Mediation is at varying stages of development in Member States. There are some Member States with comprehensive legislation or procedural rules on mediation. In others, legislative bodies have shown little interest in regulating mediation. However, there are Member States with a solid mediation culture, which rely mostly on self-regulation.
More and more disputes are being brought to court. As a result, this has meant not only longer waiting periods for disputes to be resolved, but it has also pushed up legal costs to such levels that they can often be disproportionate to the value of the dispute.
Mediation is in most cases faster and, therefore, usually cheaper than ordinary court proceedings. This is especially true in countries where the court system has substantial backlogs and the average court proceeding takes several years.
This is why, despite the diversity in areas and methods of mediation throughout the European Union, there is an increasing interest for in this means of resolving disputes as an alternative to judicial decisions.
Please select the relevant country's flag to obtain detailed national information.
This page is maintained by the European Commission. The information on this page does not necessarily reflect the official position of the European Commission. The Commission accepts no responsibility or liability whatsoever with regard to any information or data contained or referred to in this document. Please refer to the legal notice with regard to copyright rules for European pages.
Hvorfor ikke løse en konflikt gennem mediation i stedet for at anlægge en retssag? Der er tale om en alternativ konfliktløsningsmetode, hvor en mediator hjælper parterne med at nå til enighed. I Belgien bifalder staten og de professionelle jurister mediation.
Forbundskommissionen for mediation.
Forbundskommissionen for mediation ikke selv udfører mediation, men regulerer den branchen og vedligeholder en liste over godkendte mediatorer.
Kommissionens sekretariat leverer oplysningerne på nederlandsk og på fransk. Den kan kontaktes via e-mail og på nedenstående adresse:
SPF Justice Commission fédérale de médiation Rue de la Loi, 34 1000 Bruxelles Tlf.: (+32) 2 224 99 01 Fax: (+32) 2 224 99 07Forbundskommissionen for mediation garanterer (som følge af godkendelsen af mediatorerne) for mediationens kvalitet og forløb.
Listen over mediatorer ligger på nederlandsk og på fransk.
Mediation er tilladt inden for:
Det område, hvor mediation anvendes hyppigst, er civilret, navnlig familiesager.
Brugen af mediation er et frivilligt valg, som parterne træffer, og der er ingen sanktioner, hvis det mislykkes.
I henhold til de nyeste bestemmelser inden for familieret er dommeren forpligtet til at underrette parterne om eksistensen af og mulighederne med mediation.
Der findes en "adfærdskodeks" for mediatorer på nederlandsk og på fransk.
Der findes mange oplysninger på webstedet på nederlandsk og på fransk om de forskellige aspekter af mediation (mediationens forløb, udgifter, adresser osv.).
Denne del af webstedet indeholder oplysninger om godkendelseskriterier og uddannelseskrav for mediatorer.
Forbundskommissionen for mediation har fastsat regler for uddannelsen af mediatorer, men selve uddannelsen udbydes af den private sektor.
Programmet omfattet et fælles forløb på 60 timer, der er fordelt på mindst 25 timers teoretisk uddannelse og mindst 25 timeres praktisk uddannelse.
Ud over denne fælles del findes der særlige programmer for de enkelte mediationstyper (mindst 30 timer fordelt på teoretisk uddannelse og praktiske øvelser).
Der findes særlige programmer inden for familiemediation, mediation i civil- og handelssager og social mediation.
Godkendelseskriterier
Kriterier for uddannelse/efteruddannelse
Grunduddannelse
Efteruddannelse
Adfærdskodeks
Klagebehandling
Mediation er ikke gratis. Mediatorens honorarer er genstand for en aftale mellem mediatoren og parterne. De er ikke fastsat ved lov. Normalt betaler parterne hver deres halvdel af honorarerne.
Det er muligt for en part at få tilskud til betaling af honoraret til en mediator, hvis den pågældende har beskedne indtægter, og hvis mediatoren er godkendt.
I henhold til EU-direktiv 2008/52/EF skal man kunne kræve tvangsfuldbyrdelse af en skriftlig aftale, der er resultatet af en mediation. Medlemsstaterne meddeler, hvilke retter eller andre myndigheder der er kompetente til at behandle sådanne anmodninger. Belgien har endnu ikke indsendt disse oplysninger.
Men i henhold til artikel 1733 og 1736 i retsplejeloven kan man få en mediationsaftale stadfæstet af en dommer, hvorved den bliver autentisk og eksigibel. Hvad det formelle angår, bliver aftalen dermed til en dom.
Der findes et alternativ til stadfæstelsen. Det er muligt at få indskrevet mediationsaftalen i et notarialiterdokument hos en notar. Aftalen gøres også på denne måde autentisk og eksigibel, uden at man behøver at forelægge den for en dommer. Denne mulighed foreligger kun, hvis parterne er enige.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Hvorfor forsøger du ikke at løse tvisten ved mægling i stedet for at gå rettens vej? Mægling er en udenretslig tvistbilæggelsesforanstaltning, hvor mægleren bistår tvistens parter med at nå til enighed. Staten og advokaterne i Bulgarien ser fordelene ved mæglingsordningen.
Det bulgarske justitsministerium har oprettet et register over mæglere som en del af det centrale register over nonprofitorganisationer, der leverer almennyttige offentlige tjenester.
Justitsministeriets websted giver adgang til:
Mægling er tilladt på en række retsområder. Samtidig er disse områder hverken reguleret eller begrænset af lovgivningen. Indtil videre har de fleste registrerede mæglere specialiseret sig i kommerciel mægling og erhvervsmægling.
Mægling sker udelukkende på frivillig basis. Selv om mægling er et alternativt middel til tvistbilæggelse uden inddragelse af en domstol, er mægling ikke en forudsætning for at kunne anlægge en sag.
Mæglere skal ikke overholde en specifik adfærdskodeks. Samtidig findes der bestemmelser om etiske standarder i mæglingsloven og i bekendtgørelse nr. 2 af 15. marts 2007, som indeholder betingelserne og proceduren for godkendelse af de organer, der kan fungere som mæglere.
De organer, der tilbyder uddannelse af mæglere, kommer fra den private sektor.
Under uddannelsen gennemgås emner såsom retssager og adfærdsregler for mæglere samt den procedure, der er reguleret ved mæglingsloven og bekendtgørelse nr. 2 af 15. marts 2007.
Mægling er ikke gratis. Prisen fastsættes efter fælles overenskomst mellem mægleren og de berørte parter.
I overensstemmelse med direktiv 2008/52/EF (fremme og lettelse af mægling som en alternativ metode til grænseoverskridende tvistbilæggelse i EU) skal det være muligt at anmode om, at indholdet af en skriftlig aftale, der er indgået efter mægling, gøres eksigibelt.
Bestemmelserne i direktiv 2008/52/EF om eksigibilitet af aftaler, der er indgået efter mægling, er gennemført i mæglingsloven.
Medlemsstaterne underretter de domstole og andre myndigheder, der er kompetente til at modtage sådanne anmodninger.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Hvorfor ikke løse en tvist ved mægling i stedet for at gå til domstolene?
Dette er en alternativ tvistbilæggelsesordning, hvor en mægler hjælper parterne i tvisten med at nå til enighed. Fordelen ved mægling er, at der spares tid ved at bruge denne tvistbilæggelsesordning (sammenlignet med en langvarig retssag) og ofte også penge (sammenlignet med omkostningerne til en retssag).
Tilsyns- og mæglingstjenesten i Tjekkiet er det centrale organ, der er ansvarligt for mægling mellem lovovertræderen og offeret i straffesager med henblik på at bearbejde følgerne af lovovertrædelsen. Tjenesten hører under justitsministeriet.
Ved mægling i civile sager kan du kontakte en af de mæglere, der tilbyder sådanne tjenester. Kontaktoplysninger for mæglere, der arbejder i Tjekkiet, kan findes på forskellige websteder ved at indtaste søgeordet "mægling".
En liste over mæglere findes f.eks. på webstedet for den tjekkiske mæglerforening, det tjekkiske advokatsamfund og den tjekkiske sammenslutning for voldgifts- og mæglingsprocedurer. Kontaktoplysninger for den tjekkiske tilsyns- og mæglingstjeneste, der handler inden for de relevante distriktsdomstoles områder, findes på tjenestens websted.
En liste over mæglere, der er registreret i justitsministeriet i overensstemmelse med lov nr. 202/2012 om mægling, findes her.
En række ikkestatslige organisationer og enheder arbejder med mægling.
Mægling kan anvendes inden for alle retsområder, medmindre det ikke er tilladt i henhold til lovgivningen. Det omfatter familieret, handelsret og strafferet. I henhold til retsplejeloven kan retsformanden, hvis det er praktisk og hensigtsmæssigt, bestemme, at sagens parter skal afholde et indledende møde på tre timer med en mægler. I sådanne tilfælde kan sagen suspenderes i op til tre måneder.
Ja, mægling er underlagt lov nr. 202/2012 om mægling og i straffesager lov nr. 257/2000 om Den Tjekkiske Republiks tilsyns- og mæglingstjeneste.
En registreret mægler, der handler i medfør af lov nr. 202/2012 om mægling, skal have aflagt en særlig prøve for en kommission, der er udnævnt af justitsministeriet. En mægler, der handler inden for tilsyns- og mæglingstjenestens område i medfør af lov nr. 257/2000 om Den Tjekkiske Republiks tilsyns- og mæglingstjeneste, skal have aflagt en kvalificerende prøve.
Uddannelsen af mæglere, der arbejder inden for strafferetsplejen, varetages af tilsyns- og mæglingstjenesten. Uddannelse inden for civilretlig mægling tilbydes af en række organer og uddannelsesinstitutioner.
Tilsyns- og mæglingstjenestens mægling leveres uden vederlag, eller omkostningerne betales af staten.
Hvis en domstol udsætter en civil retssag og bestemmer, at sagens parter skal afholde et indledende møde med en mægler, betales de første tre timers mægling med den sats, der er fastsat i bekendtgørelsen (400 CZK pr. påbegyndt time). Dette beløb deles ligeligt af sagens parter (hvis parterne er fritaget for retsafgifter, betales det af staten). Hvis mæglingen varer længere end tre timer, deles de yderligere omkostninger ligeligt af parterne op til det beløb, som mægleren og mæglingens parter (dvs. sagens parter) er nået til enighed om.
I henhold til direktiv 2008/52/EF kan parter, der er involveret i en tvist, anmode om, at indholdet i en skriftlig aftale, der er indgået efter mægling, gøres eksigibelt. Et forlig mellem parterne i en mægling i en civil retssag kan indgives til domstolen til godkendelse i forbindelse med yderligere procedurer. Den offentlige anklager og domstolen kan i deres afgørelse i en bestemt straffesag tage resultaterne af tilsyns- og mæglingstjenestens mægling i betragtning.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
I Danmark er der mulighed for at benytte sig af en mægler i privat regi. Mægling i privat regi er ikke lovreguleret, og omkostningerne hertil afholdes af parterne. Derudover er der ved lov etableret mulighed for mægling i civile retssager, der verserer ved byret, landsret eller Sø- og Handelsretten, og konfliktråd i straffesager, se nedenfor.
Mægling i civile retssager
Retsplejelovens kapitel 27 indeholder regler om retsmægling i civile sager, der verserer ved byret, landsret eller Sø- og Handelsretten.
Retten kan efter anmodning fra parterne udpege en retsmægler til at bistå parterne med selv at nå frem til en aftalt løsning på en tvist, som parterne har rådighed over (retsmægling).
Formålet med ordningen er at give parterne i sager, der er indbragt for domstolene, en mulighed for, hvis de ønsker det, at søge tvisten løst på en anden måde end ved den traditionelle forligsmægling i retten, der bygger på de gældende retsregler, eller ved en dom. Retsmægling kan give mulighed for at nå frem til en aftalt løsning på konflikten, der opleves som mere tilfredsstillende for begge parter, idet løsningen ved retsmægling i højere grad kan give parterne indflydelse på forløbet og tage hensyn til parternes underliggende interesser, behov og fremtid.
Som retsmægler kan udpeges en dommer eller fuldmægtig ved det pågældende embede, som er udpeget til at fungere som retsmægler, eller en advokat, som er antaget af Domstolsstyrelsen til at fungere som retsmægler i den pågældende landsretskreds.
Retsmægleren fastlægger forløbet af retsmæglingen i samråd med parterne. Med parternes samtykke kan retsmægleren holde møder med parterne hver for sig.
Hver part bærer egne omkostninger i forbindelse med en retsmægling, medmindre parterne aftaler andet.
Hvis mæglingen munder ud i en aftalt løsning, kan den indføres i retsbogen, hvorefter sagen kan hæves.
Det følger af retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 2, at tvangsfuldbyrdelse kan ske på grundlag af forlig indgået for domstolene eller andre myndigheder, hvis afgørelser efter lovgivningen kan tvangsfuldbyrdes.
Det følger endvidere af bestemmelsens stk. 1, nr. 4, at tvangsfuldbyrdelse kan ske på grundlag af udenretlige skriftlige forlig om forfalden gæld, når det udtrykkeligt er bestemt i forliget, at det kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse.
Retsplejeloven er tilgængelig på hjemmesiden Retsinformation.
Mægling i straffesager
Med vedtagelsen af lov nr. 467 af 12. juni 2009 om konfliktråd i anledning af en strafbar handling, som træder i kraft den 1. januar 2010, indføres der en permanent og landsdækkende ordning med konfliktråd i straffesager.
I hver politikreds etablerer politidirektøren konfliktråd, hvor forurettede og gerningsmand sammen med en neutral mægler kan mødes i anledning af en strafbar handling.
Mægling i konfliktråd kan alene finde sted, hvis parterne samtykker i at deltage i konfliktråd. Børn og unge under 18 år kan dog kun deltage med forældremyndighedsindehaverens samtykke. Mægling i konfliktråd kan kun finde sted, hvis gerningsmanden i det væsentlige har tilstået den strafbare handling.
Mægleren fastlægger gennemførelsen af et konfliktråd efter drøftelse med parterne. Under konfliktrådet bistår mægleren parterne med at tale sammen om den strafbare handling, og mægleren kan bistå parterne med at udforme eventuelle aftaler, som de måtte ønske at indgå.
Mægling i konfliktråd træder ikke i stedet for straf eller andre retsfølger af den strafbare handling.
Lov om konfliktråd i anledning af en strafbar handling er tilgængelig på hjemmesiden Retsinformation.
Hvem kan man kontakte?
I civile retssager kan henvendelse rettes til den ret, der behandler sagen. Oplysninger om adresse og telefonnummer mv. på den pågældende ret kan findes via hjemmesiden Domstolsstyrelsen.
I straffesager kan henvendelse rettes til den politikreds, der behandler sagen. Oplysninger om adresse og telefonnummer mv. på den pågældende politikreds kan findes via hjemmesiden Rigspolitiet.
På hvilke områder er det muligt at benytte mægling/er mægling mest benyttet?
Der henvises til ovenstående.
Er der særlige regler, der skal følges?
Der henvises til ovenstående.
Information og uddannelse
Der henvises til ovenstående.
Udgifterne til mægling
Der henvises til ovenstående.
Er det muligt at fuldbyrde en aftale, der er blevet indgået i forbindelse med mægling?
Der henvises til ovenstående.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
I stedet for at gå rettens vej kan man ofte løse tvister ved hjælp af mægling. Dette er en form for alternativ konfliktløsning, hvor en mægler hjælper parterne med at nå til enighed.
Der findes adskillige organisationer, der tilbyder mæglingstjenester. Her nævnes nogle større sammenslutninger (ikke udtømmende liste):
Disse sammenslutninger kan hjælpe parter, som ønsker at bruge en mægler, med at finde en sådan.
Generelt er mægling mulig på alle områder, hvor det er tilladt at løse tvister og andre problemer uden at gå rettens vej. Mæglere anvendes hyppigst i familie- og arveretlige sager samt i handelstvister.
Den 26. juli 2012 trådte mæglingsloven (artikel 1 i lov om fremme af mægling og andre metoder inden for udenretslig bilæggelse af konflikter af 21. juli 2012, lovtidende I s. 1577) i kraft i Tyskland. Dermed er mægling for første gang reguleret ved lov i Tyskland. Desuden betyder loven, at EU-direktivet om mægling gennemføres (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/52/EF af 21. maj 2008 om visse aspekter af mægling på det civil- og handelsretlige område, EUT L 136 af 24.5.2008, s. 3). Mæglingsloven går videre end kravene i EU-direktivet. Direktivet finder kun anvendelse på grænseoverskridende tvister på det civil- og handelsretlige område. Mæglingsloven finder imidlertid anvendelse på alle former for mægling, der gennemføres i Tyskland, uanset tvistens art og parternes bopæl.
I den tyske mæglingslov er kun fastlagt overordnede principper. Mæglere og parter skal have et vidt spillerum ved gennemførelsen af en mæglingsproces. Loven definerer for det første begreberne "mægling" og "mægler" for at afgrænse mægling i forhold til andre konfliktløsningsmetoder. Dernæst er mægling en struktureret metode, hvor parterne med hjælp fra en eller flere mæglere frivilligt og på eget ansvar tilstræber at aftale at bilægge deres konflikt. Mæglere er uafhængige og neutrale personer, som ikke har beføjelse til at træffe afgørelser, og som leder parterne igennem mæglingsprocessen. Man har undladt at fastsætte detaljerede processuelle regler om gennemførelse af mæglingsforløb. Derimod er der fastlagt forskellige forpligtelser med hensyn til afgivelse af erklæring om økonomiske forhold samt restriktioner med hensyn til beskæftigelse eller virksomhed for at sikre mæglernes uafhængighed og neutralitet. Det er desuden udtrykkeligt fastsat i loven, at mæglerne og disses medhjælpere har tavshedspligt.
I de enkelte proceslove (bl.a. lov om civil retspleje) er der forskellige incitamenter til fremme af aftaler om bilæggelse af konflikter. Ved indlevering af stævning skal parterne således fremover forklare for civilretterne, om de har forsøgt at bilægge konflikten udenretligt, f.eks. via mægling, og om der efter deres mening er noget til hinder for en sådan fremgangsmåde. Desuden kan retten foreslå parterne mægling eller anden fremgangsmåde til udenretlig bilæggelse af konflikten og, hvis parterne følger dette forslag, bestemme, at sagen skal udsættes. For øjeblikket er der ikke planer om retshjælp i forbindelse med mægling. Det fremgår af retsplejelovens § 278 Absatz 5, at retten kan henvise parterne til en dertil uddannet retsmægler (Güterichter), der dog ikke har beføjelse til at afgøre tvisten. Retsmægleren kan benytte alle metoder til tvistbilæggelse, herunder mægling.
Den tyske regering efterkom med sin redegørelse af 20. juli 2017 sin lovbestemte forpligtelse til fem år efter lovens ikrafttræden at orientere Forbundsdagen om lovens virkning. Redegørelsen kan tilgås her . I redegørelsen anføres det, at mægling endnu ikke benyttes i et sådant omfang i Tyskland, som man kunne ønske sig. Redegørelsen giver ikke umiddelbart anledning til lovgivningsmæssige foranstaltninger. Den tyske regering vil dog på grundlag af redegørelsen se på, hvordan lovens formål om at fremme mægling bedre kan opnås.
Almindelige oplysninger kan findes på Justitsministeriets hjemmeside.
Der er ikke foreskrevet nogen bestemt uddannelses- og erhvervsbeskrivelse for mæglere. Heller ikke adgangen til erhvervet som mægler er begrænset. En mægler er selv ansvarlig for via egnet uddannelse og videreuddannelse at sikre, at han eller hun råder over den viden og erfaring, der skal til for at kunne give parterne en sagkyndig vejledning under mæglingsprocessen. I loven er det fastlagt, hvilke kundskaber, kompetencer og metoder en egnet uddannelse generelt bør bibringe. Enhver, der opfylder disse krav, må nedsætte sig som mægler. Der er ingen krav om minimumsalder eller en bestemt grunduddannelse med afsluttet universitetseksamen.
