Mediation i EU-landene

Loven om mægling fra 2017 trådte i kraft den 1. januar 2018.  Loven indeholder omfattende bestemmelser, som skal fremme brugen af mægling til at løse tvister som alternativ til retssager. Det grundlæggende formål med loven er at fremme mægling som et levedygtigt og effektivt alternativ til retssager. Derved nedbringes sagsomkostningerne, tvisterne løses hurtigere, og den stres og bitterhed, der ofte opstår i forbindelse med en retssag, mindskes.

Loven:

• beskriver de generelle principper for mægling foretaget af kvalificerede mæglere –– afsnit 6-8
• fastsætter, at der skal indføres en adfærdskodeks for mægling foretaget af kvalificerede mæglere –– afsnit 9
• fastsætter, at kommunikationen mellem parterne i løbet af mæglingen er fortrolig –– afsnit 10
• fastsætter rammerne for den eventuelle fremtidige oprettelse af et mæglingsråd, der skal føre tilsyn med sektoren – afsnit 12
• indfører en forpligtelse for advokater til at råde tvistens parter til at overveje at benytte mægling til at løse tvisten –– afsnit 14 og 15
• fastsætter, at en ret på eget initiativ eller efter en af parternes ønske kan opfordre parterne til at benytte mægling til at løse tvisten –– afsnit 16
• indeholder bestemmelser om mæglingens virkning på forældelsesfrister –– afsnit 18
• fastsætter, at en ret, hvis den finder det rimeligt, ved tildelingen af omkostninger i forbindelse med en sag som omhandlet i lovens afsnit 16 kan tage med i sine overvejelser, at en sagspart uden grund har afvist eller undladt at overveje at benytte mægling eller uden grund har afvist eller undladt at deltage i mægling, på trods af at retten har opfordret til mægling i henhold til afsnit 16 –– afsnit 20 og 21.

Lovens finder med enkelte undtagelser, der fremgår af afsnit 3, anvendelse på alle civilretlige sager, der kan indbringes for en domstol.