Den originale sprogudgave af denne side tysk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Swipe to change

National lovgivning

Tyskland

Denne side indeholder oplysninger om retssystemet i Tyskland.

Indholdet er leveret af
Tyskland
Der findes ingen officiel oversættelse af den sprogudgave, du ser.
Her kan du få adgang til en maskinoversat udgave af indholdet. Vær opmærksom på, at oversættelsen kun tjener til at give læseren en kontekst. Indehaveren af siden påtager sig intet som helst ansvar for kvaliteten af den maskinoversatte tekst.

Forbundsrepublikken Tyskland er en demokratisk, social og konstitutionel forbundsstat. Sammen med de grundlæggende rettigheder danner principperne for en demokratisk, social og konstitutionel forbundsstat den ukrænkelige kerne i den tyske grundlov, hvis overholdelse sikres af forbundsforfatningsdomstolen.

Retskilder

Grundlaget for alle retskilder er Forbundsrepublikken Tysklands grundlov (Grundgesetz), der:

  • fastlægger den grundlæggende struktur og de vigtigste strukturelle principper for landet og dets øverste organer
  • fastlægger principperne for, hvordan valg til den tyske Forbundsdag (Bundestag) skal afvikles
  • danner grundlag for de frit valgte parlamentsmedlemmers status og rettigheder
  • beskriver, hvordan Forbundsdagen er organiseret, og hvordan den fungerer.

Lovgivningsmæssige instrumenter – beskrivelse

De nationale skrevne kilder udgøres i det væsentligste af grundloven og lovene samt bekendtgørelser og vedtægter. Hertil kommer uskrevne retskilder i form af folkerettens almindelige regler, sædvaneret og retspraksis (især afgørelser fra forbundsforfatningsdomstolen).

Tyskland er en forbundsrepublik bestående af 16 delstater (Länder). Følgelig findes der både føderale love, som gælder for hele Forbundsrepublikken, og delstatslove, som kun gælder i den pågældende delstat. Hver delstat har sin egen lovgivning og har inden for de retlige rammer af grundloven kompetence til at vedtage såvel lovgivning som bekendtgørelser og vedtægter.

Forbundsrepublikkens og delstaternes lovgivningskompetence er reguleret i detaljer i grundloven. Artikel 71 til 74 fastlægger Forbundsrepublikkens lovgivningsmæssige beføjelser. I alle andre tilfælde er delstaterne ansvarlige for lovgivningen.

Forbundsrepublikkens lovgivningsmæssige enebeføjelser

Inden for områder, hvor Forbundsrepublikken har lovgivningsmæssige enebeføjelser, må delstaterne kun vedtage lovgivning, såfremt de gives beføjelser hertil i henhold til en føderal lov (grundlovens artikel 71).

I henhold til grundlovens artikel 73 har Forbundsrepublikken lovgivningsmæssige enebeføjelser inden for følgende områder (bl.a.): alle udenrigspolitiske spørgsmål, forsvarspolitik (herunder beskyttelse af civilbefolkningen), statsborgerskab, fri bevægelighed, pas, opholdstilladelse og identitetskort, indvandring, udvandring og udlevering, valuta- og pengepolitik, told- og handelsområdet, lufttransport, samarbejde mellem Forbundsrepublikken og delstaterne vedrørende kriminalpolitiets arbejde samt lovgivning om våben og sprængstoffer.

Sideordnede lovgivningsmæssige beføjelser

På områder, der er underlagt sideordnet lovgivning, har delstaterne ret til at vedtage lovgivning, under forudsætning af og i det omfang at Forbundsrepublikken ikke udøver sine lovgivningsmæssige beføjelser på det samme område (grundlovens artikel 72). De retlige områder, der er underlagt sideløbende lovgivning, omfatter civilret, strafferet og færdselslovgivning samt lovgivning vedrørende udlændinges ophold og økonomiske forhold, arbejdsret og visse aspekter af forbrugerbeskyttelse. Med hensyn til visse forhold, der i henhold til grundlovens artikel 74 falder ind under den sideordnede lovgivning, har Forbundsrepublikken kun ret til at vedtage lovgivning, såfremt og i det omfang etablering af tilsvarende levevilkår i hele Forbundsrepublikken eller opretholdelse af retlig eller økonomisk enhed nødvendiggør føderal lovgivning.

