På det civilretlige område vil verserende sager og sager, der er indledt inden overgangsperiodens udløb, fortsætte i henhold til EU-retten. E-Justice-portalen vil – i overensstemmelse med en aftale med Det Forenede Kongerige – fortsat indeholde relevante informationer vedrørende Det Forenede Kongerige indtil udgangen af 2024.
Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog: engelsk er allerede oversat.
Swipe to change

Mediation i EU-landene

Nordirland

I stedet for at gå rettens vej kan parterne ofte løse en tvist gennem mediation. Dette er en form for alternativ konfliktløsning, hvor en mediator hjælper parterne med at nå til enighed. Staten og advokaterne i Nordirland er bekendt med fordelene ved mediation. Nordirland har ikke et ministerium, der er ansvarligt for mediationstjenester, men der findes organisationer, som leverer mediationsydelser og tilbyder rådgivningsordninger.

Indholdet er leveret af
Nordirland

Hvem kontakter man?

Law Society of Northern Ireland har udviklet en alternativ konfliktløsningstjeneste – Dispute Resolution Service. Denne tjeneste er ikke begrænset til konflikter, der er indbragt for retten, men kan anvendes på et hvilket som helst stadium af en konflikt.

Konfliktløsningstjenesten drives af en gruppe rådgivende og procederende advokater (solicitors og barristers), som er uddannet i og har autorisation til at optræde som mediatorer for  parterne i konflikten.

Andre frivillige organisationer som Relate og Barnardos yder rådgivning og konfliktløsning i forbindelse med problemer i familien. Labour Relations Agency tilbyder en voldgiftsordning for arbejdssrelaterede konflikter.

På hvilket område er mediation mulig og/eller mest brugt?

De vigtigste områder er civile/kommercielle konflikter og konflikter i familien og på arbejdspladsen og i lokalsamfundet.

Skal der følges særlige regler?

Der findes ikke noget domstolsbaseret mediationssystem i Nordirlands retssystem. Dog er domstolene tilbøjelige til at tillade udsættelse af sager, hvis der er en chance for, at de kan løses gennem mediation – Northern Ireland Court Service.

Nordirlands advokatsamfund – Law Society of Northern Ireland – fastlægger regler og procedurer for konfliktløsningstjenesterne.

Information og uddannelse

De rådgivende og procederende advokater i konfliktløsningstjenesten er uddannet og autoriseret af advokatsamfundet.

Hvad koster mediation?

Prisen for  mediation afhænger af udbyderen og er ikke statsreguleret.

Kan en mediationsaftale fuldbyrdes?

En aftale, der er indgået under mediation og underskrevet af parterne, vil blive accepteret som et indenretligt forlig i en retssag. Hvis der ikke føres en retssag, kan aftalen fuldbyrdes som en bindende kontrakt mellem parterne.

Relevante links

Law Society of Northern Ireland

Dispute Resolution Service

Relate

Barnardos

Labour Relations Agency

Sidste opdatering: 06/03/2017

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.