Hvis parterne ønsker en vis garanti for kvalitetsuddannelse og tilstrækkelig praktisk erfaring hos deres mægler, kan de frit vælge en såkaldt "autoriseret" mægler. Justitsministeriet har udnyttet sin beføjelse til at udstede en bekendtgørelse med titlen "bekendtgørelse om (efter)uddannelse af autoriserede mæglere" (Verordnung über die Aus- und Fortbildung von zertifizierten Mediatoren) og deri fastsat nærmere bestemmelser om uddannelsen til autoriseret mægler og dennes videreuddannelse samt krav til de relevante (efter)uddannelsesinstitutioner.
Der er ikke planer om nogen formel fremgangsmåde.
Uddannelse til mægler udbydes af sammenslutninger, universiteter, virksomheder og enkeltpersoner.
Der skal betales et vederlag for mægling. Mægling er ikke gratis, og mæglerens vederlag aftales mellem den private mægler og sagens parter.
Der er ingen regler om vederlag for mægling og heller ingen statistik over mæglerhonorarer. Et realistisk skøn over et honorar til en mægler er 80-250 EUR pr. time.
Sådanne aftaler kan i princippet erklæres eksigible af en advokat (der betragter det som et forlig) eller af en notar (hvorefter det anses for at være en offentlig notarakt, jf. retsplejelovens§§ 796a - 796c, 794, stk. 1, nr. 5).
Bundes-Arbeitsgemeinschaft für Familien-Mediation e.V.
Bundesverband Mediation in Wirtschaft und Arbeitswelt e.V.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
I stedet for at gå rettens vej kan tvister ofte løses gennem mægling. Dette er en form for alternativ tvistbilæggelse, hvor en retsmægler hjælper parterne i en tvist med at nå til enighed. Staten og advokaterne i Estland bifalder mæglingsordningen.
Mægling er de aktiviteter, der udføres af en mægler eller et mæglingsorgan i civile sager. Mægling er reguleret i loven om mægling. Loven om mægling blev udarbejdet med det formål at gennemføre direktiv 2008/52/EF om visse aspekter af mægling på det civil- og handelsretlige område i estisk lovgivning.
I henhold til lov om mægling kan en mægler være enhver fysisk person, som parterne har bedt om at fungere som mægler. Advokater og notarer kan også optræde som mæglere. Efter denne lov kan også en statslig eller lokal myndighed udpeges som mægler.
En fortegnelse over notarer findes på notarkammerets websted.
Fortegnelsen over advokater, der fungerer som mæglere, findes på det estiske advokatsamfunds websted.
Du kan kontakte følgende ikke-statslige organisationer (NGO'er):
Ophavsretsudvalget, der er nedsat under justitsministeriet, er et mæglingsorgan som omhandlet i artikel 19 i loven om mægling. Udvalget behandler anmodninger om foranstaltninger, som i visse tilfælde tillader fri brug af værker eller frembringelser, der er omfattet af ophavsretsbeslægtede rettigheder.
I henhold til loven om bilæggelse af kollektive arbejdsretlige konflikter har parterne ret til at henvende sig til den nationale forligsmand i tilfælde af en kollektiv arbejdsretlig konflikt (tvist om de overenskomstmæssige vilkår). Den nationale forligsmand er en upartisk ekspert, der bistår interessenter i en arbejdsretlig konflikt med at nå frem til et kompromis. Den nationale forligsmand med ansvar for kollektive arbejdsretlige konflikter er Meelis Virkebau, hvis e-mailadresse er: meelis.virkebau@riikliklepitaja.ee. Yderligere oplysninger findes på den nationale forligsmands websted.
I visse sager er det justitskansleren, der fungerer som mægler. Selv om begrebet "ombudsmand" ikke anvendes i justitskanslerloven, fungerer justitskansleren også som ombudsmand ved at føre tilsyn med, om offentlige myndigheder respekterer borgernes grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder samt principperne om god forvaltning, og ved at føre tilsyn med lokale myndigheder, offentligretlige juridiske personer og private enheder, der udfører offentlige funktioner. Siden 2011 har justitskansleren fungeret som børnemægler i henhold til artikel 4 i konventionen om barnets rettigheder og desuden været ansvarlig for mæglingsproceduren i tvister vedrørende forskelsbehandling. Læs mere på justitskanslerens websted.
Den procedure, der er fastsat i loven om mægling, kan generelt bruges til at bilægge enhver civilretlig tvist, der kan være genstand for forlig. Det er en civilretlig mæglingsprocedure, hvor tvisten vedrører et privatretligt forhold og henhører under en ret i første instans (maakohus). Der findes ingen sammenlignende statistikker, men det er sandsynligt, at mægling er mest almindeligt inden for familieret.
Justitskansleren bilægger tvister om forskelsbehandling, hvor en person hævder at blive forskelsbehandlet på grund af køn, race, nationalitet (etnisk oprindelse), hudfarve, sprog, oprindelse, religion eller religiøs overbevisning, politisk eller anden overbevisning, finansiel eller social status, alder, handicap, seksuel orientering eller andet som fastsat i lovgivningen. Der kan også anvendes mægling i forbindelse med overtrædelser af grundlæggende rettigheder.
Den nationale forligsmand fungerer som mægler i kollektive arbejdsretlige konflikter.
Ifølge estisk lov er det generelt frivilligt, om man vil benytte sig af mægling. Mæglingsproceduren er underlagt bestemmelserne i loven om mægling, som fastsætter betingelserne for, at en forligsaftale kan håndhæves.
Estlands civile retsplejelov indeholder en særlig regel, ifølge hvilken en dommer skal varetage mæglingen, hvis en forælder overtræder en afgørelse vedrørende samværsret. I henhold til artikel 563 i den civile retsplejelov kan domstolen på en forælders anmodning indkalde begge forældre til at møde op i retten for at løse en konflikt og indgå en aftale. Retten indkalder forældrene til at give personligt fremmøde og informerer dem om de mulige juridiske konsekvenser (bøde eller fængsling) af manglende fremmøde.
Den civile retsplejelov bestemmer desuden følgende: Hvis retten på baggrund af sagens omstændigheder og den indledte procedure finder, at dette er nødvendigt for afgørelsen, kan den kræve, at parterne deltager i en mæglingsprocedure i henhold til loven om mægling.
Forretningsordenen for Estlands forsikringssammenslutnings mæglingsorgan findes på dets websted.
Justitskanslerens mægling er reguleret i justitskanslerloven. Konfliktløsning inden for kollektiv arbejdsret, den nationale forligsmands arbejdsopgaver og de involverede parters rettigheder og forpligtelser er fastsat i loven om løsning af kollektive arbejdsretlige konflikter.
De særlige forhold, der gælder for mægling i ophavsretsudvalget, er fastsat i ophavsretsloven.
Du kan finde oplysninger om de personer, der i henhold til loven om mægling optræder som mæglere, herunder notarer og advokater, på disses respektive websteder. En fortegnelse over notarer findes på notarkammerets websted. Fortegnelsen over advokater, der fungerer som mæglere, findes på det estiske advokatsamfunds websted.
Oplysninger om justitskanslerens opgaver som børnemægler findes på kanslerens websted, og oplysninger om mægling i tvister om forskelsbehandling findes på samme websted.
Oplysninger om den nationale forligsmands mæglingsaktiviteter kan findes på forligsmandens websted.
Uddannelsen som mægler udbydes af den private sektor (f.eks. den estiske mæglerforening). Uddannelsen af mæglere er ikke underlagt særlige bestemmelser.
Det fremgår af loven om mægling, at mægling ikke er gratis. Omkostningerne til mægling skal aftales mellem mægleren og de involverede parter.
Hvis en domstol har foreslået parterne i en sag at henvende sig til en mægler eller har tvunget parterne til at deltage i en mæglingsprocedure i henhold til loven om mægling, kan en part, der på grund af sin økonomiske situation ikke kan betale sagsomkostningerne eller kun kan betale dem delvist eller ved afdrag, anmode om hel eller delvis fritagelse for udgifterne til mægling, der så i stedet betales af staten.
Hvis det er justitskansleren, der optræder som mægler, opkræves der ikke betaling. Der kan dog påløbe ekstra omkostninger i forbindelse med mæglingsprocessen. I så fald afgør justitskansleren, hvem der skal betale disse omkostninger.
Ligeledes er det gratis at få den nationale mægler til at løse arbejdsretlige konflikter. Omkostningerne til løsning af en arbejdsretlig konflikt betales af den skyldige part eller deles efter fælles aftale mellem parterne.
Administrationsgebyret til Estlands forsikringssammenslutnings mæglingsorgan beløber sig til 50 EUR, og forsikringsmæglerens maksimale honorar er på 160 EUR plus socialsikringsbidrag og arbejdsløshedsforsikringsbidrag, dvs. i alt 214,08 EUR. Hvis mæglingsproceduren ikke lykkes, skal kun halvdelen af forsikringsmæglerens honorar betales.
I henhold til loven om mægling kan den aftale, der er indgået som følge af mæglingsproceduren, fuldbyrdes, så snart den nødvendige procedure for, at aftalen kan fuldbyrdes, er gennemført på basis af en anmodning (artikel 6271 og 6272 i den civile retsplejelov). En notar kan også erklære, at en aftale om mægling indgået efter en mæglingsproces med en notar eller advokat i overensstemmelse med bestemmelserne i notarloven kan fuldbyrdes. Artikel 563 i den civile retsplejelov indeholder særlige regler om eksigibiliteten af en aftale om vilkårene for udøvelse af samværsretten til et barn.
En aftale, der er indgået efter en mæglingsprocedure og bekræftet af justitskansleren, kan tvangsfuldbyrdes.
En aftale, som er indgået gennem den nationale forligsmand for at løse en kollektiv arbejdsretlig konflikt, er bindende for begge parter og er gældende fra den dato, hvor den er underskrevet, medmindre der er aftalt en anden ikrafttrædelsesdato. Denne form for aftale udgør dog ikke et fuldbyrdelsesgrundlag.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Loven om mægling fra 2017 trådte i kraft den 1. januar 2018. Loven indeholder omfattende bestemmelser, som skal fremme brugen af mægling til at løse tvister som alternativ til retssager. Det grundlæggende formål med loven er at fremme mægling som et levedygtigt og effektivt alternativ til retssager. Derved nedbringes sagsomkostningerne, tvisterne løses hurtigere, og den stres og bitterhed, der ofte opstår i forbindelse med en retssag, mindskes.
Loven:
Lovens finder med enkelte undtagelser, der fremgår af afsnit 3, anvendelse på alle civilretlige sager, der kan indbringes for en domstol.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
I stedet for at gå rettens vej kan tvister ofte løses gennem mægling. Dette er en form for alternativ tvistbilæggelse, hvor en retsmægler hjælper parterne i en tvist med at nå til enighed. Staten og advokaterne i Grækenland bifalder mæglingsordningen.
I Grækenland tilbyder følgende personer mægling:
Eksisterende eller fremtidige tvister på det civil- og handelsretlige område, hvad enten de er indenlandske eller grænseoverskridende, kan gøres til genstand for mægling, forudsat at parterne har beføjelse til frit at disponere over tvistens genstand i overensstemmelse med de materielle retsregler.
Endvidere er følgende tvister mellem private omfattet af anvendelsesområdet for mægling, såfremt sagen ikke kan antages til realitetsbehandling: a) tvister om sameje mellem ejerne af etager eller lejligheder, tvister, der opstår som følge af simpelt og komplekst vertikalt ejerskab, tvister mellem bestyrere af medejerskab efter etage og vertikal fællesejendom og ejere af etager, lejligheder og vertikale ejendomme samt tvister i henhold til civillovbogens artikel 1003-1031, b) tvister vedrørende erstatningskrav af enhver art vedrørende skader forvoldt af et køretøj mellem personer, over for hvem der består forsørgerpligt, eller disses ydelsesberettigede pårørende, samt erstatningskrav i henhold til forsikringsaftaler for motorkøretøjer mellem forsikringsselskaber og forsikringstagere eller disses retssuccessorer, medmindre ulykken har medført dødsfald eller personskade, c) tvister vedrørende vederlag som omhandlet i artikel 622a i den civile retsplejelov, d) familieretlige tvister med undtagelse af de tvister, der er omhandlet i artikel 592, stk. 2, litra a), b) og c), i den civile retsplejelov, e) tvister vedrørende erstatningskrav, som patienter eller deres pårørende har anlagt mod læger, når disse tvister er opstået som led i deres erhvervsmæssige virksomhed, f) tvister vedrørende krænkelse af varemærker, patenter eller industrielle design og modeller og g) tvister vedrørende børsaftaler.
- Mægling kan anvendes i forbindelse med tvister, der er omfattet af denne lov:
— Den ret, ved hvilken en privatretlig tvist, som kan gøres til genstand for mægling, verserer, kan på et hvilket som helst tidspunkt i sagen, afhængigt af sagen og under hensyntagen til alle sagens omstændigheder, opfordre parterne til at anvende mægling med henblik på at bilægge tvisten. Hvis parterne er enige herom, anføres deres skriftlige samtykke i retsbogen. I så fald skal retten udsætte sagen i en periode på tre måneder, idet fristen ikke må overstige seks måneder (fraregnet rettens ferieperioder). Det samme gælder for andre tilfælde af mægling under retssagen. Hvis parterne eller en af parterne ved retten repræsenteres af en advokat, omfatter fuldmagten til advokaten også aftalen om at henvise tvisten til mægling.
— Den omstændighed, at en privatretlig tvist gøres til genstand for mægling, er ikke til hinder for, at der træffes en retsbevarende foranstaltning i overensstemmelse med bestemmelserne i den civile retsplejelov. Den ret, der anordner sikrende retsmidler, kan i henhold til artikel 693, stk. 1, i den civile retsplejelov fastsætte en frist på mindst tre måneder for indgivelse af en klage i hovedsagen.
— Anklagemyndigheden ved retten i første instans har under udøvelsen af sin kompetence i henhold til artikel 25, stk. 4, litra a), i lov nr. 1756/1988 (statstidende nr. 35/1988, bind 1) ret til at anbefale alle parter at anvende mægling, hvor det er muligt.
— Parternes aftale om anvendelse af mægling er underlagt de materielle retsregler og skal indeholde en beskrivelse af dens genstand.
— Under mæglingsproceduren bistås parterne af deres advokater, undtagen i tilfælde af tvister på forbrugerområdet og småkrav, hvor parterne kan give personligt fremmøde. Efter aftale med parterne og mægleren kan tredjemand deltage i sagen, hvis det skønnes nødvendigt.
— Parterne udnævner en mægler eller en anden person efter eget valg, navnlig et mæglingscenter. Der må kun være én mægler, medmindre parterne skriftligt aftaler, at der er mere end én mægler.
— Datoen, stedet og andre ordninger for mægling fastsættes af mægleren efter aftale med parterne. Hvis ikke alle parter og mægleren kan være til stede samme sted og samtidig, kan mægling finde sted ved videokonference ved hjælp af en computer eller et andet videokonferencesystem, som de øvrige parter i tvisten har adgang til.
— Mægleren kan under udøvelsen af sit hverv kommunikere med hver af parterne og mødes med dem hver for sig eller sammen. Oplysninger, som mægleren har indhentet i sine kontakter med en af parterne, må ikke videregives til den anden part uden samtykke fra den part, der har videregivet dem.
— Mægling er i princippet fortrolig, der udarbejdes ikke referater, og forhandlingerne skal gennemføres på en sådan måde, at mæglingens fortrolige karakter ikke krænkes, medmindre andet er aftalt mellem parterne. Inden proceduren indledes, forpligter alle deltagere sig skriftligt til at respektere mæglingens fortrolige karakter. Den samme forpligtelse gælder for alle tredjeparter, der deltager i sagen. Hvis de ønsker det, forpligter parterne sig skriftligt til at respektere fortroligheden af indholdet af den aftale, som mæglingen kan føre til, medmindre videregivelsen er nødvendig for dens gennemførelse, jf. artikel 8, stk. 4, eller hvis det er begrundet i hensynet til den offentlige orden.
— Hvis tvisten indbringes for domstolene eller henvises til voldgift, må mægleren, parterne, deres advokater og alle personer, der på nogen måde har deltaget i mæglingen, ikke afhøres som vidner og har ikke ret til at fremlægge beviser, der hidrører fra eller har forbindelse med mæglingen, og navnlig til at henvise til drøftelser, erklæringer eller forslag fra parterne samt til mæglerens synspunkter, medmindre det er begrundet i hensynet til den offentlige orden, navnlig for at sikre mindreåriges beskyttelse eller for at forhindre, at en persons fysiske integritet eller moralske interesser trues.
— Mægleren holdes kun civilretligt ansvarlig for udførelsen af sine opgaver i tilfælde af ondsindede handlinger.
Den eneste anden form for alternativ konfliktløsning, der i realiteten anvendes i Grækenland, er voldgift.
I henhold til artikel 99 ff. i den græske konkurslov kan der udpeges en retsmægler til en transaktion, hvis en fysisk eller juridisk person har anmodet skifteretten (πτωχευτικό δικαστήριο) herom.
Skifteretten beslutter, om anmodningen er gyldig, og kan udnævne en retsmægler ud fra en liste over eksperter. Retsmæglerens rolle er med alle passende midler at få skyldneren og størstedelen (lovbestemt) af dennes kreditorer til at nå til enighed for at sikre skyldnerens virksomheds overlevelse.
En retsmægler kan anmode kreditinstitutter eller finansielle institutioner om oplysninger om skyldnerens økonomiske aktiviteter, som kan være nyttige med henblik på at opnå et positivt udfald af mæglingsprocessen.
Hvis det ikke er muligt at nå til enighed, underretter retsmægleren straks retsformanden, som indleder sagen i skifteretten. Her afsluttes retsmæglerens arbejde.
Det centrale mæglingsudvalg har kompetence til at behandle alle spørgsmål vedrørende gennemførelsen af mægling.
Det centrale mæglingsudvalg kan, hvis det finder det nødvendigt, nedsætte underudvalg med henblik på hurtig undersøgelse og løsning af problemer, der opstår i forbindelse med anvendelsen af denne lov. Disse underudvalg består af medlemmer af det centrale mæglingsudvalg uden begrænsninger, der forhindrer et medlem i at deltage i mere end ét underudvalg. Det centrale mæglingsudvalg bemyndiger udtrykkeligt underudvalgene til endeligt at træffe afgørelse om de spørgsmål, der forelægges dem, undtagen i de tilfælde, hvor denne lov udtrykkeligt fastsætter, at det centrale mæglingsudvalgs plenarmøde er kompetent.
Under alle omstændigheder skal der inden for rammerne af det centrale mæglingsudvalg nedsættes fire underudvalg, hvis mandatperiode er på to år, og som har følgende beføjelser:
En mægleruddannelsesinstitution ("institutionen"), der opererer på grundlag af en godkendelse udstedt på grundlag af en særlig begrundet afgørelse truffet af det centrale mæglingsudvalg, kan være:
En mægleruddannelsesinstitution ("institutionen"), der opererer på grundlag af en godkendelse udstedt på grundlag af en særlig begrundet afgørelse truffet af det centrale mæglingsudvalg, kan være:
A. en privatretlig juridisk person, der er berettiget til at stifte:
I tilfælde a) og b) er det muligt at etablere et partnerskab med en udenlandsk organisation, der er anerkendt på internationalt plan, og som har erfaring inden for undervisning i mægling og mere generelt inden for alternativ tvistbilæggelse eller mægling
B. et uddannelsescenter for livslang læring (K.E.DI. BI.M) ved en videregående uddannelsesinstitution (Α.Ε.I.), som tilbyder et program på dette område, og hvis drift udelukkende er underlagt de bestemmelser, der gælder for driften af videregående uddannelsesinstitutioner, forudsat at alle betingelser i denne lov vedrørende underviseres kvalifikationer, undervisning i mægling og mindsteantal undervisere og studerende overholdes
C. en fysisk eller juridisk person, der er etableret i overensstemmelse med græsk ret eller lovgivningen i en medlemsstat, og hvis hovedaktivitet er undervisning i mægling og alternativ tvistbilæggelse.
