Kroatiens forfatning

Kroatiens forfatning

Kroatiens forfatning af 22. december 1990 (herefter "forfatningen af 1990"), som indførte den nye forfatningsmæssige orden af 1990, fastlagde sammensætningen af Kroatiens forfatningsdomstol (herefter "forfatningsdomstolen") samt karakteren af og begrænsningerne for dens beføjelser.

I henhold til forfatningen af 1990:

• består forfatningsdomstolen af 11 dommere, der vælges for en periode på otte år af repræsentanternes hus på baggrund af et forslag fra distrikternes hus i Kroatiens parlament. Dommerne vælges blandt juridiske eksperter i topklasse, navnlig dommere, offentlige anklagere, advokater og juraprofessorer fra universiteterne.
• vælger forfatningsdomstolen en formand for domstolen for en periode på fire år. Dommere ved forfatningsdomstolen må ikke varetage andre offentlige eller professionelle hverv.
• har dommere ved forfatningsdomstolen samme immunitet som medlemmerne af Kroatiens parlament.
• kan en dommer ved forfatningsdomstolen blive fritaget fra sit embede inden udløbet af sin valgperiode, hvis vedkommende ønsker det, hvis vedkommende idømmes en fængselsstraf eller hvis forfatningsdomstolen finder, at vedkommende som følge af varig uarbejdsdygtighed ikke er i stand til at varetage sine forpligtelser.

I henhold til forfatningen af 1990 er forfatningsdomstolens grundlæggende beføjelser:

• at træffe afgørelse vedrørende overensstemmelsen mellem love og forfatningen og underkende love, som den finder forfatningsstridige
• at træffe afgørelse om overensstemmelsen mellem anden lovgivning og forfatningen og underkende eller ophæve anden lovgivning, som den finder forfatningsstridig eller ulovlig
• at beskytte de forfatningssikrede menneske- og borgerfriheder og -rettigheder i sager om tilsidesættelse af forfatningen
• at træffe afgørelse i konflikter vedrørende jurisdiktion mellem lovgivende, udøvende og dømmende organer
• at overvåge forfatningsmæssigheden af politiske partiers programmer og aktiviteter og, om nødvendigt, forbyde deres arbejde, hvis deres programmer eller aktiviteter truer med at udøve vold mod Kroatiens demokratiske forfatningsmæssige orden, selvstændighed, enhed eller territoriale integritet
• at overvåge forfatningsmæssigheden og lovligheden af valg og folkeafstemninger og løse tvister i forbindelse med valg, som ikke henhører under domstolenes kompetence
• efter forslag fra Kroatiens regering at fastslå, at Kroatiens præsident er permanent ude af stand til at varetage sine opgaver, hvorefter præsidentens opgaver overdrages midlertidigt til formanden for det kroatiske parlament
• at træffe afgørelse med to tredjedeles flertal blandt alle dommerne om en anklage mod Kroatiens præsident om embedsmisbrug. Sagen iværksættes ved to tredjedeles flertal blandt alle repræsentanterne i repræsentanternes hus i det kroatiske parlament. Hvis forfatningsdomstolen opretholder anklagen, ophører den kroatiske præsidents forpligtelser i henhold til forfatningen.

Forfatningen af 1990 bestemmer ligeledes, at en forfatningslov skal fastlægge betingelserne for valg af dommere til forfatningsdomstolen og ophøret af deres tjenesteperiode, vilkårene og tidsfristerne for iværksættelse af procedurer vedrørende forfatningsmæssighed og lovlighed, proceduren for og retsvirkningerne af domstolens afgørelser, beskyttelsen af de forfatningssikrede menneske- og borgerfriheder og -rettigheder og andre spørgsmål med relevans for varetagelsen af forfatningsdomstolens pligter og arbejde, samt at denne forfatningslov skal vedtages ved hjælp af den fastlagte procedure for ændring af forfatningen.

