Erstatningskrav mod gerningsmanden

Hvordan kan jeg kræve erstatning eller andre former for godtgørelse/kompensation fra en skadevolder i en retssag (som led i en straffesag), og hvem skal jeg stile kravet til?

Det er muligt at kræve erstatning fra skadevolderen i forbindelse med en straffesag mundtligt ved at få kravet indført i afhøringsrapporten eller ved at indgive en udtrykkelig skriftlig anmodning herom. Skadelidte har ifølge lovgivningen ret til at kræve erstatning fra tiltalte for den skade, vedkommende har lidt som følge af forbrydelsen, men kan ligeledes anmode retten om i sin dom at tilpligte tiltalte at yde erstatning for skaden. Skadelidte skal indgive sin anmodning før afslutningen af undersøgelsen eller den fremskyndede undersøgelse. I anmodningen skal årsagerne til den ansøgte erstatning og beløbets størrelse klart angives. Når skadelidte afhøres, informeres han/hun om sin ret til skadeserstatning og om, hvordan denne ret gøres gældende.

Hvis der er grund til at frygte, at skadelidtes ret til erstatning på grund af forbrydelsen ikke bliver overholdt eller er forbundet med vanskeligheder, er det muligt at gøre udlæg i det sandsynlige beløb for den skade, der skal erstattes, i gerningsmandens aktiver eller i dennes øvrige økonomiske rettigheder. Afgørelsen om udlæg træffes af retten på begæring af anklageren eller skadelidte og under forundersøgelsen af anklageren på begæring af skadelidte. Under forundersøgelsen kan anklageren sikre beløbet, selv om skadelidte ikke indgiver nogen begæring, hvis beskyttelsen af den pågældendes interesser kræver det, især hvis der er risiko for forsinkelser.

På hvilket tidspunkt i straffesagen skal jeg fremsætte mit krav?

For at spørgsmålet om retten til skadeserstatning kan afgøres under straffesagen, skal skadelidte gøre denne ret gældende før afslutningen af undersøgelsen eller den fremskyndede undersøgelse.

Hvad kan jeg søge om i erstatningskravet, og i hvilken form skal det indgives (skal jeg angive et samlet beløb og/eller udspecificere de enkelte tab, en evt. tabt fortjeneste og evt. tabte renter)?

For at retten også kan behandle retten til skadeserstatning i forbindelse med straffesagen, skal den skadelidte gøre denne ret gældende forskriftsmæssigt og rettidigt. Kravet om skadeserstatning anses for at være blevet fremsat rettidigt, hvis det blev fremsat inden undersøgelsens afslutning, hvilket betyder, at det i princippet bør ske før den endelige behandling af undersøgelsesakterne. I anmodningen om skadeserstatning skal årsagerne til den ansøgte erstatning og beløbets størrelse klart angives. Retten er herefter bundet af det erstatningsbeløb, skadelidte har fastsat, når den træffer afgørelse om skadeserstatningen i forbindelse med straffesagen.

Er der en særlig formular for sådanne krav?

Nej.

Hvilke beviser skal jeg fremlægge til støtte for kravet?

I forbindelse med efterforskningen bør der fremlægges beviser for retten til skadeserstatning og beviser, som gør det muligt at fastslå størrelsen af det lidte tab på en pålidelig måde. I tilfælde af fysisk skade er det muligt, som led i efterforskningen, at benytte en sagkyndig, der kan sætte et beløb på den fysiske skade, der er lidt.

Er der retsafgifter eller andre omkostninger forbundet med kravet?

Kravet om skadeserstatning i forbindelse med straffesagen medfører ingen omkostninger.

Kan jeg få retshjælp før og/eller under retssagen? Kan jeg få det, hvis jeg ikke bor i det land, hvor retssagen finder sted?

Hvis det findes nødvendigt for at beskytte interesserne for den skadelidte, som gør en ret til skadeserstatning gældende og ikke har midler til at dække udgifterne hertil, kan forundersøgelsesdommeren under forundersøgelsen, efter at der er rejst tiltale og på begæring af anklageren, eller afdelingsformanden, på eget initiativ i forbindelse med retssagen beskikke en advokat for den skadelidte blandt de advokater, som har beskikkelse. Skadelidte skal bevise, at den pågældende ikke har tilstrækkelige midler.

Den myndighed, der er involveret i straffesagen, har ved sin første kontakt med den skadelidte pligt til skriftligt at oplyse skadelidte om dennes rettigheder i straffesagen og om organisationer, som yder hjælp til ofre, samt om deres tjenester. Disse tjenester omfatter også at stille en rådgivende advokat til rådighed.

I hvilke tilfælde kan straffedomstolen afvise mit krav eller nægte at efterkomme mit krav mod gerningsmanden?

Hvis bevismaterialet ikke giver grundlag for at træffe afgørelse om en forpligtelse til at yde skadeserstatning, eller hvis det for at træffe afgørelse om forpligtelsen til at erstatte skaden er nødvendigt at optage flere beviser, end der er behov for i straffesagen.

Kan jeg appellere en sådan afgørelse eller søge andre former for godtgørelse/kompensation?

Ja, den skadelidte kan appellere en sådan afgørelse med hensyn til domskonklusionen om skadeserstatning.

Hvis skadelidtes appel ikke tages til følge, kan den pågældende derefter kræve erstatning for skaden i en civil retssag direkte mod skadevolderen.

I tilfælde af fysisk skade efter en overlagt voldsforbrydelse eller immateriel skade, der er forvoldt som følge af visse krænkelser af den personlige frihed og værdighed eller mishandling af en pårørende eller en person, som gerningsmanden har ansvaret for, kan justitsministeren fremsætte erstatningskravet. Retten til erstatning for ofre for sådanne forbrydelser opstår også, når dommen, den strafferetlige kendelse eller enhver anden relevant afgørelse endnu ikke er afsagt eller endnu ikke er blevet endelig, men de resultater, som undersøgelsen eller den fremskyndede undersøgelse har givet, hidtil ikke har givet anledning til at betvivle, at der er begået en handling, som udgør en voldsforbrydelse, og som har medført personskade for offeret. Når begæringen indgives, tager anklagemyndigheden stilling til, om resultaterne af undersøgelsen sår tvivl om ovenstående. I tvivlstilfælde kan der ikke tilkendes erstatning. Begæringen kan også fremsættes flere gange, hvis det er berettiget, f.eks. i tilfælde af forsinkelser i undersøgelsen.

Hvis jeg tilkendes erstatning af retten, hvordan sikrer jeg så, at dommen fuldbyrdes i forhold til skadevolderen, og hvilken form for hjælp kan jeg få til dette?

Hvis skadevolderen ikke frivilligt opfylder de forpligtelser, retten har pålagt den pågældende under straffesagen, får skadelidte, når retsafgørelsen bliver eksigibel, et fuldbyrdelsesgrundlag, som han/hun kan gøre gældende over for skadevolderen i forbindelse med en tvangsfuldbyrdelse af afgørelsen. I så fald kan skadelidte benytte en advokat.