Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog er allerede oversat.
Swipe to change

National lovgivning

Estland

Denne side indeholder oplysninger om retssystemet i Estland og giver et overblik over estisk lovgivning.

Indholdet er leveret af
Estland

Retskilder

Estland indgår i det kontinentaleuropæiske retssystem (civilt system). De vigtigste retskilder er retsforskrifter, såsom forfatningen, EU-lovgivning, internationale aftaler, love og bekendtgørelser.

Den højeste domstols – højesterets - fortolkning af lovgivningen og sagkyndiges kommentarer i retslitteraturen fungerer også som referencepunkter (f.eks. den kommenterede udgave af forfatningen). Domme skaber ikke rettigheder, og domme afsagt af højere domstole er generelt ikke bindende for de lavere domstole. Højesteret, som også er forfatningsdomstol, kan dog kende retsforskrifter ugyldige, hvis de ikke er i overensstemmelse med forfatningen eller med anden trinhøjere lovgivning. Ved behandlingen af konkrete sager har domstolene beføjelse til ikke at lægge sådanne retsforskrifter til grund. Højesteret kan derefter pådømme sagen og kende sådanne forskrifter forfatningsstridige (men ikke ugyldige).

Almindeligt anerkendte folkeretlige principper og regler er en integreret del af Estlands retssystem.

Forskellige typer af retsforskrifter — beskrivelse

Forfatningen – det fremgår af forfatningens § 3, stk. 1, at offentlig myndighed kun kan udøves i medfør af forfatningen og love, som er i overensstemmelse hermed.

Love – Ifølge forfatningens § 65 vedtages love af det estiske parlament (Riigikogu), som har den lovgivende magt. Love vedtages i overensstemmelse med forfatningen og kundgøres behørigt i Riigi Teataja (lovtidende). Kun kundgjorte love kan håndhæves.

Bekendtgørelser — i forfatningens §§ 87 og 94 bestemmes det, at regeringen og ministrene har bemyndigelse til at udstede bekendtgørelser med hjemmel i og for at gennemføre en lov. Til behandling af sager af lokal betydning eller hvis det er fastsat i en lov, kan lokale myndigheder også være bemyndigede til at udstede bekendtgørelser. I det væsentlige er en bekendtgørelse en basisretsakt. Bekendtgørelser kan kun udstedes inden for rammerne af en begrænset hjemmel, der er fastsat i en lov. Ud over regeringen er der andre uafhængige juridiske enheder, der har ret til at udstede bekendtgørelser – offentligretlige juridiske personer (universiteter) og forvaltningssubjekter. I medfør af forfatningens § 154, stk. 1, er lokalforvaltningsrådene og Eesti Pank (den estiske centralbank) i medfør af § 111 også bemyndigede til at udstede bekendtgørelser. Estlands regering og ministre har bemyndigelse til at udstede bekendtgørelser med hjemmel i og for at gennemføre en lov. Bekendtgørelser træder i kraft på tredjedagen efter deres kundgørelse i Riigi Teataja, medmindre andet er fastsat i bekendtgørelsen.

Cirkulære — en individuel administrativ retsakt, hvorved en offentlig myndighed træffer beslutning og dispositioner vedrørende individuelle retsspørgsmål. Regeringen kan i medfør af forfatningens § 87, stk. 6, udstede forvaltningsakter med hjemmel i og for at gennemføre en lov. Premierministeren, regionsformænd og lokale myndigheder er også bemyndigede til at udstede cirkulærer.

Afgørelse — en individuel forvaltningsakt udstedt på basis af klager eller søgsmål, eller hvorved der pålægges sanktioner. Afgørelser vedtages også af parlamentet, lokalforvaltningsrådene, den nationale valgkomité og domstolene.

Tjenestebefaling — i henhold til forfatningens § 94 kan ministre udstede tjenestebefalinger med hjemmel i og for at opfylde bestemmelser i en lov. En Tjenestebefaling indeholder et almindeligt obligatorisk regelsæt for aktiviteterne i et ministerium eller for opbygningen og tilrettelæggelsen af aktiviteterne i de statslige organer, der henhører under et ministerium.