Efter mæglingen underskriver retsmægleren, parterne og deres advokater mæglingsrapporten. Hvis mæglingen mislykkes, kan mæglingsrapporten underskrives af mægleren alene. Hvis der opnås enighed, kan hver af parterne til enhver tid forelægge mæglingsrapporten for justitskontoret ved den ret, der har stedlig og saglig kompetence, og som sagen verserer for eller skal indbringes for. Efter fremlæggelsen af referatet kan anlæggelsen af et søgsmål vedrørende den samme tvist ikke antages til realitetsbehandling, for så vidt som dens genstand er omfattet af parternes aftale, mens det i en verserende sag ikke længere er fornødent at træffe afgørelse.
Den i denne artikel omhandlede mæglingsrapport udgør efter indlevering til den kompetente rets justitskontor et fuldbyrdelsesgrundlag i overensstemmelse med artikel 904, stk. 2, litra g), forudsat at aftalen kan fuldbyrdes. Genparten af fuldbyrdelsesgrundlaget udstedes gratis af dommeren eller præsidenten for den kompetente ret.
Hvis den aftale, der er indeholdt i mæglingsrapporten, indeholder bestemmelser om retshandler, der skal udarbejdes i officielt bekræftet form ved lov, skal disse dokumenter udfærdiges i officielt bekræftet form. I så fald finder bestemmelserne om udfærdigelse af sådanne officielt bekræftede dokumenter og transskription heraf anvendelse.
Den i denne artikel omhandlede mæglingsrapport kan efter at være indgivet til justitskontoret ved den kompetente domstol, jf. stk. 2, anvendes som grundlag for registrering af eller afkald på pant i fast ejendom i overensstemmelse med artikel 293, stk. 1, litra c), i den civile retsplejelov.
Mæglerens skriftlige meddelelse om det indledende obligatoriske møde til parterne eller aftalen om frivillig anvendelse af mægling som omhandlet i artikel 5 medfører suspension af forældelses- og præklusionsfrister for så vidt angår fuldbyrdelse af krav og udøvelse af rettigheder, når disse frister er begyndt at løbe i overensstemmelse med materielle retsregler, samt suspension af de frister, der er fastsat i artikel 237 og 238 i den civile retsplejelov, så længe mæglingsproceduren varer.
Suspenderede forældelses- og præklusionsfrister begynder at løbe igen dagen efter, at der er udarbejdet en rapport om en mislykket mægling, at en af parterne har meddelt den anden part og retsmægleren, at mæglingsprocessen afsluttes, eller at mæglingsprocessen afsluttes på anden vis, jf. dog bestemmelserne i artikel 261, 262 og 263 i den civile lovbog om fuldbyrdelse af krav og udøvelse af de rettigheder, der er fastsat i materiel ret.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Det stigende antal tvister, som det spanske retsvæsen har skullet behandle i de senere år, har betydet, at retsvæsenet ikke har fungeret helt tilfredsstillende.
Man har derfor søgt efter alternative metoder, som er mere effektive end dem, det nuværende system tilbyder.
Nogle af disse alternativer er retsmægling, voldgift og forligsmægling.
Se faktablad om, hvordan man finder en retsmægler i Spanien.
Ved lov 5/2012 af 6. juli 2012 om mægling i civil- og handelssager blev Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/52/EF af 21. maj 2008 gennemført i spansk lovgivning. Denne lov danner minimumsrammen for praksis på mæglingsområdet, men påvirker ikke de bestemmelser, som de selvstyrende regioner har vedtaget.
Mægling er meget hyppigt brugt i arbejdsretlige konflikter. Det er undertiden obligatorisk at forsøge mægling, før man henvender sig til domstolene. Kollektive konflikter på arbejdsmarkedet er normalt genstand for mægling, og i nogle selvstyrende regioner gælder dette også for tvister mellem enkeltpersoner.
De selvstyrende regioner har særlige institutioner, som er specialiseret i mægling i sådanne konflikter. På nationalt plan tilbyder Servicio Interconfederal de Mediación y Arbitraje, SIMA, (interføderal mæglings- og voldgiftsnævn) gratis mægling i tvister, der ikke henhører under organerne i de selvstyrende regioner.
Med lov 36/2011 om arbejdsretter er der indført noget helt nyt, nemlig en generel regel om, at alle begæringer skal ledsages af et certifikat, som attesterer, at der er gjort forsøg på mægling eller på at indgå forlig, før sagen bliver indbragt for det relevante administrative organ, mæglings-, voldgifts- og forligsinstitutionen (SMAC) eller organer, der udfører sådanne funktioner i henhold til en kollektiv overenskomst, selv om den efterfølgende bestemmelse oplister procedurer, der er fritaget for dette krav.
I lov 36/2011 henvises der udtrykkeligt til mægling, ikke kun under forligsproceduren før retssagen, men også efter at denne er indledt.
Lov 5/2012 om mægling i civile sager og familieretlige sager giver mulighed for på det første møde at informere parterne om, at de kan benytte sig af mægling til at løse tvisten, og retten kan under hensyntagen til formålet med retssagen opfordre parterne til at forsøge at nå til enighed og således afslutte sagen, eller tillade dem at anmode om udsættelse, så de kan benytte sig af mægling eller voldgift.
Lov 5/2012 udgør en stor forandring på dette retsområde, idet der nu i den civile retsplejelov udtrykkeligt henvises til mægling som en af de udenretslige metoder til at afslutte en sag.
I det spanske system er det på det familieretlige område, at mæglingsprocessen er mest struktureret og udviklet.
På centralt plan er lov 15/2005 et stort fremskridt, idet mægling nu opfattes som et frivilligt alternativ til at løse familieretlige tvister, samtidig med at frihed betegnes som en af de vigtigste værdier i det spanske retssystem. Ifølge denne lov kan parterne på ethvert tidspunkt anmode retten om at udsætte sagen, så de kan benytte sig af familiemægling og forsøge at finde en fælles løsning på de pågældende konflikter.
Den civile retsplejelov (Ley de Enjuiciamiento Civil) giver desuden parterne mulighed for efter aftale at anmode om at få sagen udsat, så de kan benytte sig af mægling, men den kræver ikke, at retten suspenderer sagen fra begyndelsen for at henvise parterne til et informationsmøde og anbefaler endog ikke dette skridt.
Der er store forskelle mellem de forskellige selvstyrende regioners familiemæglingsinstanser, og selv i samme region kan de variere fra by til by. I nogle selvstyrende regioner er det regionen selv, der tilbyder denne tjeneste (f.eks. i Catalonien), mens det i andre er de lokale myndigheder (Ayuntamientos), som tilbyder familiemægling.
Domstolsstyrelsen (Consejo General del Poder Judicial) bistår og fører tilsyn med mæglingsinitiativer ved de forskellige domstole i Spanien med støtte fra de selvstyrende regioner, universiteter, lokale myndigheder og sammenslutninger.
Formålet med mægling i straffesager er dels at reintegrere lovovertræderen i samfundet, dels at sikre den forurettede erstatning.
I det børne- og ungdomsretlige system (for børn/unge i alderen 14-18 år) er mægling udtrykkeligt fastsat som et middel til at få de unge tilbage på den rette vej. Her varetages mæglingen af fagfolk, som bistår den instans, der er ansvarlig for at retsforfølge mindreårige (Fiscalía de Menores), men det kan også være organisationer under de selvstyrende regioner og andre organer såsom foreninger.
Retssystemet for voksne omfatter ingen bestemmelser om mægling, men i praksis foretages der i nogle provinser mægling, dels på grundlag af strafferetten og strafferetsplejeloven, der giver mulighed for strafnedsættelse mod tilståelse og strafnedsættelse, hvis skaden bliver genoprettet, dels på grundlag af gældende internationale regler.
Normalt foretages der mægling i forbindelse med mindre alvorlige lovovertrædelser såsom mindre forseelser, men afhængigt af omstændighederne er det også muligt i forbindelse med alvorlige overtrædelser.
Med hensyn til vold i hjemmet forbyder lov 1/2004 om foranstaltninger til fuld beskyttelse mod kønsbaseret vold udtrykkeligt mægling i sådanne sager. Der er dog flere og flere fortalere for mægling på dette område, fordi det giver god mening at se på de enkelte sager og vurdere, om mægling måske kunne være hensigtsmæssig. Domstolsstyrelsen understregede således i sin årsrapport for 2001 om kønsbaseret vold i familien, at det var hensigtsmæssigt at overføre mindre forseelser eller lovovertrædelser i relation til vold i hjemmet til behandling ved de civile domstole.
Domstolsstyrelsen bistår og fører tilsyn med mæglingsinitiativer, der gennemføres i de lokale forundersøgelsesretter (Juzgados de Instrucción), straffedomstole (Juzgados de lo Penal) og provinsdomstole (Audiencias Provinciales). Hidtil er der gjort flest forsøg med mægling i Catalonien og Baskerlandet.
Mægling i forvaltningsretlige tvister
Loven om forvaltningsretlige tvister indeholder ikke nogen udtrykkelig mulighed for at bruge alternative midler til at løse tvister med hjælp fra tredjemand, men den udelukker det heller ikke.
Loven giver mulighed for, at kontrollen med lovligheden af forvaltningens aktiviteter finder sted med andre midler, der supplerer de retlige midler, for at at forhindre et unødigt højt antal retssager. Disse midler kan være en billig, hurtig måde at løse mange forskellige tvister på.
Retsplejeportalen indeholder information om retsinstanser på det civil-, handels-, familie- og arbejdsretlige område, der tilbyder retsmægling, og om forskellige andre former for udenretslig mægling, som tilbydes af faglige sammenslutninger.
Normalt gennemføres retsmægling af en upartisk tredjemand, som har tavshedspligt.
Parterne kan med hjælp fra deres advokat beslutte at forsøge mægling og underretter retten herom, eller de kan blive kontaktet af retten, hvis denne mener, at sagen egner sig til mægling.
På det strafferetlige område er det normalt lovovertræderen, der bliver kontaktet først, og hvis denne accepterer det, kontaktes den forurettede i et forsøg på mægling.
I Lov 5/2012 om mægling i civil- og handelsretlige sager bestemmes det, at retsmægleren skal have en officiel universitetsuddannelse eller en erhvervsmæssig videreuddannelse og have fulgt et eller flere specifikke kurser i mægling, som udbydes af autoriserede institutioner og giver ret til at arbejde med mægling i hele landet.
Kun enkelte love i nogle af de selvstyrende regioner indeholder bestemmelser om den uddannelse, en familiemægler skal have. Generelt skal retsmægleren have en universitetsuddannelse eller som minimum en diplomuddannelse og derudover have gennemført 100-300 kursustimer med især praktisk træning specifikt i mægling.
Den specifikke videreuddannelse i mægling udbydes normalt af universiteter og faglige sammenslutninger såsom psykolog- eller advokatforeninger.
Normalt er retsmægling gratis.
På det arbejdsretlige område er de selvstyrende regioners og SIMA's ydelser gratis.
For så vidt angår familieretlige sager, er de ydelser, der tilbydes af organer, som samarbejder med domstolene, normalt gratis. I Catalonien er der fastsat regler for omkostningernes størrelse for personer, som ikke har ret til retshjælp.
På det strafferetlige område er mægling, som tilbydes af offentlige organer, gratis.
Hvis der ikke er tale om retsmægling, kan parterne frit bruge en mægler og betale det aftalte vederlag. Med hensyn til omkostninger til mægling bestemmer lov 5/2012 udtrykkeligt, at omkostningerne deles ligeligt mellem parterne, uanset om den munder ud i en overenskomst, medmindre andet aftales.
For at tilskynde til udenretslig bilæggelse af tvister giver lov 10/2012, der regulerer visse afgifter på det forvaltningsretlige område og til det nationale institut for toksikologi og retsmedicin, mulighed for at få refunderet en del af afgiften, hvis tvisten bilægges udenretsligt, og der derved spares forvaltningsomkostninger.
Lov 5/2012 bestemmer, at hvis parterne indgår en aftale ved hjælp af mægling, kan denne registreres formelt.
Hvis mæglingsaftalen skal anvendes i en anden stat, er det ud over den formelle registrering nødvendigt at opfylde de eventuelle krav i de internationale konventioner, som Spanien har undertegnet, samt EU's regler.
Indgås der en aftale efter en mæglingsprocedure, der finder sted, efter at der er indledt en retssag, skal parterne anmode retten om at godkende aftalen i overensstemmelse med bestemmelserne i den civile retsplejelov.
Om en mæglingsaftale kan fuldbyrdes, afhænger af parternes dispositionsret over aftalens genstand.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Hvorfor ikke løse en tvist gennem mægling i stedet for at tage retslige skridt? Dette er en alternativ form for tvistbilæggelse, hvor en mægler hjælper parterne med at nå til enighed. I Frankrig er regeringen og dommerne opmærksomme på fordelene ved mægling, og lovgiveren opfordrer kraftigt til brugen af mæglere.
Der er ingen central eller statslig myndighed i Frankrig, der er ansvarlig for at regulere mæglingen.
Der findes ikke noget officielt og nationalt websted om mægling. Et afsnit om mægling holdes dog ajourført på www.justice.fr og på webstedet for erhvervsombudsmandens offentlige tjeneste eller på service-public.fr for så vidt angår administrativ mægling.
I henhold til artikel 8 i lov nr. 2016-1547 af 18. november 2016 om modernisering af retssystemet i det 21. århundrede offentliggøres lister over mæglere på det civil-, social- og handelsretlige område af hver appeldomstol. Disse lister har først og fremmest til formål at informere dommerne og kan på enhver måde meddeles sagens parter. De er navnlig tilgængelige på de relevante appeldomstoles websteder.
Mægling kan finde sted når som helst og inden for alle retlige områder med undtagelse af dem, der vedrører de «grundlæggende retsprincipper». Det vil eksempelvis ikke være muligt at anvende mægling til at omgå ufravigelige regler om ægteskab eller skilsmisse.
Mægling finder sted på forskellige områder såsom:
Mægling blev indført i fransk ret ved lov nr. 95-125 af 8. februar 1995 om retternes organisation og om civilretlig, strafferetlig og forvaltningsretlig procedure.
Bekendtgørelse nr. 2011-1540 af 16. november 2011 gennemførte direktiv 2008/52/EF, som fastsætter en ramme, der skal lette parternes mindelige bilæggelse af tvister med bistand fra en tredjepart, mægleren, idet dens anvendelse udvides til ikke blot at omfatte grænseoverskridende mægling, men også intern mægling, med forbehold af undtagelser i tilfælde af tvister, der opstår i forbindelse med en arbejdsaftale og i sager vedrørende statslig forvaltningsret.
Bekendtgørelsen af 16. november 2011 ændrede også loven af 8. februar 1995 med henblik på at fastlægge en generel ramme for mægling. Den gav en definition af begrebet mægling, præciserede mæglerens kvalifikationer og mindede om princippet om mæglingens fortrolighed, som er afgørende for processens succes.
Erhvervsombudsmanden, der er udnævnt ved dekret fra Frankrigs præsident og er tilknyttet økonomi-, finans- og genopretningsministeren, har siden 2010 tilbudt offentlige og private aktører en gratis og fortrolig mæglingstjeneste. Ombudsmanden bidrager således i henhold til den almene interesse til at udvikle alternative metoder til tvistbilæggelse. Tvister mellem virksomheder, tvister i forbindelse med gennemførelsen af en kontrakt eller enhver anden konfliktsituation eller problemer i forbindelse med offentlige indkøb eller tvister med statslige forvaltninger, offentlige institutioner og lokale og regionale myndigheder kan indbringes for ombudsmanden.
Endelig indeholder loven om forvaltningsdomstole et afsnit om administrativ mægling på parternes eller dommerens initiativ (jf. artikel L. 213-1 ff.).
Mægling kan finde sted på parternes initiativ. Den kan foregå, uden at der anlægges sag ved retten.
Parter, der har anmodet en dommer om at afgøre deres tvist, bevarer dog – såfremt de er enige – muligheden for mindelig bilæggelse af tvister, bl.a. ved hjælp af en mægler.
Når der er anlagt sag ved en domstol, kan «den ret, for hvilken en tvist er indbragt, efter at have opnået parternes samtykke, udpege en tredjemand til at høre parterne og sammenholde deres synspunkter, således at de kan finde en løsning på tvisten mellem dem» (artikel 131-1 i den civile retsplejelov).
I familieretlige sager kan retten også inden for rammerne af afgørelsen om udøvelse af forældremyndighed eller foreløbige retsmidler i skilsmissesager pålægge parterne at deltage i et informationsmøde om mægling, som er gratis for parterne, og som ikke kan medføre en særlig sanktion (den civile lovbogs artikel 255 og 373-2-10).
Lov nr. 2019-222 af 23. marts 2019 om programmeringsperioden 2018-2022 og reform af retsvæsenet indførte mægling efter retssagen i artikel 373-2-10 i den civile lovbog:
«I tilfælde af uenighed bestræber dommeren sig på at forlige parterne.
For at lette forældrenes søgen efter konsensuel udøvelse af forældremyndighed kan retten foreslå dem en mæglingsforanstaltning, medmindre en af forældrene hævder, at den anden forælder har udøvet vold mod den pågældende eller barnet, og udpeger efter at have opnået deres samtykke en familiemægler til at gøre dette, herunder til den endelige afgørelse om, hvordan forældremyndigheden skal udøves.
Den kan også, medmindre den ene af forældrene hævder, at den anden forælder har udøvet vold mod den pågældende eller barnet, pålægge dem at mødes med en familiemægler, som informerer dem om formålet med og gennemførelsen af foranstaltningen.»
I administrative sager kan dommeren også foreslå mægling, «når en tvist indbringes for en forvaltningsdomstol eller en appeldomstol i forvaltningsretlige sager, idet præsidenten for dommerkollegiet efter at have indhentet parternes samtykke kan foranstalte mægling i et forsøg på at nå frem til en aftale mellem parterne» (artikel L. 213-1 i lov om forvaltningsdomstole). Den øverste domstol i forvaltningsretlige sager (Conseil d'Etat) er underlagt de samme regler (artikel L. 114-1 i lov om forvaltningsdomstole).
Når der er anlagt sag ved en domstol, og der ikke er opnået samtykke fra parterne hvad mæglingen angår, kan retten «pålægge dem inden for en af retten fastsat frist at mødes med en mægler, der har til opgave at informere dem om genstanden og fremgangsmåden for en mæglingsforanstaltning (...).» (artikel 127-1 i den franske retsplejelov).
Gennem den seneste udvikling af lovgivningen har man indført obligatorisk anvendelse af mægling i fransk ret under visse omstændigheder.
Med artikel 7 i lov nr. 2016-1547 af 18. november 2016 om modernisering af retssystemet i det 21. århundrede indførte man forsøgsvis en ordning med obligatorisk forudgående familiemægling ved 11 domstole. Dette forsøg skulle ifølge den oprindelige plan afsluttes ved udgangen af 2019, men blev forlænget til den 31. december 2020 og sidenhen til den 31. december 2022.
Personer, der ønsker at få ændret en afgørelse fra familiedomstolen eller en bestemmelse i en overenskomst, der er godkendt af retten, skal forsøge at opnå familiemægling, inden sagen indbringes for retten. Ellers kan sagen ikke antages til realitetsbehandling.
Der er tale om anmodninger, der vedrører:
Forsøg på forudgående familiemægling er ikke påkrævet i tilfælde af:
Med lov nr. 2019-222 af 23. marts 2019 om programmeringsperioden 2018-2022 og reform af retsvæsenet indførtes obligatorisk anvendelse af en af de alternative tvistbilæggelsesmetoder, herunder mægling, når kravet vedrører betaling af et beløb på højst 5 000 EUR, og der er tale om en nabotvist eller unormal nabostrid. I så fald skal der efter parternes valg forud for indbringelsen af sagen være tale om et forsøg på mægling foretaget af en forligsmand, et forsøg på mægling eller et forsøg på en participatorisk procedure, undtagen fem tilfælde, der er fastsat ved lov:
Tvister kan indbringes for forvaltningsdomstolen til obligatorisk forudgående mægling. Dette er gratis og sker med hjælp fra en udpeget mægler for hver type tvist. I øjeblikket anvendes den obligatoriske forudgående mægling i forbindelse med tvister vedrørende Pôle emploi-afgørelser og visse afgørelser vedrørende visse offentligt ansatte (jf. dekret nr. 2022-433 af 25. marts 2022 om proceduren for obligatorisk forudgående mægling, der finder anvendelse på visse tvister vedrørende offentlig tjeneste og visse sociale tvister).
