Begrænsninger vedrørende arv – særlige regler

Luxembourg
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

1 Findes der i henhold til denne medlemsstats lovgivning særlige regler som af økonomiske, familiemæssige eller sociale hensyn indfører begrænsninger for eller som påvirker bobehandlingen i relation til fast ejendom, bestemte virksomheder eller andre særlige kategorier af aktiver, der er beliggende i den pågældende medlemsstat?

Ja, der findes sådanne begrænsninger i luxembourgsk ret. De omhandler tvangsarv som defineret i civillovbogen ("Code civil"). Det skal dog præciseres, at disse bestemmelser hverken fastsætter begrænsninger i relation til særlige formuer eller virksomheder, som omhandlet i spørgsmålet, eller til særlige formuekategorier for betydningen af spørgsmålet. Ved tvangsarv bliver en lovmæssig del af boet pålagt begrænsninger, og dette er uafhængigt af typen af den pågældende arv.

I civillovbogens artikel 913 fastsættes principper, ifølge hvilke gaver skænket ved testamente ikke må overstige halvdelen af arven, hvis afdøde efterlader sig et barn, en tredjedel, hvis han/hun efterlader sig to børn, og en fjerdedel, hvis han/hun efterlader sig tre eller flere børn. Hvis den afdøde ikke efterleves af livsarvinger, kan der ved ægtepagt eller testamente, jf. civillovbogens artikel 916, disponeres over hele boet.

Selv hvis sådanne begrænsninger ikke henhører under arveretten, er det for fuldstændighedens skyld hensigtsmæssigt at henvise til den ændrede lov af 18. juli 1983 vedrørende bevarelse og beskyttelse af nationale steder og monumenter. Ejendomme, der er klassificeret i henhold til nærværende bestemmelser, er underlagt en række begrænsninger, uafhængigt af om de vedrører en fremtidig arv eller ved arvefaldet. Det er således eksempelvis fastlagt i nævnte lovs artikel 10, stk. 1, første sætning, at klassificeret ejendom hverken må ødelægges, flyttes, få ændret anvendelse eller blive genstand for restaureringer, reparationer eller istandsættelser, med mindre den kompetente minister har givet sin tilladelse hertil. Derudover foreskriver samme lovs artikel 15, stk. 1, at der ikke kan opføres nye bygninger i forbindelse med en klassificeret ejendom uden en særlig tilladelse fra ministeren.

2 Finder disse særlige regler i henhold til denne medlemsstats lovgivning anvendelse på bobehandlingen i relation til ovennævnte aktiver, uanset hvilken lovgivning der finder anvendelse på skiftet?

I retslæren er der delte meninger om, hvorvidt tvangsarv er en del af de internationale grundlæggende retsprincipper og derfor skal respekteres uafhængigt af den lov, der finder anvendelse på arven.

3 Findes der i henhold til denne medlemsstats lovgivning særlige procedurer, der sikrer overholdelsen af ovennævnte særlige regler?

Ja, vedrørende tvangsarv. Hvis dødsbodispositionen til en enten efterlevende ægtefælle eller ved dødsfald overstiger den disponible del, nedsættes denne til denne procentdel ved arvefaldet. I civillovbogens artikel 920 ff. fastlægges reglerne for nedsættelse af testamentariske donationer og gaver, der finder anvendelse i sådanne situationer.

Sidste opdatering: 29/10/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Feedback

Brug formularen nedenfor til at skrive kommentarer og feedback om vores nye website