Internationale aftaler og EU-rettens forrang — det fremgår af forfatningens § 3, stk. 1, at de almindeligt anerkendte folkeretlige principper og regler udgør en integreret del af Estlands retssystem. I forfatningens § 123 er det fastsat, at Republikken Estland ikke kan indgå internationale aftaler, der er i strid med forfatningen. I loven om ændring af forfatningen er princippet om EU-rettens forrang fastlagt. Ifølge § 2 i denne lov gælder den estiske forfatning under hensyn til rettighederne og forpligtelserne i tiltrædelsesakten, så længe Estland er medlem af den Europæiske Union. Hvis estiske love eller andre retsforskrifter er i strid med internationale aftaler, som parlamentet har ratificeret, er det bestemmelserne i den internationale aftale, der finder anvendelse.

Internationale aftaler træder i kraft i overensstemmelse med den procedure, der er fastsat i aftalerne.

Anvendelsen af udenlandsk lovgivning er omhandlet i lov om international privatret.

Hvis udenlandsk lovgivning skal finde anvendelse i medfør af en lov, international aftale eller overenskomst, anvendes den af retten, uanset om parterne har gjort dette gældende. Udenlandsk lovgivning anvendes således om den fortolkes og anvendes i praksis i det pågældende land. Udenlandsk lovgivning anvendes ikke, hvis resultatet vil være i klar strid med de grundlæggende principper i estisk lovgivning (den offentlige orden). I så fald gælder estisk lovgivning.

Dekret — Hvis det er umuligt at indkalde parlamentet, kan præsidenten i medfør af forfatningens § 109, såfremt der foreligger et akut nationalt behov herfor, udstede dekreter med retskraft. Sådanne dekreter skal kontrasigneres af formanden for parlamentet og premierministeren. Ifølge forfatningen kan præsidenten udstede:

•          særlige dekreter i tilfælde af et akut nationalt behov, hvis det er umuligt at indkalde parlamentet

•          nøddekreter i tilfælde af et akut nationalt behov, hvis regeringen har erklæret undtagelsestilstand, og hvis det er umuligt at indkalde parlamentet, eller der ikke er tilstrækkelig tid til at indkalde parlamentet.

Et dekret udstedt af Estlands præsident træder i kraft på den tiende dag efter dets kundgørelse i Riigi Teataja, medmindre andet er fastsat i dekretet.

Når parlamentet er trådt sammen, fremlægger præsidenten dekreterne for parlamentet, som derefter omgående vedtager en lov, der godkender eller ophæver dem. I henhold til § 110 i forfatningen må præsidenten ikke ved hjælp af et dekret udstede, ændre eller ophæve forfatningen, de love, der er nævnt i forfatningens § 104, love, hvorefter opkræves nationale skatter, eller statsbudgettet.

Den retlige trinfølge

Hierarkiet mellem retsforskrifterne er som følger: forfatningen, EU-lovgivning, internationale aftaler, love og dekreter, bekendtgørelser udstedt af Estlands regering og bekendtgørelser udstedt af ministre. Ud over basisretsakter findes der konkrete forvaltningsakter, som er udstedt med hjemmel i en lov, og som i hierarkiet ligger under love og bekendtgørelser. Forskrifterne på et givet niveau skal være i overensstemmelse med dem på et højere niveau.

Institutionelle rammer

Organer der har til opgave at udstede retsregler

Estlands institutionelle opbygning følger princippet om magtens tredeling (forfatningens § 4).

Den lovgivende magt udøves af parlamentet. I henhold til forfatningens § 103 har medlemmerne af parlamentet, de politiske grupper i parlamentet, parlamentsudvalgene, Estlands regering og Estlands præsident ret til at fremsætte lovforslag. Estlands præsident kan dog kun fremsætte forslag til ændring af forfatningen. Parlamentet behandler lovforslagene og beslutter, om et givet lovforslag skal vedtages eller forkastes.

På grundlag af en absolut flertalsbeslutning truffet af parlamentets medlemmer kan parlamentet fremsætte et forslag for Estlands regering om, at der tages initiativ til at udarbejde lovgivning, som parlamentet ønsker.

