Bevisoptagelse

1 Bevisbyrde

1.1 Hvad er reglerne om bevisbyrde?

De generelle regler om bevisbyrden er fastsat i artikel 342‑348 i den civile lovbog.

1.2 Er der regler, der fritager for at føre bevis for bestemte forhold? I hvilke tilfælde? Er det muligt at føre bevis for, at en bestemt formodningsregel ikke er gyldig?

Ja, der findes regler, som fritager visse forhold for bevisførelse.

Det drejer sig om følgende:

• artikel 142 i den civile retsplejelov — faktiske omstændigheder, der ikke kræver en erklæring eller et bevis
• artikel 350 i den civile lovbog — retlig formodning.

Retlige formodninger kan dog afkræftes ved bevis for det modsatte, undtagen i de tilfælde, der er forbudt ved lov (artikel 350, stk. 2, i den civile lovbog).

1.3 I hvor høj grad skal retten være overbevist om et forhold for at basere sin dom på det pågældende forhold?

Retten kan frit undersøge bevismidlerne på grundlag af bevisværdien og forsigtighedsprincippet med hensyn til hver enkelt af de faktiske omstændigheder. Rettens fri bevisbedømmelse dækker ikke forhold, hvor der efter lovgivningen skal opfyldes visse formelle krav, for at beviskravet er opfyldt, eller forhold, som kun kan bevises ved dokumenter eller er fuldt bevist enten ved dokumenter eller gennem parternes aftale eller tilståelse (artikel 607, stk. 5, i den civile retsplejelov).

Retten skal bedømme alle beviser, uanset om de kommer fra den part, der skulle fremlægge dem, med forbehold for bestemmelser, hvorefter beviser for et forhold erklæres irrelevante, hvis de ikke er fremlagt af en bestemt part (artikel 413 i den civile retsplejelov).

Værdien af de enkelte bevismidler varierer alt efter, hvilken type bevismiddel der er tale om (artikel 369‑396 i den civile lovbog).

2 Bevisoptagelse

2.1 Kræver bevisoptagelse altid, at en part skal anmode herom, eller kan dommeren i visse tilfælde også optage bevis af egen drift?

Bevisoptagelse sker ikke nødvendigvis efter en anmodning fra en af parterne.

Den portugisiske lovgivning fastsætter princippet om undersøgelser af egen drift, dvs. rettens pligt til, også af egen drift, at træffe alle de fuldbyrdelsesforanstaltninger, der er nødvendige for at afdække sandheden og de rette sammenhænge i forbindelse med en tvist for så vidt angår de forhold, retten er berettiget til at have kendskab til (artikel 411 i den civile retsplejelov).

2.2 Hvad sker der efterfølgende, hvis dommeren imødekommer en anmodning fra en af parterne om bevisoptagelse?

Under det indledende retsmøde, eller i påkommende tilfælde i en kendelse, træffer retten afgørelse om, hvilke bevismidler der kan antages, og hvilke bevismidler der skal fremlægges (artikel 591 og 593 i den civile retsplejelov).

Som hovedregel indsamles beviser under det sidste retsmøde (artikel 604, stk. 3, i den civile retsplejelov), men retten kan undtagelsesvis give tilladelse til fremlæggelse af beviser på forhånd (artikel 419 i den civile retsplejelov).

Hvis retten efter afslutningen af retsmødet ikke mener at være tilstrækkeligt informeret, kan den bestemme, at retsmødet skal genoptages, og høre forklaringer fra de personer, den måtte ønske, og træffe beslutning om yderligere nødvendig bevisoptagelse (artikel 607, stk. 1, i den civile retsplejelov).

2.3 I hvilke tilfælde kan en anmodning fra en af parterne om bevisoptagelse afvises af retten?

I overensstemmelse med den forpligtelse til at behandle sager, der er fastsat i artikel 6 i den civile retsplejelov, tilkommer det generelt retten at afvise beviser, der er uden relevans eller blot fremlægges som en forhalende taktik.

