreds vidnet eller genstanden for beviset befinder sig, og under retssagen, til den ret, der behandler sagen i første instans. En parts anmodning skal angive beviset og de kendsgerninger, parten agter at bevise, samt grundene til, at det er nødvendigt at tilvejebringe det pågældende bevis, eller modpartens samtykke.

2.2 De vigtigste betingelser

For at beslaglæggelse og arrestkan foretages, skal der versere en sag. I tilfælde af retslig beslaglæggelse kan der træffes afgørelse, selv om der ikke er en verserende sag. En fordringshaver, der ikke har en eksigibel afgørelse, kan anmode om foretagelse af beslaglæggelse eller arrest, hvis fordringshaveren kan bevise, at der er anlagt en sag.

I hastende tilfælde kan en anmodning om arrest i et skib indgives, allerede inden sag er anlagt om sagens realitet.

Retten kan tillade anvendelsen af retslig beslaglæggelse eller arrest, hvis dette er nødvendigt for at bevare den pågældende rettighed og der verserer en sag om ejendomsret eller anden overordnet tinglig rettighed, besiddelse af aktiver eller brug eller administration af ejendom i sameje.

Retslig beslaglæggelse kan godkendes også uden retssag vedrørende sagens realitet med hensyn til et aktiv, som skyldneren tilbyder med henblik på hans/hendes frigørelse, med henblik på at beslaglægge et aktiv, med hensyn til hvilket den pågældende part har rimelig grund til at frygte, at det bliver fjernet, tilintetgjort eller ændret af ejeren, for så vidt angår løsøre, der udgør sikkerhed for fordringshaveren, når han/hun gør gældende, at den pågældendes debitor er insolvent, eller fordringshaveren har begrundet formodning om, at debitor vil undgå tvangsfuldbyrdelse, eller frygter bortfjernelse eller forringelse af aktiver.

Retten træffer afgørelse vedrørende anmodningen om en beslaglæggelse/arrest som en hastesag uden afholdelse af retsmøde og uden at indkalde parterne, med en eksigibel konklusion, og angiver i givet fald sikkerhedens størrelse og fristen for indbetaling af denne. En anmodning om retslig beslaglæggelse behandles som en hastesag, og parterne indkaldes. Hvis tilladelse gives, kan retten pålægge klageren at indbetale en sikkerhed og for så vidt angår fast ejendom, noteres disse i tingbogen.

Der gælder ingen krav med hensyn til anmodningen hastende karakter, men fordringshaveren har mulighed for at vise, at afgørelsen ikke vil kunne fuldbyrdes på grund af debitors fjernelse eller tilintetgørelse af det pågældende aktiv, når der er tale om beslaglæggelse og arrest, selv om fordringen ikke er forfalden.

Eksigibel arrest foretages uden indkaldelse i henhold til en beslutning, hvorved fuldbyrdelsen anerkendes, ved et notat med angivelse af den eksigible afgørelse, som skal sendes til tredjepart, sammen med den afgørelse, hvorved fuldbyrdelsen anerkendes. Skyldneren bliver også informeret om afgørelsen. Rettens arrestdekret informerer den tredjepart, som bliver bundet af arresten, at det er forbudt til skyldneren at betale de penge eller udlevere det løsøre, den pågældende skylder eller kommer til at skylde, idet det angives, at den pågældende er bundet af arresten, i det omfang det er nødvendigt for at opfylde forpligtelsen.

Med henblik på sikring af bevis er det et krav, at der er en risiko for, at beviset kan forsvinde eller være vanskelige at have med at gøre på et senere tidspunkt. Hvis modparten giver sit samtykke, kan anmodningen fremsættes, også selv om anmodningen ikke er hastende. Retten indkalder parterne og forkynder en genpart af anmodningen for modparten. Retten vil behandle anmodningen uden afholdelse af retsmøde. Hvor der er risiko for forsinkelse, kan retten imødekomme anmodningen uden at indkalde parterne

3 Beskrivelse af retsmidlerne

3.1 Hvilke typer aktiver kan omfattes af disse retsmidler?

Bankkonti, immaterielle aktiver, værdipapirer osv. kan gøres til genstand for beslaglæggelse.