Parlamentet kan sende et lovforslag eller et spørgsmål af national betydning til folkeafstemning. Resultatet af folkeafstemningen afgøres ved en flertalsafstemning mellem de deltagende. Love, der vedtages ved folkeafstemning, bekendtgøres omgående af Estlands præsident. Beslutninger, der træffes ved folkeafstemning, er bindende for alle offentlige myndigheder. Hvis et lovforslag, der sendes til folkeafstemning, ikke vedtages med et flertal af stemmerne, udskriver Estlands præsident ekstraordinært parlamentsvalg. Spørgsmål vedrørende budget, skatter, statens finansielle forpligtelser, ratificering eller forkastelse af internationale aftaler, erklæring eller ophævelse af undtagelsestilstand eller det nationale forsvar kan ikke sendes til folkeafstemning.

Den udøvende magt ligger hos Estlands regering. I de fleste tilfælde fremsætter regeringen lovforslag for parlamentet. Lovforslagene forelægges regeringen af ministrene, og der skal have været en forudgående høring mellem ministerierne.

Justitskansleren og rigsrevisoren deltager i regeringsmøderne og har taleret. Deres forslag er ikke bindende for regeringen, men deres anbefalinger og forslag tages ofte i betragtning. Hvis justitskansleren og rigsrevisoren mener, at det er nødvendigt, kan de rette deres forslag direkte til det relevante parlamentsudvalg, der behandler lovforslaget. I overensstemmelse med forfatningens § 139 analyserer justitskansleren alle forslag, han eller hun har fået stillet vedrørende lovgivningsændringer, vedtagelse af nye love og myndigheders arbejde, og sender om nødvendigt en rapport til Riigikogu. Hvis justitskansleren konstaterer, at en retsakt, der er vedtaget af den lovgivende magt, den udøvende magt eller en lokal myndighed, er i modstrid med forfatningen eller en lov, stiller han eller hun over for den myndighed, der har vedtaget loven, forslag om at bringe den i overensstemmelse med forfatningen eller loven inden for 20 dage. Hvis loven ikke inden for det tidsrum bringes i overensstemmelse med forfatningen eller loven, stiller justitskansleren forslag til højesteret om, at loven skal erklæres ugyldig (grundlovens § 142).

Præsidenten bekendtgør love, der vedtaget af Riigikogu, eller kan nægte at bekendtgøre en lov. I sidstnævnte tilfælde sender præsidenten loven tilbage til Riigikogu sammen med en begrundelse med henblik på fornyet behandling og afstemning.

Justitsministeren offentliggør vedtagne love, der er bekendtgjort af præsidenten, i den estiske officielle publikation Riigi Teataja (Estlands lovtidende).

Beslutningsprocedure

Lovgivningsproceduren i det estiske parlament omfatter følgende trin:

  • fremsættelse af lovforslag
  • behandling af lovforslag
  • vedtagelse af lovforslag.

Initiativret

Ifølge forfatningens § 103 har regeringen, medlemmer af parlamentet, grupper i parlamentet, parlamentsudvalgene og præsidenten ret til at fremsætte lovforslag. Præsidenten kan dog kun fremsætte forslag til ændring af forfatningen. Lovforslag skal opfylde de formforskrifter, der er fastsat af parlamentets præsidium, og de formelle regler, der er vedtaget af Estlands regering. Parlamentets præsidium sender lovforslag til det stående parlamentsudvalg, hvorunder det henhører.

Behandling af lovforslag

Lovforslag udarbejdes af et permanent parlamentsudvalg (retsudvalget, forfatningsudvalget, økonomiudvalget mv.) til et plenarmøde i Riigikogu. På begæring fra det ansvarlige udvalg sættes lovforslaget på dagsordenen for plenarmødet i Riigikogu.

I henhold til loven om Riigikogus interne regler og forretningsorden skal førstebehandling af lovforslaget finde sted inden for syv arbejdsuger i Riigikogu efter, at det er blevet accepteret. Lovforslag drøftes på plenarmøder i Riigikogu ved tre behandlinger, hvor de store linjer i lovforslaget drøftes ved førstebehandling. Hvis der ikke under forhandlingerne fra det udvalg, der står for lovforslaget, eller fra nogen gruppe stilles forslag om, at lovforslaget skal forkastes, afsluttes førstebehandling uden afstemning. Efter førstebehandling har medlemmerne af Riigikogu og parlamentsudvalgene og grupperne 10 arbejdsdage til at stille ændringsforslag. Hvis det ansvarlige udvalg foreslår det, kan formanden for Riigikogu fastsætte en anden frist for at stille ændringsforslag.

