Mediation i EU-landene

Grækenland

I stedet for at gå rettens vej kan tvister ofte løses gennem mægling. Dette er en form for alternativ tvistbilæggelse, hvor en retsmægler hjælper parterne i en tvist med at nå til enighed. Staten og advokaterne i Grækenland bifalder mæglingsordningen.

Indholdet er leveret af
Grækenland

Hvem skal jeg kontakte?

I Grækenland tilbyder følgende personer mægling:

  • I henhold til lov nr. 4640/2019 (Grækenlands statstidende nr. 190/2019, bind 1), som gennemfører direktiv 2008/52/EF i national ret, skal mæglere være: a) kandidater fra videregående uddannelser eller indehavere af et tilsvarende eksamensbevis udstedt af et anerkendt organ i udlandet, b) uddannede ved en mægleruddannelsesinstitution, der er anerkendt af det centrale mæglingsudvalg, eller indehavere af et akkrediteringsbevis fra en anden medlemsstat i EU og c) akkrediterede af det centrale mæglingsudvalg og registreret i registret over mæglere. Indehavere af en doktorgrad inden for mægling fra en videregående uddannelsesinstitution eller tilsvarende fra udlandet behøver ikke at modtage yderligere undervisning ved en mægleruddannelsesinstitution for at blive akkrediteret og kan gå direkte til prøver med henblik på akkreditering. Hvervet som mægler kan ikke udøves af tjenestemænd, kommunalt ansatte, retstjenestemænd eller ansatte ved offentligretlige juridiske personer og institutioner samt dommere eller tjenestemænd i aktiv tjeneste. Kommunale tjenestemænd og ansatte i offentligretlige juridiske personer kan kun udøve virksomhed som akkrediterede mæglere inden for rammerne af og med henblik på deres arbejde.
  • Eksaminationsudvalget, der udpeges af det centrale mæglingsudvalg, afholder mindst to gange om året prøver for kandidater til hvervet som mægler. Prøverne omfatter skriftlige og mundtlige prøver samt en vurdering efter en simulationsøvelse.
  • Sted og dato for prøverne og prøveformen fastlægges ved afgørelse truffet af eksaminationsudvalget, meddeles de godkendte uddannelsesinstitutioner og offentliggøres på justitsministeriets websted mindst 30 dage før prøven.
  • Det centrale mæglingsudvalg opretter og vedligeholder registre i elektronisk form over mæglere, som offentliggøres på justitsministeriets websted: a) det generelle register over mæglere, som omfatter akkrediterede mæglere fra hele landet i alfabetisk rækkefølge, og b) det særlige register over mæglere, som omfatter akkrediterede mæglere inden for hver enkelt førsteinstansrets jurisdiktion i landet i stigende orden efter akkrediteringsnummeret.
  • Akkrediteringen af mæglere og deres opførelse i registrene over mæglere foretages af det centrale mæglingsudvalg efter eksaminering. Mæglere, som allerede var akkrediteret, da loven trådte i kraft, bevarer deres akkreditering.
  • Ministeriet for arbejde, social sikring og velfærd tilbyder en offentlig tjeneste, som gør det muligt for en medarbejder at anmode om en officiel høring vedrørende en ansættelsesrelateret tvist. Proceduren gennemføres af arbejdstilsynsmyndigheden (Επιθεώρηση Εργασίας). En særlig inspektør afholder en høring, hvor arbejdsgiveren kan fremlægge sine synspunkter. Denne høring er adskilt fra alle retslige procedurer.
  • Forbrugerombudsmanden (Συνήγορος του Καταναλωτή) er en uafhængig myndighed, som henhører under ministeriet for regional udvikling og konkurrenceevne. Forbrugerombudsmanden er et udenretsligt organ, som løser forbrugertvister efter fælles overenskomst, og en rådgivende institution, som handler parallelt med staten for at løse problemer inden for sit kompetenceområde. Ombudsmanden fører også tilsyn med udvalgene for mindelig konfliktløsning (Επιτροπές Φιλικού Διακανονισμού) i de lokale præfekturråd (Νομαρχιακές Αυτοδιοικήσεις), som kan træffe foranstaltninger, hvis der ikke finder en parallel retslig procedure sted.