I henhold til strafferetsplejelovens artikel 41-1 kan anklagemyndigheden, hvis vedkommende mener, at en sådan foranstaltning kan sikre erstatning for den skade, der er forvoldt offeret, bringe den forstyrrelse, der er en følge af lovovertrædelsen, til ophør eller bidrage til den nye vurdering af gerningspersonen, forud for sin afgørelse om strafforfølgning, direkte eller gennem anklagemyndighedens mellemmand eller mægler, efter anmodning fra eller med offerets samtykke foranledige mægling mellem gerningspersonen og offeret.
Mægling i straffesager gør det muligt for offeret og gerningspersonen at deltage aktivt i løsningen af de vanskeligheder, der er opstået som følge af lovovertrædelsen, og navnlig i forbindelse med erstatning for skader af enhver art som følge af forbrydelsen. Mæglingen varetages af en strafferetlig ombudsmand udpeget af anklagemyndigheden og skal gøre det muligt for offeret frit at udtrykke sig, forelægge de faktiske omstændigheder og give udtryk for sine forventninger med hensyn til den lidte skade og den ønskede erstatning. Gerningspersonen skal gennem sin direkte konfrontation med offeret opnå forståelse for sin handling og konsekvenserne heraf for at undgå en gentagelse.
Hvis den strafferetlige mæglingsforanstaltning ikke kan gennemføres på grund af gerningsmandens adfærd, kan anklagemyndigheden, medmindre der foreligger nye oplysninger, indlede en sag. Mægling i straffesager er siden lov nr. 2020-936 af 30. juli 2020 om beskyttelse af ofre for partnervold blevet forbudt for så vidt angår vold begået inden for parret, der er omfattet af straffelovens artikel 132-80.
Den europæiske «etiske kodeks» for mæglere er også den kodeks, der finder anvendelse på nationalt plan.
Erhvervsombudsmanden følger endvidere de offentlige principper.
De «anerkendte» familiemæglingstjenester, dvs. som er offentligt finansieret af fondene for familieydelse, den gensidige landbrugsfond og justitsministeriet, forpligter sig til at overholde visse standarder for driften og kvaliteten af de tjenesteydelser, der er fastsat i et nationalt referencesystem.
I 2017 blev der vedtaget et etisk charter for mæglere i administrative tvister for administrativ mægling.
Endelig præciserede man i dekret nr. 2017-1457 af 9. oktober 2017 om listen over mæglere ved appeldomstolen betingelserne for opførelse på disse lister. Man må derfor:
På nuværende tidspunkt kræves der i fransk materiel ret ingen specifik uddannelse i mægling.
På det familieretlige område findes der et statsligt eksamensbevis som familiemægler (DEMF). Et sådant eksamensbevis er ikke en ufravigelig betingelse for at udøve familiemægling. Det er imidlertid et krav, hvis man ønsker at arbejde i en godkendt familiemæglingstjeneste.
I straffesager har fysiske personer og sammenslutninger, der er behørigt anmeldt, beføjelse til at fungere som mæglere ved domstolene og appeldomstolene i overensstemmelse med reglerne i artikel R. 15-33-30 i strafferetsplejeloven. Mæglere skal modtage mindst 35 timers grunduddannelse og videreuddannelse i forbindelse med deres videre virke.
Ved udenretslig eller retslig mægling opkræves der et gebyr fra personer, der anvender denne alternative metode til tvistbilæggelse.
Mægling er gratis ved mægling under den offentlige tjeneste, eller når denne er påbudt inden for rammerne af en straffesag. Det samme gælder, når mægling er en ufravigelig betingelse for at indbringe sagen for forvaltningsdomstolene.
Mæglerens vederlag kan dækkes af retshjælp, jf. artikel 118-9 ff. i dekret nr. 91-1266 af 19. december 1991. Det kan dog ikke overstige 256 EUR for en part eller 512 EUR for alle parterne.
I tilfælde af retsmægling fastsættes det af dommeren efter udførelse af opgaven og mod forelæggelse af en opgørelse over udgifter (artikel 119 i dekret nr. 91-1266 af 19. december 1991). Retten fastsætter depositum og vederlag (artikel 131-6 og 131-13 i den civile retsplejelov). Eftersom der ikke er defineret nogen ramme for vederlag i teksterne, varierer enhedsomkostningerne for familiemægling.
Offentligt finansierede tjenester forpligter sig til at overholde en ramme for familiernes bidrag. Det økonomiske bidrag, som parterne skal betale pr. mæglingsmøde og pr. person, varierer mellem 2 EUR og 131 EUR afhængigt af indtægten.
Når parterne er nået til enighed, er de bundet af en aftale som enhver anden aftale.
Hvis parterne ønsker det, kan denne aftale gøres eksigibel ved at forelægge den for den kompetente domstol til godkendelse (jf. artikel 1565 i den civile retsplejelov, artikel L. 213-4 i lov om forvaltningsdomstole) eller i henhold til justitskontorets lov af 22. december 2021 om dokumenter udfærdiget af en advokat.
Når mægling finder sted i en retslig sammenhæng, bestemmer artikel 131-12 i den civile retsplejelov, at det er den ret, ved hvilken sagen er anlagt, der efter anmodning fra parterne er ansvarlig for den aftale, som de forelægger den.
Artikel L. 111-3, 1°, i gennemførelsesbestemmelserne til retsplejeloven fastsætter, at de aftaler, som følger af retslig eller udenretslig mægling, kun kan tvangsfuldbyrdes, hvis en almindelig domstol eller en forvaltningsdomstol tillægger dem fuldbyrdelse.
Hvad angår strafferetlig mægling gælder det i henhold til strafferetsplejelovens artikel 41-1, 5°, at hvis gerningspersonen har forpligtet sig til at betale erstatning til offeret, kan offeret på grundlag af denne erklæring anmode om inddrivelse i overensstemmelse med betalingspåkravsproceduren, jf. reglerne i den civile retsplejelov.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Gennem justitsministeriet yder Kroatiens regering omfattende (lovgivningsmæssig, finansiel og teknisk) støtte til udviklingen og fremme af mægling, som er blevet et af de vigtigste elementer i strategien for en reform af retsvæsenet.
Mægling kan finde sted ved alle almindelige og særlige domstole i første og anden instans (byretter, distriktsdomstole, handelsretter og den højere handelsret) i alle sagens stadier og derfor også i løbet af appelsagen. Mægling forestås udelukkende af en dommer ved den pågældende domstol, som er uddannet i mægling, og som optræder på listen over mæglende dommere, som udarbejdes af rettens formand på årlig basis. En mæglende dommer må aldrig forestå en mægling i en sag, hvor han/hun fungerer som dommer.
I mange år er der foregået udenretlig mægling med stor succes i mæglingscentre i Kroatiens økonomikammer, Kroatiens handels- og håndværkskammer og Kroatiens arbejdsgiverforening samt ved den kroatiske sammenslutning af mæglere, det kroatiske advokatforbund, det kroatiske forsikringskontor og den kroatiske regerings kontor for socialt partnerskab. Mægling kan dog foregå uden for disse centre med udvalgte mæglere.
I henhold til loven om mægling (Narodne novine (det kroatiske lovtidende) nr. 18/11 og reglerne for registret over mæglere og akkrediteringsstandarder for mæglingsorganer og mæglere (lovtidende nr. 59/11) varetager justitsministeriet registret over mæglere.
Justitsministeriet har oprettet og sammensat komiteen for alternativ konfliktløsning, som består af repræsentanter for domstolene, den offentlige anklager, den kroatiske regerings kontor for socialt partnerskab, Kroatiens økonomikammer, Kroatiens arbejdsgiverforening, Kroatiens handels- og håndværkskammer og justitsministeriet.
Komiteen har beføjelser til at overvåge udviklingen inden for alternativ konfliktløsning, overvåge gennemførelsen af eksisterende programmer og foreslå tiltag, der kan fremme udviklingen af alternativ konfliktløsning. Komiteen kan desuden udsende udtalelser og besvare forespørgsler, der falder inden for dens kompetenceområde.
På mødet i komiteen for alternativ konfliktløsning den 26. november 2009 blev der vedtaget et etisk kodeks for mæglere.
Mægling som et middel til konfliktløsning blev først reguleret ved en særlov. Loven om mægling (lovtidende nr. 163/03, trådte i kraft den 24. oktober 2003) indeholder nogle af retningslinjerne fra Europarådets anbefaling om mægling på det civil- og handelsretlige område samt EU's såkaldte grønbog om alternativ konfliktløsning på det civil- og handelsretlige område. Loven blev ændret i 2009, og en ny lov om mægling blev vedtaget i starten af 2011 (lovtidende nr. 18/11). Denne lov trådte fuldt ud i kraft på datoen for Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union.
Ud over loven om mægling, som er den vigtigste lov, findes der andre love, der til dels lovgiver om dette område, samt gennemførelsesbestemmelser, der sikrer, at loven bliver gennemført.
Mæglingsprocessen indledes ved, at en af parterne i en tvist fremlægger et forslag herom, som accepteres af den anden part, ved et fælles forslag fra begge parter om en mindelig løsning af tvisten eller ved forslag fra en tredjepart (f.eks. en dommer i en retssag).
Mæglere er personer eller flere personer, der på baggrund af en aftale mellem parterne forestår mæglingen. Mæglere skal være uddannet (en mæglers ekspertise og kunnen er nogle af de vigtigste forudsætninger for en vellykket mægling) og skal løbende deltage i efteruddannelse. Dommerakademiet spiller en afgørende rolle, da det tilrettelægger og gennemfører uddannelse af mæglere.
Mægling skal foregå sådan, som parterne har aftalt. Under mæglingen sikrer mægleren, at parterne behandles på en retfærdig og ligeværdig måde. Mægleren i mæglingsproceduren kan mødes med de enkelte parter hver for sig, og medmindre parterne har aftalt andet, kan mægleren videregive oplysninger og data fra den ene part til den anden part, såfremt der er givet tilladelse til dette. Mægleren kan bistå i forbindelse med udarbejdelsen af forliget og fremsætte anbefalinger, for så vidt angår forligets indhold.
Et forlig, der er indgået på baggrund af en mægling, er bindende for de parter, der har underskrevet det. Hvis parterne har påtaget sig visse forpligtelser i henhold til forliget, er de forpligtede til at opfylde dem rettidigt. Et forlig, der er indgået på baggrund af en mægling, er et retskraftigt dokument, hvis det indeholder en forpligtelse, der skal opfyldes, og som parterne er nået til enighed om, samt hvis det indeholder en erklæring, der giver direkte tilladelse til at håndhæve det (håndhævelsesbestemmelse).
Medmindre parterne har aftalt andet, betaler hver part egne omkostninger, og parterne betaler udgifterne til mægling i fællesskab eller i overensstemmelse med en særlov eller mæglingsorganernes regler.
Ifølge de fleste eksperter inden for mægling er alle konflikter om rettigheder, som parterne frit kan nyde, egnede til mægling, og de stridende parter bør næsten altid tilskyndes til at løse konflikten i mindelighed. Mægling egner sig især til konflikter mellem virksomheder (handelsretlige tvister) samt grænseoverskridende konflikter (en af parterne er hjemmehørende eller har sit sædvanlige opholdssted i en EU-medlemsstat) på det civil- og handelsretlige område. Det bør bemærkes, at grænseoverskridende konflikter ikke omfatter sager om told-, skatte- eller forvaltningssager eller konflikter vedrørende statens ansvar for handlinger eller undladelser i forbindelse med magtudøvelse.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
I stedet for at gå rettens vej er det også muligt at løse en tvist gennem mægling. Dette er en form for alternativ konfliktløsning, hvor en mægler hjælper parterne med at nå til enighed. De offentlige myndigheder og retsvæsenets aktører anser mægling for at være et særdeles effektivt instrument.
En ordning med mægling på det civil- og handelsretlige område, der sigter mod udenretslig bilæggelse af tvister vedrørende rettigheder, som parterne frit kan råde over (diritti disponibili), blev indført ved lovdekret nr. 28/2010.
Mægling forestås af offentlige eller private mæglingsorganer, der er opført på en fortegnelse over mæglingsorganer (registro degli organismi di mediazione), som føres af justitsministeriet.
Alle oplysninger om mægling findes på webstedet for justitsministeriet.
Listen over godkendte mæglingsorganer er offentliggjort på justitsministeriets websted.
Registret skal gøre det muligt for dig at kontakte et mæglingsorgan efter eget valg og henvende dig til mæglere, der er medlemmer af dette organ. Yderligere oplysninger kan indhentes direkte fra det pågældende organ.
Mæglingsorganer kan medvirke ved udenretslig løsning af tvister på det civil- og handelsretlige område vedrørende rettigheder, som parterne frit kan råde over. I Italien er mægling en forudsætning for at anlægge sag i forbindelse med tvister vedrørende medejerskab, tinglige rettigheder, deling, arv, familieaftaler, leje, lån til brug, leasing af selskaber, erstatning for skader som følge af læge- og sundhedsansvar og ærekrænkelse gennem pressen eller andre reklame-, forsikrings-, bank- og finansaftaler. I sådanne tilfælde skal den pågældende part bistås af en advokat. Mægling kan også finde sted frivilligt, efter anmodning fra retten eller på grundlag af en forpligtelse, som parterne har fastsat i aftalen.
Bestemmelserne om mægling på det civil- og handelsretlige område er for øjeblikket fastsat i lovdekret nr. 28/2010 (som ændret ved lovdekret nr. 69 af 21. juni 2013, ophøjet til lov nr. 98 af 9. august 2013, og efterfølgende ved lovdekret nr. 132 af 12. september 2014, ophøjet, med ændringer, ved lov nr. 162 af 10. november 2014 og ved lovdekret nr. 130 af 6. august 2015) og i ministerielt dekret nr. 180/2010.
De skal navnlig have en eksamen eller en uddannelse, der som minimum svarer til tre års studier på universitetsniveau, eller alternativt være medlemmer af en faglig sammenslutning eller organisation (un ordine o collegio professionale) og som minimum have afsluttet et toårigt efteruddannelsesforløb ved uddannelsesinstitutioner, som er godkendt af justitsministeriet, og i løbet af den toårige efteruddannelsesperiode have deltaget som praktikanter i mindst 20 sager, hvor der er gjort brug af mægling.
De uddannelsesinstitutioner, der udsteder bevis for bestået uddannelse til mægler, er offentlige eller private enheder, som justitsministeriet tildeler autorisation efter at have sikret sig, at visse krav er opfyldt.
Kriterierne for fastlæggelse af mæglerens vederlag (indennità di mediazione), der omfatter en kompensation for udgifterne ved procedurens indledning og de udgifter, der påløber under selve mæglingen, er fastlagt i artikel 16 i ministeriel bekendtgørelse nr. 180/2010.
Beløbene er angivet i tabel A, der er knyttet som bilag til dekretet. De stiger i takt med sagens værdi.
Det er fastsat i artikel 12 i lovdekret nr. 28/2010, at når alle de parter, der deltager i mæglingen, bistås af en advokat, udgør den aftale, der er indgået mellem parterne og advokaterne selv, et fuldbyrdelsesgrundlag for tvangsekspropriation (espropriazione forzata), forpligtelsen til at overdrage visse aktiver (esecuzione per consegna e rilascio), opfyldelsen af en positiv eller negativ forpligtelse (esecuzione degli obblighi di fare e non billet) og stiftelsen af et retspant (ipoteca giudiziale). Advokater attesterer, at aftalen er i overensstemmelse med ufravigelige regler og grundlæggende retsprincipper. I alle andre tilfælde godkendes den aftale, der er vedlagt referatet, på begæring af en part ved dekret udstedt af retspræsidenten, efter at det er fastslået, at den er formelt korrekt, og at de ufravigelige regler og de grundlæggende retsprincipper er blevet overholdt. Ved grænseoverskridende tvister som omhandlet i artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/52/EF af 21. maj 2008 godkendes referatet af retspræsidenten i den retskreds, hvor aftalen skal fuldbyrdes.
På nuværende tidspunkt offentliggør justitsministeriet på sit websted regelmæssigt en liste over mæglingsorganer og mæglere, som er registreret hos hvert mæglingsorgan.
Dette er et link som omhandlet i afsnit1. Der er ubegrænset og gratis adgang til webstedet.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Oplysninger om mægling i Cypern fås ved henvendelse til ministeriet for retsvæsenet og offentlig orden (Ypourgeío Dikaiosýnis kai Dimosías Táxeos), den cypriotiske advokatsammenslutning (Pankýprios Dikigorikós Sýllogos), Cyperns handels- og industrikammer (Kypriako Emporikó kai Viomichanikó Epimelitírio) eller Cyperns videnskabelige og tekniske kammer (Epistimonikó Technikó Epimelitírio Kýprou).
Forudsat at de involverede parter giver deres samtykke hertil, kan der anvendes mægling med henblik på at bilægge civile tvister, uanset om de er grænseoverskridende eller ej, herunder handelsretlige tvister. Loven finder hverken anvendelse på familieretlige tvister eller arbejdsretlige tvister, der ikke falder ind under grænseoverskridende tvister.
I overensstemmelse med lov om visse aspekter af mægling i civilretlige tvister fra 2012 (lov 159 (I)/2012) udpeger parterne en mægler ved konsensus. Proceduren er uformel. Parterne når i samråd med mægleren til enighed om den procedure, der skal følges, dens varighed, tavshedspligten i forbindelse med proceduren, mæglerens vederlag og betalingsbetingelserne samt alle andre spørgsmål, der skønnes nødvendige.
I overensstemmelse med loven aftaler parterne, inden mæglingsproceduren indledes, i samråd med mægleren forskellige punkter, herunder hvordan mæglerens vederlag og betingelserne for betalingen heraf skal fastsættes, samt eventuelle andre omkostninger i forbindelse med proceduren. Der er derfor ingen faste omkostninger til mægling. De afhænger i bund og grund af sagens kompleksitet.
Hvis parterne indgår en forligsaftale, udarbejdes denne skriftligt af mægleren, og begge parter i fællesskab eller en af dem med den anden parts udtrykkelige samtykke kan indgive en anmodning om fuldbyrdelse af forligsaftalen til retten. I dette tilfælde bør den fuldbyrdes på samme måde som en retsafgørelse.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
I stedet for at gå rettens vej kan tvister ofte løses gennem mediation. Dette er en form for alternativ konfliktløsning, hvor en mediator hjælper parterne med at nå til enighed. Staten og advokaterne i Letland bifalder mediationsordningen.
Brugen af forligsmægling i civile tvister er for øjeblikket i sin indledende fase i Letland. Der findes ikke noget centralt statsligt organ, som er ansvarligt for reguleringen af retsmæglerehvervet.
Mæglingsrådet (Mediācijas padome) er en organisation, der blev stiftet den 25. juli 2011, og som samler en række organisationer registreret i Letland, der beskæftiger sig med mægling. Rådet har til formål at udvikle fælles udviklingsstandarder for mæglere og indføre certificering af uddannelsesprogrammer, udarbejde og vedtage en adfærdskodeks for autoriserede retsmæglere og repræsentere autoriserede mæglere at forelægge nationale og lokale myndigheder og andre myndigheder og tjenestemænd sine synspunkter, samt udtale sig om retlige spørgsmål og retspraksis vedrørende mægling.
Mæglingsrådet blev stiftet af følgende organisationer:
Mægling og alternativ konfliktløsning (Mediācija un ADR) blev dannet den 7. april 2005. Dens formål er at:
Organisationen rådgiver parterne i en tvist og deres repræsentanter om valg af sagkyndige og afholder forelæsninger og seminarer om mægling og alternativ konfliktløsning. Nogle af organisationens medlemmer er praktiserende mæglere med speciale i civile sager og straffesager. Medlemmerne har erhvervet deres færdigheder inden for forhandlings- og mæglingsteknik i både Letland og udlandet på kurser sammen med erfarne mæglere og konfliktløsere fra USA, Det Forenede Kongerige, Tyskland og andre lande.
