Hvorfor ikke forsøge at løse tvisten gennem mægling i stedet for i retten? Dette er en form for alternativ konfliktløsning, hvor en mægler hjælper parterne i en tvist med at nå frem til en aftale. Den græske regering og praktiserende jurister er opmærksomme på fordelene ved mægling.
Find information efter region
Følgende organer tilbyder mægling i Grækenland:
Mægling tilbydes:
Grækenland har gennemført direktiv nr. 2008/52/EF ved lov nr. 3898/2010 (Grækenlands statstidende, serie I, nr. 211 af 16.12.2010).
I henhold til ovennævnte lov kan der i forbindelse med private retstvister anvendes mægling med parternes samtykke, hvis de frit kan disponere over tvistens genstand. En aftale om at anvende mægling i forbindelse med en tvist kan dokumenteres ved et dokument eller ved en protokol fra den domstol, hvor tvisten behandles, og reguleres i henhold til materiel kontraktret.
Mægling kan anvendes, hvis: a) parterne bliver enige om at anvende mægling før eller efter en retssag, b) den domstol, som behandler sagen, opfordrer parterne til at anvende mægling, under hensyntagen til alle aspekter af sagen; hvis parterne indvilliger, skal domstolen derfor udsætte sagens behandling i tre til seks måneder, c) en domstol i en anden medlemsstat kræver mægling, d) mægling er lovbestemt.
I afgørelse nr. 109088 fra Justitsministeriet og Ministeriet for Åbenhed og Menneskerettigheder: a) fastlægges de specifikke vilkår og betingelser for certificering af retsmæglere og proceduren for at få en certificering anerkendt i en anden medlemsstat; en sådan anerkendelse samt midlertidig eller permanent fratagelse af en certificering kræver forudgående samtykke fra rådet for certificering af retsmæglere, b) fastlægger en etisk kodeks for certificerede retsmæglere, c) fastlægger de specifikke betingelser for sanktioner ved overtrædelse af den etiske kodeks; disse sanktioner, som kræver forudgående samtykke fra rådet, består af midlertidig eller permanent fratagelse af en certificering, og d) angiver alle andre relevante forhold.
Parterne eller deres retslige repræsentanter får bistand af deres advokater i mæglingsprocessen.
Parterne udnævner en retsmægler eller en anden person efter eget valg.
Mæglingsprocessen fastlægges af retsmægleren efter aftale med parterne, som til hver en tid kan afslutte processen. Mæglingsprocessen er fortrolig, og der udarbejdes ikke forhandlingsreferater. En retsmægler kan kontakte og mødes med begge parter som led i mæglingsprocessen. En retsmægler må ikke videregive oplysninger, som vedkommende har fået under et møde med én part, til den anden part, uden at den første part har givet sit samtykke.
En person, der foreslås som mægler, er ikke tvunget til at acceptere udnævnelsen. Under mæglingen kan en retsmægler kun holdes ansvarlig for forsætlig vildledning.
En retsmægler udarbejder en rapport om mæglingsprocessen, som skal omfatte:
a) retsmæglerens fulde navn
b) tidspunkt og sted for mæglingen
c) det fulde navn på alle, som deltog i mæglingsprocessen
d) den aftale, hvorved mæglingen fandt sted
e) den aftale, som parterne har indgået i kraft af mæglingen, eller en bekræftelse af, at det ikke er lykkedes at indgå en aftale, samt årsagen til tvisten.
Efter mæglingen underskriver retsmægleren, parterne og deres advokater mæglingsrapporten. Efter anmodning fra mindst én af parterne sikrer retsmægleren sig, at den originale rapport opbevares hos justitskontoret ved domstolen i første instans med ét medlem i den region, hvor mæglingen fandt sted. Dette kræver betaling af et gebyr bestående af et grundbeløb og et justeret beløb, som fastsættes i fællesskab af finansministeren og justitsministeren og ministeren for åbenhed og menneskerettigheder. Hvis mæglingen mislykkes, kan mæglingsrapporten underskrives af mægleren alene.
Når mæglingsrapporten er indgivet til justitskontoret ved domstolen i første instans med ét medlem, er den et tvangsfuldbyrdelsesdokument, jf. artikel 904, stk. 2, litra c), i den civile retsplejelov, hvis den omfatter en aftale mellem parterne om et eksigibelt krav.
Den eneste anden form for alternativ konfliktløsning, der i realiteten anvendes i Grækenland, er voldgift.
I henhold til artikel 99 ff. i den græske konkurslov kan der udpeges en retsmægler til en transaktion, hvis en fysisk eller juridisk person har anmodet skifteretten (πτωχευτικό δικαστήριο) herom.
Skifteretten beslutter, om anmodningen er gyldig, og kan udnævne en retsmægler ud fra en liste over eksperter. Retsmæglerens rolle er med alle passende midler at få skyldneren og størstedelen (lovbestemt) af dennes kreditorer til at nå til enighed for at sikre skyldnerens virksomheds overlevelse.
