Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog er allerede oversat.
Swipe to change

Mediation i EU-landene

Portugal

I stedet for at gå rettens vej kan parterne ofte bilægge en tvist ved mægling. Det er en form for alternativ konfliktløsning, hvor en retsmægler bistår parterne med at løse en konflikt. Både det offentlige og jurister anerkender fordelene ved mægling.

Indholdet er leveret af
Portugal

Hvem kontakter man?

Portugal har et centralt offentligt organ, der er ansvarligt for reguleringen af retsmæglererhvervet – generaldirektoratet for retspolitik (Direção-Geral da Política de Justiça).

Dette generaldirektorat er en afdeling under justitsministeriet, som har adresse på:

Av. D. João II, Lote 1.08.01-E, Torre H, Pisos 2/3 1990-097 Lissabon, Portugal.

Kontaktoplysninger:

  • E-mail: correio@dgpj.mj.pt
  • Tlf.: (+351) 217924000
  • Fax: (+351) 217924048 eller 217924090.

På generaldirektoratets websted findes de fleste af de tilgængelige oplysninger om offentlige mæglingstjenester og andre metoder til alternativ konfliktløsning.

Det oplyses ikke, hvordan man finder en retsmægler, men der er lister over retsmæglere. Når der er truffet beslutning om mægling i overensstemmelse med reglerne for offentlige mæglingstjenester, vælges en retsmægler automatisk.

Der findes ingen ikkestatslige organisationer (ngo'er), som arbejder med mægling i Portugal. Der er dog private sammenslutninger, som leverer mæglingstjenester og uddannelsesprogrammer til retsmæglere.

På hvilke områder er mægling mulig og/eller mest brugt?

Mægling kan anvendes på en række områder.

Portugal har vedtaget offentlige foranstaltninger for at øge adgangen til de offentlige mæglingsordninger på særlige retsområder, hovedsagelig i forbindelse med familieretlige sager, arbejdsretlige sager, straffesager samt civile sager og handelssager.

I familieretlige sager, arbejdsretlige sager og straffesager har mæglingen forskellige strukturer med retsmæglere, som er specialiserede inden for disse områder. Mægling i civile sager og handelssager finder sted i forbindelse med sager ved småkravsdomstole (Julgados de Paz – fredsdommere).

Mægling kan også finde sted uden for ovennævnte domstoles kompetenceområder. I det tilfælde betegnes det som udenretslig mægling. Ved denne type mægling benyttes dog ikke de samme procedurer som ved sager inden for fredsdommernes kompetenceområde, eftersom sagen ikke kan henvises til domstolen med henblik på domsafsigelse, hvis der ikke opnås enighed, som det kan ske ved mægling i civile sager og handelssager, som hører under fredsdommernes kompetence.

Skal der følges særlige regler?

Det er helt frivilligt at anvende mægling.

Der findes ingen national adfærdskodeks for retsmæglere. Retsmæglerne udfører deres aktiviteter i overensstemmelse med den europæiske adfærdskodeks for retsmæglere, og visse juridiske og administrative strukturer fastlægger deres aktiviteter og betingelserne for at udføre deres erhverv. Der er fastlagt retningslinjer for gennemførelsen af mæglingsmøder, for de metoder, som kan anvendes til at opnå konstruktiv kommunikation eller forbindelse med parterne, og for en måde, hvorpå retsmæglerne kan foreslå løsninger.

Retsmæglernes adfærd kontrolleres af et offentligt mæglingssystem. Den anvendte type afhænger af hvilket område, de arbejder på. Det offentlige system har et overvågningsudvalg, som kontrollerer mæglingsaktiviteterne. Det anvendte kriterium under retsmæglernes uddannelse sigter mod at fremhæve etikken og principperne i den europæiske kodeks.

Alle offentlige mæglingsområder – familie- og arbejdsretlige sager, straffesager, civile sager og handelssager – har deres eget retsgrundlag med retningslinjer for udførelse af mægling.

På nuværende tidspunkt søger de offentlige mæglingsordninger, herunder mægling i civile sager og handelssager, som bringes for fredsdommere (Julgados de Paz), blot at løse tvister i Portugal ved hjælp af de procedurer og metoder, der fremgår af den portugisiske lovgivning.

Information og uddannelse

Information er tilgængelig i afsnittet om mægling på webstedet for generaldirektoratet for retspolitik.

Portugal fører statistik over brugen af mægling. Generaldirektoratet for retspolitik registrerer oplysninger om antallet af indledte mæglingsmøder, antallet af møder, som enten er endt med opnåelse af en løsning eller ingen løsning, og den tid, der er brugt på hvert møde.

Portugal råder ikke over et nationalt uddannelsesorgan for retsmæglere, så disse uddannes af private organer. Det portugisiske justitsministerium godkender sådanne private organers mæglingskurser. Godkendelse kræver et vist antal undervisningstimer, visse undervisningsfærdigheder og et særligt programindhold, der skal være i overensstemmelse med den relevante lovgivning.

Private organer, som underviser retsmæglere, der eventuelt vil blive opført på generaldirektoratets lister, skal opfylde uddannelseskriterierne. Uddannelsesprogrammet sikrer, at de har kapacitet og faglig pålidelighed til at løse familie- og arbejdsretlige tvister samt strafferetlige og civile tvister ved hjælp af mægling.

Hvad koster mægling?

Når forligsmægling finder sted på domstolens initiativ i familiesager, opkræves der ingen gebyrer i henhold til artikel 147.C i forældremyndighedsloven. Gebyrer betales uden undtagelse i alle andre sager, medmindre der ydes retshjælp.

Når mægling finder sted på parternes initiativ, afhænger hver parts omkostninger af det emne, tvisten vedrører:

  • mægling i familiesager: 50 EUR, som betales af hver part
  • mægling i straffesager: fritaget for gebyrer, hvis det kræves af den offentlige anklager eller tiltalte og forurettede
  • mægling i arbejdsretlige sager: 50 EUR, som betales af hver part
  • mægling i civile sager og handelssager: 25 EUR, som betales af hver part (denne type mægling kan finde sted ved fredsdommerne (Julgados de Paz), og i det tilfælde betales dette gebyr, hvis der indgås forlig).

Når parterne skal betale udgifter forbundet med mæglingsprocessen, og disse har økonomiske vanskeligheder, kan de ansøge om retshjælp og anmode om omkostningsfritagelse hos det kompetente organ (de sociale myndigheder – Instituto de Segurança Social).

Nyttige links:

Generaldirektoratet for retspolitik

Tilsynsorganet for småkravsdomstole

Sidste opdatering: 29/12/2017

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Feedback

Brug formularen nedenfor til at skrive kommentarer og feedback om vores nye website