Offentlige dokumenter

Artikel 24, stk. 1, litra a) - hvilke sprog EU-landene vil acceptere for offentlige dokumenter, der fremlægges for deres myndigheder i henhold til artikel 6, stk. 1, litra a)

Følgende sprog accepteres:

italiensk (officielt sprog)

tysk (præsidentielt dekret nr. 670 af 31.8.1972 og præsidentielt dekret nr. 574 af 15.7.1988) i Trentin-Haut-Adige, en region med særstatus

fransk (artikel 38 i forfatningsloven af 26.2.1948, nr. 4) i Vallée d’Aoste, en region med særstatus

slovensk (artikel 8 i lov af 23.2.2001, nr. 38) i Frioul-Vénétie Julienne, en region med særstatus.

Artikel 24, stk. 1, litra b) - en vejledende liste over de offentlige dokumenter, der henhører under denne forordnings anvendelsesområde

Offentlige dokumenter, der henhører under forordningens artikel 6, stk. 1, litra b), vedrørende de enkelte borgere, omfatter navnlig:

Anvendelsesområde

Offentlige dokumenter

Fødsel

  • Fødselsattest
  • Udskrift af fødselsattest
  • Fuldstændig kopi af fødselsattesten

Konstatering af, at en person er i live

  • Leveattest

Død

  • Dødsattest
  • Udskrift af dødsattest
  • Fuldstændig kopi af dødsattesten

Navn

  • Fødselsattest
  • Udskrift af fødselsattest
  • Fuldstændig kopi af fødselsattesten

Ægteskab, herunder adgang til at kunne indgå ægteskab og ægteskabelig status

  • Vielsesattest
  • Uddrag fra ægteskabsregistret
  • Fuldstændig kopi af vielsesattesten
  • Ægteskabsattest – attest for adgang til at kunne indgå ægteskab (eller tilladelse til at indgå ægteskab)
  • Civilstandsattest
  • Udskrift af fødselsattest

Skilsmisse, separation eller omstødelse af ægteskab

  • Vielsesattest
  • Uddrag fra ægteskabsregistret
  • Fuldstændig kopi af separations-/skilsmisseaftalen
  • Udskrift af fødselsattest

Registreret partnerskab, herunder adgang til at kunne indgå registreret partnerskab og registreret partnerskabsstatus

  • Attest for registeret partnerskab
  • Udskrift af partnerskabsattest
  • Fuldstændig kopi af partnerskabsattesten
  • Attest for adgang til at kunne indgå registreret partnerskab
  • Udskrift af fødselsattest

Opløsning af registreret partnerskab

  • Udskrift af partnerskabsattest
  • Udskrift af fødselsattest

Forældreskab

  • Udskrift af fødselsattest med angivelse af faderskab og moderskab

Bopæl og/eller opholdssted

  • Bopælsattest

Statsborgerskab

  • Nationalitetsattest
  • Udskrift af fødselsattest

Adoption

  • Udskrift af fødselsattest

Ren straffeattest

  • Udskrift af strafferegistret

Artikel 24, stk. 1, litra c) - listen over de offentlige dokumenter, som kan vedhæftes flersprogede standardformularer som en passende oversættelseshjælp

Offentlige dokumenter

Flersproget standardformular

Fødselsattest

Bilag I – Fødsel

Leveattest

Bilag II – Konstatering af, at en person er i live

Dødsattest

Bilag III – Død

Vielsesattest

Bilag IV– Ægteskab

Ægteskabsattest – attest for adgang til at kunne indgå ægteskab (eller tilladelse til at indgå ægteskab)

Bilag V – Adgang til at kunne indgå ægteskab

Civilstandsattest

Bilag VI – Civilstand

Attest for registeret partnerskab

Bilag VII – Registreret partnerskab

Attest for adgang til at kunne indgå registreret partnerskab

Bilag VIII – Adgang til at kunne indgå registreret partnerskab

Attest for registeret partnerskab

Bilag IX – Registreret partnerskabsstatus

Bopælsattest

Bilag X – Bopæl og/eller opholdssted

Udskrift af strafferegistret

Bilag XI – Ren straffeattest

Artikel 24, stk. 1, litra d) - lister over personer, der i overensstemmelse med national ret er kvalificerede til at udarbejde bekræftede oversættelser, når der findes sådanne lister

Der findes ingen offentlig liste over oversættere og tolke. Domstolene har derimod oprettet registre, som oversættere og tolke kan blive registreret i.

Artikel 24, stk. 1, litra e) - en vejledende liste over de typer af myndigheder, der efter national ret er bemyndiget til at udstede bekræftede kopier

I henhold til artikel 18, stk. 2, første punktum, i præsidentielt dekret nr. 445 af 28.12.2000 kan kopier bekræftes af:

– den embedsmand, der har udstedt dokumentet, eller til hvem originalen er indgivet, eller til hvem dokumentet skal indgives

– en notar

– en justitssekretær

– en kommunesekretær eller en anden embedsmand udpeget af borgmesteren.

Funktioner i tilknytning til civilstand og civilstandsregistre, der henhører under statens kompetence, varetages af borgmestrene i kommunerne som offentlige embedsmænd og af deres personale.

Offentlige embedsmænd udsteder civilstandsattester (artikel 33 i præsidentielt dekret nr. 223/1989) og udskrifter af civilstandsattester fra de relevante civilstandsregistre (artikel 106-108 i præsidentielt dekret nr. 396/2000).

Artikel 24, stk. 1, litra f) - oplysninger om, på hvilken måde bekræftede oversættelser og bekræftede kopier kan identificeres

I forbindelse med bekræftede oversættelser skal dokumenterne ledsages af en oversættelse til italiensk, og det skal bekræftes af den diplomatiske eller konsulære myndighed eller af en officiel oversætter eller en tolk under ed, at oversættelsen er i overensstemmelse med den originale tekst. Den diplomatiske eller konsulære myndighed eller oversætteren eller tolken skal angive identifikationsoplysninger og påføre sin underskrift eller kontorets stempel og sin underskrift og erklære sig ansvarlig for det udførte arbejde.

I forbindelse med bekræftede kopier skal den embedsmand, der er bemyndiget til at udstede dokumentet, påføre en påtegning om overensstemmelsen med originalen nederst på kopien og ligeledes angive dato og sted for udstedelsen, sideantal, sit fulde navn og stilling og påføre sin fulde underskrift og kontorets stempel. Hvis kopien af dokumentet består af flere sider, påfører embedsmanden sin underskrift i margenen på hver side.

Artikel 24, stk. 1, litra g) - oplysninger om de særlige karakteristika ved bekræftede kopier

Med henvisning til litra e) ovenfor skal det bemærkes, at kopier af dokumenter bekræftes ved en påtegning af overensstemmelsen, der påføres af en bemyndiget embedsmand, som bekræfter, at kopien er identisk med originalen.

Ved attesteringen af overensstemmelsen med originalen påføres påtegningen "bekræftet" (autentica) (eller "bekræftet kopi" (copia autentica)), hvis attesteringen har særlige retsvirkninger, der bevirker, at kopien svarer til originalen.

Sidste opdatering: 28/04/2020

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Medlemslandene med ansvar for at forvalte siderne om nationale forhold er i gang med at opdatere noget af indholdet på dette website som følge af Storbritanniens udtræden af EU. Hvis du støder på indhold, som endnu ikke afspejler Storbritanniens udtræden, er det en fejl og vil blive rettet.

Feedback

Brug formularen nedenfor til at skrive kommentarer og feedback om vores nye website