Håndbog

79. Konferenceudstyr til billed- og lydkommunikation bør overholde minimumsindustristandarder for at fremme interoperabiliteten lokalt og globalt. I det følgende nævnes en række almindelige industristandarder (i de fleste tilfælde fra Den Internationale Telekommunikationsunion (ITU)).

Video

80. H.320- og H.310-standard for video over ISDN. Disse standarder omfatter retningslinjer for videokompression og -transmission og for lyd- og kontrolsignaler. Når en producents videosystem kombineres med et andet mærke, skifter begge videosystemer automatisk over til fællesnævneren H.320. H.310 er standarden for hurtigere ISDN-forbindelser.

81. H.323-standard for video over internettet. H.323-standarden giver mulighed for audio-, video- og datakommunikation over internetprotokolbaserede netværk. Ved at opfylde H.323-standarden kan multimedieprodukter og -applikationer af forskellig oprindelse fungere sammen og give brugerne mulighed for at kommunikere uden at skulle bekymre sig om kompatibilitet.

Datakonference

82. T.120-standard for datakonference. T.120 er en datadelingsprotokol til multipunktdatakommunikation i et multimediekonferencemiljø. Den åbner mulighed for white board-samarbejde, filoverførsler, grafiske præsentationer og applikationsdeling.

Billede og lyd

83. H.263 og H.264. Billedkvalitetsstandard med 30 billeder pr. sekund Common Intermediate Format (CIF) med mellem 336 og 384 kbps (kilobits pr. sekund). Standarden med 30 billeder pr. sekund sikrer en billedkvalitet tæt på fjernsynskvalitet. Eksempler på ITU-standarder, som opfylder dette krav, er H.263 og H.264.

84. H.239 - Billede i billede (PIP). Billede i billede eller Duo Video H.239 gør det muligt for kodekken at vise mindst to billeder på monitoren.

85. Standarder for audiokodning: G.711 (impulskodemodulering (PCM) af stemmefrekvenser), G.722 (7 kHz-audiokodning inden for 64 kbit/s); G.722.1 (lavkompleksitetskodning ved 24 og 32 kbit/s for håndfri operation i systemer med lille billedtab).

86. Mikrofoner med ekkofjernelse med et frekvenssvar på 100 til 7 000 Hz, lyddæmpning, tænding/slukning og fuld duplekslyd.

87. H.281 - En protokol for kamerastyring på fjernstedet i forbindelse med videokonferencer, hvor der anvendes H.224. H.281 er standardprotokollen for kamerastyring på det lokale sted og fjernstedet i forbindelse med ISDN (H.320)-videokonference, for et eller flere kameraer, der kan panorere, vippe og zoome, både manuelt og ved brug af forudindstillinger.

Kanaler, båndbredde og bridging

88. Mindst 6 kanaler til rumvideokonferencesystemer, der bruger ISDN, eller videosystemer, der kører som eneste applikation på en personlig computer, eller et system til større rum bør have kapacitet til at bruge 3 ISDN-linjer. Denne kapacitet er nødvendig for at nå op på 384 kbps med 30 billeder pr. sekund. Generelt gælder, at jo større båndbredden i tilslutningskredsløbene og kodekkens behandlingskapacitet er, jo bedre er billedkvaliteten, navnlig på store skærme.

89. Standarder for kodekker: H.261, H.263 og H.264. Kodekkens primære funktion er at komprimere og dekomprimere video og lyd. Mange identiske output kan opnås fra et enkelt outputsystem ved en anordning, der normalt kaldes en "fordelingsforstærker".

90. Bandwidth On Demand Inter-Networking Group (BONDING)-standarder (kun ISDN og H.320) til omvendte multipleksere. Omvendte multipleksere kombinerer individuelle 56K- eller 64K-kanaler for at opnå større båndbredde, som betyder bedre billedkvalitet.

91. H.243 - H.320/H.323-standard for bridgingteknologi. Multipunktsbridgingudstyr behandles under H.243-standarden. Multipunktbridgen forbinder alle deltagerne ved at tillade et videokonferencesystem at etablere forbindelse til mere end to steder.

92. H.460 er en standard til at sende H.323-videokonferencesignaler gennem firewalls og network address translation (NAT). H.460.18 og H.460.19 er standarder, der tillader H.323-anordninger at udveksle signaler og medier på tværs af grænser, der er indført ved NAT og firewalls.