Sikring af aktiver under en kravsprocedure i et EU-land

Bulgarien
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

1 De forskellige typer retsmidler

Retssagen er generelt karakteriseret af en længere eller kortere varighed. Denne forsinkelse, der skyldes de forskellige faser og de forskellige instanser, retssagen gennemgår, kan til tider medføre, at den søgte retsbeskyttelse er ineffektiv på grund af den forsinkede kendelse og den dermed forsinkede ikrafttræden. I denne forbindelse har lovgiver fastsat en række foranstaltninger, der har til formål at sikre den påkrævede effektive retsbeskyttelse, og som skal begrænse sagsøgtes mulighed for at foretage dispositioner vedrørende specifikke ejendomsrettigheder.

Sagens genstand vedrørende sikring af kravet er reguleret af bestemmelserne i artikel 389-404 i den civile retsplejelov.

I overensstemmelse med artikel 391 i den civile retsplejelov er det tilladt at sikre et krav, hvor det, uden sådanne foreløbige forholdsregler, ville være umuligt eller temmelig vanskeligt for klageren at gennemføre rettighederne foranlediget af kendelsen, og når: a) kravet underbygges af gode dokumentbeviser, eller b) der skal stilles kaution på et beløb, der fastsættes af domstolen, i overensstemmelse med artikel 180 og 181 i loven om forpligtelser og kontrakter. Det forhold, at der foreligger overbevisende skriftlige beviser, er ikke til hinder for, at retten kan vurdere, at der skal stilles kaution.

En afgørende forudsætning og en obligatorisk betingelse for bevilling af foreløbige foranstaltninger er derfor risikoen for, at klageren ikke vil kunne opnå de rettigheder, som udgår fra en eventuel dom til fordel for sagsøger vedrørende en potentielt underbygget påstand.

For at tillade kravet at blive sikret skal dommeren vurdere, om følgende forudsætninger eksisterer: behovet for at sikre kravet, en sandsynlig begrundelse for kravet og en foreløbig foranstaltning, som specificeret af klageren, der er relevant og tilstrækkelig med hensyn til behovene for den bestemte sag og den eksplicit søgte retsbeskyttelse.

I overensstemmelse med artikel 397, stk. 1 i den civile retsplejelov foreskriver loven følgende foreløbige forholdsregler:

  1. beslaglæggelse af fast ejendom
  2. arrest i løsøre og tilgodehavender, herunder arrest i aktier i en erhvervsvirksomhed
  3. andre tilstrækkelige forholdsregler fastsat af domstolen, herunder beslaglæggelse af et motorkøretøj og udsættelse af retssag.

Retten kan også træffe afgørelse om flere foreløbige forholdsregler op til tvistens værdi (ud over denne værdi er der ikke behov for en foreløbig forholdsregel).

2 Betingelserne for at anvende disse retsmidler

2.1 Procedure

I henhold til bestemmelserne i kapitel 34 i den civile retsplejelov er det tilladt at sikre krav:

  1. I henhold til artikel 389 i den civile retsplejelov – for alle typer krav – med hensyn til at alle sagens tilstande, inden afslutningen af dommerundersøgelsen i løbet af appelsagen
  2. i henhold til artikel 390 i den civile retsplejelov kan alle krav sikres, selv inden søgsmålet indbringes. Ansøgning om foreløbige forholdsregler vedrørende en verserende sag (forholdsregler vedrørende et fremtidigt krav).

Begæring om foreløbige forholdsregler i en verserende sag:

indgives af klageren til domstolen, der har jurisdiktion til at behandle retstvisten. Foreløbige forholdsregler er kun tilladt, såfremt betingelserne i artikel 391 i den civile retsplejelov er opfyldt, nemlig at kravet er gyldigt, og at der er behov for foreløbige forholdsregler, dvs. at hvis kravet tages til følge, foreligger der en risiko for, at dommen ikke kan fuldbyrdes på grund af sagsøgtes formueretlige dispositioner, og samtidig skal den pågældende forholdsregel står i et rimeligt forhold til målet. I overensstemmelse med artikel 391, stk. 2 og 3, i den civile retsplejelov kan domstolen, hvor der er utilstrækkelige beviser for, at kravet er sandsynligt begrundet, efter eget skøn også anmode om betaling af en monetær garanti, som den har fastsat.

Sikring af et krav er tilladt, selv mens sagen er suspenderet.

Ansøgning om sikring af et fremtidigt krav:

indgives der, hvor klageren har sin permanente adresse, eller hvor ejendommen, der skal fungere som sikkerhed for kravet, befinder sig. Når der foreligger en anmodning om tilladelse til en foreløbig foranstaltning til "udsættelsen af retssagen", skal ansøgningen indgives til domstolen i den kompetente jurisdiktion i henhold til fuldbyrdelsesstedet.

