Erhverv og menneskerettigheder

1. Hvilken form for retsbeskyttelse har jeg i dette land, hvis jeg har været udsat for en erhvervsrelateret menneskerettighedskrænkelse? Omfatter denne beskyttelse skadeserstatning?

Erstatning for erhvervsrelaterede menneskerettighedskrænkelser er muligt gennem domstolene, nemlig ved de domstole, som har kompetence i civilretlige, strafferetlige, forvaltningsretlige og arbejdsretlige spørgsmål under hensyntagen til den pågældende form for krænkelse. Denne beskyttelse kan bestå i, at der anlægges søgsmål eller indgives anmeldelse til de strafferetlige efterforskningsorganer eller anklagemyndigheden (Ministério Público). I forbindelse med en sådan handling kan sagsøgte blive bedt om at yde noget, gøre noget, undlade noget, der er i strid med loven, eller tåle en vis handling samt genoprette skader eller ikke-økonomiske skader som følge af sagsøgtes adfærd. Den portugisiske straffelov (Código Penal) indeholder bestemmelser om juridiske personers ansvar i tilfælde af visse forbrydelser og under visse omstændigheder.

Den civilretlige, strafferetlige, forvaltningsretlige og arbejdsretlige lovgivning regulerer procedurerne for opnåelse af erstatning.

2. Findes der særlige regler for grove menneskerettighedskrænkelser? Gælder disse regler for miljøkriminalitet eller grov udnyttelse af arbejdskraft?

Der gælder ingen særlige nationale regler for grove krænkelser af menneskerettighederne. Hvis en sådan overtrædelse udgør en strafbar handling eller en forseelse, skal der dog tages hensyn til en given overtrædelses grovhed ved fastlæggelsen af den gældende sanktion og dens varighed eller beløb. Dette er tilfældet for miljøkriminalitet og grov udnyttelse af arbejdskraft.

3. Jeg har været udsat for en menneskerettighedskrænkelse, der kan føres tilbage til et europæisk transnationalt selskabs aktiviteter, og som fandt sted uden for Den Europæiske Union. Har jeg adgang til de nationale domstole, hvis jeg ikke er EU-borger eller ikke bor i EU? Hvordan kan jeg gøre gældende, at mine rettigheder er blevet krænket? Hvor kan jeg finde yderligere oplysninger?

På det civilretlige området finder reglerne fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (omarbejdning af Bruxelles I-forordningen) og i Luganokonventionen anvendelse.

I henhold til forordning (EU) nr. 215/2012 skal personer, der har bopæl på en medlemsstats område, sagsøges i denne stat, uanset deres nationalitet, og et selskab (eller en anden juridisk person) anses for at have bopæl det sted, hvor det har sit vedtægtsmæssige hjemsted, sit hovedkontor eller sin hovedvirksomhed. Der er dog fastsat særlige kompetenceregler på visse områder, navnlig for så vidt angår sager om erstatning uden for kontrakt, hvor retten på det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået eller vil kunne foregå, er kompetent. Konventionen om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (Luganokonventionen) fastsætter identiske regler.

Når et selskab ikke har bopæl på Den Europæiske Unions område eller i en stat, der er part i Luganokonventionen, kan de portugisiske domstoles internationale kompetence følge af den portugisiske civile retspleje. Dette er tilfældet, når den påberåbte rettighed alene kan få virkning ved et søgsmål, der anlægges ved en portugisisk domstol (f.eks. fordi kombinationen af de internationale kompetenceregler i de forskellige lande indebærer, at der ikke er en domstol, der har kompetence til at behandle tvisten), eller hvis der er store vanskeligheder for sagsøgeren ved at anlægge sag i udlandet, og der er en væsentlig personlig eller reel tilknytningsfaktor mellem tvistens genstand og den portugisiske retsorden.

På det strafferetlige område finder straffelovens kompetenceregler anvendelse. Medmindre der foreligger en international traktat eller konvention om det modsatte, er det gældende generelle princip således, at portugisisk strafferet finder anvendelse på forhold, der er begået på portugisisk område, uanset gerningsmandens nationalitet, eller om bord på portugisiske skibe eller luftfartøjer. Medmindre der foreligger en international traktat eller konvention om det modsatte, kan portugisisk strafferet dog finde anvendelse på forhold, der er begået uden for det nationale område under visse omstændigheder, eller hvor der er tale om visse forbrydelser. Hvad angår strafbare handlinger begået uden for det nationale område, der involverer juridiske personer, er det kun muligt at anvende portugisisk ret, når det faktiske forhold er begået af eller over for en juridisk person, der har sit vedtægtsmæssige hjemsted på portugisisk område, uanset om offeret er EU-borger eller bor i EU eller ej.