Siden 1990 har det ud over forfatningsloven om Kroatiens forfatningsdomstol ikke været nødvendigt at vedtage en lov under den forfatningsmæssige orden ved hjælp af den procedure, som er fastlagt for ændringer af selve forfatningen, dvs. love, som forfatningen tildeler forfatningsværdi. Dette er et klart udtryk for den store betydning og den vigtige rolle, som prøvelse af forfatningsmæssighed spiller i Kroatiens retsorden.

I overensstemmelse med forfatningen af 1990 vedtog det kroatiske parlament i 1991 den første forfatningslov om Kroatiens forfatningsdomstol (herefter "forfatningsloven af 1991"), som yderligere fastlægger de beføjelser, der i henhold til forfatningen af 1990 tildeles forfatningsdomstolen.

Den første ændring af forfatningen af 1990 fandt sted i slutningen af 1997 med vedtagelsen af forfatningsloven om ændring og supplering af Kroatiens forfatning. Ingen af bestemmelserne i forfatningen af 1990 om forfatningsdomstolens beføjelser blev ændret eller suppleret ved disse ændringer og tilføjelser. I september 1999 vedtog parlamentet en ny forfatningslov om Kroatiens forfatningsdomstol (herefter "forfatningsloven af 1999").

Den anden ændring af forfatningen fandt sted ved udgangen af 2000 med vedtagelsen af ændringen af Kroatiens forfatning. Disse ændringer af forfatningen medførte en væsentlig udvidelse af forfatningsdomstolens beføjelser, og antallet af dommere steg fra de oprindelige 11 til i alt 13 dommere. Ud over de beføjelser, der allerede er fastlagt i forfatningen af 1990, blev forfatningsdomstolen tildelt følgende nye beføjelser:

• at revidere en lovs forfatningsmæssighed og forfatningsmæssigheden og lovligheden af anden lovgivning, der ikke længere er i kraft, såfremt der ikke er forløbet mere end ét år fra datoen for lovens ophør til datoen for indgivelsen af anmodningen eller forslaget om at indlede en sag
• at overvåge gennemførelsen af forfatningsmæssigheden og lovligheden og holde repræsentanternes hus i det kroatiske parlament underrettet om enhver form for observeret forfatningsstridighed og ulovlighed
• hvis den konstaterer, at et kompetent organ ikke har udstedt forskrifter med henblik på gennemførelse af forfatningen, love og andre bestemmelser, selv om det var forpligtet hertil, skal forfatningsdomstolen underrette Kroatiens regering herom. Hvis regeringen er det organ, der skulle have udstedt forskrifterne, skal domstolen underrette repræsentanternes hus i det kroatiske parlament
• efter forslag fra Kroatiens regering at vedtage en afgørelse, hvorved formanden for det kroatiske parlament tiltræder som midlertidig præsident for Kroatien, såfremt præsidenten er forhindret i at varetage sine forpligtelser i en længere periode på grund af sygdom eller uarbejdsdygtighed, og navnlig hvis præsidenten ikke kan træffe afgørelse om uddelegering af sine forpligtelser til en midlertidig afløser
• at give forudgående samtykke til frihedsberøvelse af eller indledning af en straffesag mod Kroatiens præsident
• at træffe afgørelse vedrørende en appel mod en afgørelse fra det nationale retsråd om at fritage en dommer fra sit dommerembede og træffe afgørelse vedrørende en appel mod en afgørelse fra det nationale retsråd om en dommers disciplinæransvar. Begge afgørelser skal træffes senest 30 dage efter indgivelsen af appellen (afgørelsen udelukker retten til at anlægge sag om tilsidesættelse af forfatningen).

Den tredje ændring af forfatningen af 1990 fandt sted i starten af 2001. Disse ændringer medførte ikke ændringer eller suppleringer til de forfatningsmæssige bestemmelser af 2000, som i omfattende grad havde udvidet forfatningsdomstolen beføjelser i forhold til forfatningen af 1990. Ændringerne sørgede blot for, at terminologien i den del af forfatningen, der har relevans for forfatningsdomstolen, er i overensstemmelse med terminologien i konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. Desuden blev alle referencer til repræsentanternes hus og distrikternes hus i det kroatiske parlament i de af forfatningens eksisterende bestemmelser, der er relevante for forfatningsloven, fjernet, fordi ændringerne af forfatningen i 2001 samlede det nationale parlament i én forsamling (distrikternes hus blev nedlagt, og de bestemmelser, der refererede til repræsentanternes hus, blev erstattet med bestemmelser, der referer til det kroatiske parlament).