Når foreløbige forholdsregler bevilliges vedrørende et fremtidigt krav, fremsætter domstolen en tidsfrist for indgivelse af kravet, som ikke kan være mere end én måned. De væsentlige forudsætninger for bevilling af sådanne foreløbige forholdsregler er de samme som dem, der vedrører bevillingen af foreløbige forholdsregler i forbindelse med en verserende sag.

Ansøgningen skal angive den ønskede foreløbige forholdsregel og værdien af kravet. Den skal indgives til den relevante regionalret eller til den relevante distriktsdomstol, afhængigt af domstolens jurisdiktion og kompetence i overensstemmelse med artikel 104 i den civile retsplejelov.

Ansøgningen kan indsendes af den pågældende person eller af hans processuelle repræsentant (advokat). En kopi heraf er ikke påkrævet, da en sådan kopi ikke fremsendes til den anden part. Dette skyldes, at sagen om sikkerhedsstillelse er ensidig – den gennemføres uden deltagelse af den anden part (hvis retlige sfære vil påvirke den godkendte foranstaltning).

De foreløbige forholdsregler bevilliget af domstolen pålægges ved hjælp af:

  • beslaglæggelse af fast ejendom – af matrikeldirektoratet
  • arrest i løsøre og låntagerens tilgodehavender – fra en stats- eller privat foged, herunder efter meddelelse, fra dennes side, til tredjeparter såsom banker og andre kreditinstitutter
  • for foreløbige foranstaltninger vedrørende biler – af de relevante færdselspolititjenester
  • for den foreløbige forholdsregel "udsættelse af retssagen" – en kopi af domstolens kendelse om den bevilligede tilladelse skal indgives til den relevante foged, som påbegyndte tvangsfuldbyrdelsen
  • andre forholdsregler planlagt ved lov – af den relevante stats- eller private foged, valgt af personen.

Særloven – loven om bankers insolvens – indeholder imidlertid en udtrykkelig bestemmelse om foreløbige forholdsregler vedrørende rekonstruktion af en banks insolvensbo. I henhold til artikel 53, stk. 2, i loven om bankers insolvens er det kun muligt at træffe foreløbige forholdsregler, når kravet underbygges af tilstrækkelige beviser, på grundlag af hvilke det med rimelighed kan antages, at søgsmålet er velbegrundet. Når der ikke foreligger en begrundelse for anmodningen, tillader den almindelige lov, at der indføres foreløbige forholdsregler med betaling af sikkerhedsstillelse, mens særloven betragter begrundelsen som sådan som en forudsætning for, at bestemmelsen kan godkendes. Det kan derfor ikke tillades, at der træffes foreløbige forholdsregler, når det på grundlag af de fremførte argumenter og beviser er nødvendigt at konkludere, at der ikke foreligger en begrundelse for anmodningen. Dette skyldes, at den part, der har fremsat begæringen om foreløbige forholdsregler, i henhold til den civile retsplejelovs artikel 403 er ansvarlig for den skade, der påføres den anden part. Under hensyntagen til den omstændighed, at den insolvente banks retlige område ikke må medføre forpligtelser til erstatning for sådanne skader (hvorved insolvensboet reduceres, og kreditorerne straffes), fastsætter lovgiver et krav om foreløbige forholdsregler inden for rammerne af et søgsmål, der kan anlægges, når der foreligger tilstrækkelige beviser for, at det er begrundet.

I overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 629a, stk. 1, nr. 2, i handelsloven – hvis det er nødvendigt for at bevare skyldnerens aktiver – kan de foranstaltninger, der er fastsat i artikel 630, stk. 1, nr. 4, i samme lov vedrørende beslaglæggelse eller sikkerhedsstillelse, udpegelse af en midlertidig administrator, suspension af de iværksatte fuldbyrdelsesprocedurer, lukning af lokaler, udstyr og andre foranstaltninger godkendes som indledende skridt i forbindelse med insolvensbehandling. Den nævnte bestemmelse forudsætter, at kravet, der er fastsat i artikel 625 i handelsloven, kan antages til realitetsbehandling, at det er underbygget af skriftlige beviser, der godtgør, at de forhold, der ligger til grund for kravet, sandsynligvis vil indtræffe, og såfremt det ikke er godtgjort, skal sagsøger stille sikkerhed, hvis størrelse fastsættes af retten, for den skade, der er påført skyldneren, såfremt han ikke er erklæret konkurs eller forgældet (artikel 629a, stk. 2, i lov om handel), og at der foreligger en interesse i de foreløbige forholdsregler, når skyldneren ved sin adfærd forspilder, ødelægger og/eller skjuler sine aktiver, truer interesserne for kreditorer, som, hvis de begærede forholdsregler ikke indføres, ville kunne lide skade, fordi det var umuligt for dem at fyldestgøre deres krav, når skyldnerens aktiver realiseres. Loven kræver også, at den foreløbige forholdsregel, der anmodes om, er passende og står i et rimeligt forhold til en retsbevarende foranstaltning.

