HVAD ER FORMÅLET MED DIREKTIVET?
- Det fastlægger virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne, der er forbudt i Den Europæiske Union. Det finder anvendelse på enhver handling eller udeladelse med direkte relation til promovering, salg eller udbud af et produkt til forbrugerne. Det beskytter således forbrugernes økonomiske interesser før, under og efter at en handelsaftale er indgået.
- Det sikrer det samme niveau af beskyttelse for alle forbrugere, uanset hvor i EU købet eller salget har fundet sted.
HOVEDPUNKTER
- Som urimelig handelspraksis betragtes handelspraksis, som
- er i modstrid med kravet om erhvervsmæssig diligenspligt*
- må antages i væsentligt omfang at kunne fordreje den gennemsnitlige forbrugers økonomiske handlemåde*.
- Visse forbrugergrupper nyder en højere grad af beskyttelse på grund af deres særlige sårbarhed over for den pågældende praksis eller varen, deres alder (børn og ældre), deres godtroenhed eller deres fysiske eller mentale handicap.
- Direktivet definerer 2 særlige kategorier af handelspraksis som værende særlig urimelig: vildledende handelspraksis (gennem handling eller undladelse) og aggressiv handelspraksis.
Vildledende handelspraksis
Vildledende handlinger
En handelspraksis er vildledende, hvis den indeholder urigtige eller usandfærdige oplysninger eller hvis den må antages at kunne vildlede den gennemsnitlige forbruger, selv om de givne oplysninger måske er korrekte, og få vedkommende til at træffe en transaktionsbeslutning, der ellers ikke ville blive truffet. Eksempler på sådanne handlinger er urigtige eller vildledende oplysninger om:
- produktets eksistens eller art
- de væsentligste egenskaber ved produktet (om det står til rådighed, dets fordele, risici, udførelse, sammensætning, geografiske oprindelse, de resultater, som kan forventes opnået ved brugen etc.)
- omfanget af den erhvervsdrivendes forpligtelser
- prisen eller eksistensen af særlige prisfordele
- behov for et eftersyn eller en reparation.
Vildledende udeladelser
En handling er også vildledende, hvis væsentlige oplysninger, som gennemsnitsforbrugeren skal bruge for at træffe en informeret transaktionsbeslutning, udelades eller leveres på en uklar, uforståelig, dobbelttydig eller uhensigtsmæssig måde og sandsynligvis foranlediger, at den pågældende forbruger træffer en købsbeslutning, som vedkommende ellers ikke ville have truffet.
Aggressiv handelspraksis
- Transaktionsbeslutninger skal kunne træffes frit af forbrugeren. En praksis er aggressiv og urimelig, hvis den på baggrund af chikane, tvang eller utilbørlig påvirkning* i betydelig grad hæmmer den gennemsnitlige forbrugers frie valg og får vedkommende til at træffe en transaktionsbeslutning, der ellers ikke ville være blevet truffet.
- En række forskellige elementer skal tages i betragtning ved afgørelsen af, om en handelspraksis er aggressiv eller ikke. De omfatter:
- karakteren af, stedet for og vedholdenheden af handelspraksissen
- anvendelse af fysiske eller verbale trusler
- den erhvervsdrivendes udnyttelse af en særlig uheldig omstændighed, der er af så alvorlig karakter (for eksempel dødsfald eller alvorlig sygdom), at den indskrænker forbrugerens vurderingsevne med henblik på at påvirke dennes beslutning om produktet
- alle uforholdsmæssige betingelser af ikke-kontraktuel karakter, som pånødes den forbruger, der ønsker at udøve sine rettigheder i henhold til kontrakten (f.eks. at bringe kontrakten til ophør eller ændre den).
- Bilag I til direktivet indeholder en liste over 31 former for handelspraksis, som betragtes som urimelige under alle omstændigheder.
Anvendelse — vurdering
- I 2013 offentliggjorde Europa-Kommissionen en første vurdering af, hvordan EU-landene anvendte direktivet, samt en oversigt over de nødvendige tiltag for at maksimere fordelene ved det. Kommissionen bemærkede, at de nationale myndigheder har været i stand til at dæmme op for en bred vifte af vildledende og aggressiv handelspraksis. Dets retlige rammer har vist sig velegnede til at sikre rimeligheden af nye online-metoder, der udvikler sig parallelt med udviklingen af salgsteknikker i reklamen. Vurderingen viser imidlertid, at der bør gøres mere for at sikre et højt niveau af forbrugerbeskyttelse, især i grænseoverskridende handel.
- En ledsagende meddelelse fra Kommissionen konkluderede, at der er behov for en strengere og mere konsekvent håndhævelse af reglerne i direktivet på områder som for eksempel rejser og transport, digital og online, finansielle tjenesteydelser og fast ejendom.
Vejledningsdokument og database
- I 2016 udsendte Kommissionen en opdateret vejledning om gennemførelse og anvendelse af direktivet. Den forklarer de vigtigste koncepter og regler og indeholder praktiske eksempler fra afgørelser truffet af EU-Domstolenog de nationale domstole og forvaltninger, for at lette håndhævelse for de nationale myndigheder og for at sikre større juridisk vished for de handlende.
- Kommissionen har oprettet en offentligt tilgængelig database over EU-landenes lovgivning, der indarbejder direktivet, samt deres retspraksis, administrative afgørelser, referencer til relateret juridisk litteratur og andet relevant materiale. Dette gør det muligt at sammenligne EU-landenes afgørelser og domme. Databasen kan tilgås via e-Justice-portalen fra 2017.
HVORNÅR GÆLDER DIREKTIVET FRA?
Det trådte i kraft den 12. december 2007. EU-landene skulle indarbejde det i den nationale lovgivnings bestemmelser inden den 12. juni 2007.
BAGGRUND
For yderligere oplysninger henvises til:
* VIGTIGE BEGREBER
Erhvervsmæssig diligenspligt: standarden for de særlige færdigheder og den omhu, som en erhvervsdrivende med rimelighed kan forventes at udvise over for forbrugerne, og som skal stå i et rimeligt forhold til hæderlig markedspraksis og/eller det generelle princip om god tro inden for den erhvervsdrivendes virkefelt.
Forbruger: en enkeltperson, der i forbindelse med en af dette direktiv omfattet handelspraksis ikke udøver virksomhed som handlende, håndværker eller industridrivende eller udøver et liberalt erhverv.
Utilbørlig påvirkning: udnyttelse af en magtposition i forhold til forbrugeren til at udøve pres selv uden anvendelse eller trusler om anvendelse af fysisk vold på en måde, som væsentligt begrænser forbrugerens evne til at træffe en informeret beslutning.
HOVEDDOKUMENT
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af direktiv 84/450/EØF, 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis) (EUT L 149 af 11.6.2005, s. 22-39)
TILHØRENDE DOKUMENTER
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om anvendelsen af direktivet om urimelig handelspraksis — Styrkelse af forbrugerbeskyttelsen og opbygning af tillid til det indre marked (COM(2013) 138 final af 14.3.2013)
Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg — Første rapport om anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis) (COM(2013)138 final af 14.3.2013)
Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene — Vejledning om gennemførelse og anvendelse af direktiv 2005/29/EF om urimelig handelspraksis, som ledsager dokumentet Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — En omfattende tilgang til stimulering af grænseoverskridende e-handel for europæiske borgere og virksomheder (SWD(2016) 163 final af 25.5.2016)
