Restrictions on successions – special rules

National information on the special rules that apply to certain immovable property, certain enterprises or other special categories of assets

The European Judicial Network in civil and commercial matters has produced some information sheets on the special rules under national law, imposing restrictions concerning the succession typically involving the following assets:

  • certain types of immovable property (real estate)
  • certain types of businesses,
  • other special categories of assets.

For economic, family and/or social reasons, these rules restrict succession involving such assets.

They apply to a succession, under the country’s national law imposing such restrictions, irrespective of the law on succession.

To consult an information sheet on national law that imposes restrictions on or otherwise affects succession involving certain assets, please click on the appropriate national flag on this page.

Last update: 18/01/2019

This page is maintained by the European Commission. The information on this page does not necessarily reflect the official position of the European Commission. The Commission accepts no responsibility or liability whatsoever with regard to any information or data contained or referred to in this document. Please refer to the legal notice with regard to copyright rules for European pages.
The Commission is in the process of updating some of the content on this website in the light of the withdrawal of the United Kingdom from the European Union. If the site contains content that does not yet reflect the withdrawal of the United Kingdom, it is unintentional and will be addressed.

Begrænsninger vedrørende arv – særlige regler - Belgien

1 Findes der i henhold til denne medlemsstats lovgivning særlige regler som af økonomiske, familiemæssige eller sociale hensyn indfører begrænsninger for eller som påvirker bobehandlingen i relation til fast ejendom, bestemte virksomheder eller andre særlige kategorier af aktiver, der er beliggende i den pågældende medlemsstat?

Artikel 745c i den civile lovbog indeholder særlige regler i det tilfælde, hvor ejendomsretten til bestemte aktiver deles mellem afdødes slægtninge i nedstigende linje, der får ejerskabet uden brugsret, og den efterlevende ægtefælle, som får brugsretten.

I princippet har den efterlevende ægtefælle eller en af ejerne uden brugsrettigheder mulighed for at anmode om at få konverteret brugsretten helt eller delvist, dvs. at det er muligt at købe den andens andel som ejendomsret uden brugsret eller som brugsret.

Visse aktiver er dog undtaget fra den regel:

  • Familieretten (tribunal de la famille) kan afvise at konvertere brugsretten, hvis det kan forvolde alvorlig skade på en virksomheds eller en erhvervsaktivitets interesser.
  • Den efterlevende ægtefælles eller efterlevende registrerede samlevers samtykke er påkrævet, hvis den faste ejendom, herunder løsøret, blev benyttet som familiens primære bolig på dagen for arvefaldet.

Artikel 745g i den civile lovbog fastsætter til fordel for den registrerede samlever en lignende beskyttelse af den faste ejendom, der blev benyttet som familiens fælles hjem, samt løsøret heri.

Endvidere fastsætter artikel 915a i den civile lovbog en tvangsarv til fordel for den efterlevende ægtefælle, og det præciseres, at denne tvangsarv under alle omstændigheder som minimum vedrører den faste ejendom, der blev benyttet som familiens primære bolig, samt løsøret heri.

Når hele arven eller en andel af den omfatter en landbrugsbedrift, har arvingerne i nedstigende linje mulighed for, efter skøn, at overtage det løsøre og den faste ejendom, som udgør landbrugsbedriften (artikel 1, stk. 1, i lov af 29. august 1988 vedrørende den arveretlige ordning for landbrugsbedrifter med henblik på fremme af videreførelsen).

I tilfælde af, at hele arven eller en andel af den ikke omfatter en landbrugsbedrift, men fast ejendom, som indgik i afdødes landbrugsbedrift, og en af arvingerne i nedstigende linje på det pågældende tidspunkt driver disse aktiver i forbindelse med sin egen landbrugsbedrift, har sidstnævnte også mulighed for at overtage disse aktiver, efter skøn, med forbehold for bestemmelserne i den civile lovbog, der fastsætter den efterlevende ægtefælles og den efterlevende registrerede samlevers rettigheder (artikel 1, stk. 3, i lov af 29. august 1988).

Endelig fastsætter artikel 4 i lov af 16. maj 1900 om den arveretlige ordning for en mindre arv, at når en arv for så vidt angår hele arven eller en andel af den omfatter fast ejendom, hvis samlede skattepligtige lejeværdi ikke overstiger 1 565 EUR (lovens artikel 1), uden at dette berører den efterlevende ægtefælles rettigheder efter artikel 1 446 i den civile lovbog, har hver af arvingerne i lige linje og eventuelt den efterlevende ægtefælle, hvis den pågældende ikke er fraskilt eller separeret, mulighed for, efter skøn, at overtage enten den bolig, hvor arvelader, dennes ægtefælle eller en af dennes slægtninge i nedstigende linje boede på tidspunktet for dødsfaldet, samt møbler heri, eller det hus og løsøre samt den jord, husets indehaver drev personligt og for egen regning, landbrugsmateriel og landbrugsdyr eller varer, råmaterialer, fagligt udstyr og andet tilbehør til kommerciel, håndværksmæssig eller industriel anvendelse.

2 Finder disse særlige regler i henhold til denne medlemsstats lovgivning anvendelse på bobehandlingen i relation til ovennævnte aktiver, uanset hvilken lovgivning der finder anvendelse på skiftet?

Disse bestemmelser er bindende, men det præciseres ikke udtrykkeligt i loven, om de skal finde anvendelse, uanset hvilken lov der er gældende.

3 Findes der i henhold til denne medlemsstats lovgivning særlige procedurer, der sikrer overholdelsen af ovennævnte særlige regler?

Der er iværksat flere procedurer for at sikre disse rettigheder:

  • Familierettens godkendelse af en begæring om konvertering af brugsret: Familieretten kan enten afvise konvertering af brugsretten og tildeling af fuld ejendomsret, hvis det i alvorlig grad kan skade en virksomheds eller en erhvervsaktivitets interesser, eller imødekomme begæringen, hvis den finder den rimelig på grund af sagens omstændigheder (artikel 745c, § 2 i den civile lovbog)
  • Overtagelse af en landbrugsbedrift: Hvis den pågældende eller en af dennes kreditorer anmoder herom, foretager familieretten et skøn. Retten kan med henblik herpå udpege en eller flere sagkyndige (artikel 4, stk. 1, i lov af 29. august 1988 – der er fastsat en rækkefølge i artikel 3). I tilfælde af indsigelse mod overtagelsesmåden, hvis en af de berørte parter nægter at give sit samtykke eller ikke er til stede, indkalder familieretten parterne eller deres advokater mindst 15 dage før ved et af retten forseglet dokument. På den fastsatte dag samles parterne under ledelse af den dommer, der har indkaldt dem. Sagen kan behandles, selv om en eller flere parter er fraværende. I givet fald udpeger den dommer, som leder mødet, en notar til at repræsentere de fraværende, modtage deres arvelodder og kvittere herfor; notarens honorar skal betales af de parter, han repræsenterer. Dommeren træffer endelig afgørelse om indsigelserne og henviser parterne, med henblik på udfærdigelse af dokumentet, til den notar, de har udpeget, eller til en notar udpeget af myndighederne, hvis parterne ikke er enige om valget (artikel 4, stk. 3, i lov af 29. august 1988). Hvis der ikke foreligger en vægtig grund, som på forhånd er kendt gyldig af familieretten, vil overtageren ikke kunne afhænde den faste ejendom, der er genstand for overtagelsen, i en periode på 10 år fra udfærdigelsen af overtagelsesdokumentet (artikel 6, stk. 1, i lov af 29. august 1988).
  • Overtagelse af en mindre arv: Proceduren er i det store og hele identisk med overtagelsen af en landbrugsbedrift (artikel 4, stk. 3 og 5, i lov af 16. maj 1900). Blot er den periode, hvor overtagelsen skal finde sted, uden at de overtagne aktiver kan afhændes, medmindre der foreligger en vægtig grund, som på forhånd er kendt gyldig af familieretten, på fem år fra udfærdigelsen af overtagelsesdokumentet (artikel 5 i lov af 16. maj 1900).
Sidste opdatering: 27/08/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Medlemslandene med ansvar for at forvalte siderne om nationale forhold er i gang med at opdatere noget af indholdet på dette website som følge af Storbritanniens udtræden af EU. Hvis du støder på indhold, som endnu ikke afspejler Storbritanniens udtræden, er det en fejl og vil blive rettet.

Begrænsninger vedrørende arv – særlige regler - Tjekkiet

1 Findes der i henhold til denne medlemsstats lovgivning særlige regler som af økonomiske, familiemæssige eller sociale hensyn indfører begrænsninger for eller som påvirker bobehandlingen i relation til fast ejendom, bestemte virksomheder eller andre særlige kategorier af aktiver, der er beliggende i den pågældende medlemsstat?