Det udvalg, der står for lovforslaget, gennemgår alle stillede ændringsforslag og beslutter, om de skal tages i betragtning ved udarbejdelsen af den nye tekst for lovforslaget. Det ansvarlige udvalg udarbejder til andenbehandlingen en ny version af lovforslaget, som indeholder alle de accepterede ændringsforslag og eventuelle ændringsforslag, som udvalget selv har stillet. Det ansvarlige udvalg udarbejder til andenbehandlingen et forklarende notat, som indeholder oplysninger i relation til behandlingen af lovforslaget, f.eks. årsagerne til, at foreslåede ændringer er accepteret eller forkastet, og holdningen hos den person, der tog initiativ til eller fremsatte lovforslaget, de eksperter, der har været involveret i processen, og andre personer.

Lovforslag sættes på opfordring fra det ansvarlige udvalg på dagsordenen til andenbehandlingen. På opfordring fra Riigikogus præsidium, det ansvarlige udvalg eller den person, der tog initiativ til lovforslaget, kan Riigikogu afbryde andenbehandlingen af lovforslaget uden afstemning. Hvis en gruppe foreslår, at behandlingen afbrydes, sættes det til afstemning. Hvis andenbehandlingen af lovforslaget afbrydes, kan der stadig stilles ændringsforslag. Hvis andenbehandlingen i Riigikogu ikke afbrydes, anses andenbehandlingen for afsluttet, og lovforslaget går til tredjebehandling.

Forslag til en beslutning i Riigikogu kan sættes til afstemning efter afslutningen af andenbehandlingen.

Når andenbehandlingen er afsluttet, udarbejder det ansvarlige udvalg lovforslagets endelige tekst til tredjebehandlingen og foretager sproglige og tekniske forbedringer. Det ansvarlige udvalg kan til tredjebehandlingen udarbejde et forklarende notat, som giver et overblik over de ændringer, der er foretaget efter afslutningen af andenbehandlingen. Under lovforslagets tredjebehandling åbnes der for forhandlinger, hvor repræsentanter fra grupperne udtaler sig. Ved tredjebehandlingen kommer lovforslaget til endelig afstemning.

Vedtagelse

Love og parlamentsbeslutninger vedtages ved offentlig afstemning i parlamentet. En endelig afstemning afholdes under tredjebehandlingen af et lovforslag. Antallet af parlamentsmedlemmer, der skal stemme for forslaget, for at loven kan vedtages, er fastlagt i forfatningens § 73 og § 104, hvorefter der er to kategorier af love:

forfatningsmæssige love, dvs. love, der kræver absolut flertal blandt parlamentsmedlemmerne (mere end halvdelen af parlamentets 101 medlemmer skal stemme for vedtagelse af loven), og

almindelige love, dvs. love, der kræver et simpelt flertal blandt parlamentsmedlemmerne (flere medlemmer af parlamentet skal stemme for vedtagelse af loven end mod vedtagelse af loven).

Følgende love kan kun vedtages eller ændres med et absolut flertal af parlamentsmedlemmerne:

loven om statsborgerskab

loven om parlamentsvalg

loven om valg af Estlands præsident

loven om valg af lokalforvaltningsråd

loven om folkeafstemninger

loven om Riigikogus forretningsorden og interne regler

loven om aflønning af Estlands præsident og medlemmerne af Riigikogu

loven om Estlands regering

loven om sagsanlæg mod Estlands præsident og medlemmerne af Riigikogu

loven om nationale mindretals kulturelle selvstyre

loven om statsbudgettet

Eesti Pank-loven

loven om det nationale revisionskontor

loven om domstolssystemet og retsplejelovene

love vedrørende udenlandsk og indenlandsk lånoptagelse og statens særlige forpligtelser

loven om undtagelsestilstand

loven om nationalt forsvar i fredstid og loven om nationalt forsvar under krig.

Når en lov eller en Riigikogu-beslutning er blevet vedtaget, underskrives den af formanden for Riigikogu, eller i dennes fravær af næstformanden for Riigikogu, som ledede mødet, senest den femte arbejdsdag efter vedtagelsen.

