Find information efter region
Hvis du (eller en af dine nærmeste) har været offer for en forbrydelse i Finland, kan du få erstatning fra det offentlige for den skade, du har lidt som følge af denne forbrydelse. Retten til erstatning er ikke begrænset i forhold til forbrydelsens art.
Hvis skaden er opstået som følge af et motorkøretøj i trafikken, betales erstatningen i første omgang af ansvarsforsikringen for det køretøj, der har forvoldt skaden, ifølge loven om ansvarsforsikring for motorkøretøjer.
Der kan ydes erstatning for fysisk skade og lidelse forårsaget af en forbrydelse.
Ved fysisk skade forstås et helbredsproblem, som kan konstateres ved hjælp af medicinsk udstyr. Et helbredsproblem kan være fysisk eller psykisk.
Ved lidelse forstås en følelse af lidelse, som forårsages af en hændelse og ikke forudsætter et helbredsproblem, der kan konstateres ved hjælp af medicinsk udstyr.
Du kan være berettiget til erstatning, hvis en af dine pårørende er død som følge af en forbrydelse. Som pårørende betragtes forældre, børn og ægtefælle til den afdøde person samt enhver anden person, der står den pågældende særligt nær.
Hvis du har betalt for den afdødes begravelse, har du ret til at få refunderet rimelige udgifter til begravelsen.
Hvis en person, som står dig særligt nær, har været offer for en forbrydelse, kan du få kompensation for rimelige og nødvendige udgifter til pleje af vedkommende samt for dit tab af indkomst i forbindelse med denne situation. Som pårørende betragtes forældre, børn og ægtefælle til offeret for en fysisk skade samt enhver anden person, der står den pågældende særligt nær.
Hvis du har været offer for en forbrydelse i Finland, har du som hovedregel ret til erstatning uanset din nationalitet eller din bopæl. Du kan dog få afslag på erstatning, hvis du på tidspunktet for forbrydelsen eller på tidspunktet for fremsættelsen af dit erstatningskrav ikke havde bopæl i et EU-land, og hvis skaden kun har en fjern forbindelse til Finland.
Hvis du har bopæl i Finland, kan du også i nogle tilfælde få erstatning som følge af fysisk skade og lidelse forårsaget af en forbrydelse begået i udlandet.
Der kan ydes erstatning, hvis dit ophold i udlandet var knyttet til arbejde, studier eller anden lignende årsag. På grundlag af skøn kan du få erstatning for en skade forårsaget i udlandet selv under andre omstændigheder. I så fald tages der bl.a. hensyn til forbrydelsens forbindelse til Finland, hvor tæt forbindelsen er mellem gerningsmand og offer, skadens art samt din mulighed for at opnå erstatning fra en anden kilde.
Du skal anmelde forbrydelsen til politiet. Hvis forbrydelsen ikke er blevet anmeldt til politiet, og politiet ikke blev underrettet om forbrydelsen ved andre midler, er det kun muligt at tildele erstatning af særlige grunde.
Du kan indgive et erstatningskrav inden afslutningen af forundersøgelsen eller retsforfølgningen. Men din ansøgning kan ikke behandles, før forundersøgelsen er afsluttet. Såfremt forbrydelsen giver anledning til retsforfølgning, kan ansøgningen som hovedregel først behandles, når straffesagen og erstatningskravet er blevet behandlet af retten.
Hvis straffesagen er anlagt ved en domstol, skal du forsøge at handle således, at din ret til erstatning bliver bekræftet ved en retsafgørelse. Det vil sige, at du i forbindelse med sagen skal fremsætte et erstatningskrav mod skadevolderen. Som hovedregel ydes der ikke erstatning for den skade, du har lidt som følge af en forbrydelse, hvis du ikke har opfyldt denne forpligtelse.
Du kan søge erstatning, selv om skadevolderen ikke er fundet. Du skal vedlægge din erstatningsansøgning en kopi af politirapporten eller en anden troværdig rapport, som gør det muligt at bevise det, der er sket.
Du skal indsende din ansøgning senest tre år efter, at den endelige afgørelse er truffet i sagen. Hvis sagen ikke er blevet indbragt for en domstol, skal du søge erstatning senest ti år efter datoen for forbrydelsen. Disse frister kan kun ændres af særlige grunde.
Gives der f.eks. erstatning for følgende:
- Materiel (ikkepsykisk) skade:
- Psykisk (immateriel) skade:
- Materiel (ikkepsykisk) skade:
- Psykisk skade:
I almindelighed udbetales erstatningen som et engangsbeløb undtagen ved løbende erstatning for tab af indkomst og tab af underholdsbidrag. Disse erstatninger betales for det meste i månedlige rater.
Den tildelte erstatning kan reduceres, hvis din adfærd har bidraget til skaden. Beløbet kan nedsættes, f.eks. hvis du har startet det slagsmål, som forårsagede dine skader. Din straffeattest påvirker derimod ikke dine chancer for at få erstatning og heller ikke erstatningsbeløbets størrelse.
For at få erstatning skal du fremsende de dokumenter, der kræves af den finske statskasse (Valtiokonttori), med henblik på behandling af din sag. Hvis du ikke fremsender de ønskede dokumenter, kan din erstatningsansøgning blive afvist.
Din økonomiske situation påvirker normalt ikke dine muligheder for at få erstatning og heller ikke erstatningsbeløbets størrelse.
Din økonomiske situation tages kun i betragtning ved afgørelsen om erstatning, hvis du har anmodet om at få godtgørelse for en større materiel eller økonomisk skade med den begrundelse, at din afmagt var årsag til skaden.
Hvis sagen indbringes for en domstol, ydes erstatningen som hovedregel i overensstemmelse med retsafgørelsen. Hvis den finske statskasse (Valtiokonttori) ikke respekterer den afgørelse, som retten har truffet i erstatningssagen, forklarer den dig begrundelsen herfor i sin afgørelse.
