Find information efter region
Du kan få erstatning for alle overlagte voldsforbrydelser og under alle omstændigheder for de forbrydelser, der er omhandlet i artikel 603a i straffeloven (ulovlig mæglervirksomhed og udnyttelse af arbejdskraft), med undtagelse af forbrydelserne i artikel 581 og 582 (legemsbeskadigelse), medmindre det anerkendes, at der foreligger skærpende omstændigheder, jf. artikel 583 i straffeloven (dvs. hvis disse forbrydelser har meget alvorlige og specifikt planlagte følger).
Der ydes kun erstatning for udgifter til lægebehandling og assistance. Ved seksuelle voldsforbrydelser og drab modtager ofrene et fast erstatningsbeløb (fastlagt ved ministeriel bekendtgørelse), uanset om der er afholdt udgifter til lægebehandling og assistance eller ej.
Erstatning tilkommer retmæssigt skadelidte (offeret i snæver forstand). Ved skadelidtes død udbetales erstatningen i overensstemmelse med de enkeltes arverettigheder til skadelidtes børn og ægtefælle, til en samlever, som skadelidte ikke er lovligt separeret fra, til den person, der er bundet af en følelsesmæssig relation til offeret og boede permanent sammen med offeret, og ellers til slægtninge i opstigende linje, for så vidt som de lovligt blev forsørget af skadelidte på det tidspunkt, hvor forbrydelsen blev begået.
Subjektive grænser for retten til erstatning:
Hvis offeret overlever forbrydelsen, kan de pårørende lægge sag an direkte mod skadevolderen (artikel 2043 og 2059 i den civile lovbog) for den indirekte (immaterielle) skade, de har lidt som følge af den svie og smerte, offeret er blevet påført. I dette tilfælde udbetaler staten imidlertid ingen erstatning efter gældende lovgivning (lov nr. 122 fra 2016, som ændret ved lov nr. 167 fra 2017). Lovgivningen om ofre for voldsforbrydelser finder udelukkende anvendelse på de efterladte, hvis hovedofferet er afgået ved døden.
Erstatningen udbetales til erstatningsberettigede bosat i Italien eller i en anden EU-medlemsstat.
Offeret kan søge erstatning ved de besluttende myndigheder i Italien, hvis forbrydelsen er begået i Italien.
Nej, men ansøgningen skal indgives senest 60 dage efter den afgørelse, der fastslår, at gerningsmanden er ukendt, eller efter den sidste handling i en fuldbyrdelsesprocedure, der blev iværksat uden resultat, eller efter den dato, hvor den strafferetlige afgørelse fik retskraft.
Se ovenfor.
Ansøgningen skal indgives senest 60 dage efter den afgørelse, der fastslår, at gerningsmanden er ukendt, eller efter den sidste handling i en fuldbyrdelsesprocedure, der blev iværksat uden resultat, eller efter den dato, hvor den strafferetlige afgørelse fik retskraft.
Som nævnt ovenfor skal erstatningsansøgningen vedlægges dokumentation for, at der forgæves har været iværksat en fuldbyrdelsesprocedure mod skadevolderen for at få skadeserstatning efter den sidste handling i fuldbyrdelsesproceduren, der blev iværksat uden resultat, eller efter den dato, hvor den strafferetlige afgørelse fik retskraft.
Erstatningskravet skal vedlægges en kopi af dommen for en af de forbrydelser, der er fastsat ved lov, eller af den afgørelse, der fastslår, at gerningsmanden er ukendt.
Som forklaret ovenfor skal ansøgningen indgives senest 60 dage efter den afgørelse, der fastslår, at gerningsmanden er ukendt, eller efter den sidste handling i en fuldbyrdelsesprocedure, der blev iværksat uden resultat, eller efter den dato, hvor den strafferetlige afgørelse fik retskraft.
Til orientering dækker erstatningen følgende skader:
- Materiel (ikkepsykisk) skade:
- Psykisk (immateriel) skade:
- Materiel (ikkepsykisk) skade:
- Psykisk skade:
Erstatningen udbetales, uden at dette berører andre eventuelt gunstigere foranstaltninger fastsat i andre lovbestemmelser for visse forbrydelser, til godtgørelse af udgifter til lægebehandling og assistance, medmindre der er tale om seksuel vold og drab, hvor ofrene modtager et fast erstatningsbeløb, uanset om der er afholdt udgifter til lægebehandling og assistance eller ej.
Erstatningen udbetales i princippet som et engangsbeløb af den revolverende fond for solidaritet med ofre for mafiaforbrydelser, afpresning, åger og overlagte voldsforbrydelser, som forvaltes af indenrigsministeriet, alt efter de midler, der er til rådighed i det pågældende år.