På hvilket område er mægling mulig og/eller mest brugt?

Eksisterende eller fremtidige tvister på det civil- og handelsretlige område, hvad enten de er indenlandske eller grænseoverskridende, kan gøres til genstand for mægling, forudsat at parterne har beføjelse til frit at disponere over tvistens genstand i overensstemmelse med de materielle retsregler.

Endvidere er følgende tvister mellem private omfattet af anvendelsesområdet for mægling, såfremt sagen ikke kan antages til realitetsbehandling: a) tvister om sameje mellem ejerne af etager eller lejligheder, tvister, der opstår som følge af simpelt og komplekst vertikalt ejerskab, tvister mellem bestyrere af medejerskab efter etage og vertikal fællesejendom og ejere af etager, lejligheder og vertikale ejendomme samt tvister i henhold til civillovbogens artikel 1003-1031, b) tvister vedrørende erstatningskrav af enhver art vedrørende skader forvoldt af et køretøj mellem personer, over for hvem der består forsørgerpligt, eller disses ydelsesberettigede pårørende, samt erstatningskrav i henhold til forsikringsaftaler for motorkøretøjer mellem forsikringsselskaber og forsikringstagere eller disses retssuccessorer, medmindre ulykken har medført dødsfald eller personskade, c) tvister vedrørende vederlag som omhandlet i artikel 622a i den civile retsplejelov, d) familieretlige tvister med undtagelse af de tvister, der er omhandlet i artikel 592, stk. 2, litra a), b) og c), i den civile retsplejelov, e) tvister vedrørende erstatningskrav, som patienter eller deres pårørende har anlagt mod læger, når disse tvister er opstået som led i deres erhvervsmæssige virksomhed, f) tvister vedrørende krænkelse af varemærker, patenter eller industrielle design og modeller og g) tvister vedrørende børsaftaler.

  • På det arbejdsretlige område og ved løsning af forbrugertvister: som beskrevet ovenfor.
  • Når der er tale om et offer for vold i hjemmet (lov nr. 3500/2006).
  • I forbindelse med visse lovovertrædelser, jf. lov nr. 3904/2010.

Hvilke regler skal følges?

- Mægling kan anvendes i forbindelse med tvister, der er omfattet af denne lov:

  1. hvis parterne er enige om at anvende mægling, efter at tvisten er opstået
  2. hvis parterne opfordres til og giver deres samtykke til mægling
  3. hvis en retslig myndighed i en anden medlemsstat kræver mægling, og indbringelse af tvisten for mægling ikke strider mod god etik og moral eller den offentlige orden
  4. hvis mægling er et lovkrav
  5. hvis parterne er blevet enige om at indsætte en mæglingsklausul i en skriftlig aftale.

— Den ret, ved hvilken en privatretlig tvist, som kan gøres til genstand for mægling, verserer, kan på et hvilket som helst tidspunkt i sagen, afhængigt af sagen og under hensyntagen til alle sagens omstændigheder, opfordre parterne til at anvende mægling med henblik på at bilægge tvisten. Hvis parterne er enige herom, anføres deres skriftlige samtykke i retsbogen. I så fald skal retten udsætte sagen i en periode på tre måneder, idet fristen ikke må overstige seks måneder (fraregnet rettens ferieperioder). Det samme gælder for andre tilfælde af mægling under retssagen. Hvis parterne eller en af parterne ved retten repræsenteres af en advokat, omfatter fuldmagten til advokaten også aftalen om at henvise tvisten til mægling.

— Den omstændighed, at en privatretlig tvist gøres til genstand for mægling, er ikke til hinder for, at der træffes en retsbevarende foranstaltning i overensstemmelse med bestemmelserne i den civile retsplejelov. Den ret, der anordner sikrende retsmidler, kan i henhold til artikel 693, stk. 1, i den civile retsplejelov fastsætte en frist på mindst tre måneder for indgivelse af en klage i hovedsagen.

