Find information efter region
Den græske erstatningsmyndighed (Archí Apozimíosis)
Hvis du har din bopæl (katoikía) eller dit sædvanlige opholdssted (siníthi diamoní) i en anden medlemsstat, skal erstatningskravet indgives til den bistandsydende myndighed i den pågældende medlemsstat, som sender det til den græske erstatningsmyndighed. I dette tilfælde sender den græske erstatningsmyndighed så hurtigt som muligt følgende oplysninger til den bistandsydende myndighed i den pågældende medlemsstat og til den person, der fremsætter erstatningskravet: a) navnet på den kontaktperson eller den afdeling, der er ansvarlig for at behandle sagen, b) en kvittering for modtagelse af ansøgningen og c) en angivelse af det omtrentlige tidspunkt, hvor der kan forventes en afgørelse om erstatningskravet.
Det officielle sprog ved indgivelse af erstatningskrav og udveksling af oplysninger, data og støttedokumenter er græsk.
Erstatningsmyndigheden påtager sig ikke ansvaret for oversættelsen og bærer følgelig ikke omkostningerne.
Ja, gebyret er 100 EUR. Hvis gebyret ikke er blevet betalt, når erstatningskravet behandles af erstatningsmyndigheden, afvises kravet. Den græske bistandsydende myndighed kan give dig de oplysninger, du skal bruge til bankoverførslen.
Hvis du befinder dig i et land i det fælles eurobetalingsområde (SEPA), kan du betale det elektroniske gebyr ved en SEPA-overførsel i euro med Bank of Greece som modtagende bank. IBAN-kontonummeret og overførselsoplysningerne er følgende:
Betalingsmodtagers navn: MINISTRY OF FINANCE
Betalingsmodtagers adresse: 10 Kar. Servias St., 10562, Athen
Betalingsmodtagers IBAN: GR1201000230000000481090510
BIC for betalingsmodtagers bank: BNGRGRAA
Overførselsoplysninger: xxxxxxxxx95xxxxxxxxx (du modtager adgangskoden/betalingskoden på 20 cifre fra den græske bistandsydende myndighed)
Erstatningsmyndigheden kan, hvis den finder det nødvendigt, indkalde dig, gerningsmanden eller andre parter, f.eks. vidner eller eksperter, til personligt at afgive forklaring for myndigheden.
Hvis du har din bopæl eller dit sædvanlige opholdssted i en anden medlemsstat, anmoder den græske erstatningsmyndighed den relevante bistandsydende myndighed om at afhøre dig i overensstemmelse med den pågældende medlemsstats lovgivning og sende den en rapport. Den kan også i samarbejde med den relevante bistandsydende myndighed selv afhøre dig i overensstemmelse med græsk lovgivning pr. telefon eller videokonference. I dette tilfælde kan den græske erstatningsmyndighed ikke pålægge dig at give fremmøde. Den græske bistandsydende myndighed vil bistå erstatningsmyndigheden i den pågældende medlemsstat med din afhøring eller afhøring af andre parter, f.eks. vidner eller eksperter.
Til dette formål vil den græske bistandsydende myndighed efter anmodning fra erstatningsmyndigheden i den pågældende medlemsstat: a) bistå erstatningsmyndigheden, når afhøringen gennemføres direkte af sidstnævnte pr. telefon eller videokonference, i overensstemmelse med græsk lovgivning, i hvilket tilfælde den bistandsydende myndighed tilvejebringer og sørger for den nødvendige logistiske infrastruktur, eller b) selv foretage afhøringen i overensstemmelse med græsk lovgivning og sende en rapport om afhøringen til den pågældende medlemsstats erstatningsmyndighed. I sidstnævnte tilfælde oversættes rapporten om afhøringen, der udarbejdes på græsk, til medlemsstatens officielle sprog eller til et andet EU-sprog, som den pågældende medlemsstat accepterer.
Den græske bistandsydende myndigheds udgifter i denne forbindelse bæres af den græske stat.
Ja, en tolk stilles til rådighed.
De accepteres, men en ekspertudtalelse kræves også i visse tilfælde.
Ja, du modtager godtgørelse.
Erstatningsmyndigheden skal undersøge sagen inden for tre måneder fra datoen for indgivelsen af erstatningskravet og skal træffe sin endelige afgørelse inden for tre måneder fra datoen for vurdering af erstatningskravet.
På det sprog, som du forstår.
Du kan indbringe en sag for forvaltningsdomstolen i første instans (Dioikitikoú Protodikeíou).
Ofre for strafbare forbrydelser har ret til retshjælp i forbindelse med alle strafferetlige og civile krav. I henhold til loven (artikel 1 i lov 3226/2004) ydes der retshjælp til EU-borgere, tredjelandsstatsborgere og statsløse personer med lav indkomst, hvis de har lovligt ophold eller bopæl i Den Europæiske Union. De borgere med lav indkomst, som har ret til retshjælp, er personer, hvis årlige husstandsindkomst ikke overstiger to tredjedele af den årlige personlige minimumsindkomst fastsat i den nationale alment gældende kollektive overenskomst. Hvis der er tale om en national tvist, tages der ikke hensyn til den anden parts indkomst.
Centret for forskning i ligestilling mellem mænd og kvinder (KEThI)
Nationalt center for social solidaritet (EKKA)
Generalsekretariatet for ligestilling mellem mænd og kvinder (Genikí Grammateía Isótitas ton Fýlon)
Græsk flygtningehjælp (Ellinikó Symvoúlio gia tous Prósfyges)
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.