Erstatningen ydes udelukkende til ofre for overlagte voldshandlinger. Dette betyder, at det drejer sig om hændelser, som begås forsætligt (bevidst) og med det direkte formål at krænke fysisk integritet eller liv ved at bruge magt (visse lovovertrædelser, der krænker den fysiske integritet, som mord, drab, grov legemsbeskadigelse) eller ved at krænke den seksuelle integritet (seksualforbrydelser).
Den anden betingelse er, at der skal være tale om forbrydelser, som ifølge straffeloven giver ét eller flere års fængsel. Erstatning er derfor ikke mulig for forbrydelser af finansiel karakter.
For mindre skader (kvæstelser, skrammer, blå mærker osv.) kan du ikke få nogen erstatning. Det samme gælder for andre overfladiske og midlertidige fysiske skader, eller hvis offerets helbred ændres midlertidigt og i mindre omfang.
For at der kan ydes erstatning, skal der som minimum være tale om lettere personskader (f.eks. åbne sår, der kræver flere sting, ukomplicerede brud, enkle forstuvninger og forstrækninger, ukompliceret sprængning af trommehinden, hjernerystelse med meget kort tab af bevidsthed, tab af 1-2 tænder, tab af en finger).
Ja, der kan også ydes erstatning for psykiske lidelser som følge af en pårørendes død til personer omkring den afdøde, dvs. personer, der blev forsørget økonomisk af det afdøde offer, eller som efter lovgivningen havde ret til at kræve finansiel støtte (hovedsagelig mindreårige og børn under 26 år, som er studerende på regelmæssig basis; en ægtefælle eller samlever uden forsørgelse, der er ufrivilligt arbejdsløs; forældre, hvis disse ikke har tilstrækkelig forsørgelse og ikke kan skaffe sig det).
Nej.
Nej, den formelle betingelse for at yde erstatning er, at ansøgeren er statsborger i Slovenien eller en anden EU-medlemsstat.
Nej, for at et offer skal kunne kræve erstatning, skal hændelsen være begået på Sloveniens område eller på et slovensk skib eller luftfartøj, uanset hvor det befinder sig på tidspunktet for forbrydelsen.
Ja, hændelsen skal være blevet påvist eller anmeldt til den kompetente myndighed (politi, anklagemyndighed) og ligestillet med en forbrydelse af mellemsvær eller sværeste grad (og ikke f.eks. en forseelse), og der skal være en tilstrækkelig grund til at antage, at der er blevet begået en forbrydelse af mellemsvær eller sværeste grad (strafferetlig anmeldelse indgivet til anklagemyndighedens kontor).
Nej, men der skal være en tilstrækkelig grund til at antage, at der er begået en straffelovsovertrædelse, hvilket betyder, at der generelt som minimum skal være indgivet en strafferetlig anmeldelse, som politiet sender videre til anklagemyndighedens kontor efter afslutningen af sin efterforskning.
Som hovedregel ja, idet anerkendelsen af skadeserstatningen i disse tilfælde er baseret på den endelige og eksigible dom, som giver offeret ret til erstatning, og som kan være afsagt allerede i straffesagen (afgørelse af det civile søgsmål) eller i forbindelse med den civile sag (afgørelse af klagen). En ekstra betingelse er, at tvangsfuldbyrdelsen (inddrivelsen) på grundlag af dommen er mislykkedes eller er umulig (skadevolderen er insolvent eller kan ikke få adgang til sine indeståender).
Der er dog undtagelser, hvor det ikke er nødvendigt at begynde med at kræve erstatning af skadevolderen:
- Når offeret for en forbrydelse tilhører en af de særligt beskyttede kategorier – børn, ofre for vold i hjemmet, personer med handicap, statsborgere i en anden EU-medlemsstat (i grænseoverskridende sager).
- Når skadevolderen fortsat er ukendt (inden for tre måneder efter påvisningen eller anmeldelsen af forholdene og ikke er fundet inden kommissionens afgørelse), eller hvis skadevolderen ikke kan retsforfølges (f.eks. hvis skadevolderen er afgået ved døden, er under 14 år og ikke er strafferetligt ansvarlig).