Følgende eksempler vil føre til hel eller delvis afvisning af anmodningen om bevisoptagelse:

• begrænsning af antallet af vidner (artikel 511 i den civile retsplejelov)
• forbud (artikel 496 i den civile retsplejelov)
• edsaflæggelse og indledende afhøring (artikel 513 i den civile retsplejelov)
• faktiske omstændigheder, som en part kan afgive forklaring om (artikel 454 i den civile retsplejelov).

2.4 Hvilke forskellige bevismidler findes der?

Der findes følgende bevismidler:

• bevis ved formodning (artikel 349 i den civile lovbog)
• bevis ved tilståelse (artikel 352 i den civile lovbog)
• bevis ved parternes forklaring (artikel 466 i den civile retsplejelov)
• dokumentation (artikel 362 i den civile lovbog)
• bevis i form af sagkyndige erklæringer (artikel 388 i den civile lovbog)
• bevis ved besigtigelse (artikel 390 i den civile lovbog)
• bevis ved vidneudsagn (artikel 392 i den civile lovbog)
• bevis i form af fremlæggelse af løsøre eller fast ejendom (artikel 416, stk. 1, i den civile retsplejelov).

2.5 Hvad er procedurerne for vidneforklaringer, og adskiller de sig fra procedurerne for udtalelser fra sagkyndige? Hvad er reglerne for afgivelse af skriftlig forklaring og fremlæggelse af sagkyndiges rapporter/udtalelser?

Der findes forskellige måder at fremskaffe vidneudsagn på, jf. artikel 452, 456, 457, 466, 500, 501, 502, 503, 506, 518 og 520 i den civile retsplejelov:

• personligt fremmøde af parter og vidner eller fremmøde ved hjælp af tekniske hjælpemidler i overensstemmelse med artikel 502 i den civile retsplejelov
• afhøring efter retsanmodning eller skriftlig henvendelse (artikel 500, litra b), i den civile retsplejelov)
• afhøring hos den pågældende person eller på tjenestestedet (artikel 503 i den civile retsplejelov)
• skriftlig afhøring (artikel 517 i den civile retsplejelov)
• skriftlig forklaring (artikel 518 i den civile retsplejelov)
• direkte kommunikation mellem retten og sagsøger (artikel 520 i den civile retsplejelov)
• afhøring på gerningsstedet (artikel 501 i den civile retsplejelov).

For så vidt angår metoderne til bevisoptagelse i form af sagkyndige erklæringer i henhold til artikel 486, 490 og 492 i den civile retsplejelov adskiller de sig fra de ovenfor nævnte metoder til indhentning af vidneudsagn på følgende måde:

• De sagkyndige deltager i det afsluttende retsmøde efter anmodning fra en af parterne eller dommeren. Sagkyndige fra institutioner, laboratorier eller officielle tjenester afhøres via videokonference fra deres arbejdssted (artikel 486 i den civile retsplejelov).
• Dommeren kan foretage personlig kontrol af ting eller personer, besøge stedet eller få de faktiske omstændigheder rekonstitueret, ledsaget af en tekniker, hvis han finder det hensigtsmæssigt (artikel 490 og 492 i den civile retsplejelov).

Reglerne om fremlæggelse af skriftlige beviser, rapporter eller sagkyndige udtalelser er fastsat i artikel 416 i den civile retsplejelov.

2.6 Har visse procedurer for bevisførelse større vægt end andre?

Ja, bevisværdien varierer afhængigt af arten af de enkelte bevistyper (jf. svaret på spørgsmål 1.3).

2.7 Er visse procedurer for bevisførelse obligatoriske, når bestemte forhold skal bevises?

Ja, det gælder navnlig i følgende tilfælde:

• juridisk forpligtelse til at fremlægge et skriftligt dokument (artikel 364 i den civile lovbog)
• manglende overholdelse af den juridiske form (artikel 220 i den civile lovbog).