Integreret mægling i Letland (Integrētā mediācija Latvijā – IMLV) blev grundlagt den 10. august 2007. Dens målsætning er indførelsen af et samfund, hvor konflikter løses uden problemer, hvor alle parters interesser tilgodeses i lige høj grad, og hvor konfliktløsningsprocessen er human, retfærdig og baseret på samarbejde. Integreret mægling i Letland blev grundlagt i tæt samarbejde med organisationen Integrierte Mediation i Tyskland. Samarbejdet omfatter uddannelse, videreuddannelse, kontrol, indføring af mæglingstjenester og vedtagelse af god praksis.
Formålet med Integreret mægling i Letland er at øge anvendelsen af mægling på regionalt, nationalt og internationalt niveau ved at integrere mægling i konfliktløsningsprocessen i institutioner og organisationer samt i fagfolkenes arbejde og samfundet generelt.
For at nå dette mål har Integreret mægling i Letland følgende opgaver:
Integreret mægling i Letland bringer forskellige fagfolk sammen – herunder praktiserende mæglere – som søger at integrere mægling i deres aktiviteter og fremme offentlighedens kendskab til mægling som en levedygtig mulighed for konfliktløsning.
Støttecentret for ofre hos organisationen Integration i samfundet blev dannet i 2003. Dets grundlæggende formål er at støtte ofre for forbrydelser. Der har siden 2004 arbejdet ca. 20 mæglere i centret, som har stor erfaring med mæglingsmetoder og kan anvende dem til at løse civile tvister og forvaltningsretlige tvister.
Mægling er mulig inden for mange områder. Den vil sandsynligvis mest blive brugt i forbindelse med civile tvister inden for familieret og erhvervsret.
Det er helt frivilligt at anvende mægling.
Mægling er ikke nogen forudsætning for at anlægge bestemte typer retssager eller fortsatte retssager.
Mægling i Letland er ikke reguleret af eksterne love eller forskrifter.
Et websted for mediation: http://www.mediacija.lv.
De to organisationer Mægling og alternativ konfliktløsning og Integration i samfundet har instruktører, som tilbyder fremtidige mæglere et grundlæggende kursus i mægling og et kursus om færdigheder inden for grundlæggende konfliktløsning af både faglige og personlige konflikter.
Løsning af civile tvister ved hjælp af mægling er ikke gratis. Mæglingssomkostningerne afhænger af forskellige faktorer: mæglernes kvalifikationer og erfaring, tvistens kompleksitet, antallet af nødvendige mæglingsmøder og andre faktorer.
I sager om børns interesser og rettigheder yder udenrigs- og forligsorganet ved domstolen for forældreløse børn i Riga (Rīgas Bāriņtiesas Ārlietu un samierināðanas pārvalde) dog gratis hjælp til borgere i Riga by. Tvister drejer sig som regel om underholdsbidrag, ordninger om et barns bopæl, besøgsrettigheder, forældremyndighed og børneopdragelse.
Direktiv 2008/52/EF gør det muligt for parterne i en tvist at anmode om, at en skriftlig mæglingsaftale fuldbyrdes. De enkelte medlemsstater oplyser Kommissionen om, hvilke domstole eller andre myndigheder der behandler sådanne anmodninger.
Letland har endnu ikke oplyst dette.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
I stedet for at gå rettens vej kan parterne ofte løse en tvist ofte gennem mediation. Dette er en form for alternativ konfliktløsning, hvor en mediator hjælper parterne med at nå til enighed. Staten og advokaterne i Republikken Litauen bifalder mediationsordningen.
Der findes ikke et centralt eller statsligt mediationsorgan (tarpininkavimas), og Litauen har ingen planer om at oprette et sådant.
Mediation (taikinamasis tarpininkavimas) kan bruges i civile tvister (dvs. tvister som behandles efter den civile retspleje af en domstol med generel kompetence).
Mediation reguleres af loven om mediation i civile tvister (Civilinių ginčų taikinamojo tarpininkavimo įstatymas). Inden for disse rammer er brugen af mediation frivillig. Der findes ikke specifikke regelsæt som f.eks. adfærdskodekser for mediatorer.
Der findes endnu ikke noget nationalt uddannelsesprogram. Justitsministeriets uddannelsescenter (Teisingumo ministerija) og en række private udbydere tilbyder dog uddannelse. De private udbydere er ikke reguleret af loven.
I henhold til loven om mediation i civile tvister ydes der mediation mod vederlag eller gratis. Hvis reglerne foreskriver vederlag, kan proceduren først igangsættes, når en mediator har indgået en skriftlig aftale med begge parter i tvisten om det beløb, der skal betales i vederlag, og betalingsmetoden.
Direktiv 2008/52/EF gør det muligt for parterne i en konflikt at anmode om, at en skriftlig mediationsaftale fuldbyrdes. De enkelte medlemsstater oplyser, hvilke domstole eller andre myndigheder sådanne anmodninger kan sendes til.
I henhold til loven om mediation i civile tvister udvælger parterne i tvisten selv den kompetente domstol. Det kan være distriktsdomstolen på bopælsstedet eller der, hvor en af parterne i tvisten har sin registrerede kontoradresse.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
I stedet for at gå rettens vej kan tvister ofte løses gennem mægling. Dette er en form for alternativ konfliktløsning, hvor en mægler hjælper parterne med at nå til enighed. Staten og advokaterne i Storhertugdømmet Luxembourg bifalder mæglingsordningen.
Der findes ikke et centralt organ, som har ansvar for regulering af mæglererhvervet.
Ud over mægling i specifikke sektorer (bankvirksomhed, forsikring osv.) og ud over ombudsmanden, der er ansvarlig for mægling på forvaltningsområdet, og ombudsudvalget for barnets rettigheder (Ombudskommittee fir t'Rechter vun de Kanner) arbejder følgende juridiske sammenslutninger med mægling:
Mægling kan hovedsagelig bruges i:
De vigtigste særtræk ved mægling i civil- og handelsretlige sager er dens kompromisagtige karakter, at der er tale om en fortrolig proces, og at mægleren er uafhængig, upartisk og kompetent. Mægling kan vedrøre enhver tvist eller del af en tvist. Det gælder både traditionel mægling og retsmægling, idet mægling i familiesager dog er hyppigst forekommende.
I forbindelse med traditionel mægling kan den ene part, uafhængigt af en eventuel rets- eller voldgiftssag, foreslå den eller de andre parter at vælge en mæglingsprocedure på ethvert tidspunkt i retssagen, så længe der ikke er afsagt dom i sagen.
I forbindelse med retsmægling (mægling i retstvister) kan den dommer, der behandler en civilretlig, handelsretlig eller familiemæssig tvist, på ethvert tidspunkt i løbet af sagen iværksætte en retsmægling, medmindre sagen er optaget til doms, indbragt for kassationsdomstolen eller vedrører foreløbige forholdsregler i hastesager. Dommeren kan på eget initiativ eller efter anmodning fra parterne i fællesskab iværksætte en mægling, men parterne skal under alle omstændigheder tilslutte sig det. Når en dommer i ved lov udtømmende fastlagte tilfælde skal behandle en familiemæssig tvist, kan denne foreslå parterne en mægling og indkalder til et gratis informationsmøde, hvor han gør rede for principperne og proceduren for samt følgerne af mæglingen.
På det strafferetlige område kan statsanklageren på visse betingelser før beslutningen om at indlede en straffesag bestemme at iværksætte en mægling, hvis:
En mægling betyder ikke, at der ikke på et senere tidspunkt kan besluttes at indlede en retssag, navnlig ikke hvis mæglingsvilkårene ikke overholdes.
Det er helt frivilligt at anvende mægling.
Mægling i forvaltnings- og straffesager og også såkaldte sektormæglinger er omfattet af bestemte love.
Med lov af 6. maj 1999 og storhertugelig forordning af 31. maj 1999 er der indført mægling i straffesager i Luxembourg. Statsanklageren kan, før der træffes afgørelse om at indlede en straffesag, beslutte at iværksætte en mæglingsprocedure, hvis han mener, at en sådan foranstaltning med sandsynlighed sikrer ofret erstatning for de lidte skader, genopretter den forvoldte skade eller bidrager til at resocialisere lovovertræderen. Beslutter statsanklageren at iværksætte en mægling i en straffesag, kan han udpege enhver godkendt mægler hertil.
Godkendelse:
En person, som ønsker at blive godkendt som mægler i straffesager, anmoder Justitsministeriet herom efter at have rådført sig med statsanklageren.
Lov af 24. februar 2012 danner den nationale lovgivningsramme for mægling i civil- og handelsretlige sager i form af et nyt afsnit i den nye civile retsplejelov. Med denne lov har Luxembourg gennemført Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/52/EF af 21. maj 2008 om visse aspekter af mægling på det civil- og handelsretlige område, således at principperne i dette direktiv nu finder anvendelse på både grænseoverskridende og nationale tvister. Loven suppleres ved storhertugelig forordning af 25. juni 2012 om fastlæggelse af en procedure for godkendelse af retsmæglere og familiemæglere, den påkrævede obligatoriske uddannelse for mæglere og afholdelse af et gratis informationsmøde.
Mægleren er en tredjepart, der skal tale med parterne sammen, i påkommende tilfælde hver for sig, således at parterne kan finde en løsning på uoverensstemmelsen mellem dem. Han påtvinger dem ikke en bestemt løsning, men opfordrer dem til at nå til frem til en forhandlingsløsning i mindelighed.
Retsmægling og familiemægling kan varetages af både godkendte og ikkegodkendte mæglere. Ved godkendt mægler forstås en fysisk person, der er godkendt som mægler af Justitsministeriet.
I forbindelse med traditionel mægling og grænseoverskridende tvister kan parterne få hjælp af en ikkegodkendt mægler.
Godkendelse:
Justitsministeriet er den kompetente myndighed med hensyn til godkendelse af mæglere. Mægling i civil- og handelsretlige sager forudsætter ikke en godkendt mægler.
Enhver fysisk person kan ansøge om at blive godkendt som mægler, hvis den pågældende opfylder betingelserne i lov af 24. februar 2012 om indførelse af mægling i civil- og handelsretlige sager i den nye civile retsplejelov samt betingelserne i storhertugelig forordning af 25. juni 2012 om fastlæggelse af en procedure for godkendelse af retsmæglere og familiemæglere, den specifikke uddannelse for mæglere og afholdelse af et gratis informationsmøde.
I medfør af ovennævnte direktiv 2008/52/EF og artikel 1251-3 (1), stk. 3, i lov af 24. februar 2012 om mægling stilles der ikke krav om godkendelse i Storhertugdømmet Luxembourg af mæglere, der opfylder tilsvarende eller i alt væsentligt sammenlignelige krav i en anden EU-medlemsstat.
Godkendelsen er tidsubestemt.
Artikel 1251-3. (2) i den nye civile retsplejelov og ovennævnte storhertugelige forordning af 25. juni 2012 fastlægger de kumulative betingelser, der skal være opfyldt af en fysisk person, som ønsker at blive godkendt som mægler:
Universitetet i Luxembourg udbyder en særlig uddannelse (mastergrad) i mægling.
Mægling er ofte en gratis procedure. Det fremgår klart, hvis den er forbundet med omkostninger.
Mæglerhonorar i forbindelse med traditionel mægling fastsættes frit. Betaling af omkostninger og honorarer deles i så fald ligeligt mellem parterne, medmindre de beslutter andet.
Til retsmægling og familiemægling er honorarerne fastsat ved storhertugelig forordning.
Det er vigtigt at bemærke, at aftaler, der er resultatet af en civil- og handelsretlig mægling, har samme retskraft som en retsafgørelse. Mæglingsaftaler kan, uanset om de er indgået i Luxembourg eller en anden EU-medlemsstat, fuldbyrdes i EU i medfør af ovennævnte direktiv 2008/52/EF. Når dommeren har offentliggjort hele eller dele af aftalen, kan den fuldbyrdes.
Lov af 24. februar 2012 gennemfører direktivet i national lovgivning. Med denne lov er mægling på lige fod med de eksisterende retsprocedurer.
Luxembourgs sammenslutning for mægling og autoriserede mæglere (ALMA asbl)
Det luxembourgske advokatsamfunds center for mægling (CMCC)
Det luxembourgske advokatsamfunds center for mægling (CMCC asbl)
Mæglingscenter (asbl)
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
I stedet for at gå rettens vej kan tvister ofte løses gennem mediation. Dette er en form for alternativ konfliktløsning (alternatív vitarendezés) (ADR), hvor en mediator (közvetítő) hjælper parterne med at nå til enighed. Både staten og advokaterne i Ungarn er bekendt med fordelene ved mediation.
I henhold til lov LV af 2002 om mediation (a közvetítői tevékenységről szóló 2002. évi LV. törvény) er justitsministeriet (Igazságügyi és Rendészeti Minisztérium) ansvarligt for at registrere mediatorer og juridiske personer, der benytter sig af mediatorer.
Registret over mediatorer og juridiske personer, der benytter sig af mediatorer, findes på Justits- og Forvaltningsministeriets websted.
Webstedet indeholder en række generelle oplysninger, og der er mulighed for at foretage søgninger efter mediatorer på grundlag af navn, sprogkundskaber og det amt, hvor de er hjemmehørende. Hvad angår juridiske personer, foretages søgninger på grundlag af navn, område og forkortet navn.
Samme websted indeholder også registreringsformularer til mediatorer og juridiske personer, der har mediatorer ansat.
Blandt de ngo'er, der arbejder med mediation, er:
Lov LV af 2002 om mediation gælder for civile tvister med undtagelse af injuriesager, forvaltningsmæssige afgørelser, sager vedrørende værgemål, sager om fratagelse af forældremyndighed, fogedforretninger, faderskabs- og slægtskabssager og sager om krænkelse af forfatningen.
Mediation er frivillig, men har visse fordele i forhold til loven om afgifter (az illetékekről szóló törvény)og den civile retsplejelov (polgári perrendtartás).
Hvis parterne deltager i en mediation efter det første retsmøde, og den aftale, der indgås, godkendes af dommeren i sagen, skal parterne kun betale halvdelen af de gældende afgifter. Selv mediatorens vederlag plus moms (HÉA) (dog ikke over 50 000 HUF) kan trækkes fra dette allerede nedsatte beløb. Den eneste begrænsning er, at det endelige afgiftsbeløb ikke må ligge under 30 % af det oprindelige beløb. Nedsættelsen gælder ikke i de tilfælde, hvor mediation er ikke er mulig i henhold til loven.
Hvis parterne vælger at deltage i en mediation, før retssagen går i gang, nedsættes retsafgifterne med mediatorens vederlag plus moms, dog med højst 50 000 HUF, forudsat at det afgiftsbeløb, der betales, ikke er mindre end 50 % af det oprindelige beløb. Der sker ikke nedsættelse i sager, hvor mediation ikke er mulig i henhold til loven, og heller ikke, hvis parterne indbringer sagen for domstolene, på trods af at der er indgået en aftale under mediationen (med undtagelse af tilfælde, hvor formålet er at få aftalen fuldbyrdet i tilfælde af manglende opfyldelse).
Der findes ikke nogen national adfærdskodeks for mediatorer, men størstedelen af alle mediationsvirksomheder følger den europæiske adfærdskodeks for mediatorer (közvetítők európai magatartási kódexe).
Der findes dog en særlig adfærdskodeks for arbejdsretlige tvister, som er udarbejdet af forligs- og mediationstjenesten for arbejdsretlige sager (Munkaügyi Közvetítői és Döntőbírói Szolgálat).
Ved visse domstole tilbydes parterne mediation uden vederlag i forbindelse med sager under behandling. De ungarske domstoles hovedwebside indeholder en beskrivelse af de detaljerede regler og en fortegnelse over domstolene
(http://birosag.hu/engine.aspx?page=Birosag_showcontent&content=Birosagi_kozvetites).
Information og uddannelse
Der findes intet specifikt websted på engelsk om mediation eller uddannelse af mediatorer.
Webstedet om mediation er kun tilgængeligt på ungarsk.
Mediation er ikke gratis, og mediatorens vederlag aftales mellem denne og sagens parter.
I henhold til direktiv 2008/52/EF kan der anmodes om, at indholdet af en skriftlig aftale, der er resultatet af en mediation, fuldbyrdes. Medlemsstaterne skal underrette Kommissionen om de retter eller andre myndigheder, der er ansvarlige for behandlingen af disse anmodninger.
Parterne kan anmode om fuldbyrdelse af indholdet af den aftale, de har indgået ved hjælp af mediation. De kan anmode retten eller en notar om at inkorporere aftalen i et retsforlig eller officielt bekræftet dokument, som derefter kan fuldbyrdes.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Hvorfor ikke løse en tvist ved mægling i stedet for at gå til domstolene? Mægling er en form for alternativ konfliktløsning, hvor en mægler hjælper parterne med at nå til enighed. Både staten og retsvæsenets aktører i Malta er opmærksomme på fordelene ved mægling.
Det statslige organ med ansvar for mægling i Malta er Maltas mæglingscenter, som blev oprettet i medfør af kapitel 474 i lov om mægling fra 2004. Mæglingscentret er et forum, som parterne i en tvist kan henvise til eller blive henvist til for at løse deres tvist med hjælp fra en mægler.
Centret kan kontaktes via justitssekretæren på adressen Malta Mediation Centre, 158 Triq il-Merkanti, Valletta VLT 1176.
Der er også mulighed for at ringe på tlf. +356 23279220 eller sende en e-mail til info@mediation.mt.
Centret giver parterne en liste over mæglere, der er behørigt godkendt af centret, og beder dem om at vælge en mægler fra listen, som alle kan acceptere. Hvis parterne ikke kan blive enige om en mægler, som begge kan acceptere, udpeger centret den næste person på listen over godkendte mæglere.
Mægling er mulig i tvister, der vedrører civile, familiemæssige, sociale, erhvervsmæssige og industrielle spørgsmål. Det skal bemærkes, at familiemægling vedrører visse familietvister såsom arvetvister eller tvister, der opstår i forbindelse med familieforetagender. Familiemægling omfatter ikke separation eller skilsmisse, der henhører under civilrettens kompetence (afdelingen for familieretlige sager), og som er omfattet af særlig lovgivning.
Mægling er en frivillig proces. Når det er sagt, kan parterne i en retssag i fællesskab anmode retten om, at retssagen udsættes, mens de forsøger at afgøre tvisten gennem mægling. Endvidere kan retten på eget initiativ udsætte retssagen, så længe mæglingsprocessen varer, og pålægge parterne at forsøge at løse tvisten gennem mægling. Det skal dog bemærkes, at mægling er obligatorisk i familiesager, primært i sager, der vedrører separation, samkvem med børn, forældremyndighed og børne- og/eller underholdsbidrag.
Maltas mæglingscenter har en adfærdskodeks, som mæglerne skal følge under mæglingsproceduren.
Kodeksen indeholder en række foranstaltninger, der skal sikre, at den overholdes. Den giver f.eks. centrets bestyrelse beføjelse til at træffe disciplinære foranstaltninger over for enhver mægler, hvis adfærd ikke er i overensstemmelse med eller ikke lever op til den adfærd, der kræves i henhold til kodeksens principper. Enhver mægler, der har overtrådt en eller flere af bestemmelserne i kodeksen eller har udvist upassende adfærd, bliver slettet af listen over mæglere, så længe bestyrelsen finder det hensigtsmæssigt.
I henhold til adfærdskodeksen for mæglere bør mæglere aktivt følge og udnytte uddannelsesmuligheder, der fremmer mæglingsfærdigheder, da sådanne muligheder kan opstå fra tid til anden. Maltas mæglingscenter afholder lejlighedsvise uddannelseskurser for mæglere. Det første kursus, der omhandlede mæglingsfærdigheder, blev afholdt i juli 2008. Et andet kursus, der havde til formål at opbygge deltagernes mæglingsfærdigheder med fokus på de psykologiske, sociale og juridiske aspekter af separation, blev afholdt den 16.-18. april 2009.
Vederlaget for mægling er reguleret i bestemmelse 2 og 4 i bekendtgørelse nr. 309 fra 2008, som ændret ved bekendtgørelse nr. 365 fra 2020 (se administrative bestemmelser 474.01).
