Begrænsninger vedrørende arv – særlige regler

Slovenien
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

1 Findes der i henhold til denne medlemsstats lovgivning særlige regler som af økonomiske, familiemæssige eller sociale hensyn indfører begrænsninger for eller som påvirker bobehandlingen i relation til fast ejendom, bestemte virksomheder eller andre særlige kategorier af aktiver, der er beliggende i den pågældende medlemsstat?

Loven om afnationalisering indeholder særlige bestemmelser om arv af afnationaliserede aktiver.

Disse bestemmelser finder anvendelse, når der har fundet en arvesag sted, men de afnationaliserede aktiver ikke er blevet undersøgt, og der ikke er truffet nogen afgørelse desangående. I sådanne tilfælde gennemfører retten på "den begunstigedes" anmodning en ny særlig arvesag for de afnationaliserede aktiver. Afgørelsen om afnationalisering afsiges i den persons navn, som aktiverne tilhørte, da de blev nationaliseret.

Der findes særlige regler for arv af en virksomheds aktiver. Det drejer sig om overførsel af aktiver, ved hjælp af hvilke en afdød selvstændigt erhvervsdrivende udøvede lønnet virksomhed, eller overførsel af kapitalandele (besiddelser), som en afdød ejede i et personselskab eller kapitalselskab i form af andele eller aktier, til en eller flere retssuccessorer. Arveloven indeholder ingen særlige bestemmelser herom. Ifølge denne lov dannes der ved arveladers død et fællesskab mellem arvingerne, som består, indtil arven er fordelt. Dermed overgår en virksomhed også til arvefællesskabet, hvorefter arvingerne forvalter den i fællesskab. Hvis den arv, som en virksomhed udgør, skal fordeles, kan flere situationer opstå: Hvis arvelader i sit testamente har udpeget en arving, dvs. den person, der skal overtage virksomheden, og arvingen ikke ønsker at køre virksomheden videre, skal alle arvingerne i fællesskab enes om en anden løsning. Hvis ikke arvelader har udpeget en person til at overtage virksomheden i sit testamente eller ikke har affattet et testamente, skal arvingerne enes om virksomhedens fremtid, dvs. enten bestemme, at ingen af dem vil videreføre virksomheden som selvstændigt erhvervsdrivende, og at virksomheden ophører, eller at de vil sælge den eller investere i den. De kan også beslutte, at en af dem fører virksomheden videre som selvstændigt erhvervsdrivende, eller at flere af dem eller de alle fører virksomheden videre. I sidstnævnte tilfælde laver de virksomheden om til en form for handelsselskab.

Et interessentskab opløses ved en af interessenternes død, medmindre andet er fastsat i vedtægterne. Kapitalandelene i et anpartsselskab kan overdrages i forbindelse med en arv. Hvis der er flere arvinger, overgår den afdøde anpartshavers kapitalandel til arvingerne i fællesskab. Den overgår altså til arvefællesskabet, og arvingerne forvalter og disponerer over den sammen, indtil arven er fordelt. Ved fordeling af arven kan to situationer opstå: Enten forbliver kapitalandelen i arvefællesskabet, og arvingerne enes om, hvor stor en del af denne andel de hver især skal have, eller arvingerne fordeler kapitalandelen efter fælles overenskomst, medmindre andet er fastsat i vedtægterne. Hvis kapitalandelen fordeles, udstedes der nye andele ud fra den eksisterende.

Man kan arve aktier i et aktieselskab. Hvis der er flere arvinger, overgår aktierne til arvefællesskabet. Derefter forvalter og disponerer arvingerne over aktierne inden for deres arvefællesskab.

Der findes særlige regler for arv af landbrugsbedrifter i loven om arv af landbrugsbedrifter.

Grundprincippet er, at arven ikke må medføre en større opdeling af bedrifterne. Dette princip ligger til grund for nedenstående bestemmelser. Generelt kan en enkelt person, som skal opfylde bestemte kriterier, arve bedriften. Hvis en subsidieret landbrugsbedrift tilhørte en enkelt person, altså arvelader, tilgår arven den af arvingerne, der agter at arbejde på bedriften, og som udpeges af samtlige arvinger efter fælles overenskomst. Hvis ikke arvingerne kan nå til enighed, prioriteres den arving, der allerede har vist, at han eller hun agter at arbejde på bedriften, f.eks. ved at tage eller have taget en landbrugsuddannelse. Under tilsvarende forhold prioriteres arveladers ægtefælle, hvis denne er på lige fod med arveladers efterkommere. Hvis den subsidierede bedrift var arveladers og den efterlevende ægtefælles fælleseje eller en af disses særeje, eller hvis arvelader og dennes efterlevende ægtefælle sammen ejede de aktiver, der er i bedriften, er det arveladers ægtefælle, der arver bedriften. Hvis den subsidierede bedrift tilhørte en forælder og dennes efterkommer eller en adoptivforælder og dennes adoptivbarn, er det efterkommeren eller adoptivbarnet, der arver bedriften. De andele, der tilkommer dem, som ikke har arvet bedriften, opfattes som tvangsarv. Desuden skal arvingen til en subsidieret bedrift kunne overtage den under ikke alt for tvingende omstændigheder.

2 Finder disse særlige regler i henhold til denne medlemsstats lovgivning anvendelse på bobehandlingen i relation til ovennævnte aktiver, uanset hvilken lovgivning der finder anvendelse på skiftet?

Arv af en subsidieret bedrift er et af de tilfælde, hvor lovgivningen i det land, hvor visse kategorier af aktiver befinder sig, indeholder særlige bestemmelser, som fastlægger restriktioner vedrørende arv af disse aktiver eller har indflydelse på en sådan arv. Det betyder, at når en subsidieret bedrift, der ligger i Slovenien, gøres til genstand for arv, er det slovensk lovgivning, der finder anvendelse (lov om arv af landbrugsbedrifter), uanset hvilken lov der i øvrigt finder anvendelse på den pågældende arv.

3 Findes der i henhold til denne medlemsstats lovgivning særlige procedurer, der sikrer overholdelsen af ovennævnte særlige regler?

Loven om arv af subsidierede landbrugsbedrifter indeholder bestemmelser, som ikke fremgår af arveloven, eller som er forskellige fra bestemmelserne i arveloven. I forbindelse med spørgsmål om arv af subsidierede landbrugsbedrifter, som ikke er omfattet af de særlige bestemmelser i loven om arv af subsidierede landbrugsbedrifter, er det de almindelige arveretlige bestemmelser, dvs. bestemmelserne i arveloven, der finder anvendelse.

Sidste opdatering: 08/01/2020

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Medlemslandene med ansvar for at forvalte siderne om nationale forhold er i gang med at opdatere noget af indholdet på dette website som følge af Storbritanniens udtræden af EU. Hvis du støder på indhold, som endnu ikke afspejler Storbritanniens udtræden, er det en fejl og vil blive rettet.