Find information efter region
Du kan søge erstatning, hvis du er et sagesløst offer for en voldelig forbrydelse, eller hvis en nærtstående er død som følge af en voldelig forbrydelse. Bilag B til ordningen opregner, hvad der er og ikke er en voldelig forbrydelse i ordningens forstand. Der kan også ydes erstatning til personer, der er kommet til skade, fordi de løb en ekstraordinær og berettiget risiko med henblik på at forhindre eller begrænse en forbrydelse, bl.a. ved at pågribe en mistænkt gerningsmand.
Du kan søge erstatning for:
Det er ikke alle ansøgninger om erstatning, der vil blive imødekommet; du skal være berettiget til erstatning efter ordningens bestemmelser.
Hvis du er nærtstående pårørende til en person, der dør som følge af sine skader, kan du søge om en betaling. For at være berettiget til en sådan betaling, skal du være det, ordningen kalder en "berettiget pårørende".
En berettiget pårørende er en person, der på tidspunktet for offerets død var:
Du kan være berettiget til at fremsætte krav om erstatning for en psykisk skade, hvis du var vidne til og var til stede ved en hændelse, hvor en nærtstående kom til skade som følge af en voldsforbrydelse. Du kan også være erstatningsberettiget, hvis du var involveret i tiden umiddelbart efter en ulykke, hvor en nærtstående kom til skade.
Hvis du gør krav på en godtgørelse, fordi du var vidne til eller var involveret i tiden umiddelbart efter, at en nærtstående har lidt skade, skal du have pådraget dig en psykisk skade som følge heraf. Vi vil have brug for en lægeerklæring fra en psykiater eller en klinisk psykolog, som bekræfter, at dette er tilfældet.
De pårørende, der sandsynligvis vil være berettigede, er anført ovenfor.
Du vil kun være berettiget til betaling fra denne erstatningsordning, hvis du opfylder et af kravene til bopæl, nationalitet eller andet under punkt 10. Dette betyder, at du skal have haft sædvanligt opholdssted i Det Forenede Kongerige på datoen for hændelsen, eller at en af betingelserne i ordningens punkt 11 eller 13 er opfyldt.
Du vil også være erstatningsberettiget, hvis du er statsborger i en medlemsstat i Den Europæiske Union (EU), Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) eller Rådet for den europæiske konvention om erstatning til ofre for voldsforbrydelser. Der gælder særlige bestemmelser for potentielle ofre for menneskehandel og mennesker, der har søgt asyl. Kriterierne i deres helhed er indeholdt i ordningens punkt 10.
Der kan udbetales erstatning efter ordningen for hændelser, der finder sted i Storbritannien (Skotland, England og Wales).
Hvis du er bosiddende i Det Forenede Kongerige (UK) og kom til skade som følge af en voldelig forbrydelse i et andet land, som er medlem af Den Europæiske Union (EU), kan vi hjælpe dig med at søge erstatning fra det pågældende land. Du kan ringe til vores EU-bistandsteam på 0300 003 3061 eller sende en e-mail til eucat@cica.gsi.gov.uk
Hvis du er kommet til skade uden for EU, kan du muligvis søge erstatning ifølge en lignende ordning i det pågældende land. Kontakt venligst Foreign and Commonwealth Office (Ministeriet for Udenrigs- og Commonwealthanliggender) for yderligere oplysninger. Nærmere oplysninger kan ses på http://www.gov.uk
Ja. Hvis den forbrydelse, du søger erstatning for, ikke er anmeldt til politiet, kan vi ikke foretage en udbetaling. Ifølge ordningen skal alle hændelser, for hvilke der fremsættes et krav, være anmeldt til politiet.
Nej. Du behøver ikke afvente resultatet af politiets efterforskning eller udfaldet straffesagen, før du kan ansøge.
Ordningen er beregnet til at være en sidste udvej. Hvis du har mulighed for at opnå erstatning andetsteds, bør du gøre det. Vi forventer, at du tager alle rimelige skridt til at opnå de socialsikringsydelser, forsikringsudbetalinger, skadeserstatning eller -godtgørelser, du måtte være berettiget til som følge af dine skader.
Du kan stadig være berettiget til en erstatning efter ordningen, selv om din overfaldsmand ikke er kendt eller ikke er dømt. Vi forventer, at du har samarbejdet fuldt ud i forbindelse med en eventuel politiefterforskning. Afgørelser ifølge ordningen træffes efter en sandsynlighedsafvejning.
Du skal søge, så snart som det med rimelighed er praktisk muligt for dig. Hvis du var voksen på tidspunktet for hændelsen, bør dette normalt ikke være mere end to år, efter at den fandt sted. Vi kan kun forlænge denne frist, når:
• der på grund af ekstraordinære omstændigheder ikke kunne være fremsat en ansøgning før, og
• den dokumentation, der er fremlagt til støtte for ansøgningen, betyder, at den kan afgøres af en sagsbehandler ("claims officer") uden yderligere omfattende undersøgelser.
- Materiel (ikkepsykisk) skade:
- Psykisk (immateriel) skade:
- Materiel (ikkepsykisk) skade:
- Psykisk skade:
Når det er muligt, afgør vi krav ved at tilbyde et engangsbeløb.