I forbindelse med mægling i relation til familiedomstolen kan parterne efter fælles overenskomst vælge en mægler efter eget valg fra en liste over personer, der er udpeget af justitsministeren til dette formål (i hvilket tilfælde parterne selv afholder udgifterne til mæglingen), eller alternativt udpeger retten en mægler på grundlag af en rotationsordning fra listen over personer, der er udpeget af justitsministeren til at fungere som mæglere udpeget af retten (i hvilket tilfælde mæglernes salær betales af justitssekretæren ved de civile domstole).
I henhold til direktiv 2008/52/EF skal det være muligt at anmode om, at indholdet af en skriftlig aftale, der er indgået efter mægling, gøres eksigibelt. Loven om mægling fra 2004 blev ændret ved lov nr. IX fra 2010, primært med henblik på at gennemføre direktivets bestemmelser om grænseoverskridende tvister og udvide dem til også at omfatte indenlandske sager.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Ved mægling bilægger parterne deres tvist i fællesskab under ledelse af en uafhængig mægler. Der er mange fordele ved denne form for udenretslig tvistbilæggelse. I mange tilfælde er mægling kun nødvendig i en kort periode. På den måde undgår man langvarige og bekostelige procedurer. Den gør det også lettere for parterne at opretholde deres forhold, da de søger en løsning i fællesskab.
Der findes forskellige registre over mæglere i Nederlandene. Det nederlandske mæglerforbund (Mediatorsfederatie Nederland — MfN) forvalter registret over mæglere (Register van Mediators, tidligere kendt som NMI-registret). MfN er den sammenslutning, der repræsenterer de største mæglerforeninger i Nederlandene. MfN-registret indeholder kun mæglere, der opfylder nøje overvejede kvalitetsstandarder. De nederlandske myndigheder anvender MfN's standarder som grundlag for registret over mæglere, der arbejder under retshjælpsordningen [retshjælpsrådets register (Raad voor Rechtsbijstand)]. Der findes også et internationalt ADR-register.
Mæglerforbundets adresse:
Westblaak 140
3012 KM Rotterdam
Postadresse:
Postbus 21499
3001 AL Rotterdam
Tlf.: 010 - 201 23 44
, e-mail: info@mediatorsfederatienl.nl
Mægling er altid mulig og er mest udbredt inden for civilret og offentlig ret. I de senere år har det også været muligt at anvende mægling inden for strafferetten.
Mægling er helt frivillig. Frivillige parter er ikke efter loven forpligtet til at underskrive en mæglingsaftale, der indeholder aftaler om f.eks. fortrolighed og repræsentation af parterne. Parter, der benytter en MfN-mæglers tjenester, skal underskrive en mæglingsaftale i henhold til MfN's mæglingsregler fra 2017.
En MfN-mægler skal overholde de etiske regler og mæglingsregler, der er udarbejdet af MfN. Hvis man ønsker at klage over en mægler, kan klagen indgives til fonden for kvalitet inden for mægling (Stichting Kwaliteit Mediators — SKM).
For at blive optaget i registret over mæglere skal mæglere gennemgå en anerkendt grunduddannelse i mægling, bestå teoriprøven og evalueringen og fremlægge bevis for god adfærd (Verklaring omtrent het gedrag — VOG).
De skal også ajourføre deres viden hvert tredje år. De skal have gennemført mindst ni mæglinger, der repræsenterer mindst 36 timers kontakt, og have afsluttet mindst to mæglinger på et år, som tilsammen repræsenterer mindst 8 timers kontakt. Af de ni mæglinger, der er gennemført på tre år, skal mindst tre være afsluttet med en skriftlig aftale. Af de ni mæglinger, der er gennemført på tre år, kan kun tre af dem være fælles mæglinger. Desuden skal mæglere opnå 48 EP-point (permanent uddannelse) hen over en periode på tre år med pligt til at deltage i intervision. De skal også deltage i en fagfællebedømmelse hvert tredje år — et kvalitetskontrolværktøj, hvor en uafhængig og upartisk kollega vurderer, om mæglingstjenesterne lever op til det gennemsnitlige niveau, der forventes af en professionel. Med andre ord pålægger Nederlandene mæglere, der er opført i registret over mæglere, strenge kvalitetskriterier.
Timesatsen kan variere fra mægler til mægler. Ud over erfaring spiller mæglerens faglige resultater og specialisering også en rolle. Det tilrådes at indhente forudgående oplysninger om en mæglers timetakst og eventuelle gebyrer, der skal tages i betragtning. Mægleren skal altid angive omkostningerne ved mægling, som også afhænger af varigheden og antallet af samtaler. Den gennemsnitlige timesats for en mægler er 150 EUR (ekskl. moms).
Hvis man ikke (fuldt ud) kan betale omkostningerne til en mægler, kan man på visse betingelser få retshjælp. Hvis man har ret til denne bistand, betaler man kun "egetbidraget". Størrelsen af egetbidraget afhænger af ens indtægter og aktiver.
Yderligere oplysninger om mæglingsgebyrer findes her.
Loven giver parterne i en tvist mulighed for at anmode om, at indholdet af en skriftlig aftale, der er indgået efter mægling, gøres eksigibelt.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
I stedet for at gå rettens vej kan konflikter ofte løses ved hjælp af mægling. Mægling er en form for alternativ konfliktløsning, hvor en mægler hjælper parterne med at nå til enighed.
Justitsministeriet har en liste over autoriserede mæglere. På listen opføres kun fagligt kvalificerede mæglere med en egnet uddannelse.
Der findes ingen speciel myndighed med ansvar for mæglingstjenester.
Der findes en række faglige og ikke-faglige sammenslutninger, der tilbyder mægling, samt enkelte ngo'er, der støtter mæglere.
Mægling kan anvendes til at løse konflikter i civilretssager, som ellers hører under de sædvanlige domstole. De stridende parter kan vælge at deltage i mægling for selv at finde frem til en løsning.
I forbindelse med visse nabostridigheder er der pligt til, inden der anlægges sag, først at forsøge at løse stridighederne udenretsligt med hjælp fra et forligsorgan, gennem forligsmægling ved en domstol (prätorischer Versuch) eller ved mægling.
Der findes ingen særlige regler eller adfærdskodeks for mæglere. Kun for mæglere, der er opført på listen over autoriserede mæglere, gælder der særlige rettigheder og forpligtelser.
Mæglere er ikke registreret efter fagområder, f.eks. mægler i familie-, læge- eller bygningsspørgsmål; de registrerede mægleres kompetenceområder er opført som en ekstra oplysning.
Alle, som har den krævede uddannelse, kan ifølge de gældende bestemmelser blive opført på listen over autoriserede mæglere. "Mægler" er ikke nogen beskyttet erhvervsbetegnelse. Navnet autoriseret mægler må dog ikke anvendes uberettiget.
Information og uddannelse
Yderligere oplysninger f.eks. om uddannelse og om, hvilke krav der stilles, hvis man vil registreres som mægler i Østrig, findes her. Oplysningerne foreligger kun på tysk.
Mægling er ikke gratis.
Mæglingsgebyret aftales mellem den private mægler og tvistens parter.
Parterne skal i henhold til direktiv 2008/52/EF kunne anmode om, at indholdet af en skriftlig aftale opnået ved mægling erklæres for eksigibelt. Medlemsstaterne oplyser, hvilke domstole eller andre myndigheder sådanne anmodninger kan sendes til.
Indholdet af aftaler opnået ved mægling er kun eksigibelt, hvis aftalen har form af et forlig indgået ved en domstol eller et dokument bekræftet af en notar.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
I stedet for at gå rettens vej kan tvister ofte løses gennem mediation. Dette er en form for alternativ konfliktløsning, hvor en mediator hjælper parterne med at nå til enighed. Både staten og advokaterne i Polen er bekendt med fordelene ved mediation.
I 2010 blev der oprettet et kontor i justitsministeriet, der er ansvarligt for mediation. Det hører i øjeblikket under divisionen for ofre for forbrydelser og fremme af mediation (Wydział ds. Pokrzywdzonych Przestępstwem i ds. Promocji Mediacji) i afdelingen for internationalt samarbejde og menneskerettigheder. Baggrundsoplysninger om mediation finder du på justitsministeriets hjemmeside (Ministerstwo Sprawiedliwości).
I de senere år har justitsministeriet været særligt opmærksomt på spørgsmål i forbindelse med udvikling og udbredelse af mediation og andre former for alternativ bilæggelse af tvister i Polen og gjort retssystemet mere effektivt og tilgængeligt for borgerne.
I 2010 oprettede ministeriet et netværk af mediationskoordinatorer.
Der findes nu 120 koordinatorer (dommere, tilsynsværger og mediatorer) ved otte appeldomstole, alle regionale domstole og i seks retskredse.
Justitsministeriet får rådgivning og udtalelser fra det sociale råd om alternativ tvist- og konfliktbilæggelse (Sportelen Radą ds. Alternatywnych Metod Rozwiązywania Konfliktów i Sporów) ("ATB-rådet" – e-mail: adr_rada@ms.gov.pl), som spiller en vigtig rolle i udbredelsen af idéen om mediation og kommunikation mellem centralregeringen, retssystemet og miljømediatorerne.
Det blev første gang udpeget ved ministerens bekendtgørelse af 1. august 2005 som et organ, der skulle rådgive ministeren om alternativ tvist- og konfliktbilæggelse i bred betydning. Blandt rådets resultater i første embedsperiode er følgende dokumenter:
ATB-rådet blev udpeget til sin anden embedsperiode ved ministerens bekendtgørelse af 3. april 2009 (ændret ved ministerens bekendtgørelse af 1. juli 2011). Det vigtigste dokument udarbejdet af rådet i denne embedsperiode er Gennemførelse af systemændringer (Założenia do zmian systemowych) (marts 2012).
Rådet består i øjeblikket af 23 repræsentanter for videnskab og erfarne mediatorer samt repræsentanter for en række ngo'er, akademiske institutioner og myndigheder.
Rådets beføjelser består først og fremmest i at udarbejde udkast til henstillinger om regler for det nationale system til alternativ tvistbilæggelse og at:
Der findes desuden en lang række ikke-statslige organisationer og virksomheder, der spiller en vigtig rolle for fremme af mediation og principperne bag. Disse organisationer fastlægger deres egne normer for uddannelse, krav til personer, der vil være mediatorer, mediationsmetoder, etiske normer og god praksis. Reglerne er af natur interne og gælder kun mediatorer, der tilhører organisationerne.
De største organisationer er:
Desuden udfører professionelle organer institutionaliserede aktiviteter for at fremme mediation. De drejer sig bl.a. om:
Ngo'er kan inden for rammerne af deres lovfæstede forpligtelser ligesom universiteter have lister over permanente mediatorer (stały mediator). Oplysninger om lister og centre få hos præsidenterne for distriktsdomstolene. Lister over mediatorer i straffesager og sager, der omfatter mindreårige, fås hos præsidenterne for distriktsdomstolene.
Tvister kan løses gennem mediation på en række områder. I henhold til polsk lov er mediation mulig i følgende sager:
Detaljerede oplysninger om mediation kan du finde i brochurer og foldere, der udarbejdes og omdeles af justitsministeriet.
Mediation bruges i dag især i straffesager og civile sager. I 2011-2012 skete den hurtigste vækst i mediation inden for familieret og handelsret.
Mediation er en frivillig metode til at løse tvister og konflikter, som sker på grundlag af:
Hvis parterne imidlertid ikke vælger en mediator, er retten berettiget til at udpege en mediator i sagen fra en liste over personer med passende kvalifikationer. I straffesager og sager, der omfatter mindreårige, udpeger domstolen en mediator.
Mediation er blandt andet omfattet af den civile retsplejelov, strafferetsplejeloven, loven om retspleje i sager, der omfatter mindreårige, og loven om omkostninger i civile sager. Der er også indført bestemmelser i den afledte ret om detaljerede mediationsprocedurer i bestemte typer sager.
For mindreårige fastsætter bestemmelserne:
Bestemmelserne om straffesager fastlægger:
Hvilke betingelser institutioner og personer, der er autoriseret til at foretage mediation, skal opfylde.
I familiesager er der yderligere krav til mediatorers erfaring og uddannelse (psykologi, pædagogik, sociologi eller jura og praktiske færdigheder i mediation i familiesager).
En gennemførelsesforordning fastsætter, hvor store beløb mediatorer kan kræve i vederlag og udgifter i civile sager (se herunder – Hvad koster mediation?)
Basale oplysninger om mediation i Polen finder du på justitsministeriets hjemmeside. Det drejer sig blandt andet om uddrag af retsakter om mediation, internationale juridiske instrumenter om mediation og dokumenter og henstillinger fra ATB-rådet, samt elektroniske udgaver af plakater, der sættes op for at udbrede kendskabet til mediation. De seneste oplysninger om aktiviteter for at styrke mediation offentliggøres også sammen med nyt om nationale og regionale aktiviteter i forbindelse med den internationale dag for konfliktløsning. Hjemmesiden indeholder også information, oversættelser af retsakter og eksempler på god praksis fra andre lande.
Mediation indgår i den generelle juridiske uddannelse og uddannelsen af offentlige anklagere og dommere samt i efteruddannelsesprogrammer for dommere og anklagere på den nationale skole for retsvæsen og offentlige anklagere (Krajowa Szkola Sądownictwa i Prokuratury).
Justitsministeriet har forberedt efteruddannelse af mediationskoordinatorer inden for følgende områder: kommunikation, teamforvaltning og arbejde med mediatorer.
Mediatorerne vælger selv blandt de kurser, som mediationscentre, universiteter og andre institutioner tilbyder.
Justitsministeriet fører statistikker over mediation, herunder:
I forbindelse med projektbaserede aktiviteter blev der i 2010-2011 uddelt vejledninger, foldere og brochurer med oplysninger om de forskellige former for mediation og deres praktiske anvendelse i domstole, på regionale politistationer og i mediationscentre. Der har også været en kampagne i tv og radio og på plakater for at oplyse befolkningen om mediation. Justitsministeriet opdaterer og distribuerer jævnligt brochurer, foldere og notater til retsdokumenter og plakater, som også kan fås gratis på ministeriets hjemmeside.
Polen har fejret den internationale dag for konfliktløsning i fem år, og justitsministeren holder en polsk konference om emnet. Desuden holdes der snesevis af mindre konferencer, arrangementer, seminarer og debatter på både regionalt og lokalt plan i mange byer for at markere dagen.
Justitsministeriet distribuerer gratis information om mediation. Forskning viser, at mediation er mere omkostningseffektivt end retssager.
I straffesager og sager, der omfatter mindreårige, skal parterne ikke betale mediationsomkostningerne – de dækkes af staten. I andre typer sager er hovedreglen, at betalingen aftales mellem mediatoren og sagens parter. Mediatoren kan dog indvilge i at foretage mediationen uden vederlag.
I civile sager skal sagens parter betale omkostningerne. Normalt betaler parterne halvdelen af omkostningerne hver, medmindre de har aftalt noget andet. Ved mediationsprocedurer, der er indledt efter en domstolsafgørelse, er mediators vederlag i sager, som ikke har nogen pengemæssig værdi, 60 PLN (ca. 110 DKK) for første mediation og derefter 25 PLN 25 (ca. 45 DKK) pr. mediation. Hvis sagen vedrører ejendom, er mediatorens vederlag 1 % af værdien af sagens genstand (dog mindst 30 PLN (ca. 55 DKK) og højst 1 000 PLN (ca. 1 800 DKK)). Mediatoren har også ret til at få dækket sine omkostninger (f.eks. til korrespondance, telefon og leje af lokaler). Omkostningerne pålægges moms.
Hvis mediationen fører til indgåelse af et forlig, vil 75 % af retsafgifterne blive tilbagebetalt til den part, som indbragte sagen for retten. I skilsmisse- og separationssager tilbagebetales hele beløbet.
I tilfælde af udenretlig mediation fastsættes mediatorens vederlag og tilbagebetalingen af omkostninger af mediationscentret, eller parterne aftaler dem med mediatoren på forhånd. Parterne kan ikke fritages fra at skulle betale mediatorens vederlag, selv om de ikke skal betale retsafgifter. Ved begge former for mediation (med og uden en domstols medvirken) kan mediatoren give afkald på sit vederlag.
I civile sager vedhæftes sagens akter et eventuelt forlig mellem parterne. Mediatoren underretter parterne om, at de ved at underskrive forliget indvilger i, at det bliver forelagt domstolen til godkendelse. Mediatoren sender sagens akter med forliget til domstolen og en kopi af sagens akter til parterne. Domstolen indleder straks procedure for at godkende forliget eller træffer afgørelse om, at mediationen erklæres for eksigibel. Domstolen vil afvise helt eller delvis at godkende forliget eller erklære det for eksigibelt, hvis det er i strid med loven eller god forretningsskik, forsøger at omgå loven, er forvirrende eller indeholder modsigelser, der går imod den ansattes legitime interesser. Et mediationsforlig, som er godkendt af domstolen og erklæret for eksigibelt, har samme juridiske gyldighed som et retligt forlig og kan fuldbyrdes.
Familiesager, der indgås forlig om, kan omhandle forsoning mellem ægtefæller, fastsættelse af vilkår for separation, forældremyndighed, samkvem med børn, opfyldelse af familiens behov, underholds- og børnebidrag samt ejendoms- og boligspørgsmål. Hvis forældre eller ægtefæller er blevet separeret, kan der også indgås aftale om udstedelse af pas, valg af barnets uddannelse, kontakt med andre familiemedlemmer og forvaltning af barnets ejendom.
I civile sager afbrydes forældelsesfristen, når der indledes mediation.
I straffesager og sager, der omfatter mindreårige, erstatter et forlig, der er indgået efter mediation, ikke en domstolsafgørelse og er ikke bindende for domstolen, dog bør domstolen tage hensyn til indholdet af forliget ved procedurens afslutning. Forliget kan omfatte følgende: en formel undskyldning, erstatning for materiel og immateriel skade, samfundstjeneste, forpligtelser over for den skadelidte part, forpligtelser over for samfundet under et m.m.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Mæglere indgår sammen med voldgiftsdommere og fredsdommere i de alternative tvistbilæggelsesordninger (resolução alternativa de litígios, RAL) i Portugal. Lov nr. 29/2013 af 19. april (kendt som mæglingsloven) er en rammelov for national mægling i forbindelse med alternativ tvistbilæggelse. Den fastsætter de generelle principper, der finder anvendelse på mægling som praktiseret i Portugal, uanset karakteren af den pågældende tvist, samt de retlige bestemmelser om mægling på det civil- og handelsretlige område, mæglere og offentlig mægling. I henhold til mæglingsloven:
Det er helt og aldeles frivilligt, om man vil benytte sig af mægling. Mæglingsproceduren er fortrolig og kan kun afbrydes af hensyn til den offentlige orden, navnlig for at sikre beskyttelsen af barnets tarv, hvis beskyttelsen af en persons fysiske eller psykiske integritet er i fare, eller hvis det er nødvendigt for gennemførelsen eller håndhævelsen af den aftale, der er opnået ved mægling, i det omfang det i det foreliggende tilfælde er nødvendigt for at beskytte ovennævnte interesser. Indholdet af mæglingsmøder kan ikke anvendes som bevismateriale i retten.
Den aftale, der indgås i forbindelse med mæglingen, kan fuldbyrdes:
En mæglingsaftale, der er indgået ved mægling som praktiseret i en anden EU-medlemsstat, og som opfylder litra a) ogd), kan fuldbyrdes, hvis den også kan fuldbyrdes i henhold til det portugisiske retssystem.
Mægling er tilladt på det civil-, handels-, familie-, arbejds- og strafferetlige område. Inden for de tre sidstnævnte områder findes der en ordning for offentlig mægling med regler, der er specifikke for hvert af dem.
Fredsdommere yder en mæglingstjeneste til bilæggelse af enhver tvist, der kan være genstand for mægling, selv om tvisten ikke hører under fredsdommerens jurisdiktion.
Mæglingsloven indeholder et kapitel om konfliktmæglere (artikelº 23 tilº 29) med angivelse af konfliktmægleres rettigheder og forpligtelser. Mæglere skal også handle i overensstemmelse med den europæiske kodeks for ombudsmænd.
Der findes ikke noget offentligt uddannelsesorgan for konfliktmæglere. Disse uddannes af private organer, der er certificeret af generaldirektoratet for retlige anliggender (DGPJ) i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 345/2013 af 27. november.