Rørligt gods, registrerede transportmidler, fast ejendom mv. kan gøres til genstand for arrest.

Fast ejendom, maskiner og rørligt gods mv. kan gøres til genstand for retslig beslaglæggelse.

Penge, værdipapirer eller andre immaterielle aktiver kan være genstand for eksigibel arrest.

3.2 Retsmidlernes virkning

For så vidt angår beslaglæggelse og arrest kan beslaglagte aktiver først hentes, når fordringshaveren har opnået en eksigibel retsafgørelse.

En afgørelse om arrest i skibe fuldbyrdes ved at lade skibet tilbageholde af havnemesterens kontor i den havn, hvor skibet ligger. I dette tilfælde vil havnemesterens kontor ikke frigive de nødvendige afskibningspapirer og ikke vil tillade, at skibet forlader havnen.

Der pålægges kun en bøde som straf, hvis klageren i ond tro opnår en et sikrende retsmiddel, der er skadeligt for rekvisitus. Sagsøgte/debitor kan gøres til genstand for strafferetlig sanktion for manglende overholdelse af rettens afgørelser.

Hvis skyldneren stiller tilstrækkelig garanti, kan retten på skyldnerens anmodning ophæve arrest dekretet. Anmodningen om frigivelse af aktiverne behandles som en hastesag, og parterne indkaldes med kort varsel ved en beslutning.

Tilsvarende gælder det, at hvis den primære anmodning, der ligger til grund for anvendelsen af et sikrende retsmiddel, er udløbet, bliver forkastet, eller er bortfaldet som følge af en endelig dom, eller hvis den, der har indgivet anmodningen, har opgivet forfølgelsen, kan skyldneren anmode den ret, der har truffet afgørelsen, om at frigive aktiverne. Retten træffer en endelig afgørelse vedrørende anmodningen uden at indkalde parterne.

For så vidt angår eksigibel arrest fryses alle de midler og aktiver, der er genstand for arresten, fra den dato, da arrestdekretet blev sendt til den tredjepart, der er bundet af arresten. Fra tidspunktet for fastfrysningen og indtil den fulde betaling af de forpligtelser, der er fastsat i den eksigible afgørelse, må den tredjepart, der er bundet af arresten, ikke foretage nogen betaling eller foretage nogen handling, der vil kunne mindske de indefrosne aktiver. Når det krav, for hvilket der er gjort arrest, er sikret ved pant i fast ejendom eller ved anden realsikkerhed, kan den arrestsøgende fordringshaver anmode om, at arresten noteres i tingbogen eller i andre offentlige registre.

3.3 Retsmidlernes gyldighed

For så vidt angår beslaglæggelse og arrest kan der ved en retsafgørelse fastsættes frister, der ikke dækker den periode, der gælder for afgørelsen om beslaglæggelsen eller arresten (f.eks. fristen for fordringshaveren til at indbetale et depositum som sikkerhed under trussel om frigivelse af aktiver).

Afgørelsen gælder, indtil afgørelsen vedrørende begæringen om frigivelse af aktiver, hvis dette krav er blevet nægtet fremme, er bortfaldet eller forkastet eller, hvis begæringen imødekommes, indtil fuldbyrdelsen af afgørelsen, eller indtil skyldneren har stillet tilstrækkelige garantier.

Appellen afgøres altid efter indkaldelse af parterne.

For så vidt angår eksigibel arrest fryses alle de midler og aktiver, der er genstand for arresten, fra den dato, da arrestdekretet blev sendt til den tredjepart, der er bundet af arresten. Fra tidspunktet for fastfrysningen og indtil den fulde betaling af de forpligtelser, der er fastsat i den eksigible afgørelse, herunder den periode, hvori fuldbyrdelsen har været suspenderet, må den tredjepart, der er bundet af arresten, ikke foretage nogen betaling eller foretage nogen handling, der vil kunne mindske de indefrosne aktiver, medmindre andet er bestemt i lovgivningen.