— Anklagemyndigheden ved retten i første instans har under udøvelsen af sin kompetence i henhold til artikel 25, stk. 4, litra a), i lov nr. 1756/1988 (statstidende nr. 35/1988, bind 1) ret til at anbefale alle parter at anvende mægling, hvor det er muligt.

— Parternes aftale om anvendelse af mægling er underlagt de materielle retsregler og skal indeholde en beskrivelse af dens genstand.

— Under mæglingsproceduren bistås parterne af deres advokater, undtagen i tilfælde af tvister på forbrugerområdet og småkrav, hvor parterne kan give personligt fremmøde. Efter aftale med parterne og mægleren kan tredjemand deltage i sagen, hvis det skønnes nødvendigt.

— Parterne udnævner en mægler eller en anden person efter eget valg, navnlig et mæglingscenter. Der må kun være én mægler, medmindre parterne skriftligt aftaler, at der er mere end én mægler.

— Datoen, stedet og andre ordninger for mægling fastsættes af mægleren efter aftale med parterne. Hvis ikke alle parter og mægleren kan være til stede samme sted og samtidig, kan mægling finde sted ved videokonference ved hjælp af en computer eller et andet videokonferencesystem, som de øvrige parter i tvisten har adgang til.

— Mægleren kan under udøvelsen af sit hverv kommunikere med hver af parterne og mødes med dem hver for sig eller sammen. Oplysninger, som mægleren har indhentet i sine kontakter med en af parterne, må ikke videregives til den anden part uden samtykke fra den part, der har videregivet dem.

— Mægling er i princippet fortrolig, der udarbejdes ikke referater, og forhandlingerne skal gennemføres på en sådan måde, at mæglingens fortrolige karakter ikke krænkes, medmindre andet er aftalt mellem parterne. Inden proceduren indledes, forpligter alle deltagere sig skriftligt til at respektere mæglingens fortrolige karakter. Den samme forpligtelse gælder for alle tredjeparter, der deltager i sagen. Hvis de ønsker det, forpligter parterne sig skriftligt til at respektere fortroligheden af indholdet af den aftale, som mæglingen kan føre til, medmindre videregivelsen er nødvendig for dens gennemførelse, jf. artikel 8, stk. 4, eller hvis det er begrundet i hensynet til den offentlige orden.

— Hvis tvisten indbringes for domstolene eller henvises til voldgift, må mægleren, parterne, deres advokater og alle personer, der på nogen måde har deltaget i mæglingen, ikke afhøres som vidner og har ikke ret til at fremlægge beviser, der hidrører fra eller har forbindelse med mæglingen, og navnlig til at henvise til drøftelser, erklæringer eller forslag fra parterne samt til mæglerens synspunkter, medmindre det er begrundet i hensynet til den offentlige orden, navnlig for at sikre mindreåriges beskyttelse eller for at forhindre, at en persons fysiske integritet eller moralske interesser trues.

— Mægleren holdes kun civilretligt ansvarlig for udførelsen af sine opgaver i tilfælde af ondsindede handlinger.

Den praktiske anvendelse af alternativ konfliktløsning

Den eneste anden form for alternativ konfliktløsning, der i realiteten anvendes i Grækenland, er voldgift.

I henhold til artikel 99 ff. i den græske konkurslov kan der udpeges en retsmægler til en transaktion, hvis en fysisk eller juridisk person har anmodet skifteretten (πτωχευτικό δικαστήριο) herom.

Skifteretten beslutter, om anmodningen er gyldig, og kan udnævne en retsmægler ud fra en liste over eksperter. Retsmæglerens rolle er med alle passende midler at få skyldneren og størstedelen (lovbestemt) af dennes kreditorer til at nå til enighed for at sikre skyldnerens virksomheds overlevelse.

