Den originale sprogudgave af denne side italiensk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog er allerede oversat.
Swipe to change

Sikring af aktiver under en kravsprocedure i et EU-land

Italien
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

1 De forskellige typer retsmidler

De foreløbige retsmidler er inddelt i to store undergrupper: sikrende retsmidler (misure conservative), der omfatter arrest i gods, og foregribende retsmidler (misure anticipatorie), der anvendes hyppigt på det familieretlige område. Der findes også hastende retsmidler (provvedimenti d'urgenza, jf. artikel 700 i den civile retsplejelov), hvor indholdet fastsættes af retten fra sag til sag i henhold til det, der skal sikres.

Det, som foreløbige og sikrende retsmidler har til fælles, er, at der er tale om forenklede og hurtige procedurer, og at de som hovedregel er midlertidige og indgår som led i hovedsagen. Det er dog ikke et ufravigeligt krav, at de skal indgå som led i hovedsagen. Siden 2005 har der i visse specifikke tilfælde været mulighed for, at foreløbige retsmidler ikke følges op af en afgørelse om sagens realitet. I så fald fungerer det foreløbige retsmiddel i sidste ende reelt som et selvstændigt og varigt retsmiddel, selv om det muligvis ikke er den type retsmiddel, der iværksættes i forbindelse med afgørelsen af sagens realitet.

2 Betingelserne for at anvende disse retsmidler

To betingelser skal være opfyldt for, at et foreløbigt retsmiddel kan anordnes:

A) periculum in mora (fare ved at opsætte), dvs. en begrundet frygt for, at den rettighed, som det foreløbige retsmiddel har til formål at sikre, kan lide uoprettelig skade, mens afgørelsen af sagens realitet afventes,

B) fumus boni juris, dvs. at kravet synes berettiget.

2.1 Procedure

Begæringen om anordning af et foreløbigt retsmiddel indgives til den kompetente ret, der som hovedregel er den samme, som behandler hovedsagen. Retten foretager inden afgørelsen om anordning af det foreløbige retsmiddel en summarisk gennemgang af sagen og hører begge parter. Det foreløbige retsmiddel kan ligeledes anordnes, uden at modparten høres, hvis indkaldelse af modparten vil kunne berøve retsmidlet sin effektive virkning.

2.2 De vigtigste betingelser

ætter, at de to ovennævnte betingelser, nemlig periculum in mora og fumus boni juris, er opfyldt.

3 Beskrivelse af retsmidlerne

Som midlertidige foranstaltninger anvendes de, indtil der træffes en afgørelse i hovedsagen. Selv om dette altid er tilfældet med hensyn til sikrende retsmidler, som forudsætter, at der er en verserende hovedsag, gælder det imidlertid kun delvist for foregribende retsmidler, der kan gennemføres, uanset om der verserer en sag eller ej, selv om de ikke har samme retskraft som en endelig dom, hvorved der træffes afgørelse om sagens realitet.

Indholdet af det foreløbige retsmiddel varierer efter den form for risiko, som de har til formål at imødegå. Eksempelvis vedrører arrest skyldnerens aktiver. En kendelse om at genansætte en uretmæssigt afskediget arbejdstager udgør derimod en forpligtelse til at udføre en handling.

3.1 Hvilke typer aktiver kan omfattes af disse retsmidler?

Afhængig af behovet kan retsmidlerne iværksættes i relation til løsøre eller fast ejendom, men også i forhold til intellektuelle ejendomsrettigheder og ophavsretsbeskyttede værker.

3.2 Retsmidlernes virkning

Formålet med sikrende retsmidler er at opretholde den retlige og faktiske situation på tidspunktet for iværksættelsen af retsmidlet for derved at sikre, at den tid, det tager at behandle hovedsagen, ikke skader rettighedshaveren. Formålet med foregribende retsmidler er derimod at foregribe virkningerne af den endelige dom i hovedsagen.

3.3 Retsmidlernes gyldighed

Foreløbige retsmidler gælder, indtil dommen i hovedsagen er afsagt, idet denne erstatter retsmidlerne. Sikrende foranstaltninger, der forudsætter, at der verserer en retssag (f.eks. bemyndigelse til retlig arrest i medfør af artikel 670 i den civile retsplejelov, eller sikrende arrest i medfør af artikel 671 i den civile retsplejelov), mister ligeledes deres virkning, hvis der ikke er anlagt en retssag, eller hvis denne sag ikke videreføres inden udløbet af den frist, der er fastsat i lovgivningen eller af retten, eller hvis den af retten pålagte indbetaling af et beløb som sikkerhed ikke er foretaget. Foregribende retsmidler, herunder atypiske retsmidler (hvis indhold ikke er fastlagt i lovgivningen, men fastsættes af retten, i medfør af artikel 700 i den civile retsplejelov), er, selv om de ikke kan tillægges samme retskraft som en dom, fortsat gældende, selv om der ikke anlægges en hovedsag, eller sagen indledes, men efterfølgende hæves.

4 Mulighed for appel af kendelser om retsmidlerne

Afgørelser om foreløbige retsmidler kan, uanset om en begæring herom afslås eller tiltrædes, appelleres (artikel 669l) med den begrundelse, at de er fejlbehæftede, eller der kan forelægges appeldomstolen supplerende omstændigheder og begrundelser, som ikke fremgik af den oprindelige begæring.

Sidste opdatering: 30/07/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.