Retskilder
Østrigsk ret er for størstedelens vedkommende skreven ret. Sædvaneret spiller derimod kun en meget lille rolle. Afgørelser truffet af de øverste domstole udstikker vigtige rettesnore for retsanvendelsen og har stor betydning, men retspraksis anerkendes ikke formelt som retskilde.
Ifølge østrigsk forfatningsret er de alment anerkendte folkeretlige regler en del af østrigsk forbundsret, og folkeretlige traktater gennemføres i østrigsk ret med eller uden specifik lovgivning. Traktatbestemmelsers placering i det nationale retssystem afhænger af indholdet.
Folkeretlige traktater, der ændrer eller supplerer forfatningen, skal vedtages af Østrigs nationalråd (Nationalrat) med samme kvalificerede flertal som forbundsforfatningslove. Traktater, der ændrer eller supplerer lovgivning, kræver samme flertal som almindelig lovgivning.
Folkeretlige traktater indgås principielt af forbundspræsidenten på forslag af forbundsregeringen eller en forbundsminister med bemyndigelse fra regeringen. Politiske traktater og traktater, der ændrer eller supplerer loven, kræver godkendes af nationalrådet. Forbundspræsidenten kan bemyndige forbundsregeringen eller de ansvarlige medlemmer af regeringen til at indgå visse former for folkeretlige traktater, der hverken er af politisk art eller ændrer eller supplerer loven.
Ud over den nationale forbunds(forfatnings)ret har de ni delstater i henhold til den østrigske forbundsforfatning hver sin delstats(forfatnings)ret. Delstatsforfatningsretten skal være i overensstemmelse med forbundsforfatningsretten og er derfor underordnet denne. En sådan rangorden findes dog principielt ikke mellem bestemmelser i forbunds- og delstatslovgivningen. Delstaterne har på de områder, der hører under deres kompetence, siden 1988 haft beføjelse til at indgå folkeretlige traktater. Udenrigsanliggender varetages dog stadig primært på forbundsniveau.
Lovgivningsmæssige instrumenter – retskildernes hierarki
Forbundsforfatningslovgivning skal vedtages af et flertal på to tredjedele af de afgivne stemmer i nationalrådet, og mindst halvdelen af medlemmerne skal være til stede. Lovgivningen skal udtrykkelig være angivet som en "forfatningslov" eller "forfatningsbestemmelse".
Bestemmelser i forbundslovgivningen kræver, at mindst en tredjedel af nationalrådets medlemmer er til stede, og at der er et simpelt flertal af de afgivne stemmer.
1. Forbundsforfatningens grundprincipper
Følgende grundprincipper i forbundsforfatningen er de vigtigste bestemmelser i det østrigske retssystem:
- det demokratiske princip
- princippet om magtens deling
- retsstatsprincippet
- det republikanske princip
- forbundsstatsprincippet
- det liberale princip.
Tilsammen danner disse principper den forfatningsmæssige grundstruktur (verfassungsrechtliche Grundordnung).
De er afgørende ud fra et forfatningsmæssigt synspunkt. Der er tale om en ændring af hele forfatningen og en forpligtelse til at afholde en folkeafstemning, såfremt en ændring af forfatningen medfører, at et af grundlæggende principper, som forfatningen hviler på, krænkes, eller forholdet mellem disse principper forskydes på afgørende vis.
2. Primær og sekundær EU-ret
Med Østrigs tiltrædelse af EU den 1. januar 1995 var det nødvendigt at ændre den østrigske forbundsforfatning grundlæggende. Østrigs retssystem har siden tiltrædelsen ikke kun været bestemt af østrigsk forfatningsret, men også af EU-retten. Den fremherskende opfattelse er, at EU-retten går forud for national ret, også almindelig forbundsforfatningsret, men ikke forud for forbundsforfatningens grundprincipper.
3. "Almindelig" forbundsforfatningsret
Forfatningsretten opstiller "spillereglerne" for den politiske proces, idet den fastsætter:
- lovgivningsproceduren
- de øverste organers stilling i staten
- det indbyrdes forhold mellem forbund og delstater, når det gælder lovgivning og håndhævelse
- domstolenes kontrol med statens handlinger.
4. Forbundslove
Forfatningens grundprincip om retsstaten binder hele den udøvende magt i forvaltningen og retsplejen til loven. Forbundsforfatningen fastsætter fordelingen af lovgivningsbeføjelser mellem forbundsstaten og delstaterne.