På grundlag af fortolkningen af bestemmelsen i artikel 629a, stk. 1, i handelsloven må det fastslås, at en foreløbig forholdsregel kun er tilladt inden for rammerne af en retslig procedure med henblik på indledning af insolvensbehandling, såfremt der er en reel risiko for, at skyldneren afhænder sine aktiver med henblik på at straffe kreditorerne. Det er kun under forudsætning af, at denne betingelse er opfyldt, at retten skal undersøge de øvrige betingelser i handelslovens artikel 629a, stk. 2.

2.2 De vigtigste betingelser

De væsentlige forudsætninger for tilladelse af foreløbige forholdsregler (som beskrevet ovenfor) er fremsat i artikel 391 i den civile retsplejelov.

Sikring af et underholdbidrag er tilladt selv uden at opfylde kravene i artikel 391 i den civile retsplejelov, og i dette tilfælde kan domstolen gennemføre foreløbige foranstaltninger på eget initiativ.

Delvis sikring af kravet kan også bevilges, men kun i forbindelse med de dele, der underbygges af tilstrækkeligt bevismateriale.

3 Beskrivelse af retsmidlerne

3.1 Hvilke typer aktiver kan omfattes af disse retsmidler?

Generelt set kan al ejendom tilhørende en skyldner gøres til gestand for foreløbige foranstaltninger. Sikring af et pekuniært krav ved hjælp af arrest i løsøre, som ikke er underlagt tvangsfuldbyrdelse, er ikke tilladt.

I overensstemmelse med artikel 393, stk. 1, i den civile retsplejelov er sikring af et pekuniært krav mod staten, statsinstitutioner og sundhedscentre i henhold til artikel 5, stk. 1, i sundhedscenterloven ikke tilladt.

Følgende typer ejendom kan underlægges foreløbige forholdsregler:

  • skyldneres gæld til kreditinstitutter i forbindelse med bankkonti hos disse
  • løsøre
  • fast ejendom
  • biler, hvad angår deres beslaglæggelse
  • tvangsaktiviteter
  • den fremtidige låntagers særlige aktiver som gennemgået i andre sager, der er eksplicit fastsat i loven.

3.2 Retsmidlernes virkning

Skyldnernes dispositioner vedrørende de goder, der er genstand for de foreløbige forholdsregler, kan ikke gøres gældende over for den person, på hvis anmodning de foreløbige forholdsregler er indført. Hvad angår fast ejendom har ugyldigheden udelukkende effekt vedrørende afhændelserne foretaget, efter udpantningen er bogført i registeret – i henhold til artikel 452 i den civile retsplejelov. Bortset fra denne relative ugyldighed (manglende eksigibilitet) er de retsakter, der er udstedt, fuldt ud gyldige og har retsvirkning.

Artikel 453 i den civile retsplejelov regulerer, på kreditgiverens og de affilierede kreditgiveres vegne, hypoteserne for manglende eksigibilitet af rettighederne, der er opnået, efter udpantningen er bogført i registeret, og meddelelsen om arresten er blevet modtaget.

I overensstemmelse med artikel 401 i den civile retsplejelov kan den sikrede kreditgiver indbringe et søgsmål mod en ansvarlig tredjepart for de beløb eller de aktiver, som sidstnævnte nægter at indgive frivilligt.

Udgifterne i forbindelse med sagen om sikringsstillelse afholdes af den person, på hvis anmodning de foreløbige forholdsregler blev bevilliget, som fremsat i artikel 514 i den civile retsplejelov, der finder anvendelse med reference til artikel 401 i den civile retsplejelov, som regulerer foreløbige forholdsregler.

3.3 Retsmidlernes gyldighed

Tilladelse til sikring af et krav bevilliges baseret på det princip, at i forbindelse med en verserende sag pålægges den relevante foreløbige forholdsregel inden sagens afslutning ved hjælp af den tilsvarende endelige dom.

Når foreløbige forholdsregler bevilliges vedrørende et fremtidigt krav, fremsætter domstolen en tidsfrist for indgivelse af kravet, som ikke kan være mere end én måned. Hvis der ikke er fremlagt bevis på indgivelse af kravet inden for den fastsatte tidsgrænse, annullerer domstolen de foreløbige forholdsregler på eget initiativ – i henhold til artikel 390, stk. 3 i den civile retsplejelov.

Ved indgivelse af et krav vedrørende hvilke foreløbige forholdsregler der er blevet bevilliget, som det normalt er tilfældet, forbliver de foreløbige forholdsregler i kraft og er gældende til sagens konklusion.

