Formueforholdet mellem ægtefæller

Nationale oplysninger vedrørende forordning (EU) 2016/1103

I juni 2016 vedtog EU en forordning om formueforholdet mellem internationale ægteskaber, der har til formål at hjælpe par med at forvalte deres aktiver i det daglige og dele dem i tilfælde af skilsmisse eller den ene af ægtefællernes død. Forordningen blev vedtaget efter proceduren for forstærket samarbejde af 18 EU-lande: Sverige, Belgien, Grækenland, Kroatien, Slovenien, Spanien, Frankrig, Portugal, Italien, Malta, Luxembourg, Tyskland, Tjekkiet, Nederlandene, Østrig, Bulgarien, Finland og Cypern. De øvrige EU-lande kan til enhver tid tilslutte sig forordningen (i givet fald vil det pågældende land også skulle tilslutte sig forordningen om de formueretlige virkninger af registrerede partnerskaber).

Forordningen giver internationale ægtepar retssikkerhed og mindsker omkostningerne ved retssager, idet parrene vil vide, hvilket EU-lands domstole der skal behandle spørgsmål vedrørende deres formueforhold, og hvilken national lovgivning der finder anvendelse ved behandlingen af disse spørgsmål. Forordningen gør det også lettere at få afgørelser om ægtefællers formueforhold anerkendt og fuldbyrdet i et andet EU-land. Da et pars aktiver skal deles i tilfælde af skilsmisse eller død, fremmer forordningen endvidere anvendelsen af EU's regler om skilsmisser og arveforhold på tværs af grænserne. Forordningen har fundet anvendelse siden den 29. januar 2019.

Sidste opdatering: 11/05/2021

Denne side vedligeholdes af Europa-Kommissionen. Oplysningerne på denne side afspejler ikke nødvendigvis Europa-Kommissionens officielle holdning. Kommissionen påtager sig intet ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Der henvises til den juridiske meddelelse, for så vidt angår de regler om ophavsret, der gælder for EU-websiderne.