Republikken Kroatiens forfatning

Republikken Kroatiens forfatning

De vigtigste strafferetlige love

Straffeloven (Narodne novine - Kroatiens lovtidende) nr. 125/11, 144/12, 56/15, 61/15, 101/17 et 118/18)

Den 1. januar 2013 trådte den nye straffelov, der indeholdt flere nye tiltag, såsom hårdere straffe, længere forældelsesfrister, og nye lovovertrædelser i form af f.eks. manglende udbetaling af løn, chikane i trafikken og ulovligt hasardspil, i kraft. I forbindelse med ændringerne og tilføjelserne til straffeloven i december 2012 ophørte besiddelse af narkotika til personligt forbrug med at blive behandlet som en forbrydelse, idet dette nu kun betragtes som en forseelse.

Straffeloven er opdelt i en almindelig del og en speciel del:

A) Strafferettens almindelige del indeholder bestemmelser, der finder anvendelse på alle strafbare handlinger. De regulerer kriterierne for tiltalerejsning, fængselsstraf og andre strafferetlige sanktioner.

B) I straffelovens specielle del beskrives gerningsindholdet i de forskellige strafbare handlinger og den straf, der kan pålægges for lovovertrædelser, herunder administrative sanktioner. Følgende anses for strafbare forhold efter den kroatiske straffelov:

• forbrydelser mod menneskeheden og den menneskelige værdighed
• forbrydelser mod personers liv og fysiske integritet
• krænkelser af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder
• overtrædelser af de arbejdsretlige regler og reglerne om social sikring
• ulovlig frihedsberøvelse
• krænkelse af privatlivets fred
• æreskrænkelser
• seksuelle krænkelser
• misbrug og seksuel udnyttelse af børn
• overtrædelser af de familieretlige regler
• udsættelse af andres sundhed for fare
• miljøovertrædelser
• handlinger, der bringer den offentlige sikkerhed i fare
• overtrædelser af færdselsloven
• skadevoldende handlinger
• økonomisk kriminalitet
• handlinger, der skader it-systemer, it-programmer og elektroniske data
• forfalskning af dokumenter
• krænkelser af ophavsrettigheder
• modtand mod offentlig myndighedsudøvelse
• handlinger, der skader justitsvæsenet
• handlinger, der bringer den offentlig orden i fare
• handlinger i strid med valgloven
• landsforræderi
• handlinger til skade for tredjelande og internationale organisationer
• overtrædelser af den militære straffelov

Lov om retspleje i straffesager (Narodne novine nr. 152/08, 76/09, 80/11, 91/12 – forfatningsdomstolens dom og kendelse nr. 143/12, 56/13, 145/13, 152/14 og 70/17)

I denne lov er der fastsat regler, der sikrer, at uskyldige ikke bliver dømt, og at gerningsmændene idømmes sanktioner eller andre foranstaltninger på de betingelser, der er fastsat ved lov, og på grundlag af en retfærdig rettergang, der gennemføres ved den kompetente domstol.

En retsforfølgning kan kun indledes i overensstemmelse med de regler og på de betingelser, der er fastsat ved lov.

Følgende EU-retsforskrifter blev gennemført i den kroatiske retsorden ved strafferetsplejeloven:

1. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/64/EU af 20. oktober 2010 om retten til tolke- og oversætterbistand i straffesager (EUT L 280 af 26.10.2010),
2. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/36/EU af 5. april 2011 om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor, og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/15/RIA (EUT L 101 af 15.4.2011),
3. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/93/EU af 13. december 2011 om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi og om erstatning af Rådets rammeafgørelse (EUT L 335 af 17.12.2011),
4. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/13/EU af 22. maj 2012 om ret til information under straffesager (EUT L 142 af 1.6.2012),
5. Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA af 27. november 2008 om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager (EUT L 350 af 30.12.2008),
6. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/29/EU af 25. oktober 2012 om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2001/220/RIA (EUT L 315 af 14.11.2012),
7. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/48/EU af 22. oktober 2013 om ret til adgang til advokatbistand i straffesager og i sager angående europæiske arrestordrer og om ret til at få en tredjemand underrettet ved frihedsberøvelse og til at kommunikere med tredjemand og med konsulære myndigheder under frihedsberøvelsen (EUT L 294 af 6.11.2013),
8. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/42/EU af 3. april 2014 om indefrysning og konfiskation af redskaber og udbytte fra strafbart forhold i Den Europæiske Union (EUT L 127 af 29.4.2014) og
9. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/62/EU af 15. maj 2014 om strafferetlig beskyttelse af euroen og andre valutaer mod falskmøntneri og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2000/383/RIA (EFT L 151 af 21.5.2014).

Straffesagen rejses af den dertil beføjede.

For så vidt angår de lovovertrædelser, for hvilke straffesagen indledes ex officio, er det anklagemyndigheden, der har beføjelse til at rejse straffesagen, mens det for så vidt angår de lovovertrædelser, der er underlagt privat påtale, er den forurettede, der har beføjelse hertil. For visse strafbare handlingers vedkommende, der er defineret ved lov, rejser den offentlige anklager kun en straffesag, hvis den forurettede ønsker det. Medmindre andet er fastsat i loven, påhviler det den offentlige anklager at rejse en straffesag, hvis der foreligger en bestyrket mistanke om, at en bestemt person har begået en strafbar handling, medmindre der foreligger en retlig hindring for, at den pågældende kan retsforfølges i Kroatien.