Når skadevolderen stadig er ukendt (inden for tre måneder efter påvisning eller anmeldelse af forholdene og ikke er fundet inden kommissionens afgørelse), kan offeret også kræve erstatning.
Erstatningen er generelt knyttet til en domfældelse af gerningsmanden, når der er anmodet herom på grundlag af et fuldbyrdelsesdokument – en dom (i en strafferetlig eller civilretlig sag), hvorved offeret får anerkendt retten til erstatning, som den pågældende dog ikke kan få hos skadevolderen (tvangsfuldbyrdelsen er mislykkedes eller er umulig).
Når offeret har en særlig status (barn, person med handicap eller offer for vold i hjemmet og offer i en grænseoverskridende sag – statsborger i en anden EU-medlemsstat), er det ikke en betingelse for at søge erstatning, at skadevolderen er dømt.
Ja, du skal overholde to frister, når du søger om erstatning.
I tilfælde, hvor skadevolderen ikke er fundet, eller hvis offeret tilhører en af de særlige kategorier (børn, ofre for vold i hjemmet, personer med handicap, statsborgere i en anden EU-medlemsstat), er ansøgningsfristen seks måneder fra den dag, hvor hændelserne blev begået.
I andre tilfælde, hvor du først skal kræve erstatning af skadevolderen, er fristen for at indgive en ansøgning tre måneder fra datoen for afgørelsen eller meddelelsen om, at tvangsfuldbyrdelsen er mislykkedes, og hvis en sådan fuldbyrdelse ikke er blevet foreslået, senest tre måneder efter modtagelsen af de oplysninger, som gør det muligt at fastslå, at tvangsfuldbyrdelsen er umulig.
Gives der f.eks. erstatning for følgende:
a) For offeret for forbrydelsen:
- Materiel (ikkepsykisk) skade:
– Psykisk (immateriel) skade:
- Materiel (ikkepsykisk) skade:
– Psykisk skade:
- Materiel (ikkepsykisk) skade:
– Psykisk (immateriel) skade:
- Materiel (ikkepsykisk) skade:
– Psykisk skade:
Som hovedregel udbetales erstatningen på én gang, medmindre det er nødvendigt i bestemte perioder at tage højde for fremtidige omstændigheder med henblik på anerkendelse af skadeserstatningen (f.eks. en almindelig skolegang for barnet).
Ved fastsættelsen af erstatningens størrelse tages der hensyn til modtagerens adfærd på tidspunktet for hændelsen og efter hændelsen samt den pågældendes rolle i forbindelse med de faktiske omstændigheder og skadens omfang, således at erstatningen kan nedsættes tilsvarende eller helt nægtes.
Modtagerens straffeattest kontrolleres ikke, mens manglende samarbejdsvilje i erstatningssagen kan føre til, at alle relevante omstændigheder til fastlæggelse af retten til erstatning ikke vil blive fastlagt, og betingelserne for anerkendelsen heraf ikke bliver opfyldt. Hvis ansøgeren ikke opfylder myndighedens opfordringer til at udfylde erstatningsansøgningen, kan den ufuldstændige ansøgning afvises.
Offerets økonomiske situation kontrolleres ikke og påvirker dermed hverken anerkendelsen af retten til erstatning eller dennes størrelse.
Ja, alle godtgørelser og alle refusioner og andre betalinger, som modtageren får i andre sammenhænge for den samme type skade, vil blive modregnet i erstatningsbeløbet.
For fysisk og psykisk svie og smerte tages de højeste regulerede erstatningsbeløb for hver type skade i betragtning, og erstatningen fastsættes under hensyntagen til disse lofter i forhold til kvæstelsernes omfang eller skadens art.
Med hensyn til erstatning for fysisk svie og smerte er der i en særlig forskrift fastsat standardskader for hver skadeskategori, og loven fastsætter minimums- og maksimumsbeløb for disse kategorier – f.eks. 50-500 EUR for de mindst alvorlige, 100-1 000 EUR for skader af mellemsvær grad og 250-2 500 EUR for skader af svær grad, 500-5 000 EUR for meget alvorlige skader og 1 000-10 000 EUR for ekstremt alvorlige skader.