Delstaternes lovgivning må ikke stride mod den føderale lovgivning. Af grundlovens artikel 31 fremgår det, at "føderal lovgivning har forrang for delstatslovgivning". Dette princip gælder uansat de modstridende retsreglers rangforhold, hvilket betyder, at en føderal vedtægt har forrang for delstatslovgivning på et højere niveau.

Regelhierarki

Grundloven er placeret øverst i det nationale regelhierarki og danner som Tysklands forfatning grundlag for hele det tyske retssystem. Alle lovbestemmelser, der vedtages i Tyskland, skal således være i overensstemmelse med grundloven både med hensyn til form og indhold. I denne forbindelse fastlægger grundlovens artikel 20, stk. 3, at den lovgivende magt er underlagt grundloven, mens den udøvende og den dømmende magt er underlagt lov og ret. Endvidere er både den lovgivende, udøvende og dømmende magt i særlig grad forpligtet til at respektere de grundlæggende rettigheder, der er fastlagt i grundlovens artikel 1 til 19, som er umiddelbart gældende (artikel 1, stk. 3). Grundlovens forrang sikres i sidste ende af forbundsforfatningsdomstolen.

Artikel 79, stk. 2, fastlægger, at grundloven kun kan ændres med et flertal på to tredjedele af medlemmerne i Forbundsdagen og to tredjedele af stemmerne i Forbundsrådet (Bundesrat), som er det organ, gennem hvilket delstaterne deltager i vedtagelsen af love i og forvaltningen af Forbundsrepublikken samt i EU-relaterede sager. For visse af grundlovens centrale elementer – f.eks. opdelingen af Forbundsrepublikken i delstater, deres deltagelse i lovgivningsprocessen og principperne i artikel 1 og 20 – gælder, at ændring ikke er mulig under nogen omstændigheder (artikel 79, stk. 3).

Folkerettens almindelige regler er indplaceret mellem grundloven og de almindelige love, der er vedtaget af Forbundsrepublikken og delstaterne. Det er udtrykkeligt bestemt i grundloven, at de er en integreret del af tysk føderal lovgivning, at de står over lovene, og at de direkte skaber rettigheder og forpligtelser for borgere med bopæl i Tyskland (artikel 25). Folkerettens almindelige regler, der ikke blot er bindende for staten, men også for det enkelte individ, omfatter bl.a. bestemmelser, som garanterer en passende retsbeskyttelse af udlændinge, den såkaldte specialitetsregel, som indebærer, at strafforfølgelse er begrænset til de forhold, som er omfattet af den fremmede stats udleveringstilladelse.

Lovene er underordnet grundloven. Forbundsrepublikkens lovgivningsmæssige beføjelser i forhold til delstaterne er fastlagt i detaljer i grundlovens artikel 71-74. Lovene vedtages af Forbundsdagen i samarbejde med Forbundsrådet. Lovforslag kan fremsættes i Forbundsdagen af forbundsregeringen, Forbundsrådet eller medlemmer af Forbundsdagen (en parlamentsgruppe eller 5 % af medlemmerne). I nogle tilfælde, som er fastlagt i grundloven, er Forbundsrådets samtykke en forudsætning for lovens vedtagelse i Forbundsdagen (gælder p.t. ca. 45 % af alle love ifølge statistisk materiale udgivet af Forbundsrådet). I alle andre tilfælde kan Forbundsrådet kun gøre indsigelse mod, at loven vedtages, og Forbundsdagen kan afvise denne indsigelse. I tilfælde af uenighed mellem Forbundsdagen og Forbundsrådet kan sagen behandles i et såkaldt forligsudvalg, der er sammensat af lige mange medlemmer fra Forbundsdagen og Forbundsrådet (for øjeblikket 16 medlemmer fra hver). Forligsudvalget har til opgave at udarbejde forligsforslag, men har ikke selv kompetence til at træffe beslutninger på vegne af Forbundsdagen og Forbundsrådet.

