Håndbog

3.3.  Betjening af videokonferenceudstyr

Bærbart udstyr

58. Bærbart udstyr (skærm + kamera + højttaler + mikrofon + tilbehør) bør kunne bruges enten i forskellige kombinationer eller sammen med et fast udstyr.

Udstyret bør være let at transportere (og dermed ikke nødvendigvis på hjul), let at flytte mellem de forskellige steder og fleksibelt i brug. Der forventes derfor flere begrænsninger for kvaliteten af mobilt udstyr end for fast udstyr (f.eks. med hensyn til antallet af deltagere, der kan filmes klart på samme tid).

59. Mobilt udstyr kan bruges til at afhøre vidner (f.eks. efter anmodning fra et andet land), hvis udstyret bryder sammen, som et midlertidigt supplement til fast udstyr eller på bestemte steder som f.eks. fængselshospitaler.

Mobilt udstyr kan imidlertid være ret skrøbeligt og vanskeligt at betjene, fordi det f.eks. kan medføre tidskrævende tilpasninger af kameraplaceringer, så de passer til nye steder (det er vanskeligt at benytte forudindstillinger).

Betjening af videokonferenceudstyr

60. Det er lettest at betjene videokonferenceudstyr med en sensorskærm. Betjeningen bør være så brugervenlig (dvs. så enkel) som muligt og kun bestå af et begrænset antal manøvrer, f.eks. tænd/sluk, etablering og afslutning af forbindelsen og ind- og udlogning.

61. Den audiovisuelle løsning må ikke kræve operatørens indgriben under brug. Hvis der opstår problemer, skal operatøren kunne ringe til en helpdesk. Det er dommeren, der skal afgøre, om en videokonference, der er blevet afbrudt på denne måde, skal afsluttes.

Sidste opdatering: 18/01/2019

Denne side vedligeholdes af Europa-Kommissionen. Oplysningerne på denne side afspejler ikke nødvendigvis Europa-Kommissionens officielle holdning. Kommissionen påtager sig intet ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Der henvises til den juridiske meddelelse, for så vidt angår de regler om ophavsret, der gælder for EU-websiderne.

Feedback

Brug formularen nedenfor til at skrive kommentarer og feedback om vores nye website