Der er ingen særlige bestemmelser herom.

2 Finder disse særlige regler i henhold til denne medlemsstats lovgivning anvendelse på bobehandlingen i relation til ovennævnte aktiver, uanset hvilken lovgivning der finder anvendelse på skiftet?

3 Findes der i henhold til denne medlemsstats lovgivning særlige procedurer, der sikrer overholdelsen af ovennævnte særlige regler?

Der er ingen særlige procedurer til at sikre overholdelsen heraf.

Sidste opdatering: 29/08/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Medlemslandene med ansvar for at forvalte siderne om nationale forhold er i gang med at opdatere noget af indholdet på dette website som følge af Storbritanniens udtræden af EU. Hvis du støder på indhold, som endnu ikke afspejler Storbritanniens udtræden, er det en fejl og vil blive rettet.

Begrænsninger vedrørende arv – særlige regler - Tyskland

1 Findes der i henhold til denne medlemsstats lovgivning særlige regler som af økonomiske, familiemæssige eller sociale hensyn indfører begrænsninger for eller som påvirker bobehandlingen i relation til fast ejendom, bestemte virksomheder eller andre særlige kategorier af aktiver, der er beliggende i den pågældende medlemsstat?

I den tyske lov om arv af landbrugsejendomme (Anerbenrecht) findes der særlige bestemmelser, der indebærer begrænsninger i henhold til artikel 30 i EU's arveretsforordning, idet landbrugsejendomme under visse omstændigheder er underlagt særlige arveregler.

Sådanne regler findes i bekendtgørelsen om gårde (Höfeordnung), der finder anvendelse som delvis føderal lov i Hamborg, Niedersachsen, Nordrhein-Westfalen og Schleswig-Holstein og i de enkelte delstaters egen arvelovgivning (Badisches Hofgütergesetz og Württembergisches Anerbengesetz i Baden-Württemberg, hvor sidstnævnte kun finder anvendelse i arvesager, hvis afdøde er født før den 1. januar 1930, Hessische Landgüterordnung i Hessen, Rheinland-Pfälzische Höfeordnung i Rheinland-Pfalz og Bremisches Höfegesetz i Bremen). De øvrige delstater har ingen sådanne bestemmelser. Artikel 36, stk. 2, litra c), i arveretsforordningen bruges til at bestemme, hvilken lovgivning om arv af landbrugsejendomme der finder anvendelse. Derudover finder de individuelle regler for arv af ejendomme i den tyske civillovbog (Bürgerlichen Gesetzbuch) (§ 1515, stk. 2, samt § 2049 og 2312) anvendelse. De muliggør, at et landbrug kan arves af kun én medarving.

Bekendtgørelsen om gårde indeholder særlige arveregler for visse former for landbrugsbedrifter for at forhindre opsplitning af land- og skovbrug i forbindelse med arv. Ifølge reglerne i bekendtgørelsen om gårde skal kun én arving arve bedriften, hvorved det sikres, at økonomisk levedygtige bedrifter går videre til næste generation. Disse regler tjener ikke kun den enkelte bedriftsindehavers private interesser, men også offentlighedens interesse i, at effektive landbrugsbedrifter undgår opsplitning.

De øvrige medarvinger har krav på kompensation, om end det beløb, der kan fremsættes krav om, er lavere end ved andre former for deling af arv. Således beskyttes bedriften mod for høje krav om erstatning eller kompensation, der vil kunne true dens eksistens.

2 Finder disse særlige regler i henhold til denne medlemsstats lovgivning anvendelse på bobehandlingen i relation til ovennævnte aktiver, uanset hvilken lovgivning der finder anvendelse på skiftet?

I betragtning af det lovgivningsmæssige formål med arvelovgivningen, der er at sikre overdragelsen af landbrugsbedrifter mellem generationerne, finder ovennævnte særlige regler anvendelse på indenlandske landbrugsejendomme, uanset hvilke regler der ellers måtte finde anvendelse på arven efter afdøde.

3 Findes der i henhold til denne medlemsstats lovgivning særlige procedurer, der sikrer overholdelsen af ovennævnte særlige regler?

I tysk lovgivning er det i forretningsordenen for landbrugsanliggender (Verfahrensordnung für Höfesachen (HöfeVfO)) fastsat, at landbrugsdomstolen (Landwirtschaftsgericht) kan efterprøve, om testamentariske dispositioner eller aftaler om overdragelse af bedrifter er i strid med loven om arv af landbrugsejendomme.

Sidste opdatering: 26/11/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Medlemslandene med ansvar for at forvalte siderne om nationale forhold er i gang med at opdatere noget af indholdet på dette website som følge af Storbritanniens udtræden af EU. Hvis du støder på indhold, som endnu ikke afspejler Storbritanniens udtræden, er det en fejl og vil blive rettet.

Begrænsninger vedrørende arv – særlige regler - Grækenland

1 Findes der i henhold til denne medlemsstats lovgivning særlige regler som af økonomiske, familiemæssige eller sociale hensyn indfører begrænsninger for eller som påvirker bobehandlingen i relation til fast ejendom, bestemte virksomheder eller andre særlige kategorier af aktiver, der er beliggende i den pågældende medlemsstat?

Græsk ret indeholder særlige bestemmelser, der indebærer restriktioner vedrørende de af boets ejendele, der på grund af deres økonomiske, familiemæssige eller sociale formål befinder sig i Grækenland.

Disse særlige bestemmelser vedrører nærmere bestemt:

a) munkes arv (se artikel 4, 18 og 19 i lov nr. GYID/1909 om almindelige kirkelige midler og administrationen af klostre, som bevarer sin gyldighed ved artikel 99 i loven om indførelse af den borgerlige lovbog, artikel 7, stk. 2 og 25; i lov nr. 4684/1930, artikel 1 i lov nr. 1918/1942 og den eneste artikel i lov nr. 2067/1952). Mere specifikt tilfalder en munks arv automatisk det kloster, som han er tilknyttet, i henhold til ovennævnte bestemmelser. Boet indskrives i klosterets registre efter fradrag af den del, der tilfalder tvangsarvingerne. Desuden tilfalder de testamentariske gaver, donationer og arv, som munken har modtaget efter sin indtrædelse, klosteret. Munken beholder kun brugsretten til halvdelen af de goder, der tilfalder klosteret. Derimod har munken ret til at råde over de goder, han har erhvervet mod betaling efter at have aflagt sit klosterløfte, dog ikke i form af gaver. Hvis munken ikke ejer sådanne goder, går halvdelen af hans bo til kirkens centraladministration og den anden halvdel til klosteret efter hans død. Det skal bemærkes, at der gælder en endnu mere særlig bestemmelse for munkene på det hellige bjerg Athos (se artikel 101 i den vedtægtsmæssige bestemmelse om det hellige bjerg Athos, som bevarer sin gyldighed ved artikel 99 i loven om indførelse af den borgerlige lovbog). De goder, som munkene har erhvervet efter at have aflagt klosterløfte, tilfalder klosteret, uanset datoen for deres død. Enhver testamentarisk disposition over deres goder, herunder selve testamentet, er ugyldig.

b) goder der overdrages ved arv, testamentariske gaver eller donationer til den græske stat eller en offentlig juridisk person eller til almennyttige formål (se lov nr. 4182/2013 med navnet ”Lov om goder til almennyttigt formål, ledige arv og andre bestemmelser”). Finansministeriet accepterer eller giver afkald på disse goder, medmindre der er tale om arv uden testamente, hvilket i så fald betyder, at der ikke kan gives afkald på arven. Desuden forventes staten altid at acceptere sådanne goder med forbehold for boopgørelsen, hvilket betyder, at staten hæfter for gæld i boet op til boets værdi.

2 Finder disse særlige regler i henhold til denne medlemsstats lovgivning anvendelse på bobehandlingen i relation til ovennævnte aktiver, uanset hvilken lovgivning der finder anvendelse på skiftet?

De ovennævnte særlige bestemmelser finder anvendelse for boet uanset gældende lov.

3 Findes der i henhold til denne medlemsstats lovgivning særlige procedurer, der sikrer overholdelsen af ovennævnte særlige regler?

