Formueforholdet mellem ægtefæller

Frankrig

Indholdet er leveret af
Frankrig

Artikel 64, stk. 1, litra a) - de retter eller myndigheder, der har kompetence til at behandle anmodninger om, at en retsafgørelse erklæres for eksigibel, i overensstemmelse med artikel 44, stk. 1, og appeller af retsafgørelser om sådanne anmodninger i henhold til artikel 49, stk. 2

De i artikel 44 omhandlede begæringer forelægges for justitssekretæren ved Tribunal de grande instance (den civile retsplejelovs artikel 509-1 og 509-2), når begæringen vedrører en retsafgørelse eller et retsforlig, og formanden for notarkammeret eller, hvis denne er fraværende eller forhindret, den pågældendes stedfortræder (den civile retsplejelovs artikel 509-3), når begæringen vedrører et officielt bekræftet dokument.

Den i artikel 49, stk. 2, omhandlede appel indgives til præsidenten for Tribunal de grande instance (den civile retsplejelovs artikel 509-9).

Artikel 64, stk. 1, litra b) - de procedurer for anfægtelse af appelafgørelser, der er omhandlet i artikel 50

For at anfægte en retsafgørelse, der er afsagt i sidste instans af præsidenten for Tribunal de grande instance, er det nødvendigt at indgive en kassationsbegæring.

Der er mange forskellige begrundelser for at indgive en kassationsbegæring (overtrædelse af loven, overtrædelse af beføjelser, rettens manglede kompetence, mangelfuldt retsgrundlag, mangelfuld begrundelse, modstridende afgørelser m.m.), men de har det til fælles, at kassationsretten (Cour de cassation) kun foretager en vurdering af anvendelsen af loven. Kassationsretten kontrollerer således, at ingen love er overtrådt, eller at ingen retsregler er tilsidesat i den afgørelse, den behandler, men den udtaler sig ikke om de faktiske omstændigheder.

La Cour de cassation

5 quai de l’Horloge

75055 Paris.

Artikel 65, stk. 1 - listen over de andre myndigheder og juridiske aktører, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2

Ikke relevant.

Sidste opdatering: 02/09/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Feedback

Brug formularen nedenfor til at skrive kommentarer og feedback om vores nye website