4. Kan ombudsmandsinstitutioner, ligestillingsorganer eller nationale menneskerettighedsinstitutioner bistå ofre for erhvervsrelaterede menneskerettighedskrænkelser, der er begået af europæiske transnationale selskaber uden for Den Europæiske Union? Kan disse organer undersøge min sag, hvis jeg ikke er EU-borger eller ikke bor i EU? Findes der andre nationale offentlige tjenester (såsom et arbejds- eller miljøtilsyn), der kan undersøge min sag? Hvor kan jeg finde oplysninger om mine rettigheder?

Indgriben i efterforskninger af ombudsmanden, ligestillingsorganerne (kommissionen for ligestilling på arbejds- og beskæftigelsesområdet (Comissão para a Igualdade no Trabalho e no Emprego -CITE) og kommissionen for statsborgerskab og ligestilling mellem kønnene (Comissão para a Cidadania e Igualdade de Género -CIG)), af arbejdstilsynet og af miljøtilsynet er begrænset til krænkelser af nationale love, der finder sted på portugisisk område. Den omstændighed, at et offer for en menneskerettighedskrænkelse, der er begået af et europæisk transnationalt selskab uden for EU, ikke er EU-borger eller ikke bor i EU, er uden betydning for, om disse organer kan gribe ind.

5. Er europæiske transnationale selskaber i henhold til national lovgivning forpligtet til at stille klagemekanismer eller mæglingstjenester til rådighed ved krænkelser foranlediget af deres erhvervsaktiviteter? Gælder disse forpligtelser også for krænkelser, der har fundet sted uden for EU? Hvem i dette land er ansvarlig for at føre tilsyn med disse aktiviteter? Foreligger der offentlige rapporter med oplysninger om, hvordan systemet fungerer?

Der er ingen retlige forpligtelser med hensyn til sådanne rapporter. I henhold til OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder udgør det nationale kontaktpunkt for disse retningslinjer, der koordineres af generaldirektoratet for økonomiske aktiviteter (Direção-Geral das Atividades Económicas – DGAE) og det portugisiske agentur for investering og udenrigshandel (Agência para o Investimento e Comércio Externo de Portugal – AICEP Portugal Global), imidlertid en (udenretslig) mæglings- og forligsplatform til løsning af klager over selskaber vedrørende manglende overholdelse af retningslinjerne. Således kan enhver person eller organisation, der mener, at et multinationalt selskabs handlinger eller aktiviteter ikke er i overensstemmelse med retningslinjerne, indgive en formel klage til det nationale kontaktpunkt, der er baseret i et af de lande, hvor virksomheden opererer. Flere oplysninger kan findes her, herunder de nationale kontaktpunkters årsrapporter om gennemførelsen af OECD's retningslinjer.

6. Har jeg særlige rettigheder, hvis jeg som offer i en udsat situation søger erstatning som følge af en erhvervsrelateret menneskerettighedskrænkelse? Har jeg adgang til retshjælp og på hvilke betingelser? Hvilke omkostninger dækkes af retshjælpen? Har jeg adgang til retshjælp på samme betingelser, hvis jeg ikke er EU-borger eller ikke bor i EU?

Ifølge artikel 67-A i strafferetsplejeloven (Código de Processo Penal) forstås ved:

"a) "offer":

i) en fysisk person, der har lidt skade, herunder fysisk, psykisk, følelsesmæssig eller ikke-økonomisk skade eller materiel skade, der er direkte forårsaget af en handling eller undladelse i forbindelse med en forbrydelse

ii) familiemedlemmer til en person, hvis død direkte blev forvoldt ved en forbrydelse, og som har lidt skade som følge af personens død

b) "særligt sårbart offer": et offer, hvis særlige skrøbelighed bl.a. skyldes den pågældendes alder, helbredstilstand eller handicap og det forhold, at viktimiseringens type, omfang og varighed har medført skader med alvorlige konsekvenser for offerets psykiske trivsel eller betingelserne for den pågældendes sociale integration

c) "familiemedlemmer": offerets ægtefælle eller den person, der samlever i et ægteskabslignende forhold med offeret, offerets direkte slægtninge og søskende og personer, der er økonomisk afhængige af offeret

d) "barn": enhver person under 18 år."

En af de rettigheder, der er nedfældet i loven om ofre, der blev godkendt ved lov nr. 130/2015 af 4. september 2015, er retshjælp, hvis juridiske rammer er fastsat i lov nr. 34/2004 af 29. juli 2004. Med hensyn til retshjælp henvises til den relevante webside på den europæiske portal for retlige anliggender.