For anvendelse af den offentlige familiemæglingsordning skal hver af sagens parter betale et gebyr på 50 EUR, undtagen i følgende situationer:
Det er gratis at benytte sig af den offentlige mæglingsordning i straffesager.
Ved anvendelse af den offentlige mæglingsordning i arbejdsretlige sager skal hver af sagens parter betale et gebyr på 50 EUR, uden at dette berører tildelingen af retshjælp.
Ud over de beløb, der er nævnt i forbindelse med anvendelsen af offentlige mæglingsordninger, skal der betales honorarer til konfliktmægleren, der indgår i disse ordninger. Disse er faste, men varierer alt efter, om der er indgået en aftale eller ej, eller hvilke foranstaltninger der er truffet med henblik herpå.
I tilfælde af mægling ved en fredsdommer skal hver part, når der er indgået en aftale, betale et beløb på 25 EUR.
Omkostningerne ved privat mægling fastsættes af den mægler, som parterne vælger.
Det statslige organ med ansvar for regulering af offentlig mægling er generaldirektoratet for retlige anliggender (Direção-Geral da Política de Justiça, DGPJ) gennem kontoret for alternativ tvistbilæggelse (Gabinete de Resolução Alternativa de Litígios, GRAL).Direção-Geral da Política de Justiça. DGPJ giver ikke oplysninger om, hvordan man finder en mægler, men råder over lister over de mæglere, der indgår i de offentlige mæglingsordninger. Når beslutningen om at anvende mægling er truffet i henhold til loven om offentlig mægling, udpeges en mægler automatisk.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
I stedet for at gå rettens vej kan parterne ofte løse tvister gennem mediation. Dette er en form for alternativ konfliktløsning, hvor en mediator hjælper parterne med at nå til enighed. Både staten og advokaterne i Rumænien er opmærksomme på fordelene ved mediation.
Mediationsrådet, der blev oprettet ved lov 192/2006 om mediation, har ansvaret for at føre tilsyn med mediation i Rumænien. Det er en selvstændig retlig enhed, der handler i offentlighedens interesse og har hovedkontor i Bukarest.
Lov 192/2006 indeholder de lovgivningsmæssige rammer for indførelse af mediation og for udøvelse af hvervet som mediator.
Medlemmerne af mediationsrådet vælges af mediatorerne og godkendes af det rumænske justitsministerium.
Mediationsrådets hovedansvar er at træffe beslutninger på følgende områder:
Kontaktoplysninger for mediationsrådet:
Adresse: Str. Cuza Vodă, 64, sector 4, Bukarest
Telefon: 004 021 315 25 28, 004 021 330 25 60, 004 021 330 25 61
Fax: 004 021 330 25 28
E-mailadresser: secretariat@cmediere.ro , Consiliul_de_mediere@yahoo.com
Mediationsrådet har oprettet det nationale register for faglige sammenslutninger af mediatorer. Dette register indeholder en liste over ikke-statslige organisationer, der arbejder for at fremme mediation og repræsenterer mediatorers faglige interesser.
Nedenstående liste omfatter faglige sammenslutninger, der er aktive inden for mediationstjenester:
I overensstemmelse med artikel 12 i lov 192/2006 er autoriserede mediatorer registreret i "Mediatorpanelet", der forvaltes af mediationsrådet og offentliggøres i den rumænske lovtidende, del I.
Der er også adgang til "Mediatorpanelet" fra mediationsrådets og justitsministeriets officielle websteder.
Listen over autoriserede mediatorer indeholder oplysninger om:
Personer, der er interesserede i at løse deres konflikt gennem mediation, kan kontakte en mediator senest en måned efter datoen for offentliggørelse af "mediatorpanelet" (listen) i domstolenes lokaler og på justitsministeriets websted.
Mediationsrådet er retligt forpligtet til mindst en gang om året at opdatere mediatorpanelet (listen) og meddele opdateringer til domstolene, de lokale forvaltningsmyndigheder og justitsministeriet.
I henhold til artikel 2 i lov 192/2006 må parterne søge mediation i konflikter i civil- eller strafferetlige sager, familieanliggender og på andre retsområder, der er omfattet af lovbestemmelser. Forbrugertvister og andre tvister, der er omfattet af rettigheder, man kan give afkald på, kan også løses gennem mediation. Dog kan sager vedrørende personlige rettigheder og rettigheder, man ikke kan give afkald på, ikke gøres til genstand for mediation.
Det er frivilligt at benytte mediation. Parterne er ikke forpligtede til at søge mediation, og de kan når som helst fravælge mediation. Det står med andre ord parterne frit for når som helst at søge andre konfliktløsningsmåder, som retssag eller voldgift. Interesserede kan kontakte en mediator, før de går rettens vej og også under en retssag.
I henhold til forskellige nationale lovbestemmelser på mediationsområdet skal dommerne dog i visse tilfælde informere parterne om muligheden for at vælge mediation og om fordelene ved det. I andre tilfælde tilbydes parter, der vælger mediation eller andre alternative konfliktløsningsmodeller, en række finansielle incitamenter.
Den 17. februar 2007 godkendte mediationsrådet de etiske regler og adfærdskodeksen for mediatorer. Kodeksen er bindende for alle mediatorer, der indgår i mediatorpanelet.
Mediationsrådets websted er den vigtigste kilde til information om mediation i Rumænien.
Uddannelse i mediation udbydes kun af den private sektor, men mediationsrådet er ansvarligt for godkendelsen af kursusudbydere for at sikre, at alle kurser giver uddannelse af samme standard.
Der kan også ses en liste over uddannelsesudbydere på mediationsrådets officielle websted.
Der gennemføres regelmæssigt uddannelseskurser. Et uddannelsesprogram for mediatorernes grunduddannelseskursus (80 timer) er i øjeblikket på plads. Programmet omfatter læringsmål, færdigheder, der skal være udviklet ved programmets afslutning, samt evalueringsmetoder. De otte udbydere, som mediationsrådet har godkendt, er ansvarlige for at udvikle støttemateriale og øvelser, der følger rammerne i det nationale uddannelsesprogram.
Mediation er ikke gratis, og mediatorens vederlag aftales mellem den private mediator og sagens parter.
I øjeblikket giver hverken lokale eller nationale myndigheder juridisk eller finansiel støtte til levering af mediationstjenester.
I henhold til direktiv 2008/52/EF skal det være muligt at anmode om, at indholdet af en skriftlig aftale, der er resultatet af en mediation, fuldbyrdes. De enkelte medlemsstater meddeler Kommissionen, hvilke domstole eller andre myndigheder der er kompetente til at modtage anmodningerne.
Rumænien har endnu ikke oplyst dette.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
I stedet for at gå rettens vej kan man ofte løse en tvist gennem mediation. Dette er en form for alternativ konfliktløsning, hvor en mediator hjælper parterne med at nå til enighed. Staten og advokaterne i Slovenien er opmærksomme på fordelene ved mediationsordningen.
I henhold til loven om alternativ konfliktløsning i retlige spørgsmål (Sloveniens lovtidende nr. 97/2009 og 40/2012 – ZUJF), der blev vedtaget den 19. november 2009 og trådte i kraft den 15. juni 2010, skal domstole i første og anden instans vedtage og iværksætte et program for alternativ konfliktløsning, som gør det muligt for parterne i erhvervs-, arbejds-, familie- og andre civilretlige sager at anvende alternative metoder til konfliktløsning. Under dette program har domstolene pligt til at lade parterne anvende mediation samt andre former for alternativ konfliktløsning.
Ministeriet for Retlige Anliggender og Offentlig Forvaltning fører et centralt register over mediatorer, der arbejder ved domstolene under programmer for alternativ konfliktløsning.
Adskillige ikkestatslige organisationer (ngo'er) tilbyder mediation:
Der findes et råd for alternativ konfliktløsning under Ministeriet for Retlige Anliggender og Offentlig Forvaltning. Rådet blev nedsat i marts 2009 og er et centralt og uafhængigt specialiseret organ under ministeriet, der varetager koordinering og rådgivning.
Der kan anvendes mediation i civilretlige, familieretlige, handelsretlige og arbejdsretlige sager samt sager, der vedrører ejendomsret, med hensyn til krav, som parterne kan bringe ud af verden og indgå forlig om. Mediation er også mulig i andre sager, i det omfang mediation ikke er udelukket i henhold til lovgivningen.
Mediation anvendes hyppigst i civil-, familie- og handelsretlige sager.
Det er frivilligt at anvende mediation. Loven om mediation i civil- og handelsretlige sager (Sloveniens lovtidende nr. 56/2008) omhandler mediation generelt, dvs. mediation i tilknytning til retslige procedurer og udenretslig mediation. Den fastlægger kun de grundlæggende regler for mediationsprocedurer, som ellers styres af selvregulerende mekanismer. Den fastlægger eksempelvis, hvor mediationen starter og slutter, hvem der udpeger mediatoren, mediatorens adfærdskodeks, tvistbilæggelsesaftalens form, hvordan det sikres, at den fuldbyrdes osv. Parterne kan afvige fra lovbestemmelserne, men ikke fra bestemmelser såsom at mediatoren skal være upartisk, eller de bestemmelser, der regulerer mediationens indvirkning på udelukkelses- og forældelsesperioder.
Den slovenske sammenslutning af mediatorer har vedtaget en adfærdskodeks for mediatorer, men denne finder kun anvendelse på sammenslutningens medlemmer.
Adskillige ngo'ers websteder indeholder relevante oplysninger om mediation og om, hvordan man kommer i kontakt med en mediator, herunder:
Forskellige ngo'er og det retlige uddannelsescenter under Ministeriet for Retlige Anliggender og Offentlig Forvaltning tilbyder mediatoruddannelser.
På nuværende tidspunkt er domstolsbaseret mediation i henhold til loven om alternativ konfliktløsning i retlige spørgsmål, der benyttes i tvister opstået som følge af forhold mellem forældre og børn, samt i arbejdsretlige tvister som følge af en fyring, gratis for parterne. Parterne betaler kun advokatsalæret. I alle andre typer tvister, bortset fra handelsretlige tvister, dækker retten mediatorens honorar i de første tre timer.
Private organisationer opkræver forskellige honorarer for mediation.
Parterne kan dog aftale, at tvistbilæggelsesaftalen skal være i form af en direkte retskraftig notarialakt, et retsforlig eller en voldgiftskendelse baseret på forliget.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Hvorfor ikke løse en tvist gennem mægling i stedet for at gå rettens vej? Mægling er en form for alternativ konfliktløsning, hvor en mægler hjælper parterne med at nå til enighed. Staten og retsvæsenets aktører i Slovakiet er opmærksomme på fordelene ved mægling.
Webstedet for Det slovakiske justitsministerium har et afsnit om mægling, der kun er tilgængeligt på slovakisk.
Mæglingsmekanismerne er beskrevet i lov nr. 420/2004 om mægling og om ændring af flere retsakter, som ændret, hvori følgende er fastsat:
Loven finder anvendelse på tvister inden for civilret, familieret, erhvervsret og arbejdsret.
Mægling er en udenretslig procedure, hvor parterne med hjælp fra en mægler kan bilægge en tvist, der udspringer af deres kontraktlige eller andre juridiske forhold. Det er med andre ord en procedure, hvor to eller flere parter i en tvist løser den med hjælp fra en mægler.
§ 170, stk. 2, i lov nr. 160/2015, den civile retsplejelov, som ændret, bestemmer følgende: "Når det er muligt og hensigtsmæssigt, forsøger retten at bilægge tvisten i mindelighed eller anbefaler parterne at forsøge at nå frem til en mindelig løsning ved mægling."
Afsnittet om mægling på webstedet for det slovakiske justitsministerium indeholder oplysninger om mægling på slovakisk. Se webstedet for Det Europæiske Retlige Netværk for yderligere oplysninger.
Mægling er en betalingstjeneste. Mægleren aflønnes individuelt, normalt efter timetakst eller en fast takst. Mægling er en forretningsaktivitet, og der findes ingen forud fastsatte omkostninger.
I henhold til direktiv 2008/52/EF kan parterne i en skriftlig aftale, der er indgået efter mægling, få dens indhold gjort eksigibelt. Det meddeler medlemsstaterne de domstole eller andre myndigheder, der er kompetente til at behandle sådanne anmodninger.
Mægling er en uformel, frivillig og fortrolig proces til udenretslig konfliktløsning med bistand fra en mægler. Formålet med mægling er at nå frem til en aftale, der er acceptabel for begge parter.
Den aftale, der er indgået efter mægling, skal være skriftlig. Den finder især anvendelse på aftalens parter og er bindende for dem. På grundlag af aftalen kan en aftalepart anmode om retlig fuldbyrdelse af afgørelsen eller om arrest eller udlæg, under forudsætning af at aftalen er:
Hvis man ikke når frem til et forlig, kan sagen indbringes for domstolene.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
I stedet for at gå rettens vej kan tvister ofte løses gennem mediation. Dette er en form for alternativ konfliktløsning, hvor en mediator hjælper parterne med at nå til enighed. Staten og advokaterne i Finland er overbeviste om fordelene ved mediation.
Socialministeriet har ansvaret for den overordnede forvaltning af, vejledning i forbindelse med og kontrol med mediation i straffesager og visse civile sager. Juridiske provinssundhedskontorer skal sikre, at der findes tilbud om mediationsydelser i alle dele af landet, og at disse gennemføres på behørig vis.
Webstedet for nationalinstituttet for sundhed og velfærd (THL) indeholder flere oplysninger om mediation.
Domstolstilknyttet mediation forvaltes af distriktsdomstolene. Distriktsdomstolene kan beslutte, at der skal indledes mediation ved civile tvister. Formålet med mediationen er at hjælpe tvistens parter med at finde en løsning, som begge parter kan acceptere. Udfaldet af mediationen er derfor generelt snarere baseret på, hvad der er rimeligt under de givne omstændigheder, end på en streng anvendelse af loven. Yderligere oplysninger om distriktsdomstolene er tilgængelige på det finske justitsministeriums websted. Dér findes der også en brochure om retsmediation.
Mediation anvendes både i civile sager og i straffesager.
Mediation anvendes hyppigst ved civile tvister, særlig i mindre, civile sager. Det er dog ikke alle civile tvister, der skal behandles ved domstolstilknyttet mediation. Forbrugertvister kan f.eks. behandles af en forbrugerrådgiver og det finske forbrugerklagenævn. I straffesager anvendes der en særlig mediationsprocedure.
Civile sager, der anlægges ved de almindelige domstole, kan medieres som fastlagt i lov om domstolstilknyttet mediation (lov nr. 663/2005). Formålet med den domstolstilknyttede mediation er at indgå forlig i tvister. Det er en forudsætning for domstolstilknyttet mediation, at sagen kan medieres, og at mediation er egnet i forhold til parternes krav. Én eller begge parter i en tvist kan udarbejde en skriftlig anmodning, før sagen bringes for retten. Anmodningen skal være skriftlig og angive tvistens genstand, samt hvori parternes uenighed består. Derudover skal det angives, hvorfor sagen kan medieres.
Mediation kan også anvendes i civile sager, hvor mindst én af parterne er en fysisk person. Med undtagelse af sager, der omfatter erstatningskrav på baggrund af lovovertrædelser, kan civile sager dog udelukkende henvises til mediation, hvis der er tale om en mindre tvist, under hensyntagen til tvistens genstand og de fremsatte krav. Lovens bestemmelser om mediation i straffesager finder anvendelse på mediation i civile sager.
Der kan foretages mediation i straffesager, hvis parterne personligt og frivilligt har givet deres samtykke hertil. De skal være i stand til at forstå betydningen heraf samt resultatet af mediationsprocessen. Før parterne bliver enige om, at der skal foretages mediation, skal de derfor have fået forklaret deres rettigheder i forhold til mediationen og deres retsstilling i mediationsprocessen. Begge parter har ret til at trække deres samtykke tilbage på et hvilket som helst tidspunkt i løbet af mediationsprocessen.
Mindreårige skal give deres personlige samtykke til mediation. Desuden kræves der samtykke fra den mindreåriges værge eller andre retlige repræsentanter i tilfælde af vedkommendes deltagelse i en mediation. Umyndige voksne kan deltage i en mediation, hvis de forstår sagens betydning og giver deres personlige samtykke til processen.
Der kan anvendes mediation i forbindelse med lovovertrædelser, som anses for at være egnede til mediation, under hensyntagen til overtrædelsens karakter og fremgangsmåde, forholdet mellem den mistænkte og ofret samt andre spørgsmål, der vedrører lovovertrædelsen som helhed. Lovovertrædelser, der involverer mindreårige ofre, skal ikke henvises til mediation, hvis offeret har brug for særlig beskyttelse på grund af overtrædelsens karakter eller på grund af vedkommendes alder.
Mediationskontorer modtager anmodninger om mediation og samarbejder med forskellige myndigheder i løbet af mediationsprocessen. Hver mediationssag tildeles en frivillig mediator, som er valgt af fagfolk, der arbejder på mediationskontoret. Mediatorerne påtager sig mediationssager og relaterede praktiske spørgsmål i samarbejde med mediationskontoret. Kontorpersonalet vejleder mediatorerne i deres arbejde og fører tilsyn med dem.
I straffesager kan der kun foretages mediation mellem parter, der personligt og frivilligt har givet deres samtykke til mediation, og som er i stand til at forstå betydningen heraf samt resultatet af mediationsprocessen. I civile sager (domstolstilknyttet mediation) kræves alle parternes samtykke inden mediationens påbegyndelse.
I Finland findes der en national adfærdskodeks for mediatorer omfattende brancheadfærdskodekser for mediatorer (f.eks. efter specialiseringsområde såsom mediatorer inden for familieret, medicinalret og byggeret).
En brochure om domstolstilknyttet retsmediation er tilgængelig på webstedet for det finske justitsministerium.
Nationalinstituttet for sundhed og velfærd (THL) arrangerer uddannelseskurser for mediatorer.
Instituttet indsamler også statistiske oplysninger om mediation i straffesager og civile sager, fører tilsyn med og foretager undersøgelser af mediationsaktiviteter og koordinerer udviklingsindsatsen på området. Dette arbejde understøttes af rådgivningsudvalget for mediation i straffesager og civile sager.
Mediation i straffesager er ikke forbundet med nogen omkostninger. Ved mediation får offeret for en lovovertrædelse og lovovertræderen mulighed for at mødes via en upartisk mediator for at drøfte de psykiske og materielle skader, som offeret er blevet påført, og blive enige om, hvilke foranstaltninger der skal træffes for at erstatte skaderne (lov nr. 1016/2005).
Mediation er ikke forbundet med lige så store omkostninger for parterne som en retssag. Hver af parterne betaler kun sine egne omkostninger og har ikke pligt til at betale modpartens omkostninger. Hvis parterne ønsker det, kan de få en juridisk rådgiver. Parterne kan også anmode om at modtage retshjælp fra et retshjælpskontor.
Ved retsmediation fungerer en dommer ved en distriktsdomstol som mediator. Mediation i tvister er en almindelig opgave for en dommer. Hvis sagen kræver specifik viden på nogle områder, kan mediatoren med parternes samtykke ansætte en assistent, hvis honorar betales af parterne.
Der opkræves et vederlag for retsmediation, ligesom for alle andre sager, som behandles ved en domstol.
Direktiv 2008/52/EF gør det muligt for de involverede parter i en tvist at anmode om, at en skriftlig mediationsaftale fuldbyrdes. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om, hvilke retter eller andre myndigheder der er kompetente til at modtage anmodninger.
Finland har endnu ikke oplyst dette.
brochure om retsmediation, websted om mediation (nationalinstituttet for sundhed og velfærd (THL))
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Hvis du er part i en civilretlig strid, hvorfor så ikke forsøge at løse en tvist gennem mægling i stedet for at gå rettens vej? Det er en alternativ form for tvistbilæggelse, hvor parterne i en tvist bistås af en mægler med henblik på at nå til enighed. Staten og de praktiserende jurister i Sverige er bevidste om fordelene ved mægling. Mægling kan også benyttes i strafferetlige sager, men er ikke en straf for overtrædelsen og kan ikke erstatte en retssag. Formålet med mægling i straffesager er at give gerningsmanden bedre indsigt i forbrydelsens konsekvenser og give ofret mulighed for at bearbejde sin oplevelse.