Hvad angår de særlige bestemmelser, som er angivet i litra b) overfor, indeholder lov nr. 4182/2013 bestemmelser, der navnlig går ud på, at når et testamente offentliggøres, eller når et testamente, der er offentliggjort i udlandet, indgives, og når det pågældende testamente indeholder en bestemmelse til fordel for et almennyttigt formål eller til fordel for staten eller en anden offentlig juridisk person, skal justitssekretæren ved domstolen og den konsulære myndighed, der står for offentliggørelsen eller indgivelsen, samt justitssekretæren ved retten i første instans i Athen, som modtager et sådant testamente overdrage en kopi af offentliggørelsen af testamentet til den kompetente ledelse i finansministeriet inden for ti dage af den efterfølgende måned. Desuden fastsætter den samme lov, at de goder, der testamenteres til et almennyttigt formål, skal udnyttes på den måde, som testator eller donator har angivet. Denne lov forbyder endvidere at ændre det almennyttige formål, måden og betingelserne for håndteringen af goderne såvel som nærmere bestemmelser for deres administration. Såfremt der hersker tvivl om, hvorvidt testators eller donators vilje er opfyldt eller i tilfælde af indvendinger dertil, forelægges spørgsmålet for den kompetente domstol. Endelig er der i henhold til den samme lov et register over goder til almennyttigt formål (register over national arv), hvor de berørte goder skal være indskrevet.

Sidste opdatering: 29/08/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Medlemslandene med ansvar for at forvalte siderne om nationale forhold er i gang med at opdatere noget af indholdet på dette website som følge af Storbritanniens udtræden af EU. Hvis du støder på indhold, som endnu ikke afspejler Storbritanniens udtræden, er det en fejl og vil blive rettet.

Begrænsninger vedrørende arv – særlige regler - Spanien

1 Findes der i henhold til denne medlemsstats lovgivning særlige regler som af økonomiske, familiemæssige eller sociale hensyn indfører begrænsninger for eller som påvirker bobehandlingen i relation til fast ejendom, bestemte virksomheder eller andre særlige kategorier af aktiver, der er beliggende i den pågældende medlemsstat?

a) Med henblik på at sikre at fast ejendom, som en slægtning i opstigende linje måtte erhverve ved arv, forbliver i den samme gren af familien, er arv i form af fast ejendom i henhold til lovgivningen forbeholdt slægtninge i samme linje (artikel 811 i den spanske civillovbog (Código Civil)), og den efterladte ægtefælle har pligt til sikre den faste ejendom, der arves, såfremt denne indgår ægteskab på ny eller får endnu et barn (artikel 968 i den spanske civillovbog). Slægtninge i opstigende linje arver under udelukkelse af alle andre personer fast ejendom givet i gave til børn eller slægtninge i nedstigende linje, der afgår ved døden og ikke efterlader efterkommere (artikel 812 i den spanske civillovbog).

b) Fast ejendom, der er beliggende i et område i provinsen Vizcaya, kan kun overdrages til bestemte slægtninge (artikel 17 i lov nr. 3/1992). Dette er en ret, som er tillagt alle, der er bosiddende i Vizcaya (artikel 23 i samme lov).

c) Med henblik på at tilgodese virksomheders udelelighed, hvad enten det er af økonomiske hensyn eller i familiens interesse, tillades det, at testator fastsætter, at dennes andel skal udbetales til de øvrige arvinger, inklusive på et senere tidspunkt, også selv om der ikke er nok kontanter i boet (artikel 1056.2 den spanske civillovbog).

d) Det er tilladt i vedtægterne for et kapitalselskab at begrænse overdragelsen af aktier, også i tilfælde af dødsfald. Såfremt vedtægterne indeholder denne begrænsning, skal selskabet præsentere en anden person, der erhverver aktierne, som er tilkendt arvingen, eller selv tilbyde at erhverve dem (artikel 124 i kapitalselskabsloven (Ley de Sociedades de Capital), kongeligt lovdekret nr. 1/2010 (Real Decreto Legislativo).

e) Af økonomiske årsager er der fastsat et minimumsareal for landejendomme, som forhindrer deling af dem mellem arvingerne (artikel 23 ff. i lov nr. 15/1995 om modernisering af landbrugsbedrifter (Ley de Modernización de las Explotaciones Agrarias)).

f) Af sociale årsager fastsætter den nationale lovgivning og lovgivningen i de selvstyrende regioner om sociale boliger begrænsninger for overdragelsen heraf.

g) Lovgivningen om leje af land- og byejendomme tillader, at visse af lejerens efterkommere indtræder i dennes rettigheder som sådan (artikel 24 i lov nr. 49/2003 om leje af landejendomme (Ley de Arrendamientos Rústicos) og artikel 16 og 33 i lov nr. 29/1994 om leje af byejendomme (Ley de Arrendamientos Urbanos)).

h) Der kræves militær tilladelse til udlændinges erhvervelse af rettigheder over fast ejendom beliggende i områder udpeget som ejendom, hvortil ejerne, for så vidt de er udlændinge, har begrænset adgang af hensyn til den nationale sikkerhed og statens suverænitet (artikel 4, 16 og 18 i lov nr. 8/1975 af 12. marts om områder og faciliteter af interesse for det nationale forsvar (Ley de zonas e instalaciones de interés para la Defensa Nacional) og artikel 46 i kongeligt dekret nr. 689/1978 af 10. februar (Real Decreto)).

2 Finder disse særlige regler i henhold til denne medlemsstats lovgivning anvendelse på bobehandlingen i relation til ovennævnte aktiver, uanset hvilken lovgivning der finder anvendelse på skiftet?

Punkt b), e), f), g) og h) finder anvendelse på ejendomme beliggende i Spanien, uanset hvilke arveretlige regler der gælder. Punkt d) finder anvendelse i det tilfælde, hvor spansk lovgivning gælder for selskabet.

3 Findes der i henhold til denne medlemsstats lovgivning særlige procedurer, der sikrer overholdelsen af ovennævnte særlige regler?

Den notar, der påtegner overdragelsen, og ejendomsregistratoren, såfremt ejendommen ønskes tinglyst, kontrollerer lovligheden af overdragelsen. Der kan naturligvis anmodes om en retsafgørelse.

Sidste opdatering: 31/10/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Medlemslandene med ansvar for at forvalte siderne om nationale forhold er i gang med at opdatere noget af indholdet på dette website som følge af Storbritanniens udtræden af EU. Hvis du støder på indhold, som endnu ikke afspejler Storbritanniens udtræden, er det en fejl og vil blive rettet.

Begrænsninger vedrørende arv – særlige regler - Kroatien

1 Findes der i henhold til denne medlemsstats lovgivning særlige regler som af økonomiske, familiemæssige eller sociale hensyn indfører begrænsninger for eller som påvirker bobehandlingen i relation til fast ejendom, bestemte virksomheder eller andre særlige kategorier af aktiver, der er beliggende i den pågældende medlemsstat?

Der er i kroatisk lovgivning ingen særlige bestemmelser, der af økonomiske, familiemæssige eller sociale årsager pålægger restriktioner vedrørende eller med indvirkning på arv af fast ejendom, visse virksomheder eller andre særlige kategorier af ejendom, som indgår heri.

2 Finder disse særlige regler i henhold til denne medlemsstats lovgivning anvendelse på bobehandlingen i relation til ovennævnte aktiver, uanset hvilken lovgivning der finder anvendelse på skiftet?

Jf. ovenstående svar.

3 Findes der i henhold til denne medlemsstats lovgivning særlige procedurer, der sikrer overholdelsen af ovennævnte særlige regler?

Jf. ovenstående svar.

Sidste opdatering: 29/08/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Medlemslandene med ansvar for at forvalte siderne om nationale forhold er i gang med at opdatere noget af indholdet på dette website som følge af Storbritanniens udtræden af EU. Hvis du støder på indhold, som endnu ikke afspejler Storbritanniens udtræden, er det en fejl og vil blive rettet.

Begrænsninger vedrørende arv – særlige regler - Cypern

1 Findes der i henhold til denne medlemsstats lovgivning særlige regler som af økonomiske, familiemæssige eller sociale hensyn indfører begrænsninger for eller som påvirker bobehandlingen i relation til fast ejendom, bestemte virksomheder eller andre særlige kategorier af aktiver, der er beliggende i den pågældende medlemsstat?

Der er ingen sådanne særlige bestemmelser i cypriotisk lovgivning. Der er dog en retlig bestemmelse, der beskytter de legale arvinger ved at forbyde testamentering af tvangsarven.

2 Finder disse særlige regler i henhold til denne medlemsstats lovgivning anvendelse på bobehandlingen i relation til ovennævnte aktiver, uanset hvilken lovgivning der finder anvendelse på skiftet?

Se ovennævnte svar.

For så vidt angår fast ejendom, anvendes lovens bestemmelser vedrørende testamenter og administration, kapitel 195, som ændret.

3 Findes der i henhold til denne medlemsstats lovgivning særlige procedurer, der sikrer overholdelsen af ovennævnte særlige regler?

