Sikring af aktiver under en kravsprocedure i et EU-land

Undertiden kan man få brug for, at der træffes en hurtig foranstaltning i en anden medlemsstat end den, hvor hovedsagen skal afgøres, uden at man behøver vente på den endelige afgørelse.

Du har måske anlagt en sag, men synes, at det går for langsomt.  Du frygter, at din skyldner vil benytte sig af, at retssagen går langsomt, og at der er adskillige appelmuligheder, til at undslippe sine kreditorer, inden der afsiges endelig dom. Skyldneren forsøger måske at erklære sig insolvent eller flytte sin formue. I den situation er det en god idé at anmode retten om at træffe foreløbige foranstaltninger.

Den Europæiske kendelse til sikring af bankindeståender (kontosikringskendelse) gør det muligt for en ret i ét EU-land at indefryse midler på en debitors bankkonto i et andet EU-land. Proceduren kan kun anvendes i sager, der går på tværs af grænserne, idet den ret, der gennemfører proceduren, eller kreditors bopæl skal være i en anden medlemsstat end den, hvor debitor har sin bankkonto.

Retten træffer måske afgørelse om foreløbige eller sikrende retsmidler, for så vidt angår skyldners aktiver. Disse retsmidler har alle til formål at foregribe den endelige dom om sagens realitet for et begrænset tidsrum, så det sikres, at det bliver muligt at fuldbyrde dommen.

Der er dog betydelige forskelle mellem, hvilke betingelser der skal være opfyldt, for at der kan træffes sådanne foranstaltninger i de forskellige medlemsstater.

Vælg det relevante lands flag for at få detaljerede nationale oplysninger.

Sidste opdatering: 12/08/2022

Denne side vedligeholdes af Europa-Kommissionen. Oplysningerne på denne side afspejler ikke nødvendigvis Europa-Kommissionens officielle holdning. Kommissionen påtager sig intet ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Der henvises til den juridiske meddelelse, for så vidt angår de regler om ophavsret, der gælder for EU-websiderne.