En retsmægler kan anmode kreditinstitutter eller finansielle institutioner om oplysninger om skyldnerens økonomiske aktiviteter, som kan være nyttige med henblik på at opnå et positivt udfald af mæglingsprocessen.

Hvis det ikke er muligt at nå til enighed, underretter retsmægleren straks retsformanden, som indleder sagen i skifteretten. Her afsluttes retsmæglerens arbejde.

Information og uddannelse

Det centrale mæglingsudvalg har kompetence til at behandle alle spørgsmål vedrørende gennemførelsen af mægling.

Det centrale mæglingsudvalg kan, hvis det finder det nødvendigt, nedsætte underudvalg med henblik på hurtig undersøgelse og løsning af problemer, der opstår i forbindelse med anvendelsen af denne lov. Disse underudvalg består af medlemmer af det centrale mæglingsudvalg uden begrænsninger, der forhindrer et medlem i at deltage i mere end ét underudvalg. Det centrale mæglingsudvalg bemyndiger udtrykkeligt underudvalgene til endeligt at træffe afgørelse om de spørgsmål, der forelægges dem, undtagen i de tilfælde, hvor denne lov udtrykkeligt fastsætter, at det centrale mæglingsudvalgs plenarmøde er kompetent.

Under alle omstændigheder skal der inden for rammerne af det centrale mæglingsudvalg nedsættes fire underudvalg, hvis mandatperiode er på to år, og som har følgende beføjelser:

  1. Udvalget for registret over mæglere er ansvarligt for at føre registret over mæglere, for at behandle alle spørgsmål i forbindelse hermed og for at vedtage retsakter vedrørende disse registre samt indsamle årlige aktivitetsrapporter.
  2. Udvalget for etik og disciplinær kontrol skal sikre, at mæglerne overholder deres forpligtelser i henhold til denne lov samt anvender den disciplinære lovgivning og pålægger disciplinære sanktioner.
  3. Tilsynsrådet for uddannelsesinstitutioner er ansvarligt for alle spørgsmål vedrørende uddannelsesinstitutioner for mæglere.
  4. Eksaminationsudvalget er ansvarligt for gennemførelsen af de skriftlige og mundtlige prøver og for bedømmelsen af ansøgerne med henblik på deres akkreditering som mæglere.

En mægleruddannelsesinstitution ("institutionen"), der opererer på grundlag af en godkendelse udstedt på grundlag af en særlig begrundet afgørelse truffet af det centrale mæglingsudvalg, kan være:

En mægleruddannelsesinstitution ("institutionen"), der opererer på grundlag af en godkendelse udstedt på grundlag af en særlig begrundet afgørelse truffet af det centrale mæglingsudvalg, kan være:

A. en privatretlig juridisk person, der er berettiget til at stifte:

  1. en eller flere advokatsammenslutninger
  2. en eller flere advokatsammenslutninger i partnerskab med videnskabelige, uddannelsesmæssige eller faglige organisationer eller nationale kamre.

I tilfælde a) og b) er det muligt at etablere et partnerskab med en udenlandsk organisation, der er anerkendt på internationalt plan, og som har erfaring inden for undervisning i mægling og mere generelt inden for alternativ tvistbilæggelse eller mægling

B. et uddannelsescenter for livslang læring (K.E.DI. BI.M) ved en videregående uddannelsesinstitution (Α.Ε.I.), som tilbyder et program på dette område, og hvis drift udelukkende er underlagt de bestemmelser, der gælder for driften af videregående uddannelsesinstitutioner, forudsat at alle betingelser i denne lov vedrørende underviseres kvalifikationer, undervisning i mægling og mindsteantal undervisere og studerende overholdes

C. en fysisk eller juridisk person, der er etableret i overensstemmelse med græsk ret eller lovgivningen i en medlemsstat, og hvis hovedaktivitet er undervisning i mægling og alternativ tvistbilæggelse.

Hvad koster mægling?