Der er ingen særlig procedure, der sikrer overholdelsen af de tidligere omtalte særlige bestemmelser. Procedurerne for anvendelsen er ens i alle tilfælde.

Sidste opdatering: 29/08/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Medlemslandene med ansvar for at forvalte siderne om nationale forhold er i gang med at opdatere noget af indholdet på dette website som følge af Storbritanniens udtræden af EU. Hvis du støder på indhold, som endnu ikke afspejler Storbritanniens udtræden, er det en fejl og vil blive rettet.

Begrænsninger vedrørende arv – særlige regler - Luxembourg

1 Findes der i henhold til denne medlemsstats lovgivning særlige regler som af økonomiske, familiemæssige eller sociale hensyn indfører begrænsninger for eller som påvirker bobehandlingen i relation til fast ejendom, bestemte virksomheder eller andre særlige kategorier af aktiver, der er beliggende i den pågældende medlemsstat?

Ja, der findes sådanne begrænsninger i luxembourgsk ret. De omhandler tvangsarv som defineret i civillovbogen ("Code civil"). Det skal dog præciseres, at disse bestemmelser hverken fastsætter begrænsninger i relation til særlige formuer eller virksomheder, som omhandlet i spørgsmålet, eller til særlige formuekategorier for betydningen af spørgsmålet. Ved tvangsarv bliver en lovmæssig del af boet pålagt begrænsninger, og dette er uafhængigt af typen af den pågældende arv.

I civillovbogens artikel 913 fastsættes principper, ifølge hvilke gaver skænket ved testamente ikke må overstige halvdelen af arven, hvis afdøde efterlader sig et barn, en tredjedel, hvis han/hun efterlader sig to børn, og en fjerdedel, hvis han/hun efterlader sig tre eller flere børn. Hvis den afdøde ikke efterleves af livsarvinger, kan der ved ægtepagt eller testamente, jf. civillovbogens artikel 916, disponeres over hele boet.

Selv hvis sådanne begrænsninger ikke henhører under arveretten, er det for fuldstændighedens skyld hensigtsmæssigt at henvise til den ændrede lov af 18. juli 1983 vedrørende bevarelse og beskyttelse af nationale steder og monumenter. Ejendomme, der er klassificeret i henhold til nærværende bestemmelser, er underlagt en række begrænsninger, uafhængigt af om de vedrører en fremtidig arv eller ved arvefaldet. Det er således eksempelvis fastlagt i nævnte lovs artikel 10, stk. 1, første sætning, at klassificeret ejendom hverken må ødelægges, flyttes, få ændret anvendelse eller blive genstand for restaureringer, reparationer eller istandsættelser, med mindre den kompetente minister har givet sin tilladelse hertil. Derudover foreskriver samme lovs artikel 15, stk. 1, at der ikke kan opføres nye bygninger i forbindelse med en klassificeret ejendom uden en særlig tilladelse fra ministeren.

2 Finder disse særlige regler i henhold til denne medlemsstats lovgivning anvendelse på bobehandlingen i relation til ovennævnte aktiver, uanset hvilken lovgivning der finder anvendelse på skiftet?

I retslæren er der delte meninger om, hvorvidt tvangsarv er en del af de internationale grundlæggende retsprincipper og derfor skal respekteres uafhængigt af den lov, der finder anvendelse på arven.

3 Findes der i henhold til denne medlemsstats lovgivning særlige procedurer, der sikrer overholdelsen af ovennævnte særlige regler?

Ja, vedrørende tvangsarv. Hvis dødsbodispositionen til en enten efterlevende ægtefælle eller ved dødsfald overstiger den disponible del, nedsættes denne til denne procentdel ved arvefaldet. I civillovbogens artikel 920 ff. fastlægges reglerne for nedsættelse af testamentariske donationer og gaver, der finder anvendelse i sådanne situationer.

Sidste opdatering: 29/10/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Medlemslandene med ansvar for at forvalte siderne om nationale forhold er i gang med at opdatere noget af indholdet på dette website som følge af Storbritanniens udtræden af EU. Hvis du støder på indhold, som endnu ikke afspejler Storbritanniens udtræden, er det en fejl og vil blive rettet.

Begrænsninger vedrørende arv – særlige regler - Ungarn

1 Findes der i henhold til denne medlemsstats lovgivning særlige regler som af økonomiske, familiemæssige eller sociale hensyn indfører begrænsninger for eller som påvirker bobehandlingen i relation til fast ejendom, bestemte virksomheder eller andre særlige kategorier af aktiver, der er beliggende i den pågældende medlemsstat?

1) Landbrugs- og skovbrugsjord

1.1. Generelt

I henhold til ungarsk ret er erhvervelse af ejendomsret til landbrugs- og skovbrugsjord underlagt strenge regler. Disse begrænsninger gælder også for erhvervelse gennem arv, både for ungarske statsborgere og for statsborgere fra andre medlemsstater og tredjelande. De restriktive bestemmelser fremgår i følgende to love:

  • a mező- és erdőgazdasági földek forgalmáról szóló 2013. évi CXXII. törvény [lov nr. CXXII af 2013 om handel med landbrugs- og skovbrugsjord] (landdistriktslov), og
  • a mező- és erdőgazdasági földek forgalmáról szóló 2013. évi CXXII. törvénnyel összefüggő egyes rendelkezésekről és átmeneti szabályokról 2013. évi CCXII. törvny [lov nr. CCXII af 2013 om fastsættelse af forskellige bestemmelser og overgangsforanstaltninger om lov nr. CXXII af 2013 om handel med landbrugs- og skovbrugsjord] (fortolkningslov af landdistriktsloven)

Bestemmelserne er komplekse. Indholdet af de vigtigste bestemmelser, der finder anvendelse på arven, kan i hovedtræk sammenfattes således:

1.2. Fast ejendom, der hører ind under det materielle anvendelsesområde for begrænsningerne

De retlige begrænsninger vedrører erhvervelse af "landbrugs- og skovbrugsjord". I overensstemmelse med artikel 5, punkt 17, i landdistriktsloven, omfatter begrebet "landbrugs- og skovbrugsjord" [i det følgende benævnt "produktionsjord"] følgende:

  • ethvert stykke jord, der er registreret i matrikelregisteret som én af de følgende afgrødekategorier: agerjord, vinmark, frugtplantage, græseng, græsmark (til græsning), vådområde, skov og skovbevokset område (uanset om jorden er klassificeret som byområde eller perifert område på grund af dens placering); og
  • ethvert stykke jord, der er opført som udtaget og for hvilken den følgende juridiske status er anført i matrikelregisteret: "jordstykke registreret som skov i det nationale register over skovområder".

1.3. Begrænsninger for erhvervelse ved arv

Hvad angår erhvervelse ved arv af en ejendomsret til produktionsjord behandler landdistriktsloven legitim arv meget forskelligt fra arv med dødsdisposition. De begrænsninger, der er foreskrevet ved lov, gælder ikke for erhvervelse af en ejendomsret til et stykke jord gennem legal arv, men udelukkende for erhvervelse gennem dødsdisposition.

I overensstemmelse med artikel 8, stk. 1 i fortolkningslov af landdistriktsloven, med henblik på anvendelse af begrænsninger ved erhvervelse, betragtes tilfældet med en legatar, der kunne have haft egenskaben af legal arving, såfremt der ikke forelå et testamente, og hvis nogle af de andre legale arvinger var udelukket af arven, som en erhvervelse ved legal arv.

1.3.1. Regler om erhvervelse ved arv, der er baseret på en dødsdisposition

a) behov for administrativ godkendelse

Hvis afdøde har foretaget en dødsdisposition vedrørende ejendomsretten til en produktionsjord, skal overdragelsen af denne ejendomsret til legataren godkendes af den myndighed, der forvalter landbruget (artikel 34 i landdistriktsloven). Den myndighed, der forvalter landbruget, kontrollerer følgende inden for rammerne af godkendelsesproceduren:

  • om arvingen har den retlige evne til at erhverve, og
  • om dødsdispositionen ikke er en krænkelse eller omgåelse af begrænsningerne for erhvervelse.

b) begrænsninger for erhvervelse af produktionsjord

Landdistriktsloven behandler de forskellige kategorier af retlige enheder forskelligt, hvad angår deres beføjelse til at erhverve produktionsjorde. I den forbindelse bør der skelnes mellem følgende persongrupper:

i) retlige enheder, som under ingen omstændigheder kan erhverve ejendomsretten til produktionsjord

Disse omfatter:

  • udenlandske fysiske personer (med undtagelse af statsborgere fra andre medlemsstater);
  • fremmede stater (såvel som deres lokale myndigheder, deres lokale administration og ethvert organ fra disse);
  • ungarske eller udenlandske juridiske personer (dog med enkelte undtagelser).

