Mediation i EU-landene

Chorwacja

Autor treści:
Chorwacja

Gennem justitsministeriet yder Kroatiens regering omfattende (lovgivningsmæssig, finansiel og teknisk) støtte til udviklingen og fremme af mægling, som er blevet et af de vigtigste elementer i strategien for en reform af retsvæsenet.

Retsmægling og udenretlig mægling

Mægling kan finde sted ved alle almindelige og særlige domstole i første og anden instans (byretter, distriktsdomstole, handelsretter og den højere handelsret) i alle sagens stadier og derfor også i løbet af appelsagen. Mægling forestås udelukkende af en dommer ved den pågældende domstol, som er uddannet i mægling, og som optræder på listen over mæglende dommere, som udarbejdes af rettens formand på årlig basis. En mæglende dommer må aldrig forestå en mægling i en sag, hvor han/hun fungerer som dommer.

I mange år er der foregået udenretlig mægling med stor succes i mæglingscentre i Kroatiens økonomikammer, Kroatiens handels- og håndværkskammer og Kroatiens arbejdsgiverforening samt ved den kroatiske sammenslutning af mæglere, det kroatiske advokatforbund, det kroatiske forsikringskontor og den kroatiske regerings kontor for socialt partnerskab. Mægling kan dog foregå uden for disse centre med udvalgte mæglere.

I henhold til loven om mægling (Narodne novine (det kroatiske lovtidende) nr. 18/11 og reglerne for registret over mæglere og akkrediteringsstandarder for mæglingsorganer og mæglere (lovtidende nr. 59/11) varetager justitsministeriet registret over mæglere.

Komiteen for alternativ konfliktløsning

Justitsministeriet har oprettet og sammensat komiteen for alternativ konfliktløsning, som består af repræsentanter for domstolene, den offentlige anklager, den kroatiske regerings kontor for socialt partnerskab, Kroatiens økonomikammer, Kroatiens arbejdsgiverforening, Kroatiens handels- og håndværkskammer og justitsministeriet.

Komiteen har beføjelser til at overvåge udviklingen inden for alternativ konfliktløsning, overvåge gennemførelsen af eksisterende programmer og foreslå tiltag, der kan fremme udviklingen af alternativ konfliktløsning. Komiteen kan desuden udsende udtalelser og besvare forespørgsler, der falder inden for dens kompetenceområde.

På mødet i komiteen for alternativ konfliktløsning den 26. november 2009 blev der vedtaget et etisk kodeks for mæglere.

Den lovgivningsmæssige ramme

Mægling som et middel til konfliktløsning blev først reguleret ved en særlov. Loven om mægling (lovtidende nr. 163/03, trådte i kraft den 24. oktober 2003) indeholder nogle af retningslinjerne fra Europarådets anbefaling om mægling på det civil- og handelsretlige område samt EU's såkaldte grønbog om alternativ konfliktløsning på det civil- og handelsretlige område. Loven blev ændret i 2009, og en ny lov om mægling blev vedtaget i starten af 2011 (lovtidende nr. 18/11). Denne lov trådte fuldt ud i kraft på datoen for Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union.

Ud over loven om mægling, som er den vigtigste lov, findes der andre love, der til dels lovgiver om dette område, samt gennemførelsesbestemmelser, der sikrer, at loven bliver gennemført.

Mæglingsprocessen

Mæglingsprocessen indledes ved, at en af parterne i en tvist fremlægger et forslag herom, som accepteres af den anden part, ved et fælles forslag fra begge parter om en mindelig løsning af tvisten eller ved forslag fra en tredjepart (f.eks. en dommer i en retssag).

Mæglere er personer eller flere personer, der på baggrund af en aftale mellem parterne forestår mæglingen. Mæglere skal være uddannet (en mæglers ekspertise og kunnen er nogle af de vigtigste forudsætninger for en vellykket mægling) og skal løbende deltage i efteruddannelse. Dommerakademiet spiller en afgørende rolle, da det tilrettelægger og gennemfører uddannelse af mæglere.

Mægling skal foregå sådan, som parterne har aftalt. Under mæglingen sikrer mægleren, at parterne behandles på en retfærdig og ligeværdig måde. Mægleren i mæglingsproceduren kan mødes med de enkelte parter hver for sig, og medmindre parterne har aftalt andet, kan mægleren videregive oplysninger og data fra den ene part til den anden part, såfremt der er givet tilladelse til dette. Mægleren kan bistå i forbindelse med udarbejdelsen af forliget og fremsætte anbefalinger, for så vidt angår forligets indhold.

Et forlig, der er indgået på baggrund af en mægling, er bindende for de parter, der har underskrevet det. Hvis parterne har påtaget sig visse forpligtelser i henhold til forliget, er de forpligtede til at opfylde dem rettidigt. Et forlig, der er indgået på baggrund af en mægling, er et retskraftigt dokument, hvis det indeholder en forpligtelse, der skal opfyldes, og som parterne er nået til enighed om, samt hvis det indeholder en erklæring, der giver direkte tilladelse til at håndhæve det (håndhævelsesbestemmelse).

Medmindre parterne har aftalt andet, betaler hver part egne omkostninger, og parterne betaler udgifterne til mægling i fællesskab eller i overensstemmelse med en særlov eller mæglingsorganernes regler.

Ifølge de fleste eksperter inden for mægling er alle konflikter om rettigheder, som parterne frit kan nyde, egnede til mægling, og de stridende parter bør næsten altid tilskyndes til at løse konflikten i mindelighed. Mægling egner sig især til konflikter mellem virksomheder (handelsretlige tvister) samt grænseoverskridende konflikter (en af parterne er hjemmehørende eller har sit sædvanlige opholdssted i en EU-medlemsstat) på det civil- og handelsretlige område. Det bør bemærkes, at grænseoverskridende konflikter ikke omfatter sager om told-, skatte- eller forvaltningssager eller konflikter vedrørende statens ansvar for handlinger eller undladelser i forbindelse med magtudøvelse.

Andre links

Find en mægler

Flere oplysninger

Sidste opdatering: 20/07/2016

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.