En tredjepart, der er bundet af arresten, skal registrere pengebeløbet eller frigøre de arresterede immaterielle aktiver senest 5 dage efter meddelelsen om arrest eller fra forfaldsdatoen for gæld i fremtiden. Fogedretten vil frigive eller fordele den registrerede pengesum.

Hvis en tredjepart, der er bundet af arresten, ikke opfylder sine forpligtelser, kan den forfølgende fordringshaver eller skyldneren eller fogeden underrette den håndhævende ret med henblik på at stadfæste arresten. Hvis den stedfundne bevisførelse viser, at den tredjepart, der er bundet af arresten, skylder penge til debitor, skal retten træffe afgørelse om at stadfæste arresten og dermed forpligte tredjepart, der er bundet af arresten, til at betale fordringshaveren det beløb, der skyldes til debitor, og ellers beslutte at ophæve arresten. Hvis arresten er blevet foretaget i immaterielle aktiver, som på tidspunktet for fuldbyrdelsen ejes af den tredjepart, der er bundet af arresten, beslutter retten at sælge dem.

Med henblik på sikring af bevis vurderes de tilvejebragte beviser i forbindelse med sagens pådømmelse i relation spørgsmålet om at tillade, at de føres, og med hensyn til deres bevisværdi. De tilvejebragte beviser kan også benyttes af den part, der ikke anmodede om førelsen af dem. Udgifter i forbindelse med førelse af beviser registreres af den ret, der behandler sagens realitet.

4 Mulighed for appel af kendelser om retsmidlerne

For så vidt angår beslaglæggelse og arrest, kan konklusionen kun appelleres inden fem dage efter afgørelsen eller forkyndelsen, afhængig af, om sagen blev foretage med eller uden at parterne var indkaldt for den hierarkisk højere ret. Hvis kompetencen i første instans ligger hos appeldomstolen, er retsmidlet en appel. Konsekvensen af disse retsmidler er enten frigivelse af aktiverne eller opretholdelse af det sikrende retsmiddel. Alle parter, der har retlig interesse heri, kan rejse indsigelse mod afgørelsen om beslaglæggelse/arrest.

For så vidt angår eksigibel arrest kan den afgørelse, der er truffet med hensyn til stadfæstelsen af arresten, kun appelleres inden 5 dage efter forkyndelsen. Den endelige afgørelse om stadfæstelse har virkning som overdragelse af fordringen og gør det ud for en eksigibel afgørelse over for den tredjepart, der er bundet af arresten, op til de beløb, for hvilke stadfæstelse skete. Når arresten er blevet stadfæstet, skal den tredjepart, der er bundet af arresten, sørge for registrering eller betaling inden for rammerne af det beløb, der udtrykkeligt er fastsat i afgørelsen om stadfæstelse.

For foreløbig fuldbyrdelse gælder, at hvis anmodningen blev afvist ved retten i første instans, kan der appelleres. Udsættelse af den foreløbig fuldbyrdelse kan begæres enten gennem den indgivne appel eller særskilt under hele appelsagen. Indtil der er truffet afgørelse vedrørende begæringen om udsættelse, kan fuldbyrdelse tillades foreløbigt gennem en kendelse afsagt af retspræsidenten, allerede inden sagen er indkommet.

For så vidt angår sikring af bevis er den afgørelse, hvorved anmodningen om sikring af bevis blev imødekommet, eksigibel, og kan ikke anfægtes gennem nogen retsmidler. En afgørelse, hvorved anmodningen forkastes, kan kun appelleres inden 5 dage fra afgørelsen, hvis parterne har været indkaldt, og fra forkyndelsesdatoen, hvis parterne ikke har været indkaldt.

Bevis, der skal tilvejebringes, kan kun føres snarest og inden for den frist, der er fastsat i denne henseende. Førelsen af det tilvejebragte bevis fastslås i en afgørelse, der ikke kan anfægtes gennem nogen retsmidler.

Sidste opdatering: 05/01/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Feedback

Brug formularen nedenfor til at skrive kommentarer og feedback om vores nye website