Der findes ikke noget centralt organ, der er ansvarligt for reguleringen af mæglererhvervet. Hvis man ønsker at få oplysninger om mægling, kan med imidlertid kontakte de svenske domstole (Domstolsverket). Der findes en liste over personer, som har erklæret sig villige til at mægle ved domstolene på https://www.domstol.se.
Når der er tale om handelsspørgsmål er det Stockholms handelskammare og Västsvenska industri- och handelskammaren, der tager sig af mægling.
Mægling er muligt inden for mange områder, men først og fremmest på det civilretlige område.
Det er muligt at benytte en mægler under retssagen.
Det er helt frivilligt, om man vil bruge en mægler eller ej. Der findes ingen særlige bestemmelser såsom et adfærdskodeks for mæglere.
Der findes ingen særlige oplysninger om mæglingsuddannelse og ingen national uddannelsesinstitution for mæglere.
Mægling er ikke gratis, men betaling afhænger af, hvad mægleren og de involverede parter har aftalt. Parterne deler mæglingsomkostningerne ligeligt mellem sig.
Siden den 1. januar 2008 skal alle svenske kommuner tilbyde mægling, hvis overtrædelsen er begået af en person under 21 år. Det er kommunen og politiet, der kan tage initiativet til at spørge gerningsmanden, om vedkommende er interesseret i mægling.
Mægling kan komme på tale for gerningsmænd i alle aldre, og det kan blive anvendt på ethvert tidspunkt af en retssag. Der er altså ingen øvre aldersgrænse for mægling, men siden den 1. januar 2008 skal kommunerne tilbyde det, hvis gerningsmanden er under 21 år.
Mæglingen er ikke en del af straffen. Forudsætningerne for mægling er følgende:
Ifølge loven skal den, som udpeges som mægler, være en kompetent og retskaffen person. Det fremgår også, at mægleren skal være upartisk.
Yderligere oplysning om mægling fås ved henvendelse til kommunen eller det kriminalpræventive råd (Brottsförebyggande rådet).
Mægling er gratis for både offer og gerningsmand.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
I stedet for at gå rettens vej kan man ofte løse en tvist gennem mægling. Dette er en form for alternativ konfliktløsning, hvor en upartisk mægler hjælper parterne med at nå til enighed. Både regeringen og advokaterne i England og Wales er opmærksomme på fordelene ved mæglingsordningen og er indstillet på at fremme og anvende mægling, når tvister skal løses, som et alternativ til at anlægge sag ved en domstol, hvis det er hensigtsmæssigt. Din sag kan være berettiget til støtte via retshjælp (såfremt den opfylder kriterierne).
Ministry of Justice (justitsministeriet) er ansvarligt for politikken vedrørende mægling i civilretlige og familieretlige sager, herunder for at gøre fremstød for denne ordning, da den kun vedrører England og Wales.
For at sikre kvaliteten af mæglingen i civile sager (undtagen familiekonflikter i England og Wales), som en retsinstans har henvist til mægling, har Ministry of Justice og Her Majesty's Courts and Tribunals Service (HMCTS – domstolsstyrelsen) oprettet to mæglingsprocesser for civile sager, gennem hvilke parterne kan løse tvister afhængigt af tvistens værdi. Small Claims Mediation Service er en intern tjeneste, som ydes og drives af HMCTS i forbindelse med småkravssager, der har en værdi på under 10 000 GBP. Hvis værdien overstiger 10 000 GBP, har Ministry of Justice i samarbejde med Civil Mediation Council (CMC – det civile mæglingsråd) udarbejdet en akkrediteringsordning, gennem hvilken organisationer, der repræsenterer mæglingsudbydere, kan ansøge om at blive medtaget i det civile mæglingsregister, og om at domstolene henviser en af parterne til dem i relevante sager. CMC er en organisation, der repræsenterer civile og kommercielle mæglingsudbydere.
Med hensyn til familiekonflikter er mægling selvreguleret og består af en række medlemskabsorganisationer eller akkrediteringsorganer, som mæglerne er tilknyttet. Disse organer har sluttet sig sammen i Family Mediation Council (FMC – familiemæglingsrådet) for at harmonisere standarderne for familiemægling. En anden af FMC's funktioner er at repræsentere stifterorganisationerne og familiemæglingsudbydere i bred forstand i fagets forhandlinger med myndighederne.
FMC er et ikkestatsligt organ og spiller en central rolle blandt de organisationer, der er medlemmer af det, idet alle disse er ikkestatslige organisationer/sammenslutninger og stiftere af FMC. De vigtigste er:
Regeringen har ikke for indeværende planer om at oprette et tilsynsorgan med hensyn til mægling i civilretlige og familieretlige sager.
Man kan finde en civil mægler i det registret over civil mægling på webstedet for Ministry of Justice. Du kan søge i registret efter en lokal mæglingsudbyder, og omkostningerne ved mægling beregnes efter et fast gebyr, afhængigt af tvistens værdi. Hvis man ikke har råd til mægling, findes der en gratis mæglingstjeneste, der er tilgængelig for berettigede parter og ydes af LawWorks. LawWorks kan kontaktes på 01483 216 815 eller via webstedet for LawWorks.
Man kan søge efter familiemæglingsudbydere på webstedet for GovUK (tidligere DirectGov): Family Mediation Service Finder. Bemærk venligst, at Family Mediation Helpline (familierådgivningstjenesten) ikke findes længere.
Man kan få flere oplysninger om retshjælp, herunder om man er berettiget til retshjælp, på siden for den nye Legal Aid Information Service på webstedet for Gov.UK under check-legal-aid.
Mægling kan anvendes til at løse en bred vifte af hverdagstvister – herunder boligproblemer, tvister mellem virksomheder, tvister på arbejdspladsen, tvister om mindre krav, fordringer, grænsetvister, arbejdsretlige tvister, kontraktlige tvister, krav i forbindelse med personskader og uagtsomhed samt tvister i lokalsamfundet såsom genevoldende handlinger eller chikane.
Mægling kan også anvendes i forbindelse med familieretlige sager, herunder skilsmisse og opløsning af ægteskab eller registreret partnerskab samt sager vedrørende børneloven, herunder kontakt og bopæl. Det begrænser sig ikke til tidligere partnere eller ægtefæller. Bedsteforældre kan f.eks. anvende familiemægling, hvis der skal laves en aftale om, hvordan de kan opretholde forbindelsen til deres børnebørn.
Civil mægling er ikke lovreguleret og heller ikke en forudsætning for at kunne indbringe en sag for en domstol. Parterne i civiles sager skal dog alvorligt overveje at udnytte muligheden for mægling, før de indbringer sagen for en domstol.
Reglerne i den civile retspleje regulerer praksis og procedurer for afdelingerne for civile sager i Court of Appeal (appelretten), High Court (landsretten) og County Courts (byretter). Procedurerne i retsplejeloven har som overordnet mål at hjælpe domstolene med at behandle sagerne på en retfærdig måde. En del af det overordnede mål indebærer, at domstolene skal styre sagerne aktivt. Det betyder bl.a., at de skal opfordre parterne til at bruge alternative konfliktløsningsmodeller, hvis retten finder dette hensigtsmæssigt, hvorved brugen af denne procedure fremmes.
Mægling er helt frivilligt, og i retsplejebestemmelserne beskrives de faktorer, der skal tages hensyn til, når omkostningerne skal beregnes. Domstolen skal tage hensyn, hvad der evt. er sket i sagen før, under og efter behandlingen i retten, for at kunne løse konflikten. Hvis den vindende part således tidligere har afvist et rimeligt mæglingsforslag, kan dommeren beslutte, at den tabende part ikke skal betale den vindende parts omkostninger.
Familiemægling er en fuldstændig frivillig proces. Siden april 2011 skal alle ansøgere (ikke kun dem, der modtager offentlig støtte) overveje anvendelsen af mægling ved at deltage i et Mediation Information and Assessment Meeting (MIAM – informations- og evalueringsmøde vedrørende mægling), før de indbringer en sag for en domstol under President's Pre Application Protocol . Den potentielle sagsøgte bør også deltage i mødet, hvis vedkommende opfordres til det. Såfremt sagsøgeren indbringer sagen for retten, skal vedkommende indgive FM1-blanketten sammen med begæringen til retten for at bevise, at vedkommende er fritaget for deltagelse i MIAM, at vedkommende har deltaget i MIAM, men at mægling blev anset som uhensigtsmæssig, eller at vedkommende har deltaget i mægling, men at den mislykkedes, eller alle problemerne ikke blev løst.
Som svar på henstillingen fra Family Justice Review indførte regeringen i februar 2013 en bestemmelse i Children and Families Bill (lovforslag om børn og familier) med henblik på at ændre den nuværende forventning om, at parterne deltager i et Mediation Information and Assessment Meeting (MIAM), til et lovkrav (med enkelte undtagelser, f.eks. hvis der foreligger beviser for vold i hjemmet).
Det vil også være et lovkrav at indgive FM1-blanketten sammen med begæringen til retten, som nævnt ovenfor. Lovforslaget forventes vedtaget, og bestemmelserne gennemført, i foråret 2014.
Ligesom i den civile retspleje tilskyndes der i bestemmelserne om proceduren i familieretlige sager (et omfattende sæt af regler for de retslige procedurer) til brug af alternative konfliktløsningsmodeller.
Der findes ingen national adfærdskodeks for mæglere i England og Wales. For at blive akkrediteret af CMC skal en civil mæglingsudbyder dog overholde en adfærdskodeks, som er udarbejdet på grundlag af EU's adfærdskodeks. Faget er selvregulerende, og myndighederne har ingen beføjelser til at tilskynde til overholdelse af en frivillig kodeks.
Alle stifterne af FMC skal sikre, at deres medlemmer (familiemæglingsudbydere) overholder FMC Code of Conduct (FMC's adfærdskodeks).
Man kan finde oplysninger om civil mægling, tjenester og priser på webstedet for Ministry of Justice website: civil mediation (justitsministeriet: civil mægling).
Civil Mediation Directory (register over udbydere af civil mægling) er et søgeværktøj, som gør det muligt for parterne at finde en mægler, der tilbyder mægling i deres umiddelbare nærhed. Der findes flere oplysninger om mægling og mæglingstjenester på webstedet for CMC og webstederne for CMC's organisationer, der repræsenterer mæglingsudbydere.
Family Mediation Service Finder er et søgeværktøj, der gør det muligt at finde en lokal mægler. Der findes flere oplysninger om mæglingstjenester på webstederne for FMC's medlemsorganisationer.
Der findes ingen national uddannelsesinstitution for mæglere i England og Wales. Den civile mæglerstand uddannes af den private sektor og er et ureguleret erhverv. Faget regulerer sig selv og varetager uddannelsen af mæglerne.
Familiemæglerne kan have meget forskellig baggrund – de kan være jurister, læger/sygeplejersker eller komme fra den sociale sektor, og der findes ikke noget krav om, at de skal have en specialuddannelse. De forskellige medlemskabs-/akkrediteringsorganisationer har dog indført deres egne uddannelsesnormer og faglige standard, der også omfatter uddannelseskrav. Mæglere, der arbejder i henhold til en kontrakt om ydelse af offentligt finansieret mægling, forventes at have et særligt højt akkrediterings- og uddannelsesniveau for at kunne gennemføre et Mediation Information Assessment Meeting (MIAM) og mægling.
Prisen for en mægling afhænger af udbyderen og er generelt ikke statsreguleret. I civile sager afhænger de omkostninger, der er forbundet med mægling, af værdien af genstanden for konflikten og den tid, det tager at gennemføre mæglingsprocessen. Taksterne for mægling, der er tilgængelige via onlineregistret for civil mægling, findes på webstedet for Ministry of Justice. Velgørenhedsorganisationen LawWorks yder gratis mægling til dem, som ikke har råd til selv at betale. LawWorks kan kontaktes på 01483216815 eller via webstedet for LawWorks Mediation.
Direktiv 2008/52/EF, der er gennemført i Det Forenede Kongerige i form af "Cross-Border Mediation (EU Directive) Regulations 2011 (SI 2011 No 1133)", giver parterne i en grænseoverskridende tvist, hvor en af parterne har bopæl i en medlemsstat på tidspunktet for tvisten, mulighed for at anmode om, at en skriftlig aftale, der indgås efter mægling, skal kunne fuldbyrdes. Medlemsstaterne skal underrette Kommissionen om, hvilke domstole eller andre myndigheder, der har kompetence til at modtage sådanne anmodninger.
For England og Wales kan oplysninger om kompetente domstole findes på webstedet forHer Majesty's Courts and Tribunals Service (domstolsstyrelsen).
Parterne i en civil retssag, som selv har indgået en aftale gennem mægling, kan anmode retten om, at aftalen godkendes ved påtegning af en dommer. Når en dommer har godkendt aftalen, bliver den retligt bindende og kan fuldbyrdes (court "consent" order), hvis den efter rettens skøn er rimelig og retfærdig..
Parterne i en familiekonflikt, som selv er nået til enighed, enten via deres advokater eller mægling, kan anmode domstolen om at konvertere deres aftale til en retligt bindende forvaltningsaftale (court "consent" order), hvis aftalen efter domstolens skøn er rimelig og retfærdig. Dette gælder i højere grad for finansieringsaftaler end for aftaler vedrørende børn.
Civil Mediation Council, Family Mediation Council, Civil Mediation Online Directory, Family Mediation Service Finder, EU Code of Conduct for Mediators, FMC Code of Conduct, LawWorks Mediation
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
I stedet for at gå rettens vej kan parterne ofte løse en tvist gennem mediation. Dette er en form for alternativ konfliktløsning, hvor en mediator hjælper parterne med at nå til enighed. Staten og advokaterne i Nordirland er bekendt med fordelene ved mediation.
Nordirland har ikke et ministerium, der er ansvarligt for mediationstjenester, men der findes organisationer, som leverer mediationsydelser og tilbyder rådgivningsordninger.
Law Society of Northern Ireland har udviklet en alternativ konfliktløsningstjeneste – Dispute Resolution Service. Denne tjeneste er ikke begrænset til konflikter, der er indbragt for retten, men kan anvendes på et hvilket som helst stadium af en konflikt.
Konfliktløsningstjenesten drives af en gruppe rådgivende og procederende advokater (solicitors og barristers), som er uddannet i og har autorisation til at optræde som mediatorer for parterne i konflikten.
Andre frivillige organisationer som Relate og Barnardos yder rådgivning og konfliktløsning i forbindelse med problemer i familien. Labour Relations Agency tilbyder en voldgiftsordning for arbejdssrelaterede konflikter.
De vigtigste områder er civile/kommercielle konflikter og konflikter i familien og på arbejdspladsen og i lokalsamfundet.
Der findes ikke noget domstolsbaseret mediationssystem i Nordirlands retssystem. Dog er domstolene tilbøjelige til at tillade udsættelse af sager, hvis der er en chance for, at de kan løses gennem mediation – Northern Ireland Court Service.
Nordirlands advokatsamfund – Law Society of Northern Ireland – fastlægger regler og procedurer for konfliktløsningstjenesterne.
De rådgivende og procederende advokater i konfliktløsningstjenesten er uddannet og autoriseret af advokatsamfundet.
Prisen for mediation afhænger af udbyderen og er ikke statsreguleret.
En aftale, der er indgået under mediation og underskrevet af parterne, vil blive accepteret som et indenretligt forlig i en retssag. Hvis der ikke føres en retssag, kan aftalen fuldbyrdes som en bindende kontrakt mellem parterne.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
I stedet for at gå rettens vej kan parterne ofte løse en tvist ved hjælp af mægling. Dette er en form for alternativ konfliktløsning, hvor en retsmægler hjælper parterne med at nå til enighed. Staten og advokaterne i Skotland er opmærksomme på de mulige fordele ved mægling.
Inden for rammerne af Det Forenede Kongerige er det skotske retssystem opbygget på en særlig måde, og der er særlige bestemmelser om mægling i Skotland.
Afdelingen for retssystemet i Skotlands direktorat for forfatningsret, lovgivning og domstole er ansvarlig for den skotske mæglingsordning.
Relevante adresser i forbindelse med mægling:
Mægling er mulig på alle juridiske områder. Det bruges mest i forbindelse med familieretlige konflikter og nabotvister. Stadig flere handels- og forretningsmæssige tvister henvises til mægling. Mægling skal tilbydes i tvister om behov for supplerende støtte, og konfliktmægling skal tilbydes i forbindelse med påstande om forskelsbehandling på grund af handicap.
Det voksende mæglingserhverv i Skotland arbejder ikke inden for en obligatorisk lovgivningsramme. Mægling er heller ikke en forudsætning for at indlede visse typer retssager. Mægling er helt frivillig.
Der foreligger imidlertid en adfærdskodeks for mægling i Skotland. Heri tages der højde for de forskellige specialiseringsområder, som f.eks. familieret, lægevidenskab og byggeri. Den skotske regering støtter SMN's arbejde og oprettelsen af the Scottish Mediation Register(SMR). Alle medlemmer af SMN skal overholde adfærdskodeksen for mægling i Skotland. De retsmæglere og mæglingstjenester, der står opført i SMR, må også levere en højere standard. Der er gratis adgang til webstederne for begge disse initiativer, som er velbesøgte, og retsmæglerne skal overholde kodeksen, hvis de skal stå opført på webstederne.
Der ligger oplysninger om mediation på webstedet for Scottish Mediation Network (SMN) og Scottish Mediation Register (SMR) kan oplyse, hvor man kan finde en retsmægler i Skotland. Alle har gratis adgang til begge disse websteder.
Scottish Mediation Register er et uafhængigt register over retsmæglere og mæglingsvirksomheder. Via dette websted kan man få gratis adgang til oplysninger om personer, der tilbyder alle former for mægling. Registret forvaltes af Scottish Mediation Network (SMN).
Oplysningerne på webstedet ajourføres mindst en gang årligt af retsmæglerne.
Det skotske mæglingsregisters formål er at sikre den faglige standard, som tilbydes af de retsmæglere, borgerne vælger, ved at attestere, at retsmæglerne opfylder minimumsstandarderne. Disse standarder fastlægges af et uafhængigt Standardiseringsråd. Retsmæglere, der står opført i SMR, kan kalde sig "Scottish Mediation Registered Mediator’ og bruge SMR's logo i forbindelse med deres navn.
Når et reguleringsorgan bekræfter, at en retsmægler opfylder det pågældende organs supplerende branchestandarder, kan der tilføjes et "symbol" fra dette organ ved siden af mæglerens navn i registret.
Siden 2004 har der ligget en "oversigt over mægling" på SMN's websted. Oplysningerne er blevet opdateret adskillige gange, og dette arbejde er blevet finansieret af den skotske regering. Linket optræder i en række brochurer og på forskellige websteder på internettet. Det er nu blevet knyttet til det skotske mæglingsregister, således at der er en fælles søgefunktion, som kan bruges til at finde en kvalificeret retsmægler.
SMN's kontor tager også imod telefoniske forespørgsler, som henvises til den relevante mæglingstjeneste.
Retsmæglernes kvalifikationer fremgår af SMR, således at parterne kan få adgang til flere oplysninger, når de skal vælge en mægler
I Skotland er der uddannelsesprogrammer for forskellige mæglingsområder. Alle disse har en varighed af mindst 30 timer og skal omfatte undervisning i:
Prisen for mægling afhænger af udbyderen og er ikke statsreguleret.
Mægling er generelt gratis for privatpersoner, hvis tvisten vedrører børn, nabotvister og konflikter i nærsamfundet, behov for supplerende støtte og mægling i forbindelse med forskelsbehandling på grund af handicap.
Honoraret for private mæglere ligger mellem 200 GBP og 2 000 GBP eller derover pr. dag.
Direktiv 2008/52/EFgør det muligt for parterne i en konflikt at anmode om, at en skriftlig aftale, der indgås efter mægling, skal kunne fuldbyrdes. De enkelte medlemsstater oplyser, hvilke domstole eller andre myndigheder sådanne anmodninger kan sendes til.
Scottish Mediation Network, Scottish Mediation Register, Standards, Scottish Mediation: Registered Mediators, Regulating organisation
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.