Undtagelse: Forbuddet mod erhvervelse, der gælder for juridiske personer, gælder ikke for erhvervelser, der foretages af anerkendte religionssamfund (og de juridiske personer, der er en del af disse samfund) i overensstemmelse med reglerne om dødsdispositioner.

ii) personer, der hører ind under kategorien "jordbrugere"

Definitionen af begrebet "jordbruger" kan ses i artikel 5, punkt 7, i landdistriktsloven. Dette begreb dækker over fysiske personer, der er statsborgere i Ungarn eller i et andet EU-land, som er blevet registreret af de kompetente myndigheder i et officielt register, der specifikt er ført til dette formål. Indføringen i registeret er underlagt overholdelse af nogle grundlæggende betingelser, som er foreskrevet ved lov (faglig land- og skovbrugsuddannelse, land- eller skovbrugsvirksomhed og omsætning fra en sådan virksomhed osv.).

For denne kategori af personer er det maksimalt tilladte areal af selvejet produktionsjord, eller den maksimale erhvervelse af jord, på 300 hektarer. Arealet af den produktionsjord, som personen allerede ejer og den, som personen har brugsretten til, indgår i det samlede tilladte areal (artikel 16, stk. 1 i landdistriktsloven).

iii) fysiske personer, der ikke betragtes som "jordbrugere", og som er statsborgere i Ungarn eller i et andet EU-land

En person, der hører ind under denne kategori, kan erhverve ejendomsret til produktionsjord, hvis det stykke produktionsjord, som personen allerede er i besiddelse af, eller som personen ønsker at erhverve, ikke overstiger 1 hektar i alt (artikel 10, stk. 2 i landdistriktsloven).

Undtagelse: Denne sidste begrænsning gælder ikke for erhvervelse mellem nære slægtninge. Dette tilfælde er dog underlagt en regel om erhvervelse af maks. 300 hektarer produktionsjord (artikel 10, stk. 3 og artikel 16, stk. 1 i landdistriktsloven).

Med henblik på de førnævnte bestemmelser dækker udtrykket "statsborger i en medlemsstat" følgende personer (artikel 5, punkt 24, i landdistriktsloven):

  • EU-statsborgere (som ikke er fra Ungarn)
  • EØS-statsborgere, og
  • Statsborgere fra et andet land, som på grundlag af en international konvention behandles på samme måde som de to forrige kategorier.

1.3.2 Erhvervelse af goder ved legal arv

De førnævnte begrænsninger (punkt 1.3.1) vedrører ikke erhvervelse af produktionsjord ved legal arv. Således, hvad angår erhvervelse ved testamentarisk arv (eller overdragelse i levende live), kan en person, som er underlagt et forbud (fordi han eller hun for eksempel ikke er statsborger i en medlemsstat) erhverve produktionsjord i Ungarn.

2) Skydevåben og ammunition

2.1. Fælles definitioner

I henhold til ungarsk lov kræver erhvervelse af skydevåben og ammunition at man er i besiddelse af en våbentilladelse. De bestemmelser der regulerer besiddelse af skydevåben fremgår i følgende love:

  • a lőfegyverekről és lőszerekről szóló 2004. évi XXIV. törvény [lov nr. XXIV af 2004 om skydevåben og ammunition] (lov om skydevåben),
  • a fegyverekről és lőszerekről szóló 253/2004. (VIII. 31.) Korm. rendelet [regeringsdekret nr. 253 af 31. august 2004 om skydevåben og ammunition] (dekret om skydevåben),
  • a lőterekről, a lőfegyverek, lőszerek hatósági tárolásáról, a fegyvertartáshoz szükséges elméleti és jártassági követelményekről szóló 49/2004. (VIII. 31.) BM rendelet [indenrigsministeriets dekret nr. 49 af 31. august 2004 om skydebaner, om administrativ opbevaring af skydevåben og ammunition og om de teoretiske og faglige kundskaber, der er nødvendige for kunne eje våben]
  • a lőfegyverek hatósági tárolásának, értékesítésének, elidegenítésének, hatástalanításának, érték nélküli leadásának, megsemmisítésének szabályairól szóló 2/2016. (I. 7.) ORFK utasítás [instruktion nr. 2 fra de nationale politimyndigheder af 7. januar 2016 om reglerne om administrativ behandling, salg, afhændelse, neutralisering, overdragelse til myndighederne som værdiløs genstand og destruktion af skydevåben]

2.2. Goder der hører ind under begrænsningernes saglige anvendelsesområde

De retlige begrænsninger vedrører erhvervelse "af skydevåben og ammunition". I overensstemmelse med artikel 2, punkt 16 og 22 i loven om skydevåben forstås ved:

  • skydevåben: ethvert skydevåben eller luftvåben, der kan affyre et solidt projektil med en skudhastighed på mindst 7,5 joule.
  • ammunition: en patron der omfatter et projektil, krudt og en tændladning.

2.3. Begrænsninger vedrørende arv af skydevåben

I overensstemmelse med artikel 14, stk. 1 og 2, i indenrigsministeriets regulativ nr. 49 af 31. august 2004, kan arvingen, hvis ejeren af våbentilladelsen afgår ved døden, og så snart kendelsen om overdragelse af ejendomsretten har fået retskraft, anmode om, at skydevåbnene og ammunitionen enten bliver:

  • solgt via en forhandler af skydevåben
  • overdraget til en person eller en organisation, der har våbentilladelse
  • neutraliseret eller destrueret, eller
  • overdraget til myndighederne som værdiløs genstand.

Hvis arvingen ikke har gjort brug af denne mulighed inden fristens udløb, kan politiet enten destruere de registrerede skydevåben og ammunitionen, eller få dem ekspertiseret og derefter overdrage dem til en forhandler af skydevåben med henblik på salg. Indtægterne fra salget af skydevåbnene og ammunitionen overføres til ejeren efter fradrag af de afholdte udgifter.

2 Finder disse særlige regler i henhold til denne medlemsstats lovgivning anvendelse på bobehandlingen i relation til ovennævnte aktiver, uanset hvilken lovgivning der finder anvendelse på skiftet?

Ja. (til alle de førnævnte formuebestanddele).

Hvad angår landbrugs- og skovbrugsjord (produktionsjord) er der i landdistriktslovens præambel taget økonomiske, sociale og familiepolitiske hensyn (såsom små kommuners demografiske tiltrækningskraft, forbedring af befolkningernes alderssammensætning, forbedring af beskæftigelsen i landdistrikter, bevarelsen af små landbrugsvirksomheders aktivitet osv.), som tydeligt viser lovgiverens intention om at gøre de begrænsninger, der er foreskrevet i landdistriktsloven, gældende i alle situationer, uanset staten, hvor loven finder anvendelse for arven (lex successionis).

3 Findes der i henhold til denne medlemsstats lovgivning særlige procedurer, der sikrer overholdelsen af ovennævnte særlige regler?

1) Landbrugs- og skovbrugsjord

Ja.

Hvis notaren i forbindelse med arveprocessen konstaterer, at der i boet indgår land- eller skovbrugsjord (produktionsjord), og at den er omfattet af afdødes dødsdisposition, overdrager notaren denne disposition til den kompetente myndighed, der forvalter landbruget i forhold til den pågældende jords placering. Det er notarens opgave officielt at godkende erhvervelsen af ejendomsretten til landbrugsjorden (artikel 34 i landdistriktsloven). I så fald afbryder notaren arveprocessen, indtil den kompetente myndighed, der forvalter landbruget har truffet en beslutning (artikel 71, stk. 2, litra d) i lov nr. XXXVIII af 2010 om arveprocessen).

Den myndighed, der forvalter landbruget, kontrollerer følgende inden for rammerne af godkendelsesproceduren:

  • om arvingen har den retlige evne til at erhverve, og
  • om dødsdispositionen ikke er en krænkelse eller omgåelse af begrænsningerne for erhvervelse.

Den myndighed, der forvalter landbruget meddeleler også notaren om den beslutning, der er truffet med henblik på godkendelse. Hvis myndigheden ikke godkender arvingens erhvervelse af ejendomsret, betragtes den pågældende dødsdisposition som ophævet (artikel 34, stk. 3 i landdistriktsloven). I dette tilfælde giver den manglende godkendelse dødsdispositionen en juridisk karakter af nullitet, som notaren automatisk skal tage hensyn til, således at ejerskabet til den berørte del af boet (den pågældende produktionsjord) ikke kan overføres til arvingen (artikel 71, stk. 6 i lov nr. XXXVIII af 2010 om arveprocessen).