Skadevolderen er forpligtet til at betale dig den erstatning, der fastsættes af retten. Retten til at modtage erstatning fra skadevolderen overgår dog til staten, når den finske statskasse (Valtiokonttori) har tildelt dig erstatning.
Helbredelsesudgifter og øvrige udgifter godtgøres, når de er nødvendige og har en årsagsforbindelse til den lidte skade.
Til beregning af erstatning for svie og smerte, for lidelse samt for en midlertidig gene vil der blive taget hensyn til den type skade, du har lidt, og dens sværhedsgrad samt den gældende godtgørelsespraksis. Den tildelte erstatning kan ikke overstige den lovbestemte øvre grænse.
Ved lidelse forstås den fornemmelse af psykisk lidelse, som du har fået som følge af den ubegrundede forbrydelse. Den erstatning, du får tildelt, bestemmes under hensyntagen til hændelsens art. Erstatningens størrelse afhænger også af de grænser, der er fastsat ved lov.
For at bestemme indkomsttabet er beregningen baseret på skøn over den indtægt, som du ville have haft, hvis forbrydelsen ikke havde fundet sted. Indtægter og fordele, som du har fået eller kunne have fået trods forbrydelsen, modregnes i beløbet. Den tildelte erstatning kan ikke overstige den lovbestemte øvre grænse pr. dag.
Der gælder et bundfradrag, som modregnes i det samlede erstatningsbeløb for gener og lidelse. Grundfradraget for forbrydelser begået i 2018 er 220 EUR.
Der betales ikke renter af den tildelte erstatning.Der findes ikke noget minimumsbeløb.
Du kan få udbetalt erstatning for fysisk skade og lidelse forvoldt ved en forbrydelse på op til 61 500 EUR i alt. Derudover
Den øvre grænse for erstatning pr. forbrydelse gælder ikke for godtgørelse for tab af indkomst eller underholdsbidrag, når disse ydelser udbetales regelmæssigt.
Den maksimale erstatning for materielle og finansielle skader beløber sig til 31 000 EUR.
Maksimumsbeløb for erstatning til ofre for forbrydelser samt størrelsen af bundfradraget revideres hvert tredje år. Den næste revision finder sted i begyndelsen af 2021.
Erstatningen kan maksimalt ydes op til det ansøgte beløb. Du kan vælge at søge om en rimelig erstatning. Du kan også henvise til de beløb, der er fastsat i den retsafgørelse, som danner grundlag for dit erstatningskrav.
Hvis det er nødvendigt, kan du bede om råd vedrørende din sag hos vores rådgivningsafdeling eller din sagsbehandler.
Den erstatning, som udbetales med statens midler, er sekundær. Det betyder, at du først skal søge erstatning hos andre organer, navnlig sygeforsikringen og dit forsikringsselskab. Erstatning fra disse organer modregnes i den erstatning, som du får tildelt.
Hvis det er nødvendigt, kan du fremsætte en skriftlig anmodning om forskud. Der kan udbetales et forskud, hvis behandlingen af din sag bliver forsinket af en grund, som du ikke er herre over, og hvis du har ret til en erstatning af en ret betydelig størrelse.
Den finske statskasse (Valtiokonttori) vil gennemgå din sag igen, hvis omstændighederne ændrer sig. Ved den nye behandling er det muligt at tildele dig en erstatning, som du havde fået afslag på, eller erstatningsbeløbet kan forhøjes.
F.eks.:
Du skal ikke betale gebyr for behandlingen af ansøgningen.
Din ansøgning bliver behandlet skriftligt af den finske statskasse (Valtiokonttori).
Du kan enten sende ansøgningen elektronisk til følgende adresse: rikosvahingot@valtiokonttori.fi eller udskrive skemaet og sende det med posten til følgende adresse:
Valtiokonttori
PL 50
00054 Valtiokonttori
Sagen behandles skriftligt af den finske statskasse (Valtiokonttori). Du vil ikke blive indkaldt til at møde personligt på noget tidspunkt under behandlingen.
Den gennemsnitlige behandlingstid er syv måneder. Du finder en opdateret vurdering af behandlingstiden på den finske statskasses (Valtiokonttori) websted.
Du kan appellere erstatningsafgørelsen ved at skrive til den finske statskasse (Valtiokonttori) senest 30 dage efter den dato, hvor du fik besked om afgørelsen. Oplysninger om indgivelse af en klage er vedlagt afgørelsen om erstatning fra den finske statskasse (Valtiokonttori).
Ansøgningsskemaet samt oplysninger om den procedure, du skal følge, findes på webstedet for den finske statskasse (Valtiokonttori) på følgende adresse: https://www.valtiokonttori.fi/en/frontpage/. Du kan også kontakte vores kundeafdeling på telefon +358 295 50 2736 eller sende en e-mail til adressen rikosvahingot@valtiokonttori.fi.
Du finder flere oplysninger om erstatning til ofre for forbrydelser på den finske statskasses (Valtiokonttori) websted på følgende adresse: https://www.valtiokonttori.fi/en/frontpage/ Det er også muligt at kontakte afdelingen via telefon. Du kan få hjælp ved at ringe til følgende nummer: + 358 295 50 2736.
Hvis du ønsker det, kan du få hjælp fra en fuldmægtig til at søge erstatning. Udgifterne til indgivelse af en ansøgning kan dog kun refunderes,
Du kan få hjælp og rådgivning fra f.eks. tjenesten for støtte til ofre for forbrydelser (rikosuhripäivystys, RIKU). Kontaktoplysningerne på tjenesten findes på tjenestens websted på følgende adresse: https://www.riku.fi/en/home/.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.