Hvis midlerne i referenceåret er utilstrækkelige, kan de erstatningsberettigede de efterfølgende år få adgang til fonden for at få dækket den del, de er berettiget til fra referenceåret, eller den resterende del, der kan udbetales, ekskl. renter, omvurdering eller yderligere gebyrer.
Erstatning udbetales på betingelse af, at offeret ikke har medvirket – heller ikke ufrivilligt – til forbrydelsen eller dermed forbundne forbrydelser, og at der ikke er fældet endelig dom over offeret, eller at offeret ikke på tidspunktet for ansøgningens indgivelse var part i en straffesag vedrørende en af de forbrydelser, der er omhandlet i artikel 407, stk. 2, litra a), i strafferetsplejeloven (ødelæggelse, plyndring, massakre, borgerkrig, mafiavirksomhed, fare for den offentlige sikkerhed, manddrab, tyveri, afpresning, bortførelse, terrorisme, undergravende virksomhed, bevæbnede bander, eksplosive våben, kriminel virksomhed, narkotika, trælbinding af mennesker, prostitution og børnepornografi, menneskehandel, slaveri, seksuel vold, seksuel udnyttelse af mindreårige, seksuel gruppevold), eller for overtrædelser af loven om strafforfølgning af skatteunddragelse i forbindelse med indkomstskat og moms.
Offerets indkomst har ingen indflydelse på retten til erstatning.
Erstatningen udbetales under forudsætning af, at offeret ikke for de samme forhold har modtaget over 5 000,00 EUR i erstatning fra offentlige eller private organer.
Erstatningen svarer til de afholdte udgifter inden for de ved lov fastsatte grænser eller de beløb, der er fastsat ved ministeriel bekendtgørelse til gennemførelse heraf.
I indenrigsministeriets bekendtgørelse af 31. august 2017 (bekendtgørelse omhandlet i artikel 11, stk. 3, i lov nr. 122 af 7.7.2016) bestemmes det, at:
De afholdte udgifter til lægebehandling og assistance skal angives og dokumenteres.
Erstatningen udbetales under forudsætning af, at offeret ikke for de samme forhold har modtaget over 5 000,00 EUR i erstatning fra offentlige eller private organer.
Nej.
Nej, men du kan eventuelt indgive en ny ansøgning vedrørende erstatning for udgifter til lægebehandling, der er blevet afholdt efterfølgende. Det er den besluttende myndighed, der afgør, om en sådan ansøgning kan antages.
Erstatningsansøgningen indgives af den pågældende person eller af de erstatningsberettigede personer, hvis offeret for forbrydelsen er afgået ved døden, enten personligt eller ved en særlig repræsentant, og følgende dokumenter skal vedlægges:
a) en kopi af dommen for en af de forbrydelser, der er fastsat i artikel 11, eller af den afgørelse, der fastslår, at gerningsmanden er ukendt
b) dokumentation for, at der forgæves er indledt en fuldbyrdelsesprocedure mod skadevolderen med henblik på at opnå skadeserstatning, medmindre skadevolderen ikke er blevet fundet, eller hvis han modtager gratis retshjælp til den straffesag eller civile sag, i hvilken hans ansvar er blevet fastslået
c) en erklæring, som erstatter notarialakten, om, at der ikke er noget til hinder for ansøgningen
d) en lægeerklæring, der dokumenterer udgifterne til sundhedspleje, eller en dødsattest for offeret for forbrydelsen.
Nej.
Indenrigsministeriet.
Ministero dell'Interno
Ufficio del Commissario di solidarietà per le vittime dei reati di tipo mafioso
Via Cavour, 6
Roma
Nej.
Den italienske besluttende myndighed skal behandle de modtagne ansøgninger "omgående".
Der findes ikke nogen specifik klagegang. Der er tale om en administrativ afgørelse, som kan appelleres efter de almindelige regler vedrørende nationale administrative foranstaltninger truffet af den besluttende myndighed.
Den bistandsydende myndighed giver de nødvendige oplysninger. Den italienske bistandsydende myndighed er den offentlige anklager ved appelretten på det sted, hvor ansøgeren har bopæl. Formularerne er vedlagt bekendtgørelse nr. 222 af 23. december 2008 "forordning i medfør af artikel 7 i bekendtgørelse nr. 204 af 9. november 2007" om gennemførelse af direktiv 2004/80/EF om erstatning til ofre for forbrydelser.
Nej.
Nej, det er den bistandsydende myndighed, der varetager denne funktion.
Ikke så vidt vi er orienteret.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.