Dit krav kan påvirkes, hvis:
Ordningen er ikke indtægtsbestemt.
Vi kan ikke betale erstatning under følgende omstændigheder:
Erstatningen vil også blive tilbageholdt eller nedsat, hvis du har modtaget erstatning for den samme skade fra visse andre kilder, bl.a. civilretligt pålagt erstatning.
Bestemmelserne for ordningen og størrelsen af den erstatning, der tildeles, fastsættes af parlamentet og beregnes under henvisning til en skadetarif. Erstatningens størrelse varierer, så den afspejler, hvor alvorlig skaden er.
Minimumsbeløbet er 1 000 GBP, og maksimumsbeløbet er 500 000 GBP.
Vi beregner et beløb, der skal udbetales.
Vi reducerer beløbet, hvis du har modtaget eller er berettiget til at modtage betaling for den samme skade som følge af:
Hvis der dækkes særlige udgifter, nedsætter vi din betaling, så der tages hensyn til socialsikringsydelser for den samme skade og udbetalt forsikring, uanset hvem der betalte præmien, hvis du søger om dækning af poster som tilpasninger i dit hjem eller personlig pleje.
Hvis vi har besluttet, at du er berettiget til en godtgørelse, men ikke kan træffe den endelige afgørelse, kan vi overveje at foretage en foreløbig betaling. Hvis vi ikke kan træffe en endelig afgørelse, skyldes det sandsynligvis, at vi venter, indtil de langsigtede virkninger af din skade er påvist.
Vi kan overveje at genåbne et krav efter den endelige udbetaling, såfremt:
Vi genåbner normalt kun en sag, hvis det kan ske inden for to år efter den endelige afgørelse. Hvis du beder os om at genåbne en sag mere end to år efter vores afgørelse, vil vi kun overveje det, hvis du kan give os tilstrækkelig dokumentation til, at vi kan træffe en afgørelse i sagen uden behov for yderligere omfattende undersøgelser.
De oplysninger, vi har brug for fra dig, vil afhænge af, hvilken type ansøgning, du indgiver. Ansøgningsprocessen vil vise, hvilke oplysninger der er nødvendige til den tid. Vi vil også skrive til dig for eventuelt at indhente yderligere oplysninger efter behov.
Det koster ikke noget at indgive en ansøgning om erstatning. Er det relevant, vil vi bede dig om at fremlægge en lægeerklæring. Hvis der er omkostninger forbundet med at få lægeerklæringen, kan det forventes, at du betaler dem. Omkostningerne til at få en lægeerklæring varierer, men du forventes ikke at betale mere end 50 GBP i alt.
The Criminal Injuries Compensation Authority (myndigheden for erstatningsordningen for skader).
Criminal Injuries Compensation Authority (CICA)
Alexander Bain House
Atlantic Quay
15 York Street
Glasgow
G2 8JQ
Tlf.: Det Forenede Kongerige: +44 (0)300 003 3601 (hvis du ringer fra et sted uden for Det Forenede Kongerige): +44(0)203 684 2517
Websted: https://www.gov.uk/
Nej, vi giver dig skriftlig besked.
Den tid, det tager at vurdere din ansøgning, afhænger af, hvor kompliceret den er. F.eks. tager ansøgninger om tabt arbejdsfortjeneste længere tid end ansøgninger, der kun indebærer betaling i henhold til skadetariffen. CICA færdigbehandler ikke din ansøgning, før du bekræfter, at du så vidt muligt er kommet dig over dine skader. Vi sigter mod at løse ukomplicerede sager senest 12 måneder efter modtagelsen.
Hvis du er uenig i den oprindelige afgørelse og ønsker, at vi ser på den igen, skal du sende os en skriftlig anmodning om fornyet prøvelse senest 56 dage efter den oprindelige afgørelse. Du skal vedlægge eventuel yderligere dokumentation, som du ønsker, at vi ser på til støtte for dit krav.
Når vi modtager din begæring om fornyet prøvelse sammen med alle dine ekstra oplysninger, vil den blive gennemgået af en anden sagsbehandler ("claims officer") end den, der traf den oprindelige afgørelse. Afgørelsen om den fornyede vurdering kan være mere eller mindre gunstig end den oprindelige afgørelse, eller den oprindelige afgørelse kan være uændret.
Hvis du ikke er enig i den fornyede afgørelse, kan du appellere til First-tier Tribunal (Criminal Injuries Compensation) (retten i første instans, afdelingen for erstatningsordningen for skader) i overensstemmelse med rettens procesreglement. Du kan finde dette reglement på First-tier Tribunals websted.
Du kan søge om erstatning via vores websted, der også har nyttige oplysninger om ordningen.
Linket til vores websted står ovenfor, og vores kundeservicecenters rådgivere kan hjælpe dig på tlf.: +44(0)300 003 3601. Bemærk, at kundeservicerådgiverne kun kan tale med dig på engelsk.
Du behøver ikke en betalt repræsentant som en advokat eller en virksomhed til administration af krav til at søge om erstatning. Hvis du vælger at betale en advokat, kan vi ikke dække omkostningerne hertil, og du vil skulle betale disse omkostninger selv.
Du kan kontakte Ofrenes informationstjeneste for at få hjælp med din ansøgning.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.