2.8 Er vidner ved lov forpligtet til at afgive forklaring?

Alle personer er, uanset om de er parter i sagen eller ej, forpligtet til at medvirke til, at sandheden afdækkes, jf. artikel 417 i den civile retsplejelov.

2.9 I hvilke tilfælde kan de nægte at afgive forklaring?

Vidner kan nægte at afgive forklaring i de i artikel 497 i den civile retsplejelov omhandlede tilfælde.

2.10 Kan en person, der nægter at afgive forklaring, straffes eller tvinges til at afgive forklaring?

Alle personer er, uanset om de er parter i sagen eller ej, forpligtet til at medvirke til, at sandheden afdækkes, jf. artikel 417 i den civile retsplejelov.

Personer, der nægter at samarbejde, straffes med bøde, uden at dette berører eventuelle tvangsmidler (artikel 417, stk. 2, i den civile retsplejelov).

Hvis vidnet er uberettiget fraværende, kan retten pålægge vidnet en bøde eller bestemme, at vidnet skal varetægtsfængsles (artikel 508, stk. 4, i den civile retsplejelov).

2.11 Er visse personer fritaget for at afgive vidneforklaring?

Ja, nogle få personer må ikke afgive vidneudsagn. Der er tale om følgende:

• personer, der ikke har mental evne til at afgive vidneforklaring om de forhold, der er genstand for bevisoptagelsen, jf. artikel 495 i den civile retsplejelov
• personer, der kan vidne som parter i tvisten (artikel 496 i den civile retsplejelov).

2.12 Hvad er dommerens og parternes rolle ved afhøring af vidner? Under hvilke omstændigheder kan et vidne afhøres ved brug af videomøde og andre tekniske hjælpemidler?

Dommerens og parternes rolle i afhøringen af vidner er fastlagt i bestemmelserne om vidneudsagn i artikel 516 i den civile retsplejelov.

Vidner afgiver forklaring ved fremmøde under det afsluttende retsmøde eller via videokonference (artikel 500 i den civile retsplejelov). Afhøring af vidner ved hjælp af tekniske hjælpemidler såsom telekonference er reguleret i artikel 502 i den civile retsplejelov.

3 Vurdering af beviset

3.1 Kan retten tage hensyn til beviser, som en part har tilvejebragt på ulovlig vis?

Ja, f.eks. beviser optaget, uden at det berører privatlivets fred og familielivet og den menneskelige værdighed, jf. artikel 490 i den civile retsplejelov.

3.2 Tillægges en parts egen forklaring værdi som bevismiddel?

Ja, bevis ved tilståelse består i at anerkende, at parten har fremlagt et forhold, der er ufordelagtigt for den pågældende, og som begunstiger modparten, og opnås ved vidneudsagn fra en part (artikel 352 i den civile lovbog og artikel 452 i den civile retsplejelov).

Retten vurderer frit parternes forklaringer, medmindre de omfatter en tilståelse (artikel 466, stk. 3, i den civile retsplejelov)

4 Har denne medlemsstat i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, i forordningen om bevisoptagelse angivet andre myndigheder, der har kompetence til at optage bevis i forbindelse med retssager på det civil- og handelsretlige område inden for rammerne af forordningen? I bekræftende fald, i hvilke sager kan de så optage bevis? Kan de kun begære bevisoptagelse, eller kan de også bidrage til bevisoptagelsen på grundlag af en begæring fra en anden medlemsstat? Se også meddelelser afgivet i henhold til artikel 2, stk. 1, i forordningen om bevisoptagelse.

Portugal har ikke angivet andre myndigheder, da bevisoptagelse til brug for retssager i Portugal henhører under de portugisiske domstole.

Gældende lovgivning

Den civile lovbog

Den civile retsplejelov

 

Ansvarsfraskrivelse:

EJN-kontaktpunktet, domstolene eller andre enheder og myndigheder er ikke bundet af oplysningerne i dette faktablad. Der tages forbehold for udviklingen i fortolkningen af retspraksis. Disse oplysninger ajourføres regelmæssigt, men det er stadig nødvendigt at læse gældende lovgivning.