Artikel 402 i den civile retsplejelov regulerer annulleringsproceduren for de bevilligede foreløbige forholdsregler. Den foreskriver, at den interesserede part skal indgive en ansøgning, hvor en kopi skal videregives til den person, som har anmodet om bevillingen af foreløbige forholdsregler. Sidstnævnte kan indgive en indsigelse inden for tre dage. På et lukket retsmøde annullerer domstolen de foreløbige forholdsregler, hvor den finder det begrundet, at årsagen, ud fra hvilken de blev bevilliget, ikke længere eksisterer, eller at sagsøgte har stillet sikkerhed inden for den foreskrevne tidsgrænse, ved at deponere hele beløbet, som sagsøger gør krav på (artikel 398, stk. 2, i den civile retsplejelov). Domstolens kendelse om annullering af foreløbige forholdsregler kan appelleres via et privatsøgsmål inden for én uge.

Erstatningen af de bevilligede foreløbige forholdsregler som fremsat i artikel 398 i den civile retsplejelov kan bevilliges i følgende to situationer:

  • ifølge stk. 1 – domstolen, der handler efter anmodning fra én parterne, kan efter at have notificeret den anden part og taget dennes indsigelser i betragtning, fremlagt inden for tidsfristen på tre dage, bevillige, at en foreløbig foranstaltning anvendes i stedet for den først bevilligede
  • ifølge stk. 2 – ved sikring af et krav, hvis pengeværdi kan anslås, kan sagsøgte til enhver tid erstatte den tilladte sikkerhed, uden den anden parts samtykke, med en forpligtelse om penge eller andre sikkerheder som fremsat i artikel 180 og 181 i loven om forpligtelser og kontrakter.

I de sager, som er omfattet af stk. 1 og 2 i artikel 398 i den civile retsplejelov, ophæves arresten eller beslaglæggelsen.

Loven forhindrer ikke sagsøgte i at rejse et erstatningskrav mod klageren om kompensation for skader, som de foreløbige forholdsregler har forvoldt førstnævnte, hvis kravet, der er underlagt de bevilligede foreløbige forholdsregler, ophæves eller ikke fremsættes inden for den foreskrevne tidsgrænse, samt hvis sagen afsluttes (artikel 403 i den civile retsplejelov).

4 Mulighed for appel af kendelser om retsmidlerne

I overensstemmelse med artikel 396 i den civile retsplejelov kan domstolens kendelse vedrørende sikringen af et krav appelleres med et privat klagemål inden for én uge. For sagsøger starter denne periode på en uge, når kendelsen afsiges, mens den for sagsøgte (personen, mod hvem de foreløbige forholdsregler er blevet bevilliget) starter fra den dag, hvor fogeden, registreringskontoret eller domstolen notificerer om de bevilligede foreløbige forholdsregler. En kopi af det private klagemål skal indgives til den anden part, som skal svare inden for én uge.

Tredjemand har også en anerkendt interesse i at anfægte dommen, hvis dennes rettigheder er blevet krænket af de foreløbige forholdsregler. Ved vurderingen af, om den kan antage begæringen om foreløbige forholdsregler, tager retten ikke stilling til, om sagsøgte er indehaver af de rettigheder, som anmodningen om begrænsning af dennes dispositionsret gælder. Det er derfor muligt at foretage arrest i fast ejendom, som ikke tilhører skyldneren. I dette tilfælde har den retmæssige ejer søgsmålskompetence til at anfægte den afgørelse, der ligger til grund for arresten, selv om han er tredjemand i forbindelse med sagen.

Ved appel af en kendelse, hvorved der gives afslag på de begærede forholdsregler, forkyndes sagsøgers kontrasøgsmål ikke for sagsøgte, for også i denne fase er proceduren fortsat ensidig.

Hvis appeldomstolen har stadfæstet en kendelse om at bevillige eller afvise foreløbige forholdsregler, kan der ikke iværksættes kassationsappel for kendelsen. Hvis appeldomstolen har bevilliget foreløbige forholdsregler, som blev afvist af domstolen, der træffer afgørelse i første instans, kan førstnævntes kendelse appelleres til den øverste kassationsret med et privat klagemål, hvis forhåndsbetingelserne i artikel 280 i den civile retsplejelov, der tillader en sådan appel, er opfyldt.

I overensstemmelse med den civile retsplejelov, som aktuelt er i kraft, kan både de bevilligede foreløbige forholdsregler og kautionsbeløbet, fastsat af domstolen som en betingelse for at bevillige foreløbige forholdsregler, appelleres. Indbringelse af kendelsen for appeldomstolen suspenderer ikke de foreløbige forholdsregler, før en højere retsinstans har afsagt kendelse i appelsagen, og der er afsagt kendelse om en ophævelse.

Sidste opdatering: 22/09/2021

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.