Mediation i EU-landene

Slovakiet

I stedet for at gå rettens vej kan tvister ofte løses gennem mediation. Dette er en form for alternativ konfliktløsning, hvor en mediator hjælper parterne med at nå til enighed. Staten og advokaterne i Slovakiet er bekendt med fordelene ved mediation.

Indholdet er leveret af
Slovakiet

Hvem kontakter man?

På webstedet for det slovakiske justitsministerium findes der et afsnit om mediation, der kun foreligger på slovakisk.

På hvilket område er mægling mulig og/eller mest brugt?

Mæglingsproceduren beskrives i lov nr. 420/2004 om mægling, som ændrer visse love som ændret vedrørende:

  • gennemførelse af mægling
  • grundprincipperne for mægling og
  • tilrettelæggelsen og virkningerne af mægling.

Loven finder anvendelse på tvister vedrørende civilret, familieret, handelsaftaler og arbejdsret.

Mægling er en udenretlig procedure, hvor retsmægleren forsøger at hjælpe med at løse en tvist i forbindelse med kontraktforhold eller andre juridiske forhold. Det er en procedure, hvor to eller flere parter i en tvist bistås af en retsmægler med henblik på at løse tvisten

Artikel 99, stk. 1, tredje punktum, i lov nr. 99/1963, som ændret, om den borgerlige retsplejes regler lyder som følger: "Hvis sagens omstændigheder tillader det, kan retten før det første retsmøde og under retssagen opfordre parterne til at deltage i et informationsmøde med en retsmægler, der er opført i registret over retsmægler, for at forsøge at løse tvisten ved hjælp af mægling."

Information og uddannelse

Afsnittet om mediation på det slovakiske justitsministeriums websted indeholder oplysninger om mægling på slovakisk. Der findes flere oplysninger på webstedet for det europæiske retlige netværk.

Hvad koster mægling?

Mægling er en tjenesteydelse, der udføres mod vederlag. Honoraret til retsmægleren fastsættes individuelt, normalt efter timetakst eller til en fast takst. Mægling er en forretningsmæssig aktivitet, og der findes ingen forud fastsatte omkostninger.

Kan et forlig fuldbyrdes?

Direktiv 2008/52/EF gør det muligt for parterne i en konflikt at anmode om, at et skriftligt forlig fuldbyrdes. De enkelte medlemsstater oplyser, hvilke domstole eller andre myndigheder sådanne anmodninger kan sendes til.

Mægling i Slovakiet er en uformel, frivillig og fortrolig procedure til udenretlig konfliktløsning med bistand fra en retsmægler. Formålet med mægling er at nå frem til en aftale, der er acceptabel for begge parter.

Den aftale, som mæglingsproceduren munder ud i, skal være skriftlig. Den gælder især aftalens parter og er bindende for dem. På grundlag af aftalen kan en aftalepart anmode om retlig fuldbyrdelse af forliget eller om udlæg, forudsat at aftalen er:

  • nedfældet i form af en notarialakt
  • godkendt som forlig i retten af en voldgiftsinstans.

Hvis man ikke når frem til et forlig, kan sagen indbringes for domstolene.

Tilknyttede links

Den Slovakiske Republiks justitsministerium

Sidste opdatering: 18/03/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Feedback

Brug formularen nedenfor til at skrive kommentarer og feedback om vores nye website