Håndbog

Trin

Videokonference -

Civile og handelsretlige sager

Videokonference -

Straffesager

1. Anmodning om bevis-optagelse

1.1. Deltagende aktører

Retten sender anmodningen

Anmodninger sendes direkte af den ret, hvor sagen blev indledt (den "anmodende ret") til retten i en anden medlemsstat, der skal optage bevis (den "anmodede ret"). En anmodning om direkte bevisoptagelse (i henhold til artikel 17) forelægges af den anmodende ret til det centrale organ eller den kompetente myndighed i den anmodede stat.

Retten, anklageren eller en anden kompetent judiciel myndighed sender anmodningen

Anmodninger sendes direkte af retten (den "anmodende ret") eller en anden kompetente judiciel myndighed (f.eks. offentlige anklagere eller centre for gensidig retshjælp) til den kompetente myndighed i den anmodede stat.

1.2. Anmod-ningsformular

Standardformularer i 2001-forordningen om bevisoptagelse

Anmodninger skal fremsættes under an­vendelse af de standardformularer, der findes som bilag til 2001-forordningen om bevisoptagelse. Anmodningen skal indeholde oplysninger som bl.a. navn og adresse på sagens parter, sagens art og genstand og en beskrivelse af den bevisoptagelse, der skal foretages. Der anvendes følgende formularer:

Formular A: anmodning om bevisoptagelse (i henhold til artikel 10-12);

Formular I: anmodning om direkte bevisoptagelse (i henhold til artikel 17)

Standardformular (ikke obligatorisk):

Anmodninger om gensidig retshjælp i straffesager

Anmodninger om afhøring via videokonference skal ud over oplysninger om den myndighed, der fremsætter anmodningen, genstanden og begrundelsen for anmodningen, hvis det er muligt, omfatte den pågældende persons identitet og nationalitet samt om nødvendigt navnet på den judicielle myndighed og de personer, der skal gennemføre afhøringen.

Den skal desuden indeholde en begrundelse for, hvorfor det ikke er ønskeligt eller muligt for vidnet eller eksperten at give personligt møde, navnet på den judicielle myndighed og navnene på de personer, der skal gennemføre afhøringen.

1.3. Afsendelse af anmodningen

Formularer kan hentes på netstedet for det europæiske retlige atlas (Det Europæiske Retlige Netværk på det civil- og handelsretlige område).

Anmodninger kan sendes pr. post, kurertjeneste, fax (i alle medlemsstater) eller e-mail (kun i 13 medlemsstater).

1.4. Svar på anmodninger

1. (Indirekte) Bevisoptagelse foretaget af en anmodet ret:

Kvittering for modtagelsen: I forbindelse med anmodninger, der fremsættes i medfør af artikel 10-12 (dvs. anmodninger om indirekte bevisoptagelse) skal den anmodede ret inden for en frist på syv dage fra modtagelsen af anmodningen sende en kvittering for modtagelsen til den anmodende ret under anvendelse af formular B i bilaget.

Formular: Svaret fremsendes under anvendelse af formular F, der er knyttet som bilag til forordning nr. 1206/2001. Det skal indeholde oplysninger om dato, tidspunkt og sted for bevisoptagelsen og betingelserne for deltagelse.

Tid: Den anmodede ret meddeler inden for en frist på 30 dage den anmodende ret, om anmodningen kan imødekom­mes, eller om der er behov for yderligere oplysninger. Meddelelsen udarbejdes under anvendelse af formular C, der er knyttet som bilag til forordningen om bevisoptagelse.

Hvis anmodningen imødekommes, skal den udføres senest 90 dage efter modtagelsen. Hvis der opstår en forsinkelse, skal formular G anvendes til at underrette den anmodende ret. Hvis en anmodning afvises (formular H), skal den anmodede ret underrette den anmodende ret herom senest 60 dage efter modtagelsen af anmodningen.

Afvisning af anvendelse af videokonference: Den anmodede ret efterkommer et sådant ønske, medmindre dette er uforeneligt med lovgivningen i den medlemsstat, hvor denne ret er beliggende, eller volder større praktiske vanskeligheder.

Den ret, der er ansvarlig for behandling af anmodningen, kvitterer hurtigst muligt for modtagelsen af anmodningen. Den anmodede ret har dog ikke pligt til at kvittere for modtagelsen af anmodningen i medfør af 2000-konventionen om gensidig retshjælp.