Hvis anklagemyndigheden finder, at der ikke er grundlag for at rejse en straffesag, kan den forurettede indtræde i sagen som anklager på de i loven fastsatte betingelser.

Lov om virkningerne af domfældelser, strafferegistre og resocialisering (Narodne novine nr. 143/12, 105/15)

Denne lov indeholder bestemmelser om retsvirkningerne af straffedomme, behandlingen af strafferegistre og videregivelse af oplysninger herfra til udenlandske myndigheder samt om resocialisering.

Loven er i overensstemmelse med følgende EU-retsakter:

• Rådets rammeafgørelse 2009/315/RIA af 26. februar 2009 om tilrettelæggelsen og indholdet af udvekslinger af oplysninger fra strafferegistre mellem medlemsstaterne.
• Rådets afgørelse 2009/316/RIA af 6. april 2009 om indførelse af det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS) i henhold til artikel 11 i rammeafgørelse 2009/315/RIA.

I Kroatien er det justitsministeriet (herefter "ministeriet"), der forvalter strafferegistrene, og ministeriet er også udpeget som det centrale organ, der har til opgave at udveksle sådanne oplysninger med andre stater.

Strafferegistret indeholder en liste over fysiske og juridiske personer (herefter "personer"), der er blevet endeligt dømt i Kroatien for at have begået en strafbar handling. Strafferegistrene indeholder oplysninger om kroatiske statsborgere og om juridiske personer med vedtægtsmæssigt hjemsted i Kroatien, som er blevet endeligt dømt for at have begået en strafbar handling uden for Kroatien, såfremt sådanne oplysninger er tilgået ministeriet.

Strafferegistrene indeholder ligeledes oplysninger om personer, der er endeligt dømt for misbrug og seksuel udnyttelse af børn, samt de øvrige lovovertrædelser, der er omhandlet i lovens artikel 13, stk. 4.

De vigtigste privatretlige love i Kroatien er følgende:

Aftaleloven (Narodne novine nr. 35/05, 41/08 et 125/11)

Denne lov indeholder de grundlæggende obligationsretlige regler (almindelig del) og regler om skriftlige og mundtlige aftaler (speciel del).

Der gælder i Kroatien et princip om aftalefrihed, dog kan man ikke aftale vilkår, der er i strid med forfatningen, ufravigelige lovregler eller den offentlige orden.

Lov om ejendomsret (Narodne novine nr. 91/96, 68/98, 137/99, 22/00, 73/00, 129/00, 114/01, 79/06, 141/06, 146/08, 38/09, 153/09, 143/12 et 152/14)

Denne lov indeholder almindelige bestemmelser om personers rettigheder i forbindelse med fast ejendom og andre aktiver. Disse bestemmelser finder ligeledes anvendelse på ejendomsrettigheder over aktiver, der er omfattet af særlige lovbestemmelser, forudsat at de ikke er uforenelige med disse bestemmelser.

De finder følgelig anvendelse på andre tinglige rettigheder, såfremt de ikke er omfattet af en særlig lov, eller deres retlige karakter tilsiger andet.

Arveloven (Narodne novine nr. 48/03, 163/03, 35/05 – Aftaleloven og lovnr. 127/13)

Denne lov indeholder de arveretlige regler og de regler, der gælder for myndighedernes behandling af dødsboer.

Lov om tinglysning (Narodne novine nr. 91/96, 68/98, 137/99, 22/00, 73/00, 129/00, 114/01, 100/06, 107/06, 152/08, 126/09, 55/09, 60/13 og 108/17)

Loven regulerer spørgsmål om registrering af rettigheder over fast ejendom på Kroatiens område, og regulerer ejendomshandler og disses tinglysning, medmindre der gælder særlige bestemmelser for de pågældende arealer.

Lov om retspleje i borgerlige sager (Narodne novine nr. 53/91, 91/92, 112/99, 88/01, 117/03, 88/05, 02/07, 96/08, 84/08, 123/08, 57/11, 148/11 – konsolideret udgave 25/13 og 89/14)

Retsplejeloven indeholder regler om domstolenes behandling af sager om grundlæggende rettigheder og forpligtelser, om person- og familieretlige relationer, og om arbejdsretlige, handelsretlige, ejendomsretlige og andre civilretlige tvister, medmindre det er fastsat ved lov, at domstolene skal behandle sådanne sager efter andre processuelle regler.

Lov om tvangsfuldbyrdelse (Narodne novine nr. 112/12, 25/13, 93/14, 55/16 et 73/17)

Denne lov indeholder regler om fogedrettens og notarernes inddrivelse af fordringer på grundlag af eksekutionsfundamenter og andre retsstiftende dokumenter, samt om foreløbige forholdsregler (arrest), medmindre andet er fastsat i en speciallov. Denne lov regulerer også de retsforhold, der udspringer af en sådan tvangsfuldbyrdelsesprocedure.

Andre links

Hvor finder jeg flere oplysninger?