Bekendtgørelser er underordnet lovene og udstedes af forbundsregeringen, forbundsregeringens ministre eller delstatsregeringer. Vedtægter er underordnet bekendtgørelser og fastsættes af en juridisk person under den offentlige ret (f.eks. en kommune).

Institutionelle rammer

Institutioner med ansvar for at vedtage retsregler

Lovene i Tyskland vedtages af landets parlamenter. Forbundsdagen er derfor det vigtigste lovgivende organ. Den vedtager alle love, der falder ind under den tyske Forbundsrepubliks kompetenceområde, i en lovgivningsproces, der også involverer Forbundsrådet.

Forbundsrådet, forbundsregeringen og medlemmerne af og parlamentsgrupperne i Forbundsdagen kan fremlægge ny eller ændret lovgivning i Forbundsdagen i form af lovforslag. Disse lovforslag drøftes og behandles, hvorefter der stemmes om dem i overensstemmelse med en nøje fastlagt procedure.

Det føderale system i Tyskland betyder, at delstaterne har stor andel i statens beføjelser, og derfor deltager Forbundsrådet også i vedtagelsen af lovgivning. Alle love sendes til afstemning i Forbundsrådet og afhængig af lovforslagenes karakter kan Forbundsrådet sågar vælge at forkaste et forslag.

Der findes flere oplysninger på Forbundsdagens websted.

Beslutningsprocedurer

Vedtagelse af lovgivning

De fleste lovforslag og emner til drøftelse udarbejdes af forbundsregeringen. Som det centrale organ under den udøvende magt har den størst erfaring med gennemførelse af lovgivning og har direkte kendskab til de områder, hvor der er behov for nye lovbestemmelser i praksis.

Det er dog ikke kun forbundsregeringen, men også Forbundsrådet og medlemmer af Forbundsdagen, der kan fremsætte de lovforslag, som danner grundlag for nye retsakter.

Forslag fremsat af forbundsregeringen eller Forbundsrådet

Hvis forbundsregeringen ønsker at ændre eller fremsætte en lov, skal forbundskansleren først sende lovforslaget til Forbundsrådet.

Normalt har Forbundsrådet derefter seks uger til at fremsætte bemærkninger til lovforslaget, hvorefter regeringen kan vælge at afgive en skriftlig moderklæring. Forbundskansleren sender derefter lovforslaget videre til Forbundsdagen sammen med Forbundsrådets bemærkninger. En undtagelse til denne procedure er finanslovsforslaget, der sendes til Forbundsrådet og Forbundsdagen samtidigt.

Der gælder en lignende procedure for lovforslag, som fremsættes af Forbundsrådet. Når et flertal af medlemmerne i Forbundsrådet har stemt for et lovforslag, sendes det først til forbundsregeringen, som fremsætter sine bemærkninger til det (normalt inden for seks uger), hvorefter det sendes videre til Forbundsdagen.

Forslag fremsat af medlemmer af Forbundsdagen

Lovforslag kan også fremsættes af medlemmer af Forbundsdagen og skal i så tilfælde støttes af enten mindst én parlamentsgruppe eller af mindst 5 % af Forbundsdagens medlemmer.

Lovforslag, der fremsættes på denne måde, skal ikke først sendes til Forbundsrådet. Derfor sørger regeringen undertiden for, at særlige hasteforslag fremsættes af dens parlamentsgruppe i Forbundsdagen.

Distribution af trykt materiale

Før et lovforslag kan behandles i Forbundsdagen, skal det sendes til forbundspræsidenten, hvorefter det registreres og trykkes af forvaltningen.

Det distribueres derefter i papirform til alle medlemmer i Forbundsdagen og Forbundsrådet samt til forbundsministerierne.