  1. Mæglerens vederlag fastsættes frit ved skriftlig aftale mellem mægleren og parterne.
  2. Hvis der ikke foreligger en skriftlig aftale, fastsættes vederlaget som følger: a) I tilfælde, hvor mægling er obligatorisk, betaler ansøgeren et beløb på 50 EUR til mægleren som vederlag for det obligatoriske første møde. Dette beløb afholdes ligeligt mellem parterne. Hvis tvisten indbringes for en domstol, pålægges en part, som ikke har deltaget i mæglingen, selv om den pågældende er blevet lovligt indkaldt hertil, eller som ikke har betalt mægleren det beløb, som parten skylder ham for det indledende møde, i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 176 ff. i den civile retsplejelov, at betale det fulde beløb, som sagsøgeren har betalt for det indledende møde. Dette beløb betragtes som retsafgifter uanset sagens udfald. b) Efter det obligatoriske indledende retsmøde fastsættes minimumshonoraret pr. time til 80 EUR, et beløb, som parterne skal afholde ligeligt. Mægleren er forpligtet til at informere parterne præcist om sit honorar.

Kan den aftale, som mæglingen munder ud i, tvangsfuldbyrdes?

Efter mæglingen underskriver retsmægleren, parterne og deres advokater mæglingsrapporten. Hvis mæglingen mislykkes, kan mæglingsrapporten underskrives af mægleren alene. Hvis der opnås enighed, kan hver af parterne til enhver tid forelægge mæglingsrapporten for justitskontoret ved den ret, der har stedlig og saglig kompetence, og som sagen verserer for eller skal indbringes for. Efter fremlæggelsen af referatet kan anlæggelsen af et søgsmål vedrørende den samme tvist ikke antages til realitetsbehandling, for så vidt som dens genstand er omfattet af parternes aftale, mens det i en verserende sag ikke længere er fornødent at træffe afgørelse.

Den i denne artikel omhandlede mæglingsrapport udgør efter indlevering til den kompetente rets justitskontor et fuldbyrdelsesgrundlag i overensstemmelse med artikel 904, stk. 2, litra g), forudsat at aftalen kan fuldbyrdes. Genparten af fuldbyrdelsesgrundlaget udstedes gratis af dommeren eller præsidenten for den kompetente ret.

Hvis den aftale, der er indeholdt i mæglingsrapporten, indeholder bestemmelser om retshandler, der skal udarbejdes i officielt bekræftet form ved lov, skal disse dokumenter udfærdiges i officielt bekræftet form. I så fald finder bestemmelserne om udfærdigelse af sådanne officielt bekræftede dokumenter og transskription heraf anvendelse.

Den i denne artikel omhandlede mæglingsrapport kan efter at være indgivet til justitskontoret ved den kompetente domstol, jf. stk. 2, anvendes som grundlag for registrering af eller afkald på pant i fast ejendom i overensstemmelse med artikel 293, stk. 1, litra c), i den civile retsplejelov.

Mæglerens skriftlige meddelelse om det indledende obligatoriske møde til parterne eller aftalen om frivillig anvendelse af mægling som omhandlet i artikel 5 medfører suspension af forældelses- og præklusionsfrister for så vidt angår fuldbyrdelse af krav og udøvelse af rettigheder, når disse frister er begyndt at løbe i overensstemmelse med materielle retsregler, samt suspension af de frister, der er fastsat i artikel 237 og 238 i den civile retsplejelov, så længe mæglingsproceduren varer.

Suspenderede forældelses- og præklusionsfrister begynder at løbe igen dagen efter, at der er udarbejdet en rapport om en mislykket mægling, at en af parterne har meddelt den anden part og retsmægleren, at mæglingsprocessen afsluttes, eller at mæglingsprocessen afsluttes på anden vis, jf. dog bestemmelserne i artikel 261, 262 og 263 i den civile lovbog om fuldbyrdelse af krav og udøvelse af de rettigheder, der er fastsat i materiel ret.

Relevante links

Athens advokatsamfund

Arbejds- og socialministeriet

Forbrugerombudsmanden

Justitsministeriet

Det græske center for mægling og voldgift

Sidste opdatering: 12/03/2024

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.