Formueforholdet mellem ægtefæller

Grækenland

Indholdet er leveret af
Grækenland

Artikel 64, stk. 1, litra a) - de retter eller myndigheder, der har kompetence til at behandle anmodninger om, at en retsafgørelse erklæres for eksigibel, i overensstemmelse med artikel 44, stk. 1, og appeller af retsafgørelser om sådanne anmodninger i henhold til artikel 49, stk. 2

Den ret, der har kompetence til at træffe afgørelse om, hvorvidt afgørelser i sager vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller eller de formueretlige virkninger af registrerede partnerskaber efter anmodning fra den berørte person i henhold til artikel 44, stk. 1, i de omhandlede forordninger kan fuldbyrdes, er retten i første instans, der er beklædt med en enkel dommer (Monomeles Protodikeio) inden for rammerne af en ikke-kontradiktorisk procedure (jf. retsplejelovens artikel 740 ff.).

Artikel 64, stk. 1, litra b) - de procedurer for anfægtelse af appelafgørelser, der er omhandlet i artikel 50

Den ret, der har kompetence til at træffe afgørelse i appelsagen, er appelretten (Efeteio) inden for rammerne af en kontradiktorisk procedure til prøvelse af en afgørelse om, hvorvidt en afgørelse kan fuldbyrdes i overensstemmelse med artikel 49, stk. 2, i de omhandlede forordninger. Ifølge kassationsrettens praksis er der tale om en appelsag, som appelretten har afgjort i første og sidste instans som en undtagelse fra reglen i retsplejelovens artikel 12, stk. 2.

En afgørelse, der er truffet af appelretten i henhold til artikel 50 i de omhandlede forordninger, som beskrevet i litra b), kan gøres til genstand for en kassationsappel.

Artikel 65, stk. 1 - listen over de andre myndigheder og juridiske aktører, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2

Ikke relevant.

Sidste opdatering: 19/11/2020

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.