Så snart lovforslaget er kommet på plenarforsamlingens dagsorden, er første trin af lovforslagets vej gennem Forbundsdagen afsluttet, og det kan derefter fremlægges officielt i Forbundsdagen.

Tre behandlinger i plenarforsamlingen

Normalt drøftes lovforslag tre gange i Forbundsdagens plenarforsamling – disse drøftelser kaldes "behandlinger".

Under førstebehandlingen drøftes lovforslaget kun, hvis dette er aftalt i præsidiet (et særligt overordnet organ i Forbundsdagen), eller hvis en af parlamentsgrupperne har anmodet herom. Oftest sker dette i forbindelse med lovforslag, som er særlig kontroversielle eller af særlig interesse for offentligheden.

Det overordnede formål med førstebehandlingen er at nedsætte et eller flere udvalg, der skal behandle lovforslaget og gøre det klar til andenbehandlingen. Dette sker på grundlag af anbefalinger, som præsidiet har fremsat.

Hvis der nedsættes flere udvalg, gives ét udvalg det overordnede ansvar for behandlingen af lovforslaget og dets vej gennem Forbundsdagen. De andre udvalg bliver bedt om at fremsætte deres bemærkninger til lovforslaget.

Lovgivningsarbejde i udvalg

Det specifikke lovgivningsarbejde foregår i de stående udvalg, der består af medlemmer fra samtlige parlamentsgrupper. Udvalgsmedlemmerne sætter sig ind i materialet og drøfter det på deres møder. De kan også arrangere offentlige høringer, hvor eksperter og repræsentanter for interessegrupper inviteres til at deltage.

Sideløbende med det arbejde, der foregår i udvalgene, nedsætter parlamentsgrupperne arbejdsgrupper, hvor de enkelte grupper drøfter lovforslaget og fastlægger deres holdning til det.

Det er ikke usædvanligt, at der bygges bro mellem forskellige parlamentsgrupper i udvalgene. De fleste lovforslag revideres i større eller mindre grad som følge af samarbejdet mellem parlamentsgrupperne i regeringen og fra oppositionen.

Når man er nået frem til en konklusion, fremlægger udvalget med det overordnede ansvar for lovforslaget en rapport for plenarforsamlingen om forløbet og resultaterne af behandlingen. Den betænkning, som udvalget fremlægger, danner grundlag for andenbehandlingen i plenarforsamlingen.

Debat under andenbehandlingen

Før andenbehandlingen modtager alle medlemmer den offentliggjorte betænkning i trykt form, såedes at de kan forberede sig på debatten. Parlamentsgrupperne koordinerer igen deres holdninger på lukkede møder forud for debatten med henblik på at danne fælles front under den offentlige andenbehandling.

Efter den generelle debat kan bestemmelserne i lovforslaget behandles hver for sig. Normalt går plenarforsamlingen dog direkte til afstemning om det samlede lovforslag.

Ethvert medlem af Forbundsdagen kan fremsætte ændringsforslag, som derefter behandles øjeblikkeligt i plenarforsamlingen. Såfremt plenarforsamlingen vedtager ændringsforslaget, skal der trykkes og distribueres en ny udgave af lovforslaget. Denne procedure kan dog forkortes, hvis to tredjedele af de tilstedeværende medlemmer stemmer for, således at tredjebehandlingen kan gå i gang med det samme.

Afstemning under tredjebehandlingen

Der afholdes kun en debat under tredjebehandlingen, såfremt en parlamentsgruppe eller mindst 5 % af medlemmerne i Forbundsdagen anmoder herom.

Ændringsforslag kan ikke fremsættes af individuelle medlemmer på dette tidspunkt, men kun af en parlamentsgruppe eller 5 % af medlemmerne i Forbundsdagen. Endvidere kan der kun fremsættes forslag til ændringer, der er vedtaget under andenbehandlingen.