Beføjelserne hos myndigheden, der forvalter landbruget, udøves af de regionale centrale forvaltningstjenester.

2) Skydevåben, ammunition

Ja.

I overensstemmelse med artikel 13 i indenrigsministeriets regulativ nr. 49 af 31. august 2004 skal ihændehaveren, når en person, der er i besiddelse af en våbentilladelse, er afgået ved døden, straks rapportere skydevåbnene og ammunitionen til politiet og sørge for at opbevare dem, indtil politiet ankommer til stedet. Politiet afhenter og beslaglægger de rapporterede skydevåben og ammunitionen, og der optages rapport.

I overensstemmelse med kapitel III i de nationale politimyndigheders instruktion nr. 2 af 7. januar 2016 træffer politiet, efter at have hentet skydevåbnene og ammunitionen, følgende foranstaltninger:

  • De underretter skriftligt den tjenestemand, der er ansvarlig for boopgørelser på kommunekontoret, hvor den afdøde indehaver af våbentilladelsen havde bopæl (tjenestemand med ansvar for boopgørelser), og hvor skydevåbnene og ammunitionen blev beslaglagt.
  • De anmoder samtidig om, at de pågældende skydevåben og ammunition registreres i boopgørelsen.
  • De anmoder endvidere om navnet på den advokat/notar, der varetager bobehandlingen.

Politiet underretter skriftligt den advokat/notar, der varetager bobehandlingen på det sted, hvor skydevåbnene og ammunitionen blev fundet og anmoder om, at overdragelse af ejendomsretten får retskraft ved boets afslutning.

I overensstemmelse med det ovenfor anførte overdrager advokaten/notaren ejendomsretten til politiet ved boets afslutning. I forbindelse med overdragelsen af ejendomsretten underretter politiet arvingen om, at denne inden for en frist på 180 dage skal anmode en forhandler af skydevåben om at skydevåbnene og ammunitionen bliver solgt, overdraget til en person eller en organisation, der er i besiddelse af en våbentilladelse, bliver destrueret eller overdraget til myndighederne som værdiløs genstand.

Hvis arvingen ikke har gjort brug af denne mulighed inden fristens udløb, kan politiet enten destruere de registrerede skydevåben og ammunition, eller få dem ekspertiseret og derefter overdrage dem til en forhandler af skydevåben med henblik på salg. Indtægterne fra salget af skydevåbnene og ammunitionen overføres til ejeren efter fradrag af de afholdte udgifter (artikel 13 og 14 i indenrigsministeriets regulativ nr. 49 af 31. august 2004).

Sidste opdatering: 02/09/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Medlemslandene med ansvar for at forvalte siderne om nationale forhold er i gang med at opdatere noget af indholdet på dette website som følge af Storbritanniens udtræden af EU. Hvis du støder på indhold, som endnu ikke afspejler Storbritanniens udtræden, er det en fejl og vil blive rettet.

Begrænsninger vedrørende arv – særlige regler - Nederlandene

1 Findes der i henhold til denne medlemsstats lovgivning særlige regler som af økonomiske, familiemæssige eller sociale hensyn indfører begrænsninger for eller som påvirker bobehandlingen i relation til fast ejendom, bestemte virksomheder eller andre særlige kategorier af aktiver, der er beliggende i den pågældende medlemsstat?

Nederlandsk lovgivning indeholder ingen særlige bestemmelser om bestemte goder som omhandlet i artikel 30 i EU-forordningen om arv. Dog kan ikke alle goder frit omsættes og overdrages.

2 Finder disse særlige regler i henhold til denne medlemsstats lovgivning anvendelse på bobehandlingen i relation til ovennævnte aktiver, uanset hvilken lovgivning der finder anvendelse på skiftet?

Ikke relevant i Nederlandene.

3 Findes der i henhold til denne medlemsstats lovgivning særlige procedurer, der sikrer overholdelsen af ovennævnte særlige regler?

Ikke relevant i Nederlandene.

Sidste opdatering: 01/10/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Medlemslandene med ansvar for at forvalte siderne om nationale forhold er i gang med at opdatere noget af indholdet på dette website som følge af Storbritanniens udtræden af EU. Hvis du støder på indhold, som endnu ikke afspejler Storbritanniens udtræden, er det en fejl og vil blive rettet.

Begrænsninger vedrørende arv – særlige regler - Østrig

1 Findes der i henhold til denne medlemsstats lovgivning særlige regler som af økonomiske, familiemæssige eller sociale hensyn indfører begrænsninger for eller som påvirker bobehandlingen i relation til fast ejendom, bestemte virksomheder eller andre særlige kategorier af aktiver, der er beliggende i den pågældende medlemsstat?

Delstaternes lovgivning om handel med fast ejendom kan udgøre en begrænsning, når det drejer sig om anvendelsen af aftalen mellem den føderale regering og delstaterne, jf. artikel 15a i forfatningen (Bundesverfassungsgesetz) om civilretlige bestemmelser vedrørende handel med byggegrunde (Bundesgesetzblatt (østrigsk statstidende) nr. 260/2013 som ændret ved Bundesgesetzblatt nr. 1/2017, tilgængelig på Link åbner i nyt vinduehttps://www.ris.bka.gv.at/GeltendeFassung.wxe?Abfrage=Bundesnormen&Gesetzesnummer=10001259).

Ifølge § 14 i loven om almennyttige boliger (Wohnungseigentumsgesetz 2002 (WEG 2002)) finder en særlig regel anvendelse ved en partners død, hvis der er tale om Eigentümerpartnerschaft (ejendomspartnerskab): Ejendomsretten over afdødes andel af minimumsandelen og af den fælles beboelsesejendom overgår i henhold til lovgivningen direkte til den længstlevende partner, som dog kan frasige sig ejerskiftet (Bundesgesetzblatt nr. 70/2002 som ændret ved Bundesgesetzblatt nr. 87/2015, tilgængelig på Link åbner i nyt vinduehttp://www.ris.bka.gv.at/).

2 Finder disse særlige regler i henhold til denne medlemsstats lovgivning anvendelse på bobehandlingen i relation til ovennævnte aktiver, uanset hvilken lovgivning der finder anvendelse på skiftet?

Førnævnte bestemmelse i § 14 i WEG 2002 om ejendomspartnerskab med begunstigelse af længstlevende falder under undtagelserne i artikel 1, stk. 2, litra g), i EU's arveretsforordning.

3 Findes der i henhold til denne medlemsstats lovgivning særlige procedurer, der sikrer overholdelsen af ovennævnte særlige regler?

For at sikre overholdelse af bestemmelserne i § 14 i WEG 2002 er det i fastsat i stk. 7, at den østrigske skifterets (Verlassenschaftsgericht) opgaver og beføjelser i forbindelse med bobehandling i udlandet generelt pålægges den kompetente østrigske tinglysningsret (Grundbuchsgericht).

Sidste opdatering: 28/08/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Medlemslandene med ansvar for at forvalte siderne om nationale forhold er i gang med at opdatere noget af indholdet på dette website som følge af Storbritanniens udtræden af EU. Hvis du støder på indhold, som endnu ikke afspejler Storbritanniens udtræden, er det en fejl og vil blive rettet.

Begrænsninger vedrørende arv – særlige regler - Polen

1 Findes der i henhold til denne medlemsstats lovgivning særlige regler som af økonomiske, familiemæssige eller sociale hensyn indfører begrænsninger for eller som påvirker bobehandlingen i relation til fast ejendom, bestemte virksomheder eller andre særlige kategorier af aktiver, der er beliggende i den pågældende medlemsstat?

NEJ.

2 Finder disse særlige regler i henhold til denne medlemsstats lovgivning anvendelse på bobehandlingen i relation til ovennævnte aktiver, uanset hvilken lovgivning der finder anvendelse på skiftet?

I henhold til artikel 7 i loven af 4. februar 2011, lov om international privatret (Dziennik Ustaw fra 2015, retsakt 1792), udenlandsk ret finder ikke anvendelse i det tilfælde hvor dens anvendelse ikke er forenelig med de grundlæggende retsprincipper i Republikken Polen.

3 Findes der i henhold til denne medlemsstats lovgivning særlige procedurer, der sikrer overholdelsen af ovennævnte særlige regler?

NEJ.

Sidste opdatering: 29/08/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Medlemslandene med ansvar for at forvalte siderne om nationale forhold er i gang med at opdatere noget af indholdet på dette website som følge af Storbritanniens udtræden af EU. Hvis du støder på indhold, som endnu ikke afspejler Storbritanniens udtræden, er det en fejl og vil blive rettet.