En retsmægler kan anmode kreditinstitutter eller finansielle institutioner om oplysninger om skyldnerens økonomiske aktiviteter, som kan være nyttige med henblik på at opnå et positivt udfald af mæglingsprocessen.
Hvis det ikke er muligt at nå til enighed, underretter retsmægleren straks retsformanden, som indleder sagen i skifteretten. Her afsluttes retsmæglerens arbejde.
Rådet for certificering af retsmæglere er ansvarligt for certificering af retsmæglere og sikrer, at retsmægleruddannelsesorganisationerne opfylder kravene, og at certificerede retsmæglere overholder den etiske kodeks, samt anbefaler lovfæstede sanktioner til justitsministeren og ministeren for åbenhed og menneskerettigheder.
Retsmægleruddannelsen udbydes af nonprofitorganisationer, som består af mindst en advokatkreds og mindst ét af de nationale kamre, og som driver virksomhed med tilladelse fra afdelingen for juridiske erhverv og fogeder i generaldirektoratet for justitsvæsen under Justitsministeriet og Ministeriet for Åbenhed og Menneskerettigheder, efter indstilling fra rådet for certificering af retsmæglere. I dekret nr. 123/2011 fra den græske præsident, udstedt efter forslag fra justitsministeren og ministeren for åbenhed og menneskerettigheder, finansministeren, ministeren for konkurrenceevne og søfart samt ministeren for uddannelse, livslang læring og religiøse anliggender, fastlægges de specifikke vilkår og betingelser for tilladelser til og drift af retsmæglingsuddannelsesorganisationer, indholdet af uddannelsesprogrammerne for grund- og videreuddannelser, uddannelsernes varighed, uddannelsessteder, undervisernes kvalifikationer, antallet af deltagere og de sanktioner, der pålægges uddannelsesorganisationer, som ikke opfylder kravene. Sanktionerne består af en bøde eller permanent fratagelse af tilladelsen til at drive virksomhed. Kriterierne for valg og pålæggelse af sanktioner er fastlagt i ovennævnte præsidentielle dekret. For at opnå tilladelse til at drive virksomhed skal en uddannelsesorganisation betale et gebyr bestående af et grundbeløb og et justeret beløb, som fastsættes i fællesskab af finansministeren og justitsministeren og ministeren for åbenhed og menneskerettigheder.
Justitsministeriet og Ministeriet for Åbenhed og Menneskerettigheder underretter offentligheden om, hvordan man får adgang til mægling, med alle passende midler.
Retsmæglere får en timetakst i højst 24 timer, inklusive forberedelsestid. En retsmægler kan indgå aftale om en anden form for godtgørelse med parterne i en sag. Udgiften til retsmæglerens vederlag deles ligeligt mellem parterne, medmindre andet er aftalt. Hver af parterne betaler salær til sin egen advokat. Den maksimale timetakst – grundbeløb og justeret beløb – for mægling er fastlagt ved afgørelse fra justitsministeren og ministeren for åbenhed og menneskerettigheder.
Efter mæglingen underskriver retsmægleren, parterne og deres advokater mæglingsrapporten. Hvis mindst én af parterne anmoder om det, sikrer retsmægleren sig, at den originale rapport opbevares hos justitskontoret ved domstolen i første instans med ét medlem i den region, hvor mæglingen fandt sted. Dette kræver betaling af et gebyr bestående af et grundbeløb og et justeret beløb, som fastsættes i fællesskab af finansministeren og ministeren for åbenhed og menneskerettigheder. Hvis mæglingen mislykkes, kan mæglingsrapporten underskrives af retsmægleren alene.
Når mæglingsrapporten er indgivet til justitskontoret ved domstolen i første instans med ét medlem, er den et tvangsfuldbyrdelsesdokument, jf. artikel 904, stk. 2, litra c), i den civile retsplejelov, hvis den omfatter en aftale mellem parterne om et eksigibelt krav.
En lovligt indledt mæglingsproces suspenderer forældelsesfristen for at rejse krav, indtil processen er afsluttet. I henhold til artikel 261 ff. i den civile retsplejelov begynder suspenderede forældelsesfrister at løbe igen, når der udarbejdes en rapport om en mislykket mægling, når en af parterne meddeler den anden part og retsmægleren, at mæglingsprocessen afsluttes, eller mæglingsprocessen afsluttes på anden vis.
I henhold til artikel 10 i direktiv 2008/52/EF skal anmodninger indgives til justitskontoret ved domstolen i første instans med ét medlem i den region, hvor mæglingen fandt sted, som er den kompetente myndighed (jf. artikel 6, stk. 1 og 2, i direktivet).
Ministeriet for Arbejde, Social Sikring og Velfærd
Justitsministeriet og Ministeriet for Åbenhed og Menneskerettigheder
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.