Den endelige afstemning gennemføres efter tredjebehandlingen. Når forbundspræsidenten spørger, hvem der stemmer for lovforslaget, hvem der stemmer imod, og hvem der undlader at stemme, svarer medlemmerne ved at rejse sig.

Når et lovforslag har opnået det nødvendige flertal i Forbundsdagens plenarforsamling, sendes det til Forbundsrådet som en lov.

Forbundsrådets samtykke

Delstaterne er via Forbundsrådet involveret i udarbejdelsen af al lovgivning. I denne henseende er Forbundsrådets ret til at deltage i lovgivningsprocessen nøje defineret.

Forbundsrådet kan ikke ændre en lov, som er vedtaget af Forbundsdagen. Hvis Forbundsrådet imidlertid ikke kan give sit samtykke til loven, kan det forlange, at sagen behandles i forligsudvalget. Forligsudvalget består af lige mange medlemmer fra Forbundsdagen og Forbundsrådet.

Ved visse lovforslag er Forbundsrådets samtykke et ufravigeligt krav, f.eks. lovforslag der har betydning for delstaternes økonomi og forvaltningsmæssige kompetencer.

Hvis der er tale om et lovforslag, som Forbundsrådet kan gøre indsigelse mod, kan Forbundsdagen lade loven træde i kraft, selv om man ikke er nået til enighed i forligsudvalget. Dette kræver dog en ny afstemning, hvor Forbundsdagen skal vedtage lovforslaget med absolut flertal.

Ikrafttrædelse

Når et lovforslag er blevet vedtaget af Forbundsdagen og Forbundsrådet, skal det igennem en række yderligere trin, før det kan træde i kraft.

En lov, der er blevet vedtaget, skal først trykkes og sendes til forbundskansleren og den kompetente forbundsminister, som medunderskriver den.

Den sendes herefter videre til forbundspræsidenten, som stadfæster den. Han eller hun undersøger, om loven er vedtaget i overensstemmelse med grundloven, og sikrer, at den ikke indeholder åbenlyse overtrædelser af denne. Herefter underskriver forbundspræsidenten loven og sørger for, at den offentliggøres i det tyske forbundslovtidende (Bundesgesetzblatt).

Loven anses nu for at være bekendtgjort. Såfremt der ikke er nævnt en specifik dato i loven for dens ikrafttrædelse, træder den i kraft 14 dage efter udgivelsesdatoen for den pågældende udgave af lovtidende.

Der findes flere oplysninger på det tyske parlaments (Bundestag) websted.

Juridiske databaser

Forbundsrepublikkens justitsministerium stiller via den juridiske database JURIS bl.a. den føderale lovgivning til rådighed i opdateret og gyldig form. Databasen indeholder også alle tidligere versioner af de enkelte love samt love, der er offentliggjort, men endnu ikke trådt i kraft.

Endvidere indeholder den genforeningstraktaten og bestemmelser fra det tidligere DDR, som stadig er gældende i Forbundsrepublikken Tyskland.

Lovsamlingerne for delstaterne er komplette og opdaterede.

En del af lovgivningen foreligger også på engelsk, f.eks.:

Der er ikke gratis adgang til databasen.

Der findes endvidere to andre juridiske databaser, som indeholder næsten al gældende føderal lovgivning (herunder bekendtgørelser), og som er gratis at benytte for interesserede brugere, nemlig Gezetse im Internet og webstedet for Forbundsrepublikkens justitsministerium. Begge databaser stilles til rådighed af Forbundsrepublikkens justitsministerium i samarbejde med Juris GmbH.

Sidst, men ikke mindst, har Forbundsrepublikkens indenrigsministerium – ligeledes i samarbejde med Juris GmbH – oprettet en database til offentliggørelse af føderale bestemmelser.

Relevante links

Den tyske forbundsregering

Offentliggørelse af føderale bestemmelser

Den indledende lov til civilloven

Straffeloven

Civilloven

Forbundsdagen

Organer

Sidste opdatering: 20/02/2013

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Feedback

Brug formularen nedenfor til at skrive kommentarer og feedback om vores nye website