Samarbejde med lande uden for EU og retlige netværk

Ud over det tætte samarbejde med EU-kandidatlandene og de associerede lande har Det Europæiske Retlige Netværk også kontakt med andre retlige netværk og en række ikke-EU-lande forskellige steder i verden.

Via afsnittet Samarbejde med tredjelande og retlige netværk på netværkets hjemmeside har netværkets kontaktpunkter online-adgang til kontaktoplysninger på de myndigheder, der indgår i disse retlige netværk og til kontaktpunkterne i landene udenfor EU. Netværkets kontaktpunkter kan også bistå de nationale myndigheder, når der er et behov for samarbejde udenfor EU.

Den retlige ramme

Det retlige samarbejde på det strafferetlige område mellem EU-landene og landene udenfor EU er reguleret i internationale traktater og aftaler, der enten er bilaterale eller multilaterale.

Multilaterale retsakter omfatter dem, der er indgået af Europarådet og FN, såvel som de aftaler EU har indgået med enkelte lande. Disse dokumenter findes i det juridiske bibliotek.

Sidste opdatering: 17/11/2021

Denne side vedligeholdes af Europa-Kommissionen. Oplysningerne på denne side afspejler ikke nødvendigvis Europa-Kommissionens officielle holdning. Kommissionen påtager sig intet ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Der henvises til den juridiske meddelelse, for så vidt angår de regler om ophavsret, der gælder for EU-websiderne.