Stadfæstelse

Når en lov er vedtaget og underskrevet, sendes den til præsidenten med henblik på stadfæstelse. Præsidenten kan afvise at stadfæste en lov vedtaget af parlamentet og kan inden for 14 dage efter forelæggelse sende den tilbage til parlamentet sammen med en begrundelse med henblik på fornyet behandling og afstemning. Hvis en lov, som præsidenten har sendt tilbage til parlamentet, vedtages af parlamentet i uændret form, stadfæster præsidenten loven eller indstiller til højesteret, at den kendes forfatningsstridig. Hvis højesteret finder, at loven er i overensstemmelse med forfatningen, skal Estlands præsident stadfæste den.

Loven træder i kraft på tiendedagen efter offentliggørelsen i Riigi Teataja, medmindre andet fremgår af selve loven.

Kundgørelse af retsforskrifter

De vigtigste retsforskrifter og internationale aftaler kundgøres i Riigi Teataja. Love og bekendtgørelser får først retskraft, når de er offentliggjort i Riigi Teataja.

Riigi Teataja er Estlands officielle online-tidende og den centrale database over retsforskrifter. Siden 1. juni 2010 udkommer Riigi Teataja kun i elektronisk form.

Siden den 1. januar 2011 er Riigi Teataja blevet offentliggjort af justitsministeriet.

Kort beskrivelse af indholdet

Love, bekendtgørelser, internationale aftaler, parlamentsbeslutninger og bekendtgørelser udstedt af regeringen kundgøres i Riigi Teataja sammen med andre vigtige oplysninger (f.eks. oversættelser af retsforskrifter og formelle oplysninger om udkast til retsakter).

Flertallet af de retsforskrifter, der er vedtaget siden 1990, er tilgængelige i Riigi Teataja.

Siden den 1. juni 2002 er officielle konsoliderede versioner af love, dekreter udstedt af Estlands præsident, bekendtgørelser udstedt af regeringen, ministerielle bekendtgørelser, bekendtgørelser udstedt af direktøren for Eesti Pank og bekendtgørelser fra den nationale valgkomité blevet kundgjort i Riigi Teataja. Konsoliderede versioner af parlamentsbeslutninger er blevet kundgjort siden den 1. juni 2010, og konsoliderede versioner af bekendtgørelser udstedt af lokalforvaltningsråd er blevet kundgjort siden udgangen af 2011.

Hver gang sådanne retsforskrifter ændres, udarbejdes der en konsolideret version, der indeholder ændringerne, som udgives samtidig med den retsakt, hvorved ændringen blev indført, sammen med oplysning om ikrafttrædelsestidspunktet.

Alle retsforskrifter stemples digitalt, når de kundgøres. Enhver kan kontrollere det digitale stempel, der er bevis på, at retsakten ikke er blevet ændret siden dens kundgørelse. Til alle kundgjorte retsforskrifter er der endvidere knyttet et tidsstempel, som gør det muligt at spore sager, hvor den korrekte fremgangsmåde ikke har været fulgt.

Det er muligt at se de konsoliderede versioner, der er eller var i kraft på en given dato. Det er også muligt at se den fremtidige affattelse af disse retsforskrifter, når de foreligger. Fra enhver af de konsoliderede versioner er der link til tidligere og efterfølgende versioner. Det gør det muligt at "rejse i tiden" fra en version af den konsoliderede tekst til den næste og omvendt. Det er muligt at sammenligne forskellige konsoliderede versioner af den samme retsakt for at se, hvilke ændringer der er foretaget.

Linkene i den konsoliderede version gør det muligt at åbne de bekendtgørelser, der er udstedt på grundlag af loven, samt at komme fra disse bekendtgørelser til de bestemmelser i loven, der udgør hjemmelen for udstedelsen af bekendtgørelserne.

Oplysninger om lovgivningsproceduren er også føjet til retsforskrifterne i Riigi Teataja, herunder forklarende notater (links til høringsdatabase og til behandlingen i parlamentet), links med EU-lovgivning, oversættelser og andre oplysninger, der er nødvendige for at kunne forstå de pågældende retsforskrifter.

På webstedet for Riigi Teataja kan der søges i retspraksis for distriktsdomstolene, appeldomstolene og højesteret. Der findes også oplysninger om tid og sted for retsmøder.