Kvitteringen for modtagelsen sendes til myndigheden i den anmodende medlemsstat, og den skal indeholde navn, adresse, telefon- og faxnummer på den ret og om muligt den dommer, der er ansvarlig for behandlingen.

Den anmodede medlemsstat efterkommer anmodningen om bistand så hurtigt som muligt, idet den i videst muligt omfang

tager hensyn til de proceduremæssige og andre frister, som den anmodende medlemsstat har angivet. Den anmodende

medlemsstat begrunder fristerne.

Afvisning af anvendelse af videokonference: Den anmodede medlemsstat skal acceptere anvendelse af videokonference under forudsætning af, at afhøring via videokonference ikke er i modstrid med dens grundlæggende retsprincipper, og at den råder over de tekniske hjælpemidler til at kunne gennemføre afhøringen.

Anmodninger om direkte bevisoptagelse i medfør af artikel 17:

Senest 30 dage efter modtagelsen af anmodningen underretter det centrale organ eller den kompetente myndighed ved anvendelse af formular J den anmodende ret om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes, og om eventuelle betingelser for bevisoptagelsen. Hvis den accepteres, kan det centrale organ eller den kompetente myndighed udpege en ret i den medlemsstat, som organet eller myndigheden hører under, til at deltage i bevisoptagelsen for at sikre, at denne artikel anvendes korrekt, og at de fastsatte betingelser overholdes

.

1.5. Adgang til videokonfe­renceudstyr

Har den anmodende ret eller den anmodede ret ikke adgang til sådanne tekniske hjælpemidler, kan disse stilles til rådighed af retterne efter fælles overenskomst.

Har den anmodede medlemsstat ikke adgang til tekniske hjælpemidler til videokonference, kan disse hjælpemidler stilles til rådighed af den anmodende medlemsstat efter fælles overenskomst.

1.6. Praktiske arrangemen-ter inden en videokonference

1. (Indirekte) Bevisoptagelse foretaget af en anmodet ret:

Den anmodede ret: meddelelse til den anmodende ret og/eller parterne om dato, tidspunkt og sted for bevisoptagelsen og betingelserne for deltagelse.

- vidneindkaldelse

Anmodende og anmodede retter:

- reservation af retssal

- aktivering af videokonferenceudstyr (herunder afprøvning af forbindelser)

- rekvirering af tolke og teknisk personale

2. Direkte bevisoptagelse:

Den anmodende ret:

- meddelelse til vidnet om dato, tid og sted for bevisoptagelsen

Den anmodende ret eller videokonferencefaciliteten (med bistand fra det centrale organ eller den kompetente myndighed):

- reservation af retssal eller videokonferencefacilitet

- aktivering af videokonferenceudstyr (herunder afprøvning af forbindelser)

- rekvirering af tolke og teknisk personale

Retten eller en anden judiciel myndighed i den anmodede medlemsstat forkynder en stævning for personen til at møde op i overensstemmelse med den pågældende rets lovgivning.

Den anmodende og den anmodede ret eller videokonferencefaciliteten:

- reservation af retssal eller video­konferencefacilitet

- aktivering af videokonferenceudstyr (herunder afprøvning af forbindelser)

- rekvirering af tolke og teknisk personale

1.7. Sprog og tolkning

1. (Indirekte) Bevisoptagelse foretaget af en anmodet ret:

Sprog

Det er den anmodede rets sprog, der an­vendes.

Brug af tolk

Efter anmodning fra den anmodende ret eller den person, der skal afhøres, sørger den anmodede ret for, at den person, der skal afhøres, om nødvendigt bistås af en tolk.

2. Direkte bevisoptagelse:

Sprog

Med forbehold af de betingelser, som fastlægges af det centrale organ eller den kompetente myndighed, er det den anmodende rets sprog, der anvendes.

Anvendelse af tolk

Den anmodende ret sørger for, at den person, der skal afhøres, om nødvendigt bistås af en tolk.

Sprog

Den anmodende ret meddeler i anmodningen den anmodede ret, hvilket sprog der skal anvendes.

Den anmodende og den anmodede ret kan, hvis det er hensigtsmæssigt, beslutte, at retsforhandlingerne helt eller delvis skal finde sted på et fremmed sprog;

Brug af tolk

Efter anmodning fra den anmodende medlemsstat eller den person, der skal afhøres, sørger den anmodede medlemsstat for, at den person, der skal afhøres, om nødvendigt bistås af en tolk.

