Offentlige dokumenter

Finland

Indholdet er leveret af
Finland

Artikel 24, stk. 1, litra a) - hvilke sprog EU-landene vil acceptere for offentlige dokumenter, der fremlægges for deres myndigheder i henhold til artikel 6, stk. 1, litra a)

Finsk og svensk.

Artikel 24, stk. 1, litra b) - en vejledende liste over de offentlige dokumenter, der henhører under denne forordnings anvendelsesområde

Dokumenter, der henhører under forordningens anvendelsesområde, omfatter f.eks. udskrifter fra folkeregistret, udskrifter fra sognenes civilstandsregister, rene straffeattester og i nogle tilfælde retsafgørelser.

Artikel 24, stk. 1, litra c) - listen over de offentlige dokumenter, som kan vedhæftes flersprogede standardformularer som en passende oversættelseshjælp

Finland har indført alle andre flersprogede standardformularer med undtagelse af bilag VIII (retlig handleevne til at indgå et registreret partnerskab). Med undtagelse af bilag XI (ren straffeattest) indeholder de alle landespecifikke overskrifter.

Standardformularen kan vedhæftes som bilag til udskrifter fra folkeregistret vedrørende fødsel, levende personer, afdøde, ægteskab, registreret partnerskab samt hjemsted og bopæl. Standardformularen kan vedhæftes som bilag til attesten vedrørende retten til at indgå ægteskab for en udenlandsk myndighed i henhold til finsk ret. Desuden kan standardformularen vedhæftes den rene straffeattest.

Artikel 24, stk. 1, litra d) - lister over personer, der i overensstemmelse med national ret er kvalificerede til at udarbejde bekræftede oversættelser, når der findes sådanne lister

I Finland findes der en ordning med autoriserede translatører, som forvaltes af en jury, der samarbejder med det nationale direktorat for uddannelse. Juryen fører et register over autoriserede translatører: http://www03.oph.fi/kaantajat/

Artikel 24, stk. 1, litra e) - en vejledende liste over de typer af myndigheder, der efter national ret er bemyndiget til at udstede bekræftede kopier

Bekræftede kopier udstedes af en notar. Notarer er embedsmænd ved agenturet for digitale og befolkningsdatarelaterede tjenester. I regionen Åland henhører notarer under regionens centraladministration.

Agenturet for digitale og befolkningsdatarelaterede tjenester kan kontaktes ad følgende kanaler:

Websted på engelsk: https://dvv.fi/en/customer-service-for-private-customers

Websted på finsk: https://dvv.fi/henkiloasiakkaiden-asiakaspalvelu

Regionen Ålands afdeling for eksterne anliggender kan kontaktes ad følgende kanaler:

https://www.ambetsverket.ax/

Hertil kommer, at Finlands repræsentationer i udlandet varetager visse notarfunktioner og ligeledes udsteder bekræftede kopier.

Artikel 24, stk. 1, litra f) - oplysninger om, på hvilken måde bekræftede oversættelser og bekræftede kopier kan identificeres

Den bekræftede kopi indeholder den autoriserede translatørs underskrift. Det er muligt at kontrollere translatørens autorisation ved at konsultere nedennævnte register over autoriserede translatører.

Bekræftede kopier udstedt af notarer, der arbejder ved agenturet for digitale og befolkningsdatarelaterede tjenester, kan identificeres, idet de er påført et rundt stempel med Finlands våbenskjold i midten. De bærer også notarens underskrift og navn.

Artikel 24, stk. 1, litra g) - oplysninger om de særlige karakteristika ved bekræftede kopier

Se det foregående punkt.

Sidste opdatering: 15/02/2024

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.