Sammendrag og oversigter over højesterets afgørelser og alle domme afsagt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol offentliggøres også. Sammendragene er systematiseret, og der kan søges i sammendragene af højesterets afgørelser ved hjælp af søgeord eller henvisninger til retsregler. Der kan også søges i Menneskerettighedsdomstolens domme ordnet efter artikel.

Forskellige nyheder vedrørende love og lovgivning generelt offentliggøres også i Riigi Teataja.

I 2011 påbegyndte justitsministeriet en proces, hvor ajourførte lovtekster blev oversat af autoriserede oversættere. Den 30. oktober 2013 blev Riigi Teataja-webstedet oprettet. Dette websted indeholder ajourførte engelske oversættelser af de konsoliderede lovtekster. I slutningen af 2014 vil ajourførte oversættelser af alle gældende konsoliderede lovtekster i Estland (med undtagelse af ratifikationslove) være blevet offentliggjort. Selv om oversættelserne ikke har retskraft, holdes de ajourført, og oversættelser af ændringer tilføjes normalt til de konsoliderede tekster, før ændringerne træder i kraft. Enhver kan få tilsendt den seneste oversættelse til sin e-mailadresse ved at tilmelde sig My RT-tjenesten.

Det er også muligt at søge efter lovforslag og dermed se de forskellige behandlingsfaser, som vedtagne retsforskrifter har været igennem, og som forslag til ny lovgivning aktuelt gennemgår. Derfra er der adgang til alle oplysninger vedrørende lovgivningsprocedurer og de relevante dokumenter, der er udarbejdet. Du kan også rekvirere oplysninger om et lovforslags vej fra en behandlingsfase til den næste. Oplysningerne sendes til din e-mailadresse, hvis du tilmelder dig den estisksprogede Minu RT-tjeneste.

Enhver kan oprette sin egen brugerportal, hvor det er muligt at tilføje retsforskrifter til sin egen samling af links, anmode om at få information via e-mail om nye retsforskrifter og yderligere oplysninger.

Er der gratis adgang til den estiske lovdatabase?

Brugere har gratis adgang til Riigi Teataja og til alle juridiske informationstjenester.

Alle interesserede kan få gratis adgang til Riigi Teataja i kommuner og på offentlige biblioteker (ca. 600). Det er også muligt at få hjælp til at søge efter de pågældende retsforskrifter. Brugerne skal have tilladelse til at printe op til 20 sider, uden at det koster noget.

Access to the State Gazette and to all legal information services is free of charge for users.

Den estiske lovdatabases historie

Riigi Teataja er Republikken Estlands officielle publikation og er blevet udgivet siden 27. november 1918. Udgivelsen af Riigi Teataja blev suspenderet i 1940 og genoptaget i 1990.

Riigi Teataja er blevet udgivet på internettet siden 1996, og den 1. juni 2002 fik onlineudgaven også status som officiel publikation.

Siden den 1. juni 2010 er Riigi Teataja kun blevet udgivet elektronisk som en officiel onlineudgave. Den er ikke siden blevet udgivet i papirformat.

I november 2010 blev der indført et mere brugervenligt it-system med mere juridisk information. Dette it-system var blevet udviklet under regeringskontorets vejledning med finansiering fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

Sammendrag af højesterets domme og Menneskerettighedsdomstolens domme, forskellige nyheder om lovgivning generelt og oplysninger om retspraksis og retsmøder har været tilgængelige på webstedet for Riigi Teataja siden den 20. januar 2012.

En funktion til søgning i forslag til ny lovgivning blev indført ved udgangen af 2012.

Med virkning fra 2013 offentliggøres de ajourførte konsoliderede versioner af alle bekendtgørelser vedtaget af lokalforvaltningsråd i Riigi Teataja.

Siden den 24. september 2013 er alle retsforskrifter blevet forsynet med den udstedende myndigheds digitale stempel og et tidsstempel, når de kundgøres i Riigi Teataja.

Det engelsksprogede Riigi Teataja-websted blev lanceret den 30. oktober 2013.

Som led i processen med at udvikle det nye elektroniske it-system til Riigi Teataja vil der blive oprettet en forbindelse til den europæiske N-Lex-portal.

Sidste opdatering: 17/03/2017

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Feedback

Brug formularen nedenfor til at skrive kommentarer og feedback om vores nye website