5. Forlig
Bekendtgørelser (Verordnungen) er generelle forskrifter, der udstedes af forvaltningsmyndigheder, og som er bindende for alle borgere. Forfatningen giver en generel bemyndigelse til at fastsætte gennemførelsesbekendtgørelser, der præciserer de regler, der er fastsat i mere generelle bestemmelser, normalt i almindelige love. Bekendtgørelser kan kun ændre eller supplere loven, når der er udtrykkelig hjemmel hertil i forfatningen.
6. Kendelser
Kendelser (Bescheide) er primære forvaltningsinstrumenter til gennemførelse af love, som er rettet til en eller flere nærmere angivne personer.
Institutionelle rammer
Lovgivningsmagten
Forbundsforfatningen fordeler kompentencen mellem forbundsstat og delstater og de forskellige organer, der deltager i lovgivningsprocessen.
Det nationale råd (Nationalrat) vedtager forbundslove, som regel med deltagelse af forbundsrådet (Bundesrat). De 183 medlemmer af nationalrådet vælges ved direkte valg, mens medlemmerne af forbundsrådet - der som udgangspunkt kun har en indsigelsesret - vælges af landdagene (Landtage).
Lovgivningen i delstaterne vedtages af delstatsparlamenterne.
Lovgivningsprocedure
Landdagene lovgiver på delstatsniveau. Lovgivningsprocessen
- Lovforslag kan fremsættes for nationalrådet:
- af dets medlemmer - af forbundsregeringen
- af forbundsrådet.
Et borgerinitiativ kan fremsættes for nationalrådet, hvis det er underskrevet af 100 000 stemmeberettigede eller en sjettedel af de stemmeberettigede borgere i tre delstater.
I praksis fremsættes de fleste lovforslag af forbundsregeringen. Lovforslag fra forbundsregeringen skal vedtages enstemmigt af forbundsregeringen (i ministerrådet). De udarbejdes af den ansvarlige minister, og inden de godkendes af regeringen, indhentes kommentarer fra andre organer, f.eks. delstaterne eller interessegrupper.
Når lovforslagene er vedtaget i nationalrådet, skal de godkendes af forbundsrådet (forbundsfinanslove skal dog ikke forelægges forbundsrådet). Forbundskansleren forelægger så præsidenten forslaget til stadfæstelse.
Nationalrådet kan beslutte at sende et forslag til folkeafstemning. Et flertal af medlemmerne af nationalrådet kan også kræve en folkeafstemning. Lovforslaget, som allerede er vedtaget af nationalrådet, skal så godkendes ved en folkeafstemning, inden det stadfæstes.
En grundlæggende ændring af forfatningen kræver også en folkeafstemning. Præsidenten bekræfter, at et lovforslag er vedtaget i overensstemmelse med forfatningen, ved at underskrive det. Denne stadfæstelse kontrasigneres af forbundskansleren.
Forbundslove bekendtgøres i Bundesgesetzblatt (Østrigs lovtidende), når de er kontrasigneret af forbundskansleren. Medmindre det er udtrykkeligt fastsat i en forbundslov, at den gælder med tilbagevirkende kraft, eller at den gælder fra en bestemt dato, træder den i kraft ved udgangen af den dag, hvor den udgave af lovtidende, der indeholder bekendtgørelsen, offenliggøres og udsendes.
En lov kan ophæves enten udtrykkeligt eller ved vedtagelse af ny lovgivning, der indholdsmæssigt er i strid med den ældre bestemmelse (faktisk ophævelse). En specialregel går forud for en generel regel. Det kan også fastsættes i en retsforskrift, hvor længe den er gyldig.
Juridiske databaser
Østrigs retsinformationssystem (Rechtsinformationssystem des Bundes – RIS), der koordineres og drives af forbundsministeriet for digitale og økonomiske forhold, giver onlineadgang til østrigsk lovgivning.
Er der gratis adgang til databasen?
Republikken Østrigs retsinformationssystem kan konsulteres gratis.