Begrænsninger vedrørende arv – særlige regler - Portugal

1 Findes der i henhold til denne medlemsstats lovgivning særlige regler som af økonomiske, familiemæssige eller sociale hensyn indfører begrænsninger for eller som påvirker bobehandlingen i relation til fast ejendom, bestemte virksomheder eller andre særlige kategorier af aktiver, der er beliggende i den pågældende medlemsstat?

Ja, der findes regler, der begrænser eller påvirker arveretten til visse goder.

I DEN BORGERLIGE LOVBOG

Artikel 1476, stk. 1, litra a) og 1485 i den borgerlige lovbog fastsætter, at brugsretten og den tinglige brugs- og beboelsesret er tinglige rettigheder, der ophører ved indehaverens bortgang i medfør af loven.

Artikel 2103-A og 2103-B i den borgerlige lovbog indeholder bestemmelser om juridiske testamenter: Den efterlevende ægtefælle har på tidspunktet for bodelingen ret til at vælge at blive i det fælles hjem og til at anvende eget løsøre og bohave, forudsat at visse nærmere angivne betingelser er opfyldt.

I SELSKABSLOVEN

Artikel 184 i selskabsloven fastsætter, at i tilfælde af dødsfald af et medlem af et interessentskab skal de øvrige medlemmer eller selskabet, medmindre andet er anført i vedtægterne, betale det respektive beløb til den arveberettigede, som har krav på afdødes bo, medmindre det besluttes at opløse selskabet inden for 90 dage efter den dato, hvor de fik kendskab til medlemmets død. De efterlevende medlemmer kan dog fortsætte med afdødes efterfølger, såfremt denne giver udtrykkeligt samtykke hertil.

Artikel 225 i selskabsloven fastsætter, at et anpartsselskabs vedtægter kan fastslå, at når et medlem afgår ved døden, vil dennes andel ikke blive overført til afdødes arvinger, og der kan ligeledes stilles visse betingelser for dens overførsel.

Hvis afdødes andel som følge heraf ikke overføres til dennes arvinger, skal selskabet afskrive den, købe den eller sælge den til et andet medlem eller en tredjepart. Hvis ingen af disse muligheder anvendes inden for 90 dage fra meddelelsen om, at et af medlemmerne eller lederne er afgået ved døden, betragtes andelen som overført.

I henhold til artikel 469 og 475 i selskabsloven gælder de samme regler i tilfælde af dødsfald af et medlem af et kommanditselskab.

I henhold til artikel 252, stk. 4 i selskabsloven kan kun selskabsandelen af ledelsen i et anpartsselskab overdrages ved arv i tilfælde af dødsfald.

I LOVGIVNINGEN OM SKYDEVÅBEN OG AMMUNITION

Artikel 37 i lovgivningen om skydevåben og ammunition, der blev vedtaget ved lov nr. 5/2006 af 23. februar 2006, fastsætter, at erhvervelse ved arv mortis causa af ethvert registreret våben kun er tilladt efter godkendelse fra den nationale politichef (Polícia de Segurança Pública), som kan indhentes i medfør af denne bestemmelse.

Den opdaterede version af den borgerlige lovbog kan ses på portugisisk Link åbner i nyt vindueher.

Den opdaterede version af selskabsloven kan ses på portugisisk Link åbner i nyt vindueher.

Lovgivningen om skydevåben og ammunition, som er godkendt ved lov nr. 5/2006 af 23. februar 2006, kan ses på portugisisk Link åbner i nyt vindueher.

2 Finder disse særlige regler i henhold til denne medlemsstats lovgivning anvendelse på bobehandlingen i relation til ovennævnte aktiver, uanset hvilken lovgivning der finder anvendelse på skiftet?

Ja, hvis brugsretten og den tingslige brugs- og beboelsesret ophører på grund af dødsfald, og i overensstemmelse med ovennævnte bestemmelser i selskabsloven og lovgivningen om skydevåben og ammunition.

Endvidere fremgår denne løsning ligeledes af bestemmelserne i artikel 1, stk. 2, litra h), k) og l) i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 650/2012.

Nej for så vidt angår testamenteret arv i henhold til artikel 2103-A og 2103-B i den borgerlige lovbog.

Dette svar indskrænker imidlertid ikke fortolkningen af retspraksis.

3 Findes der i henhold til denne medlemsstats lovgivning særlige procedurer, der sikrer overholdelsen af ovennævnte særlige regler?

I tilfælde af arvefald indeholder den borgerlige lovbog regler, der giver beføjelser til at forvalte boet og muligheden for at sikre, at ovennævnte særlige regler overholdes.

I den borgerlige lovbog er fastsat følgende procedurer og bestemmelser:

  • Hvis arvebehandlingen stadigvæk er i gang, dvs. hvis den er indledt men ingen endnu har vedkendt sig den, eller hvis den endnu ikke er blevet erklæret for forladt og derved overgår til staten, kan arvingerne (artikel 2047) eller kuratoren for den forladte arv (artikel 2048), for så vidt angår administrationen af goderne, sikre, at forsinkelsen af disse dispositioner ikke medfører skader.
  • Efter arvens vedgåelse overdrages dens forvaltning til bobestyreren (artikel 2079 og 2087).
  • Bobestyreren kan anmode arvingerne eller en tredjemand om at overdrage de goder, som skal forvaltes, og tage retslige skridt mod dem for at få bestemt ejendomsretten og for at få dem udvist eller for at genoprette ejendomsretten til de genstande, som han er bestyrer for (artikel 2088).
  • Bobestyreren kan inddrive boets aktive gæld såfremt inddrivelsen risikerer at blive forsinket, eller når betalingen sker spontant (artikel 2089).
  • Arvingen kan også lægge sag an for at anmode domstolen om at anerkende dennes status som arving og få tilbageleveret alle boets ejendele eller nogle af dem, mod enhver, der i kraft af deres status som arving, eller enhver anden status, eller endda helt uden status, er i besiddelse af dem (artikel 2075).

ANSVARSFRASKRIVELSE:

Oplysningerne i dette dokument er ikke udtømmende og er ikke bindende for hverken kontaktstedet, domstolene eller andre instanser eller myndigheder. Selv om de regelmæssigt ajourføres, indeholder de muligvis ikke alle de lovændringer, der måtte være foretaget, og fritager derfor ikke for at læse de til enhver tid gældende juridiske tekster.

Sidste opdatering: 14/10/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Medlemslandene med ansvar for at forvalte siderne om nationale forhold er i gang med at opdatere noget af indholdet på dette website som følge af Storbritanniens udtræden af EU. Hvis du støder på indhold, som endnu ikke afspejler Storbritanniens udtræden, er det en fejl og vil blive rettet.

Begrænsninger vedrørende arv – særlige regler - Rumænien

1 Findes der i henhold til denne medlemsstats lovgivning særlige regler som af økonomiske, familiemæssige eller sociale hensyn indfører begrænsninger for eller som påvirker bobehandlingen i relation til fast ejendom, bestemte virksomheder eller andre særlige kategorier af aktiver, der er beliggende i den pågældende medlemsstat?

Ja.

Rumænsk lovgivning indeholder særlige bestemmelser om erhvervelse af ejendomsretten til jord beliggende i Rumænien.

For eksempel er det i den rumænske forfatning og de relevante retsregler fastsat, at udlændinge og statsløse kun kan erhverve ejendomsret til jord på de vilkår, som følger af Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union og andre internationale traktater, som Rumænien er part i, på gensidig basis og på de betingelser, der er fastsat ved lov eller ved legal arv. Sådanne personer kan ikke erhverve ejendomsretten til jord ved testamentarisk arv.

Desuden er der særlige lovbestemmelser for bestemte kategorier af goder. Disse gælder uanset modtagerens statsborgerskab, og uanset om arven er legal eller testamentarisk. For eksempel overføres ophavsret ved arv i henhold til civilretten for en periode på 70 år, uanset hvornår værket blev lovligt offentliggjort.

2 Finder disse særlige regler i henhold til denne medlemsstats lovgivning anvendelse på bobehandlingen i relation til ovennævnte aktiver, uanset hvilken lovgivning der finder anvendelse på skiftet?

Ja.

3 Findes der i henhold til denne medlemsstats lovgivning særlige procedurer, der sikrer overholdelsen af ovennævnte særlige regler?

Der er fastsat udtrykkelige lovbestemmelser om forbuddet.

Sidste opdatering: 27/08/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Medlemslandene med ansvar for at forvalte siderne om nationale forhold er i gang med at opdatere noget af indholdet på dette website som følge af Storbritanniens udtræden af EU. Hvis du støder på indhold, som endnu ikke afspejler Storbritanniens udtræden, er det en fejl og vil blive rettet.