I marts 2002 blev forfatningsloven om ændring og supplering af Kroatiens forfatningsdomstol vedtaget, hvilket bragte teksten i forfatningsloven af 1999 i overensstemmelse med de udvidede beføjelser, som forfatningsdomstolen blev tildelt ved den ændrede forfatning af 2000. Denne lov er stadig gældende.

I 1963 blev prøvelse af forfatningsmæssighed indført i Kroatien, og forfatningsdomstolen begyndte sit virke i 1964.

Prøvelse af forfatningsmæssighed i Kroatien kan inddeles i to historiske perioder:

Prøvelse af forfatningsmæssighed i den tidligere Socialistiske Republik Kroatien fra 1963 til 1990. I denne periode var Kroatien en af seks føderale enheder (republikker), som udgjorde den tidligere Socialistiske Føderative Republik Jugoslavien (herefter "det tidligere Jugoslavien").

Prøvelse af forfatningsmæssighed i Kroatien fra 1990 til i dag, som er perioden efter, at Kroatien blev selvstændig og uafhængig.

Den vigtigste strafferetlige lovgivning

Strafferet:

Straffeloven

Strafferetsplejeloven

Loven om mindre forseelser

Loven om ungdomsdomstole

Loven om beskyttelse af personer med sindslidelser

Loven om ingen forældelsesfrist for forbrydelser vedrørende profitmageri, økonomisk overgang og privatisering i en krigssituation

Loven om økonomisk erstatning til ofre for strafbare handlinger

Loven om juridiske personers ansvar for strafbare handlinger

Loven om amnesti

Loven om proceduren for konfiskering af gevinsten af strafbare handlinger og mindre forseelser

Loven om retlige konsekvenser af domme, straffeattester og resocialisering

Loven om prøveløsladelse

Den vigtigste civilretlige, handelsretlige og forvaltningsretlige lovgivning

Civilret:

Loven om håndhævelse

Loven om voldgift

Loven om gratis retshjælp

Loven om validering

Loven om mægling

Arveloven

Loven om civile forpligtelser

Den civile retsplejelov

Loven om ejerskab og andre tinglige rettigheder

Loven om leje og køb af forretningssteder

Matrikelloven

Loven om Kroatiens ansvar for skade forårsaget i den tidligere Socialistiske Føderative Republik Jugoslavien, som den tidligere Socialistiske Føderative Republik Jugoslavien var ansvarlig for

Loven om Kroatiens ansvar for skade forårsaget af medlemmer af kroatiske bevæbnede styrker og anden ordensmagt under den kroatiske uafhængighedskrig

Loven om ansvar for skade forårsaget af terrorhandlinger og offentlige demonstrationer

Loven om forbud mod overførsel af rådigheds- og brugsretten til bestemt offentligt ejet fast ejendom til andre brugere eller overførsel af ejerskabet til fysiske og juridiske personer

Loven, der fratager visse juridiske personer retten til at råde over og komme i besiddelse af aktiver i Kroatien

Loven om løsning af konflikter mellem love og andre landes bestemmelser i særlige forhold

Handelsret:

Konkursloven

Selskabsloven

Retsregisterloven

Loven om indførelse af det europæiske selskab (SE) og europæiske økonomiske firmagrupper (EØFG)

Forvaltningsret:

Loven om ekspropriation

Loven om ekspropriation og tilkendelse af erstatning

Loven om forvaltningsmæssige konflikter

Loven om erstatning for aktiver, der blev konfiskeret under det jugoslaviske kommunistiske styre

Bestemmelser og internationale traktater om anvendelsen af loven om erstatning for aktiver, der blev konfiskeret under det jugoslaviske kommunistiske styre