Kort beskrivelse af indholdet
Republikken Østrigs retsinformationssystem indeholder oplysninger om følgende temaer:
Forbundslove
- Konsoliderede forbundslove
- Den officielle udgave af Bundesgesetzblatt (Østrigs lovtidende) tilbage til 2004
- Bundesgesetzblatt (Østrigs lovtidende) 1945-2003
- Lovtidender 1848-1940
- Samlinger af love og bekendtgørelser fra perioden 1740-1848 (ekstern)
- Tyske lovtidender 1919-1945 (ekstern)
- Udkast til lovforslag
- Regeringslovforslag
Delstatslove
- Delstaternes lovgivning i en konsolideret udgave
- Autentiske og ikke-autentiske udgaver af delstaternes officielle tidender (forskellige perioder)
Kommunal lovgivning: Visse retsregler for kommunerne i følgende delstater:
- Kärnten (alle kommuner)
- Niederösterreich
- Oberösterreich
- Salzburg
- Steiermark
- Wien
Retspraksis
- Forfatningsdomstolen (Verfassungsgerichtshof - VfGH)
- Forvaltningsdomstolen (Verwaltungsgerichtshof - VwGH)
- Forvaltningsdomstolens fortegnelse over retsakter (Normenliste)
- De almindelige domstole [højesteret (Oberste Gerichtshof — OGH), overlandsretterne (Oberlandesgerichte — OLG), landsretterne (Landesgerichte — LG), provinsretter (Bezirksgerichte — BG), varemærkeretten i anden instans (Oberster Patent- und-Markensenat — OPMS), udenlandske afgørelser (AUSL)]
- Forbundsforvaltningsdomstolen (Bundesverwaltungsgericht - eller BVwG)
- Regionale forvaltningsdomstole (Landesverwaltungsgerichte - LVwG)
- Forbundsskatteretten (Bundesfinanzgericht) (ekstern)
- Databeskyttelsesmyndigheden (Datenschutzbehörde), før 2014: Databeskyttelsesnævnet (Datenschutzkommission)
- Disciplinærudvalgene (Disziplinarkommissionen), overdisciplinærudvalget (Disziplinaroberkommission) og appeludvalget (Berufungskommission)
- Tilsynsmyndigheden for personalerepræsentanter (Personalvertretungsaufsichtsbehörde), før 2014: Kontrolnævnet for medarbejderrepræsentation (Personalvertretungs-Aufsichtskommission)
- Ligestillingsudvalgene (Gleichbehandlungskommissionen) efter 2014
- Ligestillingsudvalgene (Gleichbehandlungskommissionen) efter 2008
- Finanstilsynet (Finanzdokumentation, Unabhängiger Finanzsenat ), (ekstern)
- Selvstændige forvaltningsretsafdelinger (Unabhängige Verwaltungssenate) — udvalgte afgørelser fra 1991 til 2013
- Asylretten (Asylgerichtshof - AsylGH) — juli 2008 til 2013
- Udlændingestyrelsen (Unabhängiger Bundesasylsenat )— udvalgte afgørelser fra 1998 og frem til slutningen af juni 2008
- Miljøstyrelsen (Umweltsenat) — udvalgte afgørelser fra 1994 til 2013
- Pressenævnet (Bundeskommunikationssenat) — udvalgte afgørelser fra 2001 til 2013
- Konkurrencenævnene (Vergabekontrollbehörden) — udvalgte afgørelser til 2013
- Domme afsagt af højesteret og kassationsdomstolen i civile sager og straffesager (1885-1897) (ekstern)
- Samling af afgørelser fra højesteret i det østrig-ungarske kejserrige (Reichsgericht) fra 1869 til 1918 (ekstern)
- Samling af afgørelser fra den østrigske forfatningsdomstol fra 1919 til 1979 (ekstern)
- Samling af afgørelser fra den østrigske forvaltningsdomstol fra 1876 til 1934 (ekstern)
Andre kundgørelser:
- Prøvelsesforskrifter som omhandlet i handels- og industriloven (Prüfungsordnungen gemäß Gewerbeordnung)
- Officielle erklæringer fra den sociale sikringsstyrelse (Amtliche Verlautbarungen der Sozialversicherung) — autentiske fra 2002
- Strukturel sundhedsplan for Østrig (Österreichischer Strukturplan Gesundheit — ÖSG), strukturel sundhedsplan for delstaterne (Regionaler Strukturplan Gesundheit — RSG)]
- Officielle veterinærrapporter (Amtliche Veterinärnachrichten - AVN) fra 15. september 2004
Dekreter (Erlasse)
- Dekreter fra forbundsministerier
- Cirkulærer og dekreter fra Forbundsfinansministeriet (ekstern)
- Dekreter fra forbundsministeriet for arbejde, sociale anliggender, sundhed og forbrugerbeskyttelse (ekstern)
Østrigske love
Visse østrigske love foreligger også på engelsk.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger findes på webstedet for Republikken Østrigs retsinformationssystem.