Begrænsninger vedrørende arv – særlige regler - Slovenien

1 Findes der i henhold til denne medlemsstats lovgivning særlige regler som af økonomiske, familiemæssige eller sociale hensyn indfører begrænsninger for eller som påvirker bobehandlingen i relation til fast ejendom, bestemte virksomheder eller andre særlige kategorier af aktiver, der er beliggende i den pågældende medlemsstat?

Loven om afnationalisering indeholder særlige bestemmelser om arv af afnationaliserede aktiver.

Disse bestemmelser finder anvendelse, når der har fundet en arvesag sted, men de afnationaliserede aktiver ikke er blevet undersøgt, og der ikke er truffet nogen afgørelse desangående. I sådanne tilfælde gennemfører retten på "den begunstigedes" anmodning en ny særlig arvesag for de afnationaliserede aktiver. Afgørelsen om afnationalisering afsiges i den persons navn, som aktiverne tilhørte, da de blev nationaliseret.

Der findes særlige regler for arv af en virksomheds aktiver. Det drejer sig om overførsel af aktiver, ved hjælp af hvilke en afdød selvstændigt erhvervsdrivende udøvede lønnet virksomhed, eller overførsel af kapitalandele (besiddelser), som en afdød ejede i et personselskab eller kapitalselskab i form af andele eller aktier, til en eller flere retssuccessorer. Arveloven indeholder ingen særlige bestemmelser herom. Ifølge denne lov dannes der ved arveladers død et fællesskab mellem arvingerne, som består, indtil arven er fordelt. Dermed overgår en virksomhed også til arvefællesskabet, hvorefter arvingerne forvalter den i fællesskab. Hvis den arv, som en virksomhed udgør, skal fordeles, kan flere situationer opstå: Hvis arvelader i sit testamente har udpeget en arving, dvs. den person, der skal overtage virksomheden, og arvingen ikke ønsker at køre virksomheden videre, skal alle arvingerne i fællesskab enes om en anden løsning. Hvis ikke arvelader har udpeget en person til at overtage virksomheden i sit testamente eller ikke har affattet et testamente, skal arvingerne enes om virksomhedens fremtid, dvs. enten bestemme, at ingen af dem vil videreføre virksomheden som selvstændigt erhvervsdrivende, og at virksomheden ophører, eller at de vil sælge den eller investere i den. De kan også beslutte, at en af dem fører virksomheden videre som selvstændigt erhvervsdrivende, eller at flere af dem eller de alle fører virksomheden videre. I sidstnævnte tilfælde laver de virksomheden om til en form for handelsselskab.

Et interessentskab opløses ved en af interessenternes død, medmindre andet er fastsat i vedtægterne. Kapitalandelene i et anpartsselskab kan overdrages i forbindelse med en arv. Hvis der er flere arvinger, overgår den afdøde anpartshavers kapitalandel til arvingerne i fællesskab. Den overgår altså til arvefællesskabet, og arvingerne forvalter og disponerer over den sammen, indtil arven er fordelt. Ved fordeling af arven kan to situationer opstå: Enten forbliver kapitalandelen i arvefællesskabet, og arvingerne enes om, hvor stor en del af denne andel de hver især skal have, eller arvingerne fordeler kapitalandelen efter fælles overenskomst, medmindre andet er fastsat i vedtægterne. Hvis kapitalandelen fordeles, udstedes der nye andele ud fra den eksisterende.

Man kan arve aktier i et aktieselskab. Hvis der er flere arvinger, overgår aktierne til arvefællesskabet. Derefter forvalter og disponerer arvingerne over aktierne inden for deres arvefællesskab.

Der findes særlige regler for arv af landbrugsbedrifter i loven om arv af landbrugsbedrifter.

Grundprincippet er, at arven ikke må medføre en større opdeling af bedrifterne. Dette princip ligger til grund for nedenstående bestemmelser. Generelt kan en enkelt person, som skal opfylde bestemte kriterier, arve bedriften. Hvis en subsidieret landbrugsbedrift tilhørte en enkelt person, altså arvelader, tilgår arven den af arvingerne, der agter at arbejde på bedriften, og som udpeges af samtlige arvinger efter fælles overenskomst. Hvis ikke arvingerne kan nå til enighed, prioriteres den arving, der allerede har vist, at han eller hun agter at arbejde på bedriften, f.eks. ved at tage eller have taget en landbrugsuddannelse. Under tilsvarende forhold prioriteres arveladers ægtefælle, hvis denne er på lige fod med arveladers efterkommere. Hvis den subsidierede bedrift var arveladers og den efterlevende ægtefælles fælleseje eller en af disses særeje, eller hvis arvelader og dennes efterlevende ægtefælle sammen ejede de aktiver, der er i bedriften, er det arveladers ægtefælle, der arver bedriften. Hvis den subsidierede bedrift tilhørte en forælder og dennes efterkommer eller en adoptivforælder og dennes adoptivbarn, er det efterkommeren eller adoptivbarnet, der arver bedriften. De andele, der tilkommer dem, som ikke har arvet bedriften, opfattes som tvangsarv. Desuden skal arvingen til en subsidieret bedrift kunne overtage den under ikke alt for tvingende omstændigheder.

2 Finder disse særlige regler i henhold til denne medlemsstats lovgivning anvendelse på bobehandlingen i relation til ovennævnte aktiver, uanset hvilken lovgivning der finder anvendelse på skiftet?

Arv af en subsidieret bedrift er et af de tilfælde, hvor lovgivningen i det land, hvor visse kategorier af aktiver befinder sig, indeholder særlige bestemmelser, som fastlægger restriktioner vedrørende arv af disse aktiver eller har indflydelse på en sådan arv. Det betyder, at når en subsidieret bedrift, der ligger i Slovenien, gøres til genstand for arv, er det slovensk lovgivning, der finder anvendelse (lov om arv af landbrugsbedrifter), uanset hvilken lov der i øvrigt finder anvendelse på den pågældende arv.

3 Findes der i henhold til denne medlemsstats lovgivning særlige procedurer, der sikrer overholdelsen af ovennævnte særlige regler?

Loven om arv af subsidierede landbrugsbedrifter indeholder bestemmelser, som ikke fremgår af arveloven, eller som er forskellige fra bestemmelserne i arveloven. I forbindelse med spørgsmål om arv af subsidierede landbrugsbedrifter, som ikke er omfattet af de særlige bestemmelser i loven om arv af subsidierede landbrugsbedrifter, er det de almindelige arveretlige bestemmelser, dvs. bestemmelserne i arveloven, der finder anvendelse.

Sidste opdatering: 08/01/2020

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Medlemslandene med ansvar for at forvalte siderne om nationale forhold er i gang med at opdatere noget af indholdet på dette website som følge af Storbritanniens udtræden af EU. Hvis du støder på indhold, som endnu ikke afspejler Storbritanniens udtræden, er det en fejl og vil blive rettet.

Begrænsninger vedrørende arv – særlige regler - Sverige

1 Findes der i henhold til denne medlemsstats lovgivning særlige regler som af økonomiske, familiemæssige eller sociale hensyn indfører begrænsninger for eller som påvirker bobehandlingen i relation til fast ejendom, bestemte virksomheder eller andre særlige kategorier af aktiver, der er beliggende i den pågældende medlemsstat?

I Sverige eksisterer båndlæggelse af ejendom (fideikommiss) stadig. Båndlæggelse af ejendom er en testamentarisk disposition om, at bestemt ejendom, som ikke ønskes bragt i omsætning, kan overgå til medlemmer af en eller flere slægter i en særlig rækkefølge. I overensstemmelse med loven om afvikling af båndlagt ejendom (Link åbner i nyt vinduelagen (1963:583) om avveckling av fideikommiss) skal båndlagt ejendom afvikles ifølge en særlig ordning.

2 Finder disse særlige regler i henhold til denne medlemsstats lovgivning anvendelse på bobehandlingen i relation til ovennævnte aktiver, uanset hvilken lovgivning der finder anvendelse på skiftet?

Ikke relevant.

3 Findes der i henhold til denne medlemsstats lovgivning særlige procedurer, der sikrer overholdelsen af ovennævnte særlige regler?

Ikke relevant.

Sidste opdatering: 28/08/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Medlemslandene med ansvar for at forvalte siderne om nationale forhold er i gang med at opdatere noget af indholdet på dette website som følge af Storbritanniens udtræden af EU. Hvis du støder på indhold, som endnu ikke afspejler Storbritanniens udtræden, er det en fejl og vil blive rettet.