For de øvrige skadestyper henvises der i loven til anvendelse af andre forskrifter. Godtgørelsen af udgifterne til behandling opgøres i beløbet for udgifter til sundhedsydelser under den obligatoriske sygeforsikring, som den forsikrede alt efter omstændighederne har ret til i overensstemmelse med reglerne i Slovenien. En efterladtepension kan udbetales til det afdøde offers pårørende på grund af tabet af forsørgelse inden for de grænser, der er fastsat i Sloveniens bestemmelser om pensions- og invaliditetsforsikring.
Ja, for fysisk smerte mindst 50 EUR og højst 10 000 EUR og for psykisk lidelse højst 10 000 EUR.
Erstatning for psykisk lidelse som følge af en pårørendes død kan ydes til alle pårørende op til maksimalt 10 000 EUR.
Nej. Formularen til erstatningsansøgningen indeholder dog en angivelse af erstatningsbeløbet, men dette er ikke påkrævet ved lov.
Efter lovgivningen vil godtgørelser, refusioner og andre betalinger, som modtageren får i andre sammenhænge for den samme type skade, blive modregnet i erstatningsbeløbet for hver type skade.
Nej.
Lovgivningen indeholder ingen bestemmelser om en sådan ændring af omstændighederne.
Ifølge lovgivningen skal følgende indsendes sammen med ansøgningen:
I tilfælde hvor ansøgeren forlanger erstatning efter at have konstateret, at det er umuligt at inddrive den hos skadevolderen, er det også nødvendigt at vedlægge:
Myndigheden kan anmode om fremlæggelse af yderligere beviser for at fastslå betingelserne for tildeling af erstatning.
Nej, du skal ikke betale for indgivelse og behandling af ansøgninger og vedtagelse af afgørelser om krav om skadeserstatning ifølge denne lov.
En kommission under den slovenske regering, der har til opgave at træffe afgørelse om erstatning til ofre for forbrydelser.
Department of Justice, Župančičeva 3, 1000 Ljubljana.
Nej.
Den lovbestemte frist for at træffe en afgørelse er tre måneder fra modtagelsen af den fuldstændige ansøgning. I almindelighed varer selve proceduren under seks måneder alt efter omstændighederne.
Du kan appellere kommissionens afgørelse ved at indbringe en sag for den slovenske forvaltningsdomstol, som har kompetence til at dømme i forvaltningssager.
På justitsministeriets websted:
Websted på engelsk:
Det er også muligt at få oplysninger skriftligt eller via telefon:
Ministrstvo za pravosodje [justitsministeriet]
Direktorat za kaznovalno pravo in človekove pravice [direktoratet for strafferet og menneskerettigheder]
Sektor za popravo krivic in podporo žrtvam kaznivih dejanj [afdelingen for skadeserstatning og støtte til ofre for forbrydelser]
Župančičeva 3, 1000 Ljubljana
Telefon: (01) 369 5442.
E-mail:gp.mp@gov.si
Ifølge lovgivningen skal politiet også give nogle grundlæggende oplysninger om mulighederne og betingelserne for udøvelsen af rettigheder. De øvrige statslige organer, som ofrene møder, kender normalt også disse rettigheder og giver oplysninger herom (sociale myndigheder, ikkestatslige organisationer, som yder hjælp til ofrene).
Se ovenfor.
Det er ikke muligt at få gratis retshjælp i disse tilfælde.
Efter de almindelige forvaltningsregler skal tjenestemænd overholde princippet om beskyttelse af en parts rettigheder, hvilket betyder at give den pågældende lov til at udøve sine rettigheder, gøre ham opmærksom herpå, om nødvendigt opfordre ham til at udfylde sin ansøgning, samt give forklaringer, samtidig med at de skal sørge for, at ansøgerens uvidenhed eller manglende erfaring ikke skader hans rettigheder.
Ja, visse ikkestatslige organisationer tilbyder bistand til at håndhæve ofrenes rettigheder [f.eks. "Društvo za nenasilno komunikacijo" (forening for ikkevoldelig kommunikation)].
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.