2.1. Afhøring under anvendelse af video-konference

Lovgivningen i den anmodede stat finder anvendelse

Anvendelsen af videokonference sker efter lovgivningen i den anmodede stat. Den anmodende ret kan imidlertid frem-sætte ønske om, at anmodningen udføres under iagttagelse af særlige formkrav i lovgivningen i den medlemsstat, hvor den anmodende ret er beliggende. Den anmodede ret efterkommer dette, medmindre denne procedure er uforenelig med lovgivningen i dens medlemsstat eller som følge af større praktiske vanskeligheder.

I forbindelse med den anmodende rets direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 17 optager den anmodende ret beviset i overensstemmelse med sin nationale lovgivning.

Lovgivningen i den anmodende stat finder anvendelse

Anvendelsen af videokonference sker efter lovgivningen i den anmodende stat. Den anmodede stat overholder de formaliteter og procedurer, som den anmodende stat udtrykkeligt har angivet, for så vidt disse formaliteter og procedurer ikke er i modstrid med de grundlæggende retsprincipper i den anmodede stat.

Afvisning af at vidne

Den person, der skal afhøres, har ret til at nægte dette, hvis der er hjemmel herfor i lovgivningen i enten den anmodede eller den anmodende stat.

Anmodninger om direkte bevisoptagelse i medfør af artikel 7 kan kun gennemføres på frivilligt grundlag uden brug af tvangsmidler.

Afvisning af at vidne

Den person, der skal afhøres, har ret til at nægte dette, hvis der er hjemmel herfor i lovgivningen i enten den anmodede eller den anmodende stat.

Tilstedeværelse af den anmodede stats judicielle myndighed

En judiciel myndighed fra den anmodede medlemsstat skal være til stede under afhøringen, om nødvendigt bistået af en tolk, og er desuden ansvarlig både for identifikationen af den person, der skal afhøres, og for overholdelsen af de grundlæggende retsprincipper i den anmodede medlemsstat.

2.2. Den ansvarlige for afhøringen via videokonference

1. (Indirekte) Bevisoptagelse foretaget af en anmodet ret:

Den anmodede ret (retten i den anmodede stat i henhold til artikel 10-12 i 2001-forordningen om bevisoptagelse)

2. Direkte bevisoptagelse:

Den anmodende ret (retten i den anmodende stat i henhold til artikel 17 i 2001-forordningen om bevisoptagelse)

Retten eller den offentlige anklager i den anmodende stat

2.3. Omkostninger i forbindelse med videokonfe-rence

Den anmodende ret sørger for tilbagebetaling af godtgørelser til eksperter og tolke og af udgifter til videokonferencearrangementer.

Opfyldelsen af anmodningen om direkte bevisoptagelse bør ikke give anledning til krav om tilbagebetaling af afgifter eller omkostninger. Hvis den anmodede ret anmoder om det, bør den anmodende ret dog sikre tilbagebetaling af omkostningerne i forbindelse med anvendelsen af videokonference.

Den anmodende ret sørger for tilbagebetaling af godtgørelser til eksperter og tolke og af udgifter til videokonferencearrangementer. Den anmodede ret kan give afkald på tilbagebetaling af alle eller nogle af disse udgifter.

3. Foranstaltninger efter videokonfe-rencen

1. I forbindelse med anmodninger om indirekte bevisoptagelse (dvs. anmodninger i henhold til forordningens artikel 10-12) sender den anmodede ret straks den anmodende ret dokumenter, der viser, at anmodningen er gennemført, og tilbagesender eventuelt de dokumenter, der er modtaget fra den anmodende ret. Dokumenterne fremsendes sammen med et bevis for udførelsen under anvendelse af formular H i bilaget til 2001-forordningen om bevisoptagelse.

2. Direkte bevisoptagelse:

Medmindre det centrale organ har fastlagt det i sine betingelser, kræves der ingen foranstaltninger efter videokonferencen.

Den judicielle myndighed i den anmodede medlemsstat udarbejder ved afslutningen af afhøringen et protokollat med angivelse af dato og sted for afhøringen, den afhørte persons identitet, identitet og funktion for alle andre personer i den anmodede medlemsstat, der har deltaget i afhøringen, eventuelle edsaflæggelser og de tekniske forhold under afhøringen. Dokumentet fremsendes af den kompetente myndighed i den anmodede medlemsstat til